Dato for udgivelse
04 Dec 2007 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse
31 Oct 2007 13:34
SKM-nummer
SKM2007.855.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-431-06
Dokument type
Dom
Emneord
Samlet, virksomhed, ikke-erhvervsmæssig, underskud, fradrag
Resumé

Sagsøgeren, som var advokat, drev virksomhed som spiller- og matchagent. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var en sådan sammenhæng mellem advokatvirksomheden og spiller- og matchagentvirksomheden, at de i skattemæssig henseende skulle behandles som en samlet virksomhed.

Spiller- og matchagentvirksomheden havde i de omtvistede indkomstår, 2000 og 2001, haft indtægter på henholdsvis kr. 4.600,- og kr. 10.500,- og udgifter på henholdsvis kr. 100.174,- og kr. 64.391,-. I indkomståret 2002 havde virksomheden ingen indtægter men udgifter på kr. 33.293,-. Der var ingen aktivitet i virksomheden i 2003 og 2004. I 2005 havde virksomheden opnået et overskud ved at bistå en superligaklub.

Landsretten fandt ikke, at indtægterne i 2005 kunne tillægges betydning for vurderingen af, om spiller- og matchagentvirksomheden kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001 og 2002. Landsretten fandt herefter ikke, at spiller- og matchagentvirksomheden kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, ligesom der ikke var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Henset hertil og til virksomhedens økonomiske omfang i indkomstårene 2000 og 2001 kunne virksomheden i skattemæssig henseende ikke anses for erhvervsmæssig. Sagsøgeren kunne derfor ikke foretage fradrag for virksomhedens underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 E.A.1.2.2

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Rosenløv, B. O. Jespersen og Harald Micklander (kst.)

Sagen drejer sig om, hvorvidt der i indkomstårene 2000 og 2001 var en sådan sammenhæng mellem sagsøgeren, As, spiller- og matchagentvirksomhed og hans advokatvirksomhed, at virksomhederne kan behandles som en samlet virksomhed i forbindelse med skatteansættelsen for de pågældende indkomstår. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt spiller- og matchagentvirksomheden i sig selv var erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende i de nævnte indkomstår.

Under sagen, der er anlagt den 3. februar 2006, har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A kan foretage fradrag for underskud i indkomstårene 2000 og 2001 på henholdsvis 95.572 kr. og 53.892 kr. i forbindelse med spiller- og matchagentaktiviteter i tilknytning til As advokatvirksomhed.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 9. november 2005 følgende kendelse vedrørende As skatteansættelser for blandt andre indkomstårene 2000 og 2001:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens virksomhed kan anses som erhvervsmæssig.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 95.574 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 53.892 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren startede selvstændig advokatvirksomhed den 1. august 1999. Advokatvirksomheden beskæftiger sig primært med rådgivning i forbindelse med ejendomshandler og oprettelse af testementer. Foruden traditionel advokatvirksomhed beskæftiger klageren sig tillige med formidling af Sydamerikanske fodboldspillere, virksomheden kaldes H1-transfer.

H1-transfer har i perioden 1999 til 2004 haft følgende resultater

Indkomståret 1999

 

Omsætning

0 kr.

Udgifter

75.421 kr.

Resultat

- 75.421 kr.

 

Indkomståret 2000

 

Omsætning

4.600 kr.

Udgifter

100.174 kr.

Resultat

- 95.574 kr.

 

Indkomståret 2001

 

Omsætning

10.500 kr.

Udgifter

64.391 kr.

Resultat

- 53.891 kr.

 

Indkomståret 2002

 

Omsætning

0 kr.

Udgifter

33.293 kr.

Resultat

- 33.293 kr.

 

Indkomståret 2003

 

Omsætning

0 kr.

Udgifter

0 kr.

Resultat

0 kr.

 

Indkomståret 2004

 

Omsætning

0 kr.

Udgifter

0 kr.

Resultat

0 kr.

Klageren har overfor Landsskatteretten oplyst, at for perioden 1. januar til 31. august 2005 har omsætningen været på 59.450 kr. og udgifterne har været på 3.880,56 kr.

Aktiviteten i H1-transfer består henholdsvis af spilleragent- og matchagentvirksomhed. Spilleragentdelen fungerer således, at klageren benytter agenter i Sydamerika til at finde aktuelle emner, hvorefter de spillere, som findes egnet inviteres til Danmark til prøvetræning i en klub. Spilleragentdelen består endvidere i at demonstrere Sydamerikanske træningsmetoder for klubber i Danmark.

Formålet med matchagentdelen er at arrangere opvisningskampe mellem bl.a. danske og Sydamerikanske klubber.

...

Underskud af virksomhed for indkomstårene 2000 og 2001

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, lægges der betydelig vægt på, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten finder på det foreliggende ikke grundlag for at anse aktiviteterne omkring H1transfer som en del af klagerens advokatvirksomhed. Herved er især lagt vægt på, at aktiviteterne består i agentvirksomhed for Sydamerikanske fodboldspillere og arrangeren/formidling af fodboldkampe.

Landsskatteretten finder derudover, at H1-transfer efter en samlet vurdering ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Herved er især lagt vægt på, at virksomhedens drift gennem årene ikke har udvist balance mellem indtægter og udgifter, samt at der ikke er udsigt til, at der vil kunne opnås en indtjening, som står i et rimeligt forhold til udgifterne. Virksomhedens eksistens forudsætter således indtægter fra anden side for at udligne det oparbejdede underskud.

Da klagerens virksomhed ikke har været erhvervsmæssig, kan underskuddet i virksomheden ikke fratrækkes i klagerens øvrige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.

...

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende As skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001 blev truffet efter, at A ved brev af 10. maj 2003 havde påklaget Skatteforvaltningens ændring af hans skatteansættelse for de pågældende indkomstår. Af klagen fremgår blandt andet følgende vedrørende spiller- og matchagentvirksomheden:

"...

Baggrunden for den erhvervsmæssige aktivitet

Min interesse i formidlingen af Sydamerikanske spillere opstod i 1998, hvor jeg var ansat i advokatfirmaet R1, og af advokat LL, der på daværende tidspunkt var bestyrelsesformand for G1 IF, som havde erhvervet den Sydamerikanske spiller SV, som følge af mine portugisiske sprogkundskaber blev bedt om med spilleren at drøfte en række spørgsmål, der var opstået i forbindelse med klubskiftet fra Sydamerika.

G1 IF erhvervede SV fra den Sydamerikanske 2. divisionsklub UG2 Clube for en overgangssum på 450.000 US$. Størrelsen af den reelle overgangssum blev SV imidlertid først bekendt med efter klubskiftet, idet han af sin Sydamerikanske klub og agent havde fået oplyst, at overgangssummen udgjorde 50.000 US$. Han havde af denne overgangssum modtaget den andel på 15 % af overgangssummen, som Sydamerikanske spiller havde krav på efter de dagældende regler.

I forbindelse med sagen konstaterede jeg, at rettighederne til overgangssummer til Sydamerikanske spillere i almindelighed tilkom deres agenter, således at de overgangssummer, der i Europa typisk betales til klubberne, i Sydamerikanske fodbold betaltes til spillernes agenter som følge af klubbernes sædvanemæssige overdragelse af disse rettigheder til agenterne. Ud af overgangssummen havde spilleren krav på 15 %, mens de resterende 85 % tilfaldt agenten.

Udfra sagen konkluderede jeg, at markedsværdien for SV i Sydamerika udgjorde 50.000 US$, samt at der derfor var et væsentligt indtjeningspotentiale, hvis spillere på samme niveau kunne formidles til danske klubber på baggrund af aftaler med deres agenter om en fordeling af den andel på 85 % af en overgangssum, som tilkom deres agent, mellem agenten og mig.

Med agenter for spillere, der som SV ikke havde vundet anerkendelse i Sydamerika, kunne der indgås aftaler om en ligelig deling af overgangssummen, således at min andel af overgangssummen ville udgøre 42,5 %, mens jeg for spillere, der havde vundet anerkendelse i Sydamerika, kunne opnå en andel på 10 % af overgangssummen. En overgangssum, som den G1 IF betalte for SV, ville således betyde en indtægt på 192.250 US$.

Beskrivelse af erhvervsmæssig aktivitet forud for de påklagede ansættelser

Med mine særlige forudsætninger for at kaste mig ud i formidlingen af Sydamerikanske fodboldspillere i kraft af mine portugisiske sprogkundskaber, mit kendskab til brasiliansk kultur, min kontakt til den første professionelle Sydamerikanske fodboldspiller i dansk fodbold samt kendskab til kontraktforholdene i brasiliansk fodbold samt det kendskab til økonomien m.v. i dansk fodbold, jeg havde erhvervet bl.a. gennem R2 for Divisionsforeningen udfærdigede analyse af økonomien i dansk professionel fodbold, formidlede jeg i foråret kontrakt mellem en af SVs tidligere holdkammerater i UG2 Clube, MD, og G3 for forårssæsonen 1999, og formidlede efterfølgende kontrakt mellem spilleren og G4 Boldklub. (Udgifterne herved udgjorde kr. 8.519,00)

I august 1999 rejste jeg til Sydamerika med den danske spiller TT til prøvetræning i UG5 (udgifterne herved udgjorde kr. 30.299,19), og indgik under opholdet aftale med UG5 om vilkårene for opvisningskampe i Skandinavien. Jeg opnåede aftale om repræsentation af NR, samt aftale om repræsentation af CN med den Sydamerikanske FIFA-agent OL.

I efteråret 1999 havde jeg de Sydamerikanske spillere, ZM og FP, på prøvetræningsophold i forskellige 1. divisionsklubber (udgifterne herved udgjorde kr. 33.303,44), ligesom jeg forsøgte at formidle kontrakt for NS & MT i henhold til aftale med FIFA-agent OL. Endelig måtte der forhandles en fratrædelsesaftale mellem MD og G4 Boldklub.

Erfaringer indvundet på grundlag af ovennævnte

H1-transfer aktiviteterne i 2000 og 2001 skal ses på baggrund af de erfaringer og undersøgelser, som jeg havde erhvervet og foretaget i løbet af 1998 & 1999. Det var ikke lykkedes at opnå indtægter ved min virksomhed, bl.a. som følge af, at de Sydamerikanske spillere, der havde været på prøvetræningsophold ikke havde haft tilstrækkelig tid til at vende sig til forskellen mellem brasiliansk og dansk fodbold.

MD havde været skadet i det meste af sin kontraktperiode i G3 og fik som følge af et trænerskifte i G4 Boldklub ikke mulighed for at vise de færdigheder, som klubben havde skrevet kontrakt på grundlag af. FP blev skadet i den prøvetræningskamp, som endelig skulle have overbevist G6 Boldklub om hans berettigelse som kontraktspiller i klubben.

Forsøgene på at formidle anerkendte Sydamerikanske spillere over superligaklubberne lykkedes ikke som følge af klubbernes usikkerhed overfor, om spillerne hurtigt nok ville kunne omstille sig til dansk fodbold, bla. med henvisning til den periode, det havde taget inden SV etablerede sig som fast mand på G1s hold. (SV blev først efterfølgende solgt for en overgangssum, der dækkede G1s investering, og etablerede sig som spiller i den tyske bundesliga for UG7).

Endelig kunne der ikke skabes det fornødne økonomiske grundlag for arrangere opvisningskampe for UG5 i Skandinavien, men i forbindelse med kontakten til G8 omkring formidlingen af spillere blev det konstateret, at der var interesse for en eventuel henlæggelse af de træningsophold, der typisk henlægges til Sydeuropa om vinteren, til Sydamerika, under forudsætning af, at udgifterne ikke vil overstige de udgifter, der normalt bruges på et træningsophold i Sydeuropa.

Beskrivelse af erhvervsmæssig aktivitet i de påklagede indkomstår 2000

Ovennævnte erfaring førte til en ændret strategi for aktiviteterne i 2000, idet jeg i foråret havde tre spillere, JS, MP (tidl. holdkammerat med SV i UG2 Clube) & DL, på et prøvetræningsophold af tre måneders varighed, som tillod dem at opnå spilleberettigelse i Danmarksturneringen. (Udgifterne i forbindelse med de tre spilleres rejse og ophold udgjorde kr. 46.488,76)

I forlængelse af opholdet lykkedes det at formidle kontrakt mellem JS og G3 for efterårssæsonen. (Udgifterne til spillerens rejse og ophold udgjorde netto kr. 7.105,41)

I efteråret 2000 var jeg i Sydamerika på grundlag af en med G8 indgået kontrakt om formidling af et træningsophold for klubben til afvikling i foråret 2001 og gennemførte drøftelser med Sydamerikanske klubber om de økonomiske vilkår i forbindelse afviklingen af venskabskampe under træningsopholdet, men kunne efterfølgende konstatere, at der ikke kunne skabes de fornødne forudsætninger for gennemførslen. (Udgifterne herved udgjorde kr. 10.754,25, hvoraf kr. 5.574,00 dog først er ført til udgift i 2002, hvor billetprisen blev faktureret)

2001

G3 havde ikke økonomi til at skrive kontrakt med JS for forårssæsonen 2001, men det viste sig efter indledningen af sæsonen, at klubben sportsligt ikke kunne undvære spilleren. Med henblik på at bevare den værdi, der var skabt ved spillerens tilpasning til dansk fodbold gennem to halvsæsoner, valgte jeg at afholde omkostningerne ved, at spilleren kunne spille som amatør for klubben i de resterende kampe af forårssæsonen. I slutningen af sæsonen lykkedes det at skabe grundlag for klubbens kontraktindgåelse for de afsluttende kampe, hvilke gav dækning til størstedelen af udgiften til spillerens rejseomkostninger fra Sydamerika. I slutningen af forårssæsonen var KK på prøvetræningsophold i G9 Boldklub. (Udgifterne vedrørende spillerne udgjorde netto kr. 24.783,86).

I foråret 2001 udviklede jeg turneringskonceptet "Champion of the ...", og rejste på grundlag af en aftale med G10 om formidling af træningsophold til afvikling i foråret 2002 til Sydamerika og Europa og afholdt møder med de europæiske og Sydamerikanske "..." UG11 og UG12 om en træningsturnering, der dog efterfølgende ikke kunne gennemføres som følge af UG11s deltagelse i UEFA-cuppen og den nationale cup-turnering. (Udgifterne herved udgjorde kr. 14.455,11).

For efterårssæsonen 2001 lykkedes det at formidle kontrakt mellem den Sydamerikanske spiller KK og G9 Boldklub, mens JS - efter et prøvetræningsophold i superligaklubben G13 - fik kontrakt med Boldklubben G14, der senest er forlænget til udgangen af indeværende sæson.

I november 2001 var jeg i Sydamerika på grundlag af en kontakt til Dansk Boldspil-Union (DBU), der havde aflyst et planlagt træningsophold for ligalandsholdet i januar 2002 i Dubai som følge af krigen i Afghanistan, og var interesseret i andre muligheder. Jeg gennemførte møder med UG5, UG15, UG16, og havde kontakt til det Sydamerikanske fodboldforbund. (Udgifterne herved udgjorde kr. 14.652,25)

Som følge af en manglende fastsættelse af den Sydamerikanske turneringsstruktur for det følgende år, turde ingen af de Sydamerikanske storklubber acceptere opvisningskampe på forud fastlagte tidspunkter, og SFB kunne ikke svare på sin interesse som følge af, at man endnu ikke havde kvalificeret sig til VM-slutrunden, hvilket først skete i Sydamerikas sidst kvalifikationskamp.

DBU valgte at aflyse ligalandsholdets træningstur for 2002 og havde, da SFB i december bad mig formidle en landskamp mellem Danmark og Sydamerika den 31. januar 2003 i Sydamerika, allerede frigivet spillerne overfor klubberne.

Beskrivelse af efterfølgende erhvervsmæssig aktivitet

Min kontakt til SFB bevirkede, at jeg ved flere lejligheder i foråret 2002 havde mulighed for at tilbyde de nordiske fodboldforbund at spille mod det Sydamerikanske landshold samt i samarbejde med det svenske, norske og finsk fodboldforbund kunne tilbyde SFB at gennemføre en træningslejr i Skandinavien i maj 2002, hvor mit honorar ved sydamerikanernes accept var aftalt til at udgøre kr. 250.000 fra hvert af de tre nordiske forbund, på hvis vegne jeg udarbejdede tilbuddet - eller kr. 750.000 i alt.

Desværre havde de nordiske fodboldforbund ikke mulighed for at acceptere de tilbudte kampdatoer, ligesom SFB valgte et andet alternativ end den tilbudte træningslejr. Den manglende succes og hermed indtjening skyldtes en række uheldige og tilfældige omstændigheder. Eksempelvis spillede Danmark og Norge mod hinanden i Parken den 6. marts 2002 og kunne således ikke spille i Sydamerika den 7. marts 2002, og Sydamerika måtte derfor i stedet spillede mod Island! Norge blev tilbudt en kamp i Sydamerika den 27. marts 2002, men afslå tilbuddet, da man troede man havde en aftale om en kamp mod ... i Norge som efterfølgende ikke blev gennemført, og man gik dermed glip af den af SFB tilbudte returkamp i Norge i efteråret mod de senere verdensmestre!

"Champion of the ..."-konceptet er blevet videreudviklet i samarbejde med Asiasisk Fodboldforbund med henblik på afholdelse af en turnering med deltagelse af de danske og tyrkiske "...", G10 og G17, men er senest sat i bero som følge af udviklingen af sygdommen SARS i regionen."

I forbindelse med Skatteankenævnets behandling af sagen gav A personligt møde for Skatteankenævnet den 19. november 2003. Skatteankenævnet udarbejdede et referat af As forklaring på mødet. Af referatet fremgår blandt andet:

"Klager har på nuværende tidspunkt indstillet aktiviteten i agentvirksomheden, men virksomheden var tilrettelagt fornuftigt og forsvarligt, selv om klager ingen penge tjente.

..."

Af en udskrift fra Dansk Boldspil Unions hjemmeside fremgår blandt andet:

"Advokater kan på baggrund af deres erhverv som den eneste erhvervsgruppe optræde på lige fod med de autoriserede spilleragenter, FIFA Player's Agents, uden autorisation."

Under sagen er der endvidere dokumenteret korrespondance mellem A og diverse fodboldklubber samt fodboldforbund, samarbejdsaftaler m.v. mellem A og diverse fodboldklubber, spillerkontrakter som A har ydet bistand til udfærdigelse af, AdvoGuard forsikringscertifikat af 2. november 2000 med tillæg af 20. december 2000 for advokat A blandt andet omfattende hans aktiviteter som spilleragent, resultatopgørelser for indkomstårene 1999-2005 udarbejdet af A vedrørende blandt andet hans spiller- og matchagentvirksomhed, diverse fakturaer fra 2005 vedrørende advokat As bistand til fodboldklubben G18 FC i forbindelse med klubbens engagementer med Sydamerikanske fodboldspillere m.v. og udskrift fra advokat As hjemmeside.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at det var de store forskelle på overgangssummer i dansk og brasiliansk fodbold, som var grundlaget for forretningsideen i hans spiller- og matchagentvirksomhed. Hvis han blot "ramte plet" med en enkelt spiller, ville fortjenesten herved være af en sådan størrelse, at den til fulde dækkede hans investeringer og den arbejdsindsats, han lagde i virksomheden.

I 2001 skete der en omvæltning i fodboldverdenen, idet en række af de store medievirksomheder, der havde rettighederne til fodboldkampene, gik konkurs. Det medførte blandt andet, at markedet for salg af fodboldspillere blev væsentligt forringet. Han omlagde derfor driften fra spilleragentvirksomhed til matchmakervirksomhed. Han udviklede herunder "Champion of the ..." konceptet, der gik ud på, at forskellige hold, der i deres respektive hjemlande går under navnet "...", skulle mødes i en turnering. Efter FIFA's regler skal en matchmaker have 10 % af klubbernes indtjening i forbindelse med kampe, som agenten har arrangeret.

Som følge af den manglende indtjening i hans selvstændige virksomhed havde han i perioderne fra august 2000 til juni 2001 og fra april 2002 til november 2004 sideløbende ansættelse som advokat i nogle advokatfirmaer. Ansættelsesaftalerne indebar, at han i ansættelsesperioden frit kunne fortsætte sin spiller- og matchagentvirksomhed, mens han alene måtte færdiggøre allerede igangværende sager i sin selvstændige advokatvirksomhed.

I foråret 2000 brugte han meget tid på de tre Sydamerikanske spillere, som han havde skaffet til prøvetræning i Danmark. Arbejdet bestod i at sørge for, at dagligdagen hang sammen for spillerne, herunder med kost, logi og transport. En del af arbejdet gik også ud på kontraktskrivning.

Det er korrekt, at hans spiller- og agentvirksomhed i princippet var ophørt, som det fremgår af referatet fra mødet i Skatteankenævnet den 19. november 2003. Han fik imidlertid en henvendelse i 2005 om at yde bistand til fodboldklubben G18 FC i anledning af klubbens engagementer med Sydamerikanske fodboldspillere. Arbejdet for G18 FC i 2005 gav en indtægt på 128.850 kr.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 2. oktober 2007, hvoraf blandt andet fremgår:

Det gøres gældende, at As spiller- og matchagentaktiviteter har haft en naturlig sammenhæng med driften af As advokatvirksomhed, således at disse aktiviteter ikke skal udskilles til en særskilt bedømmelse, men må vurderes i sammenhæng med advokatvirksomheden med deraf følgende fradragsret for de afholdte udgifter.

Det afvises således, at spiller- og matchagentaktivitetsvirksomheden i væsentlig grad adskiller sig fra advokatvirksomhed, idet det internationale fodboldforbund FIFA's undtagelse over for advokater fra kravet om licens for udøvelse af spilleragentvirksomhed netop er begrundet i, at advokater på dette område udøver sædvanlig - om end i et vist omfang specialiseret - advokatrådgivning. Den væsentligste bistand, som en spilleragent yder, består således i kontraktforhandling og kontraktudfærdigelse over for spillere og klubber, hvilket er et kerneområde for advokatydelser.

Subsidiært gøres det gældende, at de omhandlede aktiviteter har været anlagt med forsvarlig og rentabel drift for øje, hvorved bemærkes, at As omfattende undersøgelser dokumenterede, at der lå et væsentligt indtjeningspotentiale i formidlingen af Sydamerikanske fodboldspillere, der efter introduktion til europæisk fodbold gennem danske klubber kunne formidles videre til europæiske klubber.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. juli 2007, hvoraf blandt andet fremgår:

Det gøres gældende, at A ikke kan foretage fradrag for underskud i forbindelse med spiller- og matchagentvirksomheden, idet der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Aktiviteterne i spiller- og matchagentvirksomheden kan ikke anses som en del af As advokatvirksomhed, idet aktiviteten i væsentlig grad adskiller sig fra aktiviteten i advokatvirksomheden. Særligt bemærkes, at A via spiller- og matchagentvirksomheden for egen regning og risiko har drevet spiller- og matchagentvirksomheden, og at der ikke er tale om, at A har rådgivet herom.

Omsætningen i indkomstårene 2000 og 2001 i spiller- og matchagentvirksomheden havde et så underordnet omfang, at der ikke var tale om en erhvervsmæssig virksomhed (intensitet).

Virksomhedens økonomiske og driftsmæssige intensitet har således været for ringe, og det bemærkes herved, at det ved bedømmelsen af intensitetskriteriet er uden betydning, om uforudsete og upåregnelige omstændigheder har haft betydning for den beskedne indtægt.

Allerede derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Hertil kommer, at A ikke før opstarten af spiller- og matchagentvirksomheden udarbejdede budgetter for virksomhedens drift, og at A ikke har sandsynliggjort, at driften af virksomheden var tilrettelagt med udsigt til, at der kunne opnås fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til blandt andet As arbejdsindsats (rentabilitet). Virksomheden forudsatte således indtægter fra anden side, hvilket illustreres af at A i august 2000 til juni 2001 sideløbende havde ansættelse som advokat.

Virksomheden har således på intet tidspunkt været rentabel, og der har ej heller foreligget forsvarligt grundlag for en antagelse om, at rentabel drift skulle være mulig.

Også på denne baggrund skal Skatteministeriet frifindes.

Rettens begrundelse og resultat

Advokater kan i henhold til det internationale fodboldforbund FIFA's regler fungere som spilleragenter. Det forhold kan ikke i sig selv føre til, at As advokatvirksomhed og hans spiller- og matchagentvirksomhed anses for at have en sådan sammenhæng, at de i skattemæssig henseende kan behandles som en samlet virksomhed. Landsretten finder, at der heller ikke i øvrigt er holdepunkter herfor henset til oplysningerne om aktiviteterne i spiller- og matchagentvirksomheden i de omtvistede indkomstår.

A etablerede spiller- og matchagentvirksomheden i 1999. Aktiviteten i virksomheden bestod blandt andet i, at A skabte kontakt mellem Sydamerikanske fodboldspillere og danske klubber samt skrev kontrakter m.v. i den anledning. A varetog i vidt omfang de praktiske forhold vedrørende de Sydamerikanske fodboldspilleres dagligdag i forbindelse med deres ophold i Danmark. A forsøgte endvidere at arrangere fodboldkampe på klub- og landsholdsplan, hvilket mislykkedes. Endelig indgik det i virksomheden at demonstrere Sydamerikanske træningsmetoder for klubber i Danmark. A har om baggrunden for virksomheden blandt andet forklaret, at forretningsideen var at udnytte forskellen mellem de økonomiske forhold i dansk og brasiliansk fodbold. Virksomheden havde ingen indtægter i indkomståret 1999, og udgifterne var 75.421 kr. I indkomståret 2000 havde virksomheden indtægter på 4.600 kr., og udgifterne var 100.174 kr. Virksomhedens indtægter var 10.500 kr. i indkomståret 2001, og udgifterne var 64.391 kr. I indkomståret 2002 havde virksomheden ingen indtægter, og udgifterne var 33.293 kr. Der var ingen aktivitet i virksomheden i 2003 og 2004. Landsretten finder, at oplysningerne om As indtægter i forbindelse med bistand til fodboldklubben G18 FC i 2005 ingen betydning har for vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001 og 2002.

På denne baggrund finder landsretten, at As spiller- og matchagentvirksomhed, for hvilken der ubestridt ikke var udarbejdet budgetter, ikke kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå rimelig fortjeneste, ligesom der ikke er sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Henset hertil og til virksomhedens beskedne økonomiske omfang i indkomstårene 2000 og 2001 kan virksomheden ikke i skatteretlig henseende anses for erhvervsmæssigt drevet, og der er derfor ikke fradragsret for virksomhedens underskud i disse indkomstår, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang skal A betale Skatteministeriet 20.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter