Dato for udgivelse
07 Jul 2003 09:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.314.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0612-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Båd, udlejning, overførsel, erhverv, privat
Resumé

En skatteyder selvangav i indkomstårene 1990-1995 indkomsten fra en bådudlejningsvirksomhed som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Herunder foretog skatteyderen afskrivninger efter afskrivningsloven. I indkomståret 1995 anerkendte skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså derfor båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til udelukkende privat benyttelse i henhold til den dagældende afskrivningslovs § 32 og beskattede genvundne afskrivninger. For landsretten var parterne enige om, at virksomheden heller ikke i de tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Skatteyderen gjorde derfor gældende, at båden ikke kunne anses for "overført" fra erhvervsmæssig til privat benyttelse. Landsretten bemærkede, at det hverken efter § 32's ordlyd eller forarbejder er en forudsætning for anvendelsen, at et formuegode forud for overførselsåret skattemæssigt med rette har været anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen havde selvangivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og beskatning var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og landsretten fandt derfor, at der som anført i § 32 var sket en overførsel af båden fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 32 (dagældende)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 E.C.2.3


Parter

A
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Chr. Bache og Karen Foldager

Denne sag, der er anlagt den 14. marts 2002, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt afskrivningslovens § 32 om afskrivningsberettigede aktivers overgang fra erhverv til helt eller delvist privat benyttelse kan anvendes i forhold til sagsøgeren, der i 1990 anskaffede en båd med henblik på udlejning.

Sagsøgeren har under sagen nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 1995 nedsættes med 236.551 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde kendelse i sagen den 18. december 2001. Kendelsen er vedhæftet dommen.

Som bilag til dommen er endvidere vedhæftet en oversigt over indtægter og udgifter vedrørende båden i perioden fra 1990 til 1998.

Kommunens forslag til ændring af sagsøgerens skatteansættelse for 1995 blev sendt til hende ved en skrivelse af 24. november 1998.

Forklaringer

A har forklaret, at hun købte båden i slutningen af 1990 til levering i marts 1991. Formålet var udelukkende investering. Hun havde drøftet det med sin revisor, der sagde god for projektet. Hun kan ikke selv sejle båden, der er ret krævende at manøvrere med. Hun måtte leje en kaptajn, da hun skulle prøve den. Det har aldrig været tanken, at hun skulle bruge den selv. Hun havde intet med udlejningen at gøre hverken i Frankrig eller i Danmark. Hun tog båden hjem her til landet, fordi bureauet ikke var så interesseret længere. Bureauet ville købe den for 200.000 kr. Det viste sig senere, at den havde haft en skade. Hun lejede den også ud efter hjemtagelsen og brugte den stadig ikke selv. Den periode, som båden kunne udlejes i her i landet, var på grund af vejret kortere. Hun solgte båden i foråret 1999, fordi den ikke længere var en god investering. Regnskaberne vedrørende båden blev lavet af hendes revisor. Efter et uheld i 1996 kunne hun slet ikke være på en båd længere. Hun arbejdede som salgschef i et elektronikfirma i 1990. I 2001 er hun blevet tilkendt førtidspension efter uheldet i 1996.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at § 32 i den dagældende afskrivningslov ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde, da bestemmelsen kræver, at der finder en overførsel sted fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til helt eller delvist privat formål. Betingelserne for erhvervsmæssig anvendelse i skattemæssig forstand har ikke været opfyldt i nogen del af sagsøgerens ejertid. Der kan derfor ikke være sket nogen overførsel. Beskatning kræver klar hjemmel, og hvis der er usikkerhed om hjemlen, må der fortolkes til fordel for skatteyderen. Bestemmelsen i § 32 blev indsat i afskrivningsloven ved lov nr. 284 af 14. december 1957. Efter lovforslaget (Folketingstidende 1957/58, Tillæg A, spalte 448) skal bestemmelsen anvendes, hvor der er tale om overgang fra en "benyttelsesform" til en anden. Der skal altså være tale om en ændret faktisk benyttelse af aktivet, og det er ikke afgørende, hvordan skatteyderen har betragtet anvendelsen. § 32 er en undtagelse fra det generelle skatteretlige afståelsesbegreb. En udvidende fortolkning bør derfor afvises. Sagsøgerens båd har aldrig været anvendt af sagsøgeren selv og har i hele perioden været udlejet, og der er således ikke sket nogen ændring i den faktiske benyttelse af båden fra 1990 til 1998. Skattemyndighederne har udelukkende valgt at anse båden for overført til privat benyttelse i 1995, fordi myndighederne efter de skattemæssige forældelsesregler er afskåret fra at anfægte tidligere år. Sagsøgeren har selvangivet sin udlejningsvirksomhed som erhvervsmæssig helt til salget i 1999, og hun har i hele perioden opfattet virksomheden som erhvervsmæssig.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren ubestridt anvendte båden ikke-erhvervsmæssigt i 1995, og at hun i årene forud havde behandlet båden som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. På den baggrund må afskrivningslovens § 32 anvendes, selv om betingelserne for anvendelse af reglerne om erhvervsmæssig virksomhed i årene forud ikke var opfyldt. En overførsel efter den dagældende afskrivningslovs § 32 består vel typisk i en faktisk ændret benyttelse, men hverken lovens ordlyd eller forarbejder hindrer anvendelse af bestemmelsen på det foreliggende tilfælde. Forholdene i indkomstårene forud for 1995 er ikke til prøvelse under denne sag, og bådens erhvervsmæssige status i disse år må derfor i overensstemmelse med det selvangivne lægges til grund. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af afskrivningslovens § 32, at den skattepligtige har været berettiget til at anvende afskrivningslovens regler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der har for landsretten ikke været uenighed mellem parterne om værdiansættelsen af båden eller om de skattemæssige konsekvenser af, at et formuegode overføres fra erhvervsmæssigt brug til helt eller delvist privat brug, ligesom der har været enighed mellem parterne om, at sagsøgerens anvendelse af båden i årene forud for 1995 ikke har været erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Sagen har derfor for landsretten alene vedrørt forståelsen af den tidligere gældende § 32 i afskrivningsloven.

Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er det ikke en forudsætning for anvendelsen af afskrivningslovens § 32, at et formuegode forud for overførelsesåret skattemæssigt med rette har været anvendt erhvervsmæssigt. Sagsøgeren har selv angivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og beskatning har fundet sted i overensstemmelse hermed. I 1995 er benyttelsen i skattemæssig henseende ubestridt ikke erhvervsmæssig, og der er derfor som angivet i afskrivningslovens § 32 sket en overførsel af formuegodet fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Landsretten tager herefter sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte.