Dato for udgivelse
01 Mar 2007 14:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
20 Feb 2007 11:30
SKM-nummer
SKM2007.155.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-040581
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fri bil, firmabil, leasing, dele leasing
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal indebar, at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk.4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-1 A.B.1.9.2

Spørgsmål

Vil en deleleasingordning, hvor kontrakterne oprettes på nedenfor anførte vilkår, der bl.a. indebærer, at leasingydelserne fordeles efter et vægtet timetal medføre, at den ansatte beskattes efter reglerne om fri bil?

Svar

Et leasingformidlingsselskab er blevet kontaktet af et mindre firma, hvor en af de ansatte har spurgt om det er muligt at lease den bil, der benyttes i firmaet, i det tidsrum bilen ikke benyttes af firmaet uden at dette bliver betragtet som "firmabil".

Leasingformidlingsselskabet har på den baggrund foreslået, at der oprettes to uafhængige leasingkontrakter for bilen; en med arbejdsgiveren, som heri giver sin tilladelse til videreudlejning af køretøjet og en med den person, der skal lease bilen udenfor virksomhedens åbningstid.

Begge leasingkontrakter bliver således tidsbestemt (personens f.eks. fra 15.00 til 7.00 på hverdage, samt søn - og helligdage, og 4 ugers ferie og firmaets resten).

Leasingformidlingsselskabet beregner, at personens leasingkontrakt vil andrage ca. 30 % af den leasingydelse firmaet betaler.

Selve beregningen af leasingydelsen er knyttet til den aktuelle tidsperiode, hvor leasingtager anvender bilen. Leasingformidlingsselskabet opererer i den forbindelse med et vægtet timetal for anvendelsen baseret på følgende parametre:

a) Anvendelsen af bilen i kontor/arbejdstid forudsættes som normal anvendelse, og timerne vægtes med 1.

b) Anvendelsen af køretøjet udenfor kontor/arbejdstid forudsætter en væsentlig lavere anvendelsesfrekvens (bl.a. fordi bilen normalt ikke anvendes om natten). Hver time vægtes her med faktoren 0,4.

c) Ferieperioder forudsættes bilen anvendt mere intensivt end normalt og hver time vægtes med faktoren 1,4.

Leasingformidlingsselskabet har endvidere oplyst, at for kontrakter, som afsluttes incl. service og forbrug er forbrugsstofferne på forhånd indregnet i de to leasingkontrakter og der finder ingen yderligere fordeling sted. For rene Finans-Leasingkontrakter vil der på kontrakterne være påført, at leasingtager 1 betaler sine løbende omkostninger. Det samme gælder leasingtager 2.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Leasingformidlingsselskabet henviser til, at arbejdsgiveren vil få en økonomisk fordel af sin vognpark, som ellers står ubrugt hen efter arbejdstid, ligesom leasingfirmaet også ville blive begunstiget økonomisk af den bedre udnyttelse af bilen.

Leasingformidlingsselskabet henviser endvidere til at den lavere leasingydelse for den ansatte svarer til den Minilease-Rate, der fra tid til anden tilbydes på markedet for biler som korttidsleases efter arbejdstid. Fænomenet kendes også fra telefonbranchen, hvor mange abonnementer bliver billigere udenfor normal arbejdstid.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter Ligningslovens § 16, stk. 4 beskattes en ansat af værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver. Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men også på biler, som arbejdsgiveren har lejet(leaset), jf. skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.1. sidste afsnit.

Det fremgår endvidere af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.4., at udgangspunktet for beskatningen af fri bil er, at firmaet afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin(bortset fra tilfælde af sameje). Det fremgår endvidere, at betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres værdien af fri bil med beløbet. Beløb som den ansatte selv anvender til f.eks. køb af benzin til firmabilen, kan ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi.

For så vidt angår biler, der er ejet af firmaet og den ansatte i sameje, indkomstbeskattes den ansatte af firmaets andel af bilen. Betaler firmaet imidlertid en større del af bilens drifts- og finansieringsomkostninger end svarende til firmaets ejerandel, beskattes den ansatte efter ligningslovens § 16, stk.4, som om bilen var ejet 100 % af firmaet, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.2 sidste afsnit.

Det daværende Ligningsråd tog i SKM2001.255.LR og SKM2001.420.LR stilling til to forskellige bilordninger om deleleasing.

I SKM2001.255.LR godkendte Ligningsrådet en ordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgik selvstændige leasingaftaler med leasingfirmaet, med den virkning, at den ansatte ikke blev beskattet af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.  Ligningsrådet lagde ved afgørelsen til grund, at der blev indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at hver af parterne betalte sin leasingydelse direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

Ligningsrådet fandt det under disse omstændigheder godtgjort, at arbejdsgiverens betalinger til leasingselskabet kun dækkede udgifter for erhvervsmæssig kørsel foretaget af den ansatte, hvorfor bilen ikke kunne siges at være stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse.

I SKM2001.420.LR kunne Ligningsrådet ikke godkende en deleleasingordning, hvor alle driftsudgifter til benzin, vægtafgift og evt. forsikring i første omgang blev afholdt af arbejdsgiveren, der månedsvis afregnede med den ansatte ved fradrag i lønnen efter skat. Ligningsrådet fandt, at ordningen ikke adskilte sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse kombineret med en egenbetaling med beskattede midler.  

Den nu forelagte bilordning adskiller sig fra SKM2001.255.LR ved, at der i den ordning var "vandtætte skotter" mellem aftaleparterne. Dertil kommer, at der i den forelagte ordning ikke er tale om identiske kontrakter. Udgifterne fordeles ikke proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske kørsel, og der føres ikke et detaljeret kørselsregnskab. For Finans-Leasingkontrakternes vedkommende afholder leasingselskabet heller ikke alle udgifter vedrørende bilen.

Det er SKATs opfattelse, at den nu forelagte ordning, hvor udgifterne fordeles efter vægtede timer indebærer, at arbejdsgiveren ikke udelukkende betaler udgifter, der knytter sig til den ansattes erhvervsmæssige kørsel i bilen.

SKAT finder under henvisning hertil, samt til det anførte i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.6.2 sidste afsnit, om biler i sameje, hvor arbejdsgiveren betaler en større andel af udgifterne end sin ejerandel, at den påtænkte ordning indebærer, at den ansatte har fået fri bil til rådighed og Skat indstiller på denne baggrund, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter