Dato for udgivelse
30 Jan 2003 14:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. december 2002
SKM-nummer
SKM2003.32.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-1-1904-0140
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Bagatelgrænse, øl, vand, personalegode
Resumé

En distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3


A klager for indkomståret 2000 over, at skatteankenævnet har forhøjet hans personlige indkomst med 1.139 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som distributionsmedarbejder ved et bryggeri. Medarbejderne i koncernen kan månedlig hjemtage 2 kasser af virksomhedens produkter. Det fremgår, at den enkelte medarbejder månedlig kan afkrydse på et bilag, hvilke produkter der ønskes. På bilaget er dette benævnt som smagsprøver. Det fremgår, at der kan afhentes 2 kasser øl i klasse 1 eller 2 kasser læskedrik eller mixet, dog hele kasser. Til påske og jul kan en kasse pilsnerøl erstattes af sæsonbryg i skatteklasse 2 eller 3. Værdien fremgår af en meddelelse fra arbejdsgiveren om lønsedlen for 2000.

Skattemyndigheden har skønsmæssigt ansat en værdi til beskatning af 1 kasse læskedrik pr. måned og 1 kasse øl pr. måned til 1.139 kr. for et år.

Skatteankenævnet har ikke anset de månedlige drikkevarer, som klageren modtager fra sin arbejdsgiver, som omfattet af bagatelgrænsen for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Ankenævnet har henvist til, at de månedlige drikkevarer ikke kan henføres under betegnelsen smagsprøver, idet begrebet må anses kun at omfatte nye produkter.

Ankenævnet har henvist til, at beskatning af personalegoder sker med hjemmel i ligningslovens § 16. Værdien opgøres efter stk. 3.

Nævnet har for så vidt angår bagatelgrænsen henvist til Ligningsvejledningen 2000. Det fremgår heraf, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede årlige værdi af disse goder overstiger et grundbeløb, der udgør 4.300 kr. i indkomståret 2000.

I forbindelse med indførelsen af bagatelgrænsen er det relevant at sondre mellem goder, der ikke beskattes og dermed ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Disse goder omfatter f.eks. goder, der hidtil har været anset som skattefrie, ydelser af begrænset omfang såsom tilskud til kaffe-, kantine-, og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som har karakter af almindelig personalepleje.

Goder, der altid skal beskattes, men ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Disse goder  omfatter f.eks. goder, der er stillet til rådighed for en ansat for at fremme arbejdsindsatsen i almindelighed. F.eks. frirejser, som ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000 skal nedsættes med 1.139 kr.

Hun har til støtte herfor anført, at de udleverede varer er omfattet af bagatelgrænsen jf. ligningslovens § 16, stk. 3, idet godet er ydet af hensyn til klagerens arbejde. Klagerens arbejdsgiver har tilkendegivet, at medarbejderne skal fungere som ambassadører for virksomhedens produkter og foretage smagsprøvning på firmaets forskellige produkter, således at virksomheden herigennem kan danne sig et billede af, hvilke produkter der er populære og kan danne grundlag for en eksisterende eller fremtidig produktion.

Klagerens advokat har endvidere gjort gældende, at det i administrativ praksis er anerkendt, at en virksomheds udlevering af begrænset antal drikkevarer til virksomhedens medarbejdere er et skattefrit personalegode, idet medarbejdere ved bryggeriet eller andre bryggerier, som modtager tilsvarende smagsprøver, og som ikke bliver skatteansat af X eller Y kommune, ikke bliver beskattet af dette personalegode. Det er således i strid med den processuelle lighedsgrundsætning, såfremt et ensartet personalegode er skattepligtigt i en kommune og skattefrit i en anden kommune.

Landsskatteretten skal udtale:

Med hensyn til spørgsmålet om en uensartet ligning bemærker Landsskatteretten, at klageren ikke kan støtte ret på en – eventuel forkert – praksis hos en anden ligningsmyndighed, jf. Højesterets dom i TfS. 1995. 483, ligesom der ikke kan støttes ret på, at myndighederne ikke har ændret det selvangivne fradrag jf. TfS 1997.331.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 2-9, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere med videre overstiger et reguleret grundbeløb, som for indkomståret 2000 udgør 4.300 kr.

I lovforarbejderne er der angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under grundbeløbet. Det drejer sig bl.a. om gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde, vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, fri avis til brug for arbejdet, afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren, samt vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.

Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Bryggeriarbejdere blev før indførelsen af ligningslovens § 16 beskattet efter Ligningsrådets anvisning af halvdelen af den værdi, som de udleverede drikkevarer repræsenterede.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde skatteankenævnets afgørelse, hvorefter de omhandlede drikkevarer ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., da disse ikke kan anses at have konkret sammenhæng med klagerens arbejde. Klageren er derfor skattepligtig at værdien af den løbende leverance af udleverede drikkevarer. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre den ansatte værdi.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter