Dato for udgivelse
16 Dec 2002 16:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.650.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1837-0044
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Arving, dødsbo, ejendom, fortjeneste, fradrag, omkostninger, salg, skæringsdato
Resumé

En fortjeneste ved salg af en ejendom efter skæringsdatoen i et dødsbo var ikke omfattet af parcelhusreglen, idet fortjenesten ikke kunne henføres til dødsboet. Fortjenesten var skattepligtig for arvingerne.

Reference(r)

Dødsboskatteloven § 19, stk. 2

Dødsboskatteloven § 35

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8


A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige skattemyndigheder har anset salg af fast ejendom for skattepligtig kapitalindkomst.

Det fremgår af sagen, at klagerens fader afgik ved døden den 1. januar 1998.

Dødsboet overtoges af arvingerne til privat skifte, idet boets skæringsdag, jf. boopgørelsen, af arvingerne fastsattes til dødsdatoen. Klagerens arv udgjorde ¼ af boet.

Endvidere fremgår, at en af klagerens fader beboet ejendom solgtes til tredjemand med overtagelsesdag den 1. maj 1998. Salgssummen udgjorde 1.060.000 kr. Ejendommen ansattes i henhold til boets åbningsstatus til 552.500 kr., hvilket svarer til den offentlige vurdering fratrukket 15 %. Betinget skøde blev af køber underskrevet den 24. april 1998, og på sælgerside underskrevet på dødsboets vegne den 19. april 1998 af en arving i boet ifølge fuldmagt fra medarvingerne. Skødet blev underskrevet som endeligt den 18. maj 1998.

Arvingerne har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt beboet ejendommen.

Det er endvidere oplyst, at skifteretten har afvist at genoptage behandlingen af dødsboet.

Der er fremlagt dokumentation for udgifter som efter det oplyste er afholdt som led i salget af ejendommen. Udgifterne andrager 19.540 kr., og omfatter stempel- og tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til køber, samt omkostninger afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og tømrerudgifter vedrørende salget.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens indkomst med 181.640 kr., jf. bl.a. dødsboskattelovens § 35, stk. 1 og 2, samt samme lovs § 19, stk. 2.

Skattemyndighederne har henvist til, at afdødes og dødsboets indkomst for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen opgøres under ét, jf. dødsboskattelovens § 19, stk. 2 . I henhold til samme lovs § 35, stk. 2, påhviler indkomstskattepligten arvingerne i dødsboet fra og med dagen efter den dag, hvor boets skattepligt ophører. Endvidere skal et udloddet aktiv anses for anskaffet af modtageren på det tidspunkt, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen og til den værdi, hvormed aktivet er indgået i boopgørelsen.

Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at ejendomsavancen anses for skattefri, således at indkomsten for klagerens vedkommende nedsættes med 124.375 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at ejendomsavancen nedsættes med et mindre beløb, idet avancen mest subsidiært påstås nedsat med de udgifter der er afholdt som led i salget af ejendommen. Disse udgifter er opgjort til i alt 19.540 kr.

Til støtte for den principale påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at den omhandlede ejendom ikke er solgt af arvingerne men af boet, og at skæringsdatoen den 1. januar 1998 først fastsattes efter salget af ejendommen den 1. maj 1998. Endvidere har klageren henvist til reglerne om succession, jf. dødsboskattelovens § 27, stk. 3, hvorefter dødsboet indtræder i de rettigheder afdøde havde til ejendommen. Herefter finder ejendomsavancebeskatningslovens § 8 anvendelse, og avancen er således ikke skattepligtig.

Til støtte for den subsidiære og mest subsidiære påstand er det bl.a. gjort gældende, at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med salget af ejendommen, skal fragå i avanceopgørelsen. Det drejer sig om stempel- og tinglysningsafgift af skøde, kursdifference betalt til køber, samt omkostninger afholdt ved tilstandsrapport, låneomkostninger og tømrerudgifter vedrørende salget, i alt 19.540 kr.

Det er i øvrigt anført, at skattemyndighederne for så vidt angår værdiansættelsen af den omhandlede ejendom ved arveudlægget har erkendt, at der foreligger en fejl, derved at ejendommen burde have været udlagt til den kendte salgspris og ikke til den offentlige vurdering minus 15 %. Denne fejl har skattemyndighederne – herunder Told- og Skattestyrelsen – imidlertid ikke villet rette, idet man ikke mener, at der er hjemmel i boafgiftsloven til at berigtige fejlen.

Dette spørgsmål vil blive indbragt for Folketingets Ombudsmand, idet det er gjort gældende, at en pligt til at rette erkendte fejl følger af det almindelige over/ underordnelsesforhold mellem skattemyndighederne.

Såfremt det senere viser sig, at ejendommens anskaffelsessum ændres, forudsættes, at nærværende sag genoptages ved Landsskatteretten.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af dødsboskattelovens § 19, stk. 2, at afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden).

Endvidere følger af samme lovs § 35, stk. 1, 1. pkt., at indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Af § 35, stk. 2, følger, at medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Da skæringsdag i boet efter det oplyste endeligt er fastsat til den 1. januar 1998 påhviler indkomstskattepligten arvingerne efter denne dato. Herefter finder ejendomsavancebeskatningslovens § 8, jf. dødsboskattelovens § 27, stk. 3, ikke anvendelse vedrørende salget af den omhandlede ejendom, da bestemmelsen alene omfatter et dødsbos afståelse af en ejendom. Ejendomsretten til boets aktiver, herunder ejendommen, er således som følge af arvingernes valg af skæringsdag den 1. januar 1998 overgået til arvingerne pr. skæringsdagen. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i den principale påstand.

Efter en konkret bedømmelse findes de anførte udgifter, som efter det oplyste er afholdt som led i salget af ejendommen, at være fradragsberettigede ved avanceopgørelsen. Da klageren tager arv i boet med ¼ er klageren berettiget til fradrag med ¼ af 19.540 kr. svarende til 4.885 kr.