Dato for udgivelse
21 Jun 2007 12:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
16. maj 2007
SKM-nummer
SKM2007.425.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1662-0254
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Bestyrelseshonorar, udbetaling, forbund
Resumé

Indbetaling af bestyrelseshonorarer til et fagforbund i stedet for betaling til det pågældende bestyrelsesmedlem ansås for at være begrundet i et afkald fra medlemmets side og ikke i,  at der mellem forbundet og pågældende selskaber består et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af ydelser.

Der var derfor ikke tale om betaling for en momspligtig leverance.

Reference(r)
Momsloven § 1
Momsloven § 3
Momsloven § 4
Henvisning
Momsvejledning 2007-03 D.2

Fagforbundet A har anmodet om bindende svar om moms af bestyrelseshonorarer.

 

Foreningen har stillet følgende spørgsmål, hvoraf Skatterådets svar på spørgsmål 9 er påklaget:

 

Spørgsmål 1-7

 

Der er tale om enslydende spørgsmål vedrørende navngivne forretningsudvalgsmedlemmers skattepligt af honorarer for varetagelse af bestyrelsesposter som tillidsvalgte for forbundet, forhandlingskarteller m.v., når medlemmerne er afskåret fra at modtage honorarerne.

 

Skatterådet har svaret, at 'ja' til, at de omtalte forretningsudvalgsmedlemmer ikke er skattepligtige af de omtalte honorarer.

 

Spørgsmål 8

 

Kan Skatterådet bekræfte, at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for forbundet aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke er erhvervsmæssig indkomst for forbundet?

 

Skatterådet har afvist spørgsmålet.

 

Afvisningen er begrundet med, at afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt aktiviteten efter indkomstafkaldet kan anses for erhvervsmæssig indkomst for forbundet, forudsætter en konkret vurdering af karakteren af den honorering og det arbejde, der ligger til grund for udbetaling af bestyrelseshonorarerne fra hvervgiverne. Spørgsmålet er anset for at have en sådan karakter, at Skatterådet har fundet, at det ikke kan besvares med sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

 

Det beror desuden på en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvorvidt indtægter, der er opnået af forbundet via bestyrelsesmedlemmernes indkomstafkald, må anses for oppebåret som led i erhvervsmæssig virksomhed.

 

Spørgsmål 9

 

Kan Skatterådet bekræfte, at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for forbundet aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke udgør en momsmæssig transaktion for forbundet?

 

Skatterådet har svaret 'nej' til spørgsmålet.

 

Klagen vedrører

 

Skatterådets svar på spørgsmål 9.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Landsskatteretten besvarer spørgsmål 9 med et 'ja'.

 

Sagens oplysninger

 

Forbundet vælger på sin kongres tillidsfolk til blandt andet forbundets forretningsudvalg. Tillidsfolkene aflønnes af forbundet for deres arbejde i udvalget, og de kan desuden være personligt indvalgt i bestyrelser i f.eks. aktieselskaber, pensionskasser, foreninger. Disse personlige valg foretages på de respektive juridiske enheders besluttende organer (generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder m.v.).

 

Som andre bestyrelsesmedlemmer vælges tillidsfolkene personligt efter indstilling fra aktionærkredsen m.v. Forbundet har ikke indflydelse på tillidsfolkenes arbejdsopgaver i bestyrelsen, ligesom forbundet ikke har indflydelse på, om bestyrelseshvervet aflønnes med honorar eller ej.

 

Forbundets kongres har vedtaget, at valgte tillidsfolk kan påtage sig bestyrelseshverv i andre juridiske enheder, men at de over for forbundet skal oplyse om omfanget heraf og vederlaget herfor. De er alle personligt valgt og har givet afkald på bestyrelseshonoraret.

 

Forbundet har af administrative grunde valgt at lade bestyrelseshonoraret tilgå forbundet fra de juridiske enheder, hvis de juridiske enheder tillader dette, i stedet for at lade bestyrelseshonoraret udbetales til bestyrelsesmedlemmet med nedsættelse af medlemmets bruttoløn fra forbundet med de opnåede bestyrelseshonorarer til følge.

 

Skatterådets afgørelse

 

Spørgsmål 9 er besvaret med 'nej', hvorved bestyrelseshonorarer, som forretningsudvalgsmedlemmerne har opnået i andre selskaber, er anset for at udgøre en momsmæssig transaktion i Danmark

 

Der er henvist til momslovens § 3, stk. 1, om momspligtige personer, momslovens § 4, stk. 1, om momspligtige transaktioner og § 46, stk. 1, om momspligt.

 

Når forbundet lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et ansættelsesforhold til forbundet, og det følger af ansættelsesforholdet mellem forbundet og de pågældende personer, at det er forbundet og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret, må forbundet og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret, anses for at have foretaget en levering mod vederlag til det selskab m.v., hvor den ansatte varetager et bestyrelseshverv.

 

Det er på dette grundlag Skatterådets opfattelse, at varetagelsen af bestyrelseshvervet udgør en momspligtig transaktion, for hvilken forbundet er betalingspligtig for momsen.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen af spørgsmål 9 ændres til et 'ja'.

 

De bestyrelseshonorarer, der er indbetalt til forbundet, udgør ikke en momspligtig transaktion omfattet af momslovens §§ 1 og 4, hvorfor der ikke skal svares moms af honorarerne.

 

Bestyrelsesarbejde kan kun udøves af en fysisk person, jf. aktieselskabsloven § 52, stk. 1. Bestyrelseshvervet er desuden et personligt hverv ifølge kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005, som kun gælder for fysiske personer.

 

Bestyrelseshonorarerne er ikke omfattet af momslovens § 1, 1. punktum, og momslovens § 4, stk. 1, allerede af den grund, at der ikke mellem forbundet og selskaberne er indgået aftale om levering af ydelser mod vederlag, hvilket er en forudsætning for at afregne moms. Dette følger eksempelvis af den såkaldt Tolsma-sag, C-16/93, hvor EF-Domstolen i relation til tjenesteydelser fastslog, at sådanne kun præsteres mod vederlag, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af de ydelser, som leveres til modtageren, jf. præmis 14.

 

Da der mellem forbundet og det enkelte selskab ikke er indgået aftale om levering af arbejdskraft eller lignende, som kunne sammenligne situationen med SKM2004.369.ØLR, kan momslovens §§ 1 og 4 ikke bringes i anvendelse, da dette forudsætter, at der mellem fornundet og det enkelte selskab kan opstå et retskrav. Hermed forstås den situation, hvor et valgt bestyrelsesmedlem ikke opfylder sine forpligtelser over for den juridiske enhed. Denne juridiske enhed vil ikke kunne gøre et erstatningskrav gældende over for forbundet, men udelukkende mod et enkelt bestyrelsesmedlem.

 

Den forelagte situation kan nærmest sammenlignes med de situationer, hvor en lønmodtager har krav på kursusgodtgørelse vedrørende deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, men hvor lønmodtageren efter aftale med sin arbejdsgiver modtager fuld løn i uddannelsesperioden mod, at arbejdsgiveren modtager lønmodtagerens kursusgodtgørelse. Sådanne godtgørelser er efter praksis ikke omfattet af momslovens §§ 1 og 4, da der ikke leveres en ydelse mod vederlag.

 

Hvis kursusgodtgørelsen var udbetalt direkte til lønmodtageren, ville der være tale om A-indkomst, jf. § 15, stk. 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005. Bestyrelseshonorarer og kursusgodtgørelse (elevstøtte) vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser behandles således ens i skattemæssige sammenhæng og bør derfor behandles ens i relation til momslovens §§ 1 og 4.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er momspligtig efter momslovens § 1, 1. punktum.

 

Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

 

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum.

 

Kun fysiske personer kan være medlemmer af en selskabsbestyrelse. Dette fremgår af aktieselskabslovens § 52, stk. 1.

 

EF-domstolen har i C-16/93 (Tolsma), som klagerens repræsentant har henvist til, fastslået, at en tjenesteydelse kun udføres mod vederlag og kun skal beskattes, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører gensidig udveksling af ydelser, idet det vederlag, som tjenesteyderen modtager, udgør en faktisk modværdi af den ydelse, der leveres til modtageren, jf. præmis 14.

 

Det er rettens vurdering, at indbetalingen af bestyrelseshonoraret til forbundet i stedet for til det pågældende bestyrelsesmedlem som vederlag for bestyrelsesmedlemmets personlige hverv, skyldes, at bestyrelsesmedlemmet har givet afkald på honoraret til fordel for forbundet som led i en ansættelses- og lønaftale mellem disse to parter.

 

Indbetalingen af bestyrelseshonoraret fra det pågældende selskab til forbundet skyldes således ikke, at der mellem forbundet og de pågældende selskaber består et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af ydelser, hvorved det indbetalte honorar udgør en modværdi for en ydelse leveret af forbundet.

 

Retten finder derfor, at betalingen af bestyrelseshonorarer til forbundet ikke er betaling for en momspligtig leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum.

 

Landsskatteretten ændrer dermed Skatterådets besvarelse af spørgsmål 9 til et 'ja'.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter