Dato for udgivelse
24 Jun 2003 12:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. maj 2003
SKM-nummer
SKM2003.278.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0244-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Værdiansættelse, værktøj, privatforbrug, regnskab, tilsidesættelse, skattetillæg, maleri, salg
Resumé

En selvstændig maler overførte i 1996 værktøjer fra sin privatsfære til virksomheden. Han havde værdiansat aktiverne til kr. 70.500,-, hvilken værdi han havde fået bekræftet hos en værktøjsforhandler. I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen blev der udmeldt syn og skøn, og skønsmanden skønnede værdien af aktiverne til kr. 62.337,38 incl. moms. Aktivernes værdi efter skønsmandens vurdering udgjorde excl. moms kr. 49.870,-. Landsretten tilsluttede sig, at skatteyderens værdiansættelse skulle ses i forhold til skønsmandens vurdering excl. moms, hvorfor der var en så væsentlig forskel, at skatteyderens værdiansættelse kunne tilsidesættes.

Landsretten tiltrådte endvidere, at sagsøgerens regnskabsgrundlag var blevet tilsidesat og fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde haft indtægt ved salg af et maleri i det omhandlede indkomstår. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige ansættelser og påligning af et skattetillæg.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 30 A, stk. 1 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2002, A.I.5.1., E.B.1.5 og E.C.2.3


Parter

A
(advokat Paul Björn)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Henrik Estrup og Gert H. Matthiesen (kst.)

Denne sag drejer sig om værdiansættelsen af værktøj, som sagsøgeren, A, i 1996 overførte fra privat benyttelse til erhvervsmæssig benyttelse, om hvorvidt sagsøgerens regnskabsgrundlag skal tilsidesættes på grund af mangler og et for lavt angivet privatforbrug, og om hvorvidt skattemyndighederne som følge heraf har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 med 60.000 kr. og pålægge ham et kontrollovstillæg.

Ved kendelse af 7. december 2001 traf Landsskatteretten afgørelse herom med følgende ordlyd:

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

"...

Personlig indkomst

                       

Værdi af driftsmidler overført fra privat til erhvervsmæssig anvendelse ved opstart af virksomhed skønsmæssigt ansat til

30.000 kr.

 

Yderligere virksomhedsindkomst skønsmæssigt ansat, tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

60.000 kr.

Klagen vedrører endvidere skatteberegningen og skyldes, at klageren er blevet pålignet skattetillæg jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, idet regnskabsgrundlaget ikke anses at kunne danne grundlag for en sikker indkomstansættelse. Det pålagte skattetillæg udgør 5.000 kr.

...

Det fremgår af sagen, at klageren siden 1. oktober 1985 har ejet ejendommen ....1. Ejendommen bliver anvendt til udlejning. Klagerens private bopæl har siden 1989 været ....2. Klageren startede selvstændig malervirksomhed i 1996.

Værdiansættelse af værktøj

Det fremgår af sagen, at klageren den 12. august 1996 har startet selvstændig virksomhed med opstart af malerforretning. Det fremgår videre, at værktøjet var blevet anskaffet i 1993, hvor klageren var ansat ved Kommunen, til en ombygningsopgave. Klageren har i forbindelse med overførsel fra privat brug til erhvervsmæssig brug værdiansat værktøjet til 70.500 kr. Værdiansættelsen er af klageren ansat til 1/3 - 1/2 af nyværdi af kvalitetsværktøj.

Skatteankenævnet har henvist til afskrivningslovens § 32, stk. 3, hvoraf det fremgår, at overfører en skattepligtig maskiner, inventar og lignende formuegoder fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til benyttelse til både erhvervsmæssig eller private formål, sidestilles sådanne overførsler med køb af de pågældende formuegoder. Efter stk. 4 betragtes som salgssum og købesum værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet.

Ankenævnet har skønsmæssigt ansat værdien i handel og vandel ved samlet salg til 30.000 kr.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har klagerens advokat begæret syn og skøn vedrørende værdi i handel og vandel af driftsmidler overdraget den 12. august 1996 fra klagerens private eje til den af klageren personlig drevne virksomhed "H1".

Den af retten i ... udmeldte syns- og skønsmand TK har på grundlag af det forelagte materiale og ved afholdelse af synsforretning, besvaret spørgsmål jf. syns- og skønstemaet af 11. maj 2000.

Følgende fremgår af syns- og skønserklæringen:

"...

Vedr. svar på stillede spørgsmål: 95% af alle effekter er beset og forevist samt fotograferet.

Spørgsmål 1

Min beskrivelse af driftsmidlernes mærke, kvalitet, alder og stand er følgende:

Der er dels repræsenteret driftsmidler af 100% anerkendt mærke og kvalitet (håndværktøj og murerværktøj). Ligeledes er der helt ubrugelig produkter repræsenteret (trykluft- og gevindskære værktøj) El-værktøjerne varierer fra gode produkter (blå gode - grøn mindre gode). Alt repræsenterer pr 12/8 96 en alder fra 0-6 år og takseres til at være i god og brugbar stand, med undtagelse af de få tidligere nævnte værktøjer.

Spørgsmål 2

Markedsværdien pr 12/8 1996 er 62.337,58 kr. incl. moms.

Spørgsmål 3

Ja - prisen er 2.870,12 kr lavere ved samlet indkøb - prisen er fastsat ved samlet køb.

Spørgsmål 4

Jeg har ikke ved vurderingen tillagt det nogen særlig betydning, at driftsmidlerne ikke har været anvendt erhvervsmæssigt - da vi den 20/12 2000 fik oplyst, at A havde ansættelse ved kommunen - op gennem 90erne, hvor han skulle anvende eget værktøj, og fik for denne ydelse et værkstedstillæg - Altså værktøjet har været i brug før overdragelsestidspunktet.

Det er af væsentlig betydning for vurderingen, at driftsmidlerne har været anvendt meget periodisk og derved ikke har været udsat for nogen nedslidning. Opbevaringen vidner også om respekt for værdierne.

Grundlaget for vurderingen er ud over fremlagte oplysninger ved udmeldelsen - min daglige omgang med værktøj og håndværkere. Samt der er indhentet priser på de omtalte produkter og værktøjer fra G1 samt G2. Der er ligeledes indhentet oplysninger vedr. købstilbud som privat person og som firma.

Yderligere vil regnskaberne garanteret kunne bekræfte min antagelse vedr. begrænset slid.

..."

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at den af klageren foretagne værdiansættelse skal lægges til grund. Han har til støtte herfor anført, at klageren har indhentet en vurdering fra et af .... mest ansete værktøjsfirmaer, der har værdiansat værktøjet til den selvangivne værdi på 70.500 kr. Det syn og skøn, der er blevet foretaget i forbindelse med Landsskatterettens behandling er kommet til en værdi, der ligger meget tæt på den selvangivne værdi, indenfor +/- 10%. Der skal ved værdiansættelsen endvidere tages hensyn til, at vurderingen er foretaget 4 - 5 år efter overgangen fra privat anvendelse til erhvervsmæssig anvendelse.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med syns- og skønserklæringen, at det ved klagerens skatteansættelse for indkomståret 1996 skal lægges til grund, at værdien af de overdragne aktiver fra klageren til den af klageren drevne virksomhed jf. afskrivningslovens § 32, stk. 2, skal ansættes i overensstemmelse med den afgivne syns- og skønserklæringen. Værdien ansættes herefter til 62.338 kr.

Vedrørende privatforbrugsopgørelsen og tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

Det fremgår af klagerens selvangivelse, at klageren i det påklagede indkomstår har anvendt virksomhedsskatteordningen.

Det fremgår af sagen, at skatteforvaltningen skønsmæssigt har forhøjet klagerens indkomst med 60.000 kr.

Skattemyndighederne har vedrørende den førte kassekladde bl.a. anført, at denne er gennemgået og eftertalt. Der er ikke tale om en egentlig kassekladde. Alt er bogført som værende betalt over bank. Herefter er der afstemt til kontoudtog fra bank, en gang om måneden. Den difference, der konstateres, er bogført over privatforbrug. Der er ikke lavet afstemning i december. Der foretages ikke afstemning til den kassebeholdning, der findes, og der sker kontantbetaling i et vist omfang.

Klageren har vedrørende regnskabsgrundlaget anført, at myndighederne tidligere har gennemgået regnskabet og godkendt dette. Han hæver ofte større beløb, end han har betalt regninger med. Differencen bliver brugt privat. Der bliver afstemt til bankkontoen ca. en gang om måneden.

Skatteankenævnet har henvist til, at skatteforvaltningen ved kendelse af 26. oktober 1998 har opgjort privatforbruget på følgende måde:

"Klagerens privatforbrug ifølge regnskabet

110.868 kr.

 

Endvidere skal fragår et skønnet beløb til udgifter på bil.
Beløbet sættes til samme beløb som kørselsgodtgørelsen.

31.579 kr.

 

Ikke fradragsberettigede ejendomsskatter mv. ....2

7.500 kr.

 

Varme - skønnet af forvaltningen

15.600 kr.

 

El - i henhold til dokumentation

5.557 kr.

 

Forsikringer i henhold til dokumentation

  2.640 kr.

 

47.992 kr.

Den korrigerede opgørelse viser et privatforbrug på 47.992 kr. Heri er dog inkluderet salg af et maleri for 44.538 kr. Når der ses bort fra dette beløb udgør forbruget 3.454 kr."

Klageren har oplyst, at han i 1996 har solgt et maleri af J.V. Martin for 44.538 kr., som er ført som indtægt ved salg. Han har endvidere i 1994 og 1995 bogført beløb som salg af malerier af samme kunstner med henholdsvis 50.000 kr. og 65.000 kr. Alle tre malerier er solgt til lejere af lejlighederne i ....1. Alle køberne, der var kvinder fra Thailand, er flyttet tilbage til Thailand. Klageren har fået beløbene kontant og brugt beløbet løbende. Han har oplyst, at han ikke finder, at prisen har været urimelig høj. Han har set et maleri af kunstneren sat til salg i et galleri i .... for 25.000 kr.

Skatteforvaltningen har ved besigtigelse den 6. august 1998 på klagerens bopæl konstateret, at klageren havde 5 malerier af J.V. Martin.

Klageren har som dokumentation for salget af maleriet i indkomståret 1996 fremlagt bilag udarbejdet af klageren til bekræftelse af salget.

"Mrs. RS, Bankok Thailand.

Dags dato den 13/5-1996 modtaget af d.o. navn 40.000 kr. skriver: fire ti tusinde kroner 00/100 For køb af 1. stk. oliemaleri signeret J.V. Martin med titlen "Den Gotiske Knude". Underskrevet A."

Klageren har endvidere fremlagt bankbilag fra Den Danske Bank, af 11. juli 1996. Bankbilaget er meddelelse om udenlandske checks købt af klageren, lydende på 1.193,49 DEM, checkbeløb fratrukket provision og gebyr udgør 4.538,44 kr.

Det fremgår yderligere, at Mrs. RS den 13. maj 1996 har lejet ....1 af klageren.

Klagerens advokat har oplyst, at der er tale om en lokal kunstner fra ...., hvis navn ikke var J.V. Martin, men Martin Victor Jørgensen.

Skatteankenævnet har vurderet, at privatforbruget er uantagelig lille. Nævnet har fundet, at der ikke er ført tilstrækkelig bevis for salg af privat aktiver, herunder salg af maleri til 44.538 kr., hvorefter privatforbruget er opgjort til 3.454 kr.

Ankenævnet har endvidere anset, at regnskabsgrundlaget ikke opfylder bestemmelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, idet kontante beløb ikke løbende er bogført i kassekolonnen i kassebogen. Som følge af at der ikke er bogført kontante ind- og udbetalinger, er der ikke løbende foretaget kasseafstemning i årets løb.

Ankenævnet har under hensynstagen til det lille privatforbrug på 3.454 kr. og det mangelfulde regnskabsgrundlag fastholdt skatteadministrationens skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 60.000 kr.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ligningsmyndighederne ikke har haft grundlag for at tilsidesætte en konkret disposition, og dermed nå frem til, at der har været et uantageligt lille privatforbrug, der kan begrunde tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget, således at der er foretaget en skønsmæssig indkomstforhøjelse.

Han har til støtte herfor anført, at klageren i indkomståret har solgt et privatejet maleri. For betaling af salgssummen er fremlagt dokumentation i form af kopi af kvittering og bankbilag. Han har endvidere anført, at ligningsmyndighederne i årene 1988 - 1995 har haft klagerens regnskabsmateriale til gennemgang, uden at der for disse år er sket påtale af regnskabsgrundlaget. Som grundlag for klagerens indkomstopgørelse ligger en konkret dokumentation og indkomstopgørelsen giver på det grundlag plads for et rimeligt privatforbrug. Ligningsmyndighederne kan ikke uden videre tilsidesætte et regnskabsgrundlag, udarbejdet på samme måde som tidligere år, hvor dette har været gennemgået, og hvor det har været godkendt af ligningsmyndighederne. Han har endvidere henvist til, at beløbet som myndighederne har ansat vedrørende biludgifter ikke alle har været anvendt til udgifter på klagerens bil, der var fuldt afskrevet.

Landsskatteretten bemærker

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget for 1996 er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, er det med rette, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Landsskatteretten finder det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at det påståede salg af det omhandlede maleri er sket til den nævnte pris, og at denne har sammenhæng med billedets reelle værdi, hvorved bemærkes, at der ikke er forelagt bevis for denne værdi. Klagerens privatforbrug er opgjort til 3.454 kr. Retten finder som følge af det anførte ikke grundlag for at ændre den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst, hvorfor forhøjelsen med 60.000 kr. stadfæstes.

Vedrørende pålignet skattetillæg

Skattetillæg på 5.000 kr. jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, er pålignet, idet regnskabet ikke anses at kunne danne grundlag for indkomstopgørelsen.

Skatteankenævnet har med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4 fundet, at der har været grundlag for at pålægge et skattetillæg på 5.000 kr., idet regnskabsgrundlaget ikke anses at kunne danne grundlag for en sikker indkomstansættelse. Ankenævnet har endvidere henvist til Ligningsvejledningens almindelige del A.L.5.1., hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor der er indgivet en selvangivelse, og det efterfølgende viser sig, at selvangivelsen er så mangelfuld, at den ikke kan anses for behørig, således at der efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det samme gælder det skattemæssige regnskab, der efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, skal vedlægges selvangivelsen.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for skattetillæg. Han har til støtte herfor henvist til det anførte vedrørende myndighedernes gennemgang og godkendelse af regnskabsgrundlaget for tidligere indkomstår. Han har endvidere anført, at myndighederne ikke er berettiget til at pålægge skattetillæg, selv om klageren ikke skulle få medhold i, at der ikke findes grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af klageres indkomstansættelse for indkomståret 1996.

Det påhviler alene Landsskatteretten at tage stilling til, om det har været lovligt at pålægge klageren et kontrollovstillæg. Spørgsmålet må i den forbindelse være, om klagerens selvangivelse har været behørig. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at de stedlige skattemyndigheder har tillagt kontrollovstillæg.

Herefter bestemmes

Personlig indkomst

 

Værdi af driftsmidler overført fra privat til erhvervsmæssig anvendelse ved opstart af virksomhed skønsmæssigt ansættes til

62.338 kr.

 

Yderligere virksomhedsindkomst skønsmæssigt ansat til 60.000 kr.

stadfæstes

Klagerens selvangivelse anses for ikke behørig, hvorfor kontrollovstillæg anses for berettiget.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 26. januar 2002, har sagsøgeren nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende for sagsøgerens indkomst i indkomståret 1996, at værktøj overført fra privat til forretning ansættes til 70.500 kr., at sagsøgerens indkomst nedsættes med den skønsmæssige forhøjelse på 60.000 kr., subsidiært et mindre beløb, og at der ikke pålægges sagsøgeren kontrollovstillæg.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han påbegyndte sin malervirksomhed i 1996. Værktøjet havde han købt 3-4 år tidligere, mens han var ansat i Kommunen. Han køber altid kvalitetsværktøj, f.eks. blå serie. Ved overførelsen af værktøjet til malervirksomheden ansatte han værdien heraf til ca. halvdelen af nyprisen. Han har herudover siden 1980 drevet virksomhed med udlejning af lejligheder. Han har fra begyndelsen haft en revisor til at revidere sit virksomhedsregnskab. Regnskabet har fra udlejningsvirksomhedens start været ført som et kasseregnskab med en månedlig afstemning. Han har løbende drøftet regnskabet med revisoren, men denne har ikke haft bemærkninger til måden, hvorpå regnskabet har været opstillet. Sagsøgeren flyttede til Kommunen i 1987, og han har siden da indgivet virksomhedsregnskab med tilhørende bilag til denne skattemyndighed. Kommunen har ikke gjort indsigelser herimod før i 1998-99. Fra 1999 har han udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med reglerne. Maleriet af J.V. Martin solgte han for 50.000 kr. til en thailandsk kvinde, RS, som han havde lært at kende kort tid forinden. Det var under et besøg hos ham med henblik på at underskrive en lejekontrakt, at hun så maleriet. Hun gav udtryk for, at hun gerne ville købe maleriet, hvilket han accepterede. Ved samme lejlighed underskrev de lejeaftalen. Han fik 40.000 kr. kontant for maleriet, da det var alt, hvad hun havde på sig. Hun ville betale resten senere. Hun fik maleriet med det samme. Beløbet på 40.000 kr. førte han ind i kasseregnskabet. Han satte ikke pengene i banken, men opbevarede dem i stedet i sin pung. Et par dage senere anvendte han 23.000 kr. heraf til køb af en Ford Transit. Også dette beløb fremgår af kasserapporten. Lejeren blev 3-4 uger senere anholdt og herefter udvist af Danmark, idet hun havde opholdt sig illegalt i landet. Hun har efterfølgende fra Thailand sendt ham en check på et beløb i tyske mark svarende til 4.538,44 kr., hvilket beløb tilsvarende figurerer i kasseregnskabet. Han har haft og har stadig en del malerier af J.V. Martin hængende i sit hjem. Han lærte kunstneren at kende i 70'erne, og denne forærede ham en del malerier. Han har solgt i alt tre af disse malerier, de to første i henholdsvis 1994 og 1995. Salgene er bogført på samme måde som i 1996-regnskabet i regnskaberne for de pågældende indkomstår. Han var i 1996 ugift og boede alene.

Registreret revisor RF har forklaret, at han har været revisor for sagsøgeren siden slutningen af 1980'erne. I begyndelsen drev sagsøgeren kun udlejningsejendommen. Dengang var der ikke noget krav om adskillelse mellem en udlejningsejendoms indtægter og udgifter og indehaverens privatforbrug. Det er der derimod inden for virksomhedsskatteordningen, som sagsøgeren senere tilsluttede sig. Til brug for vidnets revision af regnskabet fik han af sagsøgeren en diskette med sagsøgerens edb-bogholderi, kassebilag og en kopi af kasserapporten. På grundlag af kassebilagene kunne han herefter afstemme regnskabet. Der blev ikke foretaget daglige afstemninger. Ved månedens udgang blev regnskabet derimod afstemt og overskuddet udloddet til privatforbrug. Han har ikke - under driften af udlejningsejendommen og ved starten på malervirksomheden - nærmere drøftet denne fremgangsmåde med sagsøgeren. Vidnet ved ikke, om der faktisk er sket betaling for maleriet. Sagsøgeren har tidligere solgt malerier, og skattemyndighederne har ikke haft bemærkninger til regnskabsføringen vedrørende disse salg.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om værdiansættelsen af det til forretningsbrug overførte værktøj gjort gældende, at han i overførelsesåret selv har ansat værdien til 70.500 kr. Efterfølgende har han fået bekræftet af en af de førende værktøjsforretninger i ...., at den ansatte værdi af værktøjet svarede til værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet, idet der er tale om kvalitetsværktøj. Skønsmanden har vurderet værdien af værktøjet til 62.337,58 kr., inklusive moms. Der må kræves en afvigelse på mere end 15 %, før skattemyndighederne kan tilsidesætte skatteyderens egen ansættelse. Forskellen mellem den af sagsøgeren ansatte værdi og skønsmandens skønnede værdi er mindre end 15 %. Det kan ikke gøre nogen forskel herved, at skønsmanden har opgjort beløbet inklusive moms, idet moms ikke kan afløftes, når en vare sælges af en privat til en momsregistreret virksomhed.

For så vidt angår tilsidesættelsen af regnskabet på grund af for lille privatforbrug er der for skattemyndighederne fremlagt dokumentation for salg af et maleri. Det fremgår af såvel kassebilag som kasserapport, at en handel har fundet sted. Det er ikke sædvanligt, at køberen skriver under på en kvittering. Det er derimod sædvanligt, at sælgeren - som sket her - kvitterer med sin underskrift. Af kasserapporten fremgår, at de beløb, som sagsøgeren har modtaget for maleriet, indgår i penge-flowet. Køberen af maleriet er endvidere klart identificeret. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren har modtaget et kontantbeløb for maleriet, og at det er indgået i hans privatforbrug. Et samlet privatforbrug på over 47.000 kr. kan man som enlig godt leve for.

Med hensyn til udformningen af virksomhedsregnskabet har sagsøgeren anført, at det er korrekt, at der ikke skete daglig afstemning af kasserapporten. Sagsøgeren har imidlertid ført sit regnskab på samme måde i alle de år, hvor han har drevet virksomhed, uden at skattemyndighederne har reageret. Reglerne på området er komplicerede, og det er ikke rimeligt at kræve, at borgerne skal kende reglerne i detaljer. Der er endvidere ikke tale om graverende fejl, og regnskabet kan under alle omstændigheder danne grundlag for en regnskabsmæssig opgørelse. Der kan derfor ikke blive tale om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og påligning af et skattetillæg. Skattemyndighedernes sagsbehandling bærer i det hele præg af ringe kvalitet, hvilket bl.a. understreges af, at myndighederne har skønnet sagsøgerens kørselsudgifter til det beløb, som han har modtaget i kørselsgodtgørelse. De faktiske kørselsudgifter er meget lavere.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om værdiansættelsen af værktøjet gjort gældende, at sagsøgerens ansættelse af værdien heraf afviger væsentligt fra den af syns- og skønsmandens skønnede værdi. Efter den dagældende afskrivningslovs § 32, stk. 3, skal overførsel af maskiner, inventar og lignende fra udelukkende privat benyttelse til erhvervsmæssig benyttelse sidestilles med køb af de pågældende formuegoder. Efter lovens § 32, stk. 4, skal som købesum betragtes værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet. Den af skatteyderen ansatte værdi kan tilsidesættes, hvis den "ganske åbenbart" er ansat til et for lavt eller for højt beløb, jf. Ligningsvejledningen pkt. E.I.2.2. Ved afgørelsen af, hvad der skal forstås ved "ganske åbenbart", kan der skeles til, at overdragelse af en fast ejendom til en pris, der ligger inden for +/- 15 % af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med årsreguleringer, normalt accepteres skattemæssigt, jf. også Højesterets dom af 3. april 1996 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996, nr. 355) om fastsættelse af værdi for goodwill ved overdragelse af en forretning mellem koncernforbundne selskaber. Den af sagsøgeren indhentede udtalelse fra værktøjsforretningen i .... kan ikke tillægges nogen betydning. Det er den af skønsmanden fastsatte værdi, der må lægges til grund. Ved sammenligningen mellem de to beløb må man have for øje, at der i den af skønsmanden fastsatte værdi indgår moms, mens der i værdien i handel og vandel ikke indgår og ikke bør indgå moms, jf. herved den dagældende afskrivningslovs § 30 A, stk. 1. Fratrækkes moms i den af skønsmanden vurderede værdi, er der tale om en ganske åbenbar forskel mellem det herved fremkomne beløb og den af sagsøgeren ansatte værdi. Sagsøgeren er dermed ved Landsskatterettens kendelse blevet begunstiget med mere, end han er berettiget til, men han kan ikke herudover gøre krav på en højere værdiansættelse end den, Landsskatteretten har lagt til grund.

Med hensyn til sagsøgerens virksomhedsregnskab er der enighed om, at sagsøgeren ikke har opfyldt de formelle krav til bogføring. Der foreligger ikke et betryggende grundlag for ansættelsen af hans skyldige skat, og regnskabet kan derfor tilsidesættes. Det forhold, at regnskabet er behæftet med formelle mangler, har betydning for vurderingen af, hvorvidt regnskabet levner sagsøgeren tilstrækkelige midler til et antageligt privatforbrug, jf. Højesterets dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967, s. 635). Selv uden formelle mangler ved regnskabet er det dog sagsøgeren, der skal bevise, at regnskabet giver tilstrækkelig plads til et antageligt privatforbrug. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den kørselsgodtgørelse, han har modtaget, ikke modsvarer de faktiske driftsudgifter. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at salget af maleriet af J.V. Martin har fundet sted. Kasserapporten opfylder ikke lovgivningens krav, og det fremlagte bankbilag dokumenterer ikke, hvad beløbet nærmere vedrører. Det oplyste om omstændighederne ved handlens indgåelse gør det endvidere usandsynligt, at salget har fundet sted. Den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst har derfor været berettiget og påkrævet, og den skønnede forhøjelse kan ikke betragtes som åbenbart urimelig. Efter skattekontrollovens § 5, stk. 1, skal der endvidere i en sådan situation beregnes et skattetillæg.

Sagsøgte har over for sagsøgerens påberåbelse af forventningsprincippet gjort gældende, at der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra myndighederne. Der er heller ikke tale om, at skattemyndighederne har godkendt hans tidligere indgivne regnskaber. Det forhold, at myndighederne ikke reagerer på sagsøgerens indgivelse af mangelfulde regnskaber, kan ikke skabe en berettiget forventning hos sagsøgeren. Selv hvis det måtte lægges til grund, at myndighederne i tidligere indkomstår havde godkendt sagsøgerens regnskaber, ville det ikke have givet sagsøgeren en berettiget forventning om, at mangelfulde regnskaber fremover ville blive godkendt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Syns- og skønsmanden har vurderet værdien af værktøjet i handel og vandel på overførelsestidspunktet til 62.337,58 kr. inklusive moms. Med fradrag af moms, jf. den dagældende afskrivningslovs § 30A, stk. 1, udgør værdien 49.870,06 kr. Heroverfor står den af sagsøgeren ansatte værdi på 70.500 kr. Det er ikke oplyst, om dette beløb er opgjort inklusive eller eksklusive moms. Uanset om værdien må anses for opgjort inklusive eller eksklusive moms, er der imidlertid en sådan forskel mellem den af sagsøgeren ansatte værdi og den af syns- og skønsmanden vurderede værdi, at det tiltrædes, at der har været grundlag for på dette punkt at tilsidesætte sagsøgerens skatteansættelse.

Med hensyn til sagsøgerens regnskabsgrundlag kan det efter bevisførelsen for landsretten ikke anses for godtgjort, at sagsøgeren i 1996 har haft indtægt ved salg af et maleri. Det tiltrædes derfor, at regnskabet for 1996 har levnet sagsøgeren et uantageligt lavt privatforbrug. Herefter og da sagsøgerens regnskabsgrundlag endvidere ikke har levet op til bogføringslovens regler, idet der bl.a. ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, tiltrædes det, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat som sket, idet herved bemærkes, at sagsøgeren ikke som følge af skattemyndighedernes manglende indsigelser mod regnskaberne for tidligere år kan have haft en berettiget forventning om, at det mangelfulde regnskabsgrundlag for 1996 også ville blive godkendt.

Herefter og da landsretten ikke finder grundlag for at tilsidesætte den skete forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 60.000 kr. og pålæggelse af et kontrollovstillæg på 5.000 kr., tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren, A, betale 8.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage