Dato for udgivelse
17 Jun 2008 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 May 2007 10:07
SKM-nummer
SKM2008.536.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-3182-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skatteunddragelse, momsunddragelse, ejerforhold, opbevaring, regnskabsmateriale
Resumé

Tiltalte T.2 var i byretten tiltalt for i forening med sin far, tiltalte T.1 at have drevet produktvirksomheden H1 og med forsæt til skatte- og afgiftsunddragelser at have afgivet urigtige oplysninger. T.2 nægtede sig skyldig og gjorde gældende, at han ikke var medindehaver af virksomheden, han var alene ansat og havde ikke kendskab til forholdene beskrevet i anklageskriftet. T.2 har forklaret at medens faderen i 1990 afsonede en straf for momssvig passede han produktvirksomheden for faderen. Efter faderens løsladelse fortsatte T.2 arbejdet med nogenlunde tilsvarende arbejdsopgaver. Byretten fandt, at T.2 var medinteressent og havde udvist forsæt i forbindelse med unddragelse af moms og ved udeholdelse af indtægter. Der var tale om et erhvervsmæssigt samvirke. Der blev herved blandt andet henset til at T.2 var den primære erhvervsaktive person i virksomheden. Endvidere ejede T.2 personligt ejendommen hvorfra H1 blev drevet og lastbilerne, der blev brugt i H1. Driftsudgifterne til lastbilerne blev afholdt af H1s omsætning. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs beregninger af omsætning og de udeholdte omsætninger. Idet der ikke var oplyst en skævdeling af ejerforholdet i H1 fandt retten at T.2 havde haft en halvpart i H1. Straffen blev fastsat til 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 2.690.000 kr. Til Landsretten påstod T.2 frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Landsretten fandt at T.2 alene var skyldig i forsætlig momsunddragelse vedrørende de 2 bilag, der  blev fundet hos ham. T.2 var medinteressent i H1, idet T.2 havde haft en ejers beføjelse og kompetence til både indadtil og udadtil at disponere på H1s vegne og derfor havde haft en overordnet forpligtelse til at sikre, at H1 overholdt lovgivningen. Det fandtes uden betydning at T.2 havde fået månedlige lønudbetalinger, hvori der var indeholdt A-skat. Landsretten nedsatte straffen til ubetinget fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 95.000 kr.

Reference(r)
Momsloven § 81, stk. 3, nr. 1
Skattekontrolloven § 13, stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt.
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jfr. stk. 1  
Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.2
(advokat Peter Junge)

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Dorte Jensen og Lisbeth Christensen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 21. november 2006, SS 2A. 1663/2006

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. september 2006.

T.1 og T.2 er tiltalt for overtrædelse af

1

begge de tiltalte

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3 og 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved i forening, at have drevet virksomheden H1, CVR nr...., ...1 med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2004 og afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget i alt 2.933.695 kr. i moms.

2

T.1

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter,

ved i sine selvangivelser for årene 2000, 2002 og 2003, indgivet til kommunen, med forsæt til skatteunddragelse som medindehaver af virksomheden H1, CVR nr. ..., ...1, at have angivet sine indtægter til 94.984 kr. uagtet at andelen af indtægterne skulle være 1.922.555 kr. hvorved der i alt er udeholdt indtægter ved salg af skrot med videre med i alt 1.827.571 kr. og derved unddraget det offentlige 895.359 kr. i skat.

3

T.1

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., skattesvig af særlig grov karakter,

ved som medindehaver af virksomheden H1, CVR nr. ..., ...1, med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2001 inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelse om den takserede ansættelse på 100.000 kr. at have undladt at meddele kommunen, at denne var 467.888 kr. for lav, hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 235.547 kr.

4

T.1

Straffelovens § 289, jf. § 21 og skattekontrollovens § 13, stk. 1, forsøg på skattesvig af særlig grov karakter,

ved i sine selvangivelser for året 2004 indgivet til Herning kommune med forsæt til skatteunddragelse som medindehaver af virksomheden H1, CVR..., ...1, at have forberedt, at angive sine indtægter til i alt 100.00 kr. uagtet at hans andel af indtægten skulle være 1.027.135 kr., hvorved der i alt er forsøgt udeholdt indtægter ved salg af skrot med videre med i alt 927.135 kr. og derved forsøgt at unddrage det offentlige 475.541 kr. i skat.

5

T.1

Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved for indkomstårene 2000, 2002 og 2003 som medindehaver af virksomheden H1, CVR..., ...1 med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet dette var selvangivet for lavt med i alt 1.827.571 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 143.395 kr. i bidrag.

6

T.1

Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3,

ved i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2004, under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig groft, som medindehaver af virksomheden H1, CVR nr...., ...1, at have undladt at føre daglig kasserapport, bogføre væsentlige dele af virksomhedens omsætning, samt undladt at opbevare dele af regnskabsmateriale, hvorved der ikke skabtes et retvisende billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultat.

7.

T.2

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter,

ved i sine selvangivelser for årene 2000, 2001, 2002 og 2003, indgivet til skatteforvaltningen, med fortsæt til skatteunddragelse som medindehaver af virksomheden H1, CVR nr. ..., ...1, at have angivet sine indtægter til 1.074.500 kr. uagtet at hans andel af indtægterne skulle være 2.562.943, hvorved der i alt er udeholdt indtægter ved salg af skrot med videre med i alt 1.488.443 kr. og derved unddraget det offentlige 793.477 kr. i skat.

8

T.2

Straffelovens § 289, jf. § 21 og skattekontrollovens § 13, stk. 1, forsøg på skattesvig af særlig grov karakter,

ved i sine selvangivelser for året 2004 indgivet til skatteforvaltningen med forsæt til skatteunddragelse som medindehaver af virksomheden H1 CVR..., ...1, at have forberedt, at angive sine indtægter til i alt 300.000 kr. uagtet at indtægten skulle vær 1.027.135 kr., hvorved der i alt er forsøgt udeholdt indtægter ved salg af skrot med videre med i alt 727.135 kr. og derved forsøgt at unddrage det offentlige 395.883 kr. i skat.

9

T.2

Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved som medindehaver af virksomheden H1, CVR..., ...1 for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003 med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet dette var selvangivet for lavt med i alt 1.488.443 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 119.075 kr. i bidrag.

10

T.2

Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved som medindehaver af virksomheden H1, CVR..., ...1 for indkomstårene 2004 med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag at have forberedt, at angive urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet dette var forsøgt selvangivet for lavt med i alt 727.135 kr., hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget 58.171 kr. i bidrag.

11

T.2

Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3,

ved i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2004 under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig groft, som medindehaver af virksomheden H1, CVR..., ...1, at have undladt at føre daglig kasserapport, bogføre væsentlige dele af virksomhedens omsætning, samt undladt at opbevare dele af regnskabsmateriale, alt hvorved der ikke skabtes et retvisende billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt tillægsbøde på 2.940.000 kr. vedrørende T.1 og en tillægsbøde på 2.565.000 kr. vedrørende T.2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 49.900 kr. hos de tiltalte T.1 og T.2, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte T.1 nægtede sig skyldig vedrørende forhold 1-5, vedrørende forhold 6 erklærede tiltalte sig delvis skyldig, idet han ikke vil bestride, at der er sket overtrædelse af bogføringsloven, men ikke under omstændigheder, der kan betegnes som særligt groft. Han gør endvidere gældende, at han var eneejer af virksomheden. Han vil ikke bestride, at der er afgivet urigtige oplysninger, men han bestrider, at omfanget svarer til det beskrevne i anklageskriftet. Videre gør han gældende, at han ikke har udvist forsæt eller grov uagtsomhed.

Tiltalte T.2 nægtede sig skyldig vedrørende forhold 1 samt forholdene 7-11. Han gør gældende, at han ikke var medindehaver af virksomheden. Han var alene ansat og havde ikke kendskab til de forhold, der er beskrevet i anklageskriftet.

Forklaringer

T.1 har blandt andet forklaret, at virksomheden har eksisteret i mange år. Det var tiltaltes egen virksomhed indtil 1. april 2006, hvor den blev overdraget til T.2. T.2 har ejet ejendommen og bilerne. Det indkøbte skrot blev kørt fra stedet, hvor det blev købt, og direkte til G1. En gang imellem blev noget sorteret på ...2. På adressen ...2 boede tiltaltes datter, V.2, som skulle lave regnskaberne sammen med T.2. Omkring 1990 kom T.2 med i virksomheden. Det var mens tiltalte afsonede en fængselsstraf. De havde spurgt toldvæsnet, om T.2 skulle være registreret for at styre virksomheden. Dette var ikke nødvendigt. T.2 afleverede bilagene til datteren, V.2, der forestod bogføringen. Virksomheden havde en chauffør ansat, V.11, der kørte den ene lastbil, og T.2 kørte den anden. Tiltalte forestod sorteringen af skrot. Der stod containere hos kunderne, og disse blev tømt ca. hver 14 dag eller hver 3. uge. Det var T.2, der havde al kontakt med kunderne, både aftaler og betalinger. Det var T.2, der stod for lønnen såvel til den ansatte som til T.2 selv. T.2 fik 2.000 eller 3.000 kr., når der var penge til det. T.2s egen løn blev afregnet efter hvor meget skrot, der var solgt. Der er ikke solgt skrot til andre end G1. Der er afleveret skrot ved G1s forskellige afdelinger, fx. i ..., ... og ..., men al afregning er sket fra hovedkontoret i .... I den pågældende periode blev der afregnet med check. Når der kom en check fra G1, var den udstedt til H1. Der blev skrevet bag på checkene af T.2 og han indløste den i banken. Tiltalte blev foreholdt, at han skulle have forklaret, at overskuddet blev delt i 3 bunker, en til T.2, en til tiltalte og en til lastbilerne. Han bestrider at have forklaret sådan. T.2 og V.11 fik løn, og tiltalte fik også selv penge, resten af pengene stod i en kasse til dækning af udgifter. Firmaet havde et visitkort, som de havde brugt i mange år. Foreholdt mappe 6, bilag A-1 bekræftede tiltalte, at det er virksomhedens visitkort. Årsagen til at T.2s navn også fremgik af kortet, var at T.2 kørte i lastbilen, og så var det af hensyn til, hvis han blev taget med overlæs. Tiltalte havde ingen papirer vedrørende virksomheden liggende på bopælen. Ved ransagningen blev tiltaltes skattepapirer taget med. Foreholdt mappe 1, forhold C-1-11, bilag 9, forklarede tiltalte, at han har betalt skat, og at kvitteringerne blev taget med ved ransagningen, men han husker ikke at have modtaget brevet. Når der kom et gult kort til afregning af moms, blev det afleveret til T.2. Foreholdt forhold L-1 a, bilag 1 a, forklarede tiltalte, at det er V.2, der har skrevet under på momsangivelserne. Hun har også skrevet under med tiltaltes navn. Tiltalte har intet haft med regnskaberne at gøre. Tiltalte har ikke skrevet under på nogen momsangivelser. Forholdt mappe 1, forhold 3-6, bilag L-2, forklarede tiltalte, at det er ligeledes V.2, der har skrevet under på selvangivelser og regnskaber, idet han aldrig selv har skrevet under på noget.

På forsvarerens forespørgsel har tiltalte forklaret, at han ikke husker hvor stort beløb han fik som løn. Det var forskelligt fra gang til gang. Det var V.2, der forestod udbetalingen. Tiltalte er gift og hans kone får folkepension. Han bor i lejlighed sammen med hustruen på adressen ...1. De har levet et almindeligt liv.

På advokat Junges forespørgsel har tiltalte forklaret, at de har 9 børn, og T.2 er et af dem. Det var stadig tiltalte, der ejede virksomheden, da T.2 overtog styringen, og V.2 overtog regnskabet. T.2 fik løn for sit arbejde i virksomheden. Tiltalte forklarede videre, at T.2 stod for al økonomi.

T.2 har blandt andet forklaret, at han ikke kan bekræfte sin fars forklaring. Tiltalte startede i virksomheden omkring 1990, hvor han kom ind for at hjælpe sin far. Han havde ikke tidligere haft med virksomheden at gøre. Han kørte alene på det tidspunkt. V.11 blev ansat i virksomheden midt i 90'erne. Det var T.1, der ansatte V.11. Det var tiltalte, der havde kontakt til kunderne. T.1 var ind imellem med ude hos kunderne. Tiltalte betalte skrottet ved den efterfølgende afhentning. Der blev leveret direkte til G1, såfremt skrottet ikke skulle sorteres. Han havde aftalt med T.1, at han skrev bag på checkene. Det var aftalt med banken, at han kunne skrive under med både sit eget og faderens navn. Tiltaltes egen løn blev afregnet efter salget af skrot. Alle fakturaer blev afleveret til V.2, som stod for al regnskab. De øvrige regnskabspapirer blev ligeledes afleveret til V.2. Det var også V.2, der stod for lønregnskab. Foreholdt mappe 3, fane 2, opgørelse over salgsfakturaer, forklarede tiltalte, at han har afleveret alle fakturaer til V.2. Han kan ikke forklare, hvorfor en lang række ikke er medtaget i momsregnskabet. Foreholdt mappe 7, indeks 6, bilag B 6-1 og B 6-2, fakturaer fra G1, forklarede tiltalte, at han ikke forstår, hvorfor de er fundet hos ham ved ransagningen, da bilagene blev lagt i en regnskabsskuffe til V.2. Han mener, at de er fundet der, fordi de først skulle med på næste momsafregning. Foreholdt at de efter dateringen skulle med i momsangivelsen den 10. februar, og ransagningen fandt sted den 22. februar, kunne han ikke give nogen forklaring herpå. V.2 stod ligeledes for afregningen af løn. Hun fortalte ham, hvad han skulle have i løn.

Han beholdt herefter de penge, han skulle have i løn. Visitkortet er lavet i 2004 i ... af G2. Tiltalte kender ikke efternavnet. Tiltalte bekræftede, at han ejer ...2 samt lastbilerne. Selv om han ejer disse, er udgifterne trukket fra som drift i virksomhedens regnskab. Dette er sket ifølge en aftale mellem V.2 og V.1 fra SKAT. Udgifterne på ...2 vedrørende el og lignende er også trukket fra i driftsregnskabet for H1. Det er også efter aftale mellem V.2 og V.1. Foreholdt mappe 1, indeks C, bilag S a, forklarede tiltalte, at han har modtaget brevet og kigget det igennem. Han kunne ikke acceptere opgørelsen, og han havde klaget mundtligt til V.1 i forbindelse med et møde hos politiet. Han mener, at når V.1 kan træffe beslutninger om hans skatteforhold, må han også kunne modtage en klage. Tiltalte så ikke momsafregningerne, så han kan ikke bekræfte faderens forklaring om, at V.2 skrev under med både sit eget og faderens navn.

På forsvarerens forespørgsel har tiltalte forklaret, at der var en lastbil i virksomheden, da han blev ansat. Der var ingen containere, men alene kasser. Han blev ansat til at køre rundt og tømme kasserne, hvilket han har gjort siden. Han havde ingen opsøgende kundekontakt i starten, og han har ikke opsøgt nye kunder. Hans far var med ude at besøge kunderne den første gang. De penge, der kom ind fra G1, hævede tiltalte i banken. Tiltalte havde penge at disponere over, som han skulle bruge til afregning hos kunder. De resterende penge blev afleveret til T.1. Alle bilag blev afleveret til V.2. Tiltalte ved ikke, om V.2 drøftede regnskabet med T.1. Tiltalte har været i fogedretten vedrørende skattegælden. Han havde klaget over toldfogedens udlæg. I fogedretten gjorde han opmærksom på, at han kun var lønmodtager i virksomheden. Han oplyste også, at han havde klaget over afgørelsen, og fogedretten udsatte behandlingen af hans klage over toldfogedens udlæg.

V.1, SKAT har som vidne forklaret, han er skatterevisor ved SKAT og arbejder med revision af alle former for sager, hovedsagelig de tungere sager. Sagen startede med selvangivelsen for 2002 fra T.1. En kollega havde udtaget denne, da der som bilag til selvangivelserne var et håndskrevet regnskab på en side. Det var ikke muligt at se, hvorledes regnskabet var opgjort, idet der manglede omsætning og varekøb. Vidnet indkaldte materialet, og det gik ganske hurtigt at få materialet ind. Regnskabet blev afleveret af V.2 på vegne af hendes far, da det var hende, der hjalp faderen med regnskabet. Materialet bestod af bilagene, der var samlet kvartalsvis med en tællestrimmel. Bilagene drejede sig om varesalg til G1, varekøb, dieselindkøb og øvrige omkostninger.

Ugen efter regnskabet blev indleveret påbegyndte vidnet at lave en oversigt over bilagene. Vidnet så på omsætning og varekøb, som han lagde ind i et regneark. Han konstaterede, at når afregningsbilag blev sammenholdt med indkøb, kunne der konstateres nogle spring i afregningerne. Han havde mistanke om, at der var udeholdt omsætning. På den baggrund bad han G1 om at sende dokumentation for afregninger for perioden 1. januar 2002 til 20. juni 2003. Disse lister blev ligeledes indleveret hurtigt. Efter en kort gennemgang konstaterede vidnet, at der var noget helt galt. Der var udeholdt store omsætningsbeløb. Der blev herefter indledt en efterforskning, og perioden blev udvidet. Vidnet forklarede, at han har lavet bilag med lister over de omsætningsbeløb, der ikke indgår på de tællestrimler, der ligger til grund for momsangivelserne.

Vidnet har videre forklaret, at han gennemgik og sammenholdt bilag i mappe 3, indeks 2, 7, 12 og 19. Vidnet forklarede, at opstillingerne er lavet med udgangspunkt i de fakturaer, der er modtaget fra G1. Under faneblad 2 er alle disse oplistede. I yderste højre kolonne er anført, hvilke fakturaer, der ikke har kunnet udfindes i momsregnskabet. Vidnet har i den forbindelse taget udgangspunkt i de tællestrimler, vidnet V.2 lavede. I 8. kolonne er anført et afregningsnummer. Det ses her, at der er flere fakturaer, der afregnes med en check. To fakturaer, bilag C-9-1393 og 1403 er således afregnet med en check. Checken ses i mappe 2. I momsregnskabet figurerer alene den lille faktura på tællestrimlen, mens momsbeløbet fra den store faktura ikke ses på tællestrimlen og heller ikke er fundet i virksomheden. Fakturaen på 204.104,69 kr. blev betalt med en check. Checken er også i mappe 2. Momsbeløbet er ikke på tællestrimlen. Seks fakturaer, C-9-1394, 1396, 1398, 1399, 1400 og 1401 er afregnet med en samlet check på 130.878,75 kr. der indgår i mappe 2. To af fakturaerne er ikke i momsafregningen og blev heller ikke fundet i virksomheden. Det samlede omsætningsbeløb for 2000 udgør 5.091.359,54 kr. incl. moms for så vidt angår omsætningen ved G1. Derudover er det konstateret, at der er solgt til fire andre aftager for i alt 8.500 kr. Den samlede omsætning er derfor 5.099.859,54 kr., heraf udgør momsen 1.019,971,91 kr. V.2 har for 2000 i alt angivet 462.165,94 kr. som udgående salgsmoms. Der er derfor unddraget udgående moms for 557.806,91 kr.. Vidnet tilføjede, at der er øreafrunding, der ikke passer. Han tilføjede videre, at der er en mindre difference mellem salget ifølge fakturaerne fra G1 og de afregnede checks. Det har vist sig, at differencen på 20,81 kr. er en ændring af saldoen i G1s bogholderi.

Vidnet har også gennemgået den indgående moms, købsmomsen, i virksomheden og sammenholdt den med indhentet dokumentation. Det har vist sig, at købsmomsen var angivet lidt for højt i forhold til dokumentationen. En analyse har dog vist, at det kan forklares med bogholderimæssige fejlposteringer, hvorfor det ikke er medtaget under sagen. Beløbet udgør ialt ca. 70.000 kr. fordelt på de 5 år. De tiltalte kan ikke få fradrag for moms ud fra et skøn eller en fiktiv beregning af deres varekøb. Der kan kun gives fradrag på købsmoms, når denne er dokumenteret, idet den så skal fremgå som salgsmoms i en anden momsregistreret virksomhed. I skattesagen kan der godt gives fradrag for køb ved beregning af det unddragne skattebeløb, men det kan ikke ske i momssagen.

Vedrørende 2. kvartal 2002, mappe 3, indeks 4, har vidnet forklaret, at det fremgår af tællestrimlen, som indgår i mappe 4, at der i virksomhedens momsregnskab er medtaget momsen fra 13 fakturaer. Af de indhentede bilag fra G1 kan det konstateres, at der i kvartalet var yderligere 6 fakturaer, hvor momsbeløbet ikke indgik i tællestrimlen. Alle 6 fakturaer er betalt og kopi af checkene findes i mappe 2. For så vidt angår 5 af fakturaerne er der tale om meget store beløb, som er afregnet med en check for hver faktura. Den 6. faktura indgår i en samlet afregning med 5 andre fakturaer. Det er kun et relativt lille beløb, 1.059,75 kr., der er unddraget. 3 af fakturaerne er også fundet i virksomheden.

Vedrørende 4 kvartal 2004, mappe 3, indeks 6, sammenholdt med mappe 7, indeks 6 og mappe 2, samt mappe 9 har vidnet forklaret, at det fremgår af opgørelsen, at der i kvartalet er 5 fakturaer, som ikke fremgår af tællestrimlen med momsangivelsen. Momsangivelsen blev indsendt rettidigt, det vil sig inden den 10. februar. For så vidt angår 2 af fakturaerne, en på 400.961,25 kr. og en på 364.911,25 der blev fundet under ransagningen hos T.2, var disse ikke medtaget i afregningen. De øvrige unddragne fakturaer er betalt med check, og vidnet henviste til de fremlagte checkkopier. To af fakturaer indgår i to større afregninger omfattende flere fakturaer. Karakteristisk for afregningen med check på 397.604,67 kr., afregninger, 25095, er, at de to unddragne fakturaer udgør 167.071,56 kr. og 101.756,25 kr. Vidnet oplyste i øvrigt, at han fandt det ejendommeligt, at der i kvartalet to gange er afregnet kontant med mindre beløb, mens de øvrige afregninger er sket på check. De to kontante afregninger indgår i opgørelsen over salgsmoms på tællestrimlen.

Vidnet har forklaret om skatteopgørelsen med udgangspunkt i skatteåret 2000, at tiltalte T.1 har afgivet en udvidet selvangivelse fremlagt i mappe 1, litra L, bilag L-2. Som bilag til selvangivelsen er et håndskrevet regnskab. Dette viser et overskud fra driften på 27.428 kr. Virksomheden har ikke haft noget bogholderi. Det var derfor ikke muligt at sammenholde tallene i bogholderiet med regnskabet vedhæftet selvangivelsen. Vidnet besluttede derfor at rekonstruere et bogholderi for virksomheden. Vedrørende omsætning er der taget udgangspunkt i opgørelserne over den salgsmoms, som virksomheden selv har angivet. Vidnet oplyste, at kontokortene i det rekonstruerede bogholderi er i mappe 3 under faneblad 13, mens selve regnskabet er i mappe 3 under faneblad 19. Vidnet har reguleret omsætningen således, at den nu svarer til den omsætning, der er dokumenteret ud fra salgsbilag. Det er de samme bilag, som er anvendt ved opgørelsen af momsen. Varekøbet på 898.992 kr. er opgjort med udgangspunkt i den dokumentation, der er fundet ved ransagningen. Bilagene er fremlagt i mappe 11. Der blev fundet triplikatbøger under ransagningen. De tre bilag fra triplikatbøgerne er fordelt med en til virksomheden, der solgte skrottet, en til regnskabsbilaget i H1 mens den tredje blev siddende i bogen. Der er lavet nummerkontrol, og det er konstateret, at alle bilagene var tilstede. Vidnet er derfor ret sikker på, at der ikke ligger varekøb, som ikke indgår i regnskabet. I forbindelse med bildriften er det kontrolleret, om alle perioder er taget med. Han har lavet kontokort fremlagt under i mappe 3, indeks 13. Der var to perioder, hvor der manglede dokumentation for forsikring. Da han kan se, at lastbilen har kørt, er der foretaget et kvalificeret skøn, og vidnet har medtaget udgifter til bildriften for hele perioden. Vidnet har medtaget omkostningerne til ...2. Ud fra de forklaringer, der er indhentet under efterforskningen, er det skønnet, at der var tale om et interessentselskab. Driften af ...2 blev derfor lagt i interessentselskabet.

På advokat Junges forespørgsel har vidnet forklaret, at hvis ikke driften lå i et interessentselskab men hos T.1 personligt, ville der i virksomheden have været udgifter i forbindelse med lejemål af ...2.

Vidnet har oplyst, at virksomheden godt kunne have fået fradrag for lejeudgifter af ...2, men der vil så tilsvarende have været skattepligtig lejeindtægt hos T.2.

Som omkostninger er medtaget virksomhedsudgifter til småaktiver ud fra reglen om straksafskrivning. Derudover er der givet fradrag for afskrivning af et driftsmiddel anskaffet for 45.404 kr.. Resultatet bliver en skattepligtig indtægt på 2.517.607 kr.. Ud fra tidligere sager er det erfaringen, at domstolene accepterer et samlet fradrag uanset dokumentation på 70% af omsætningen. Vidnet har derfor medtaget et yderligere fradrag, selv om der ikke foreligger dokumentation således, at det skattepligtige resultat i virksomheden er 1.223.966 kr.

Såfremt T.2 havde medtaget indtægter fra erhvervslejemålet, skulle det have fremgået af den udvidede selvangivelse, felt 221. Vidnet henviste til bilag L-6. Han bekræftede, at det nok var skattemyndighederne, der havde skrevet et 0 i feltet.

På advokat Junges forespørgsel har vidnet bekræftet, at det ville være en selvstændig skattesag, hvis tiltalte T.2 havde oppebåret lejeindtægter fra erhvervsmæssig udlejning uden at angive det under forudsætning af, at driften af H1 ikke lå i interessentselskab men som personlig virksomhed drevet af T.1.

Vidnet har vedrørende 2001 forklaret, at tiltalte T.1 ikke indgav nogen selvangivelser. Skattevæsnet sendte derfor en skønsmæssig skatteansættelse til tiltalte. Man har pligt til at reagere senest 15 dage efter modtagelsen af den skattemæssige ansættelse, hvis indtægten er angivet for lavt. Brevet sendes som almindelig post, og det er anført på kuverten, at det skal returneres til SKAT, hvis pågældende er flyttet. Brevet kom ikke retur, og tiltalte har ikke reageret på den skattemæssige ansættelse.

Vidnet har forklaret, at han har været alle dokumenter igennem, som blev fundet under ransagningen. Vidnet har lavet en oversigt, over hvad der er fundet og ville kunne huske, hvis han havde fundet en fuldmagt til V.2. Vidnet forklarede videre, at udgifterne til lastbiler og herunder også momsen af købet af disse er fratrukket i virksomhedens regnskab. Han henviste til 1. kvartal 2001. I mappe 10 under bilag C-9-907 er et bilag for køb af en lastbil, hvor momsen udgør 30.000 kr.. Som bilag C-9-906 ses V.2s tællestrimmel for driftsudgifter. Tællestrimlen er med håndskrift tilført yderligere 30.000 kr. således, at momsen udgør 55.350,88 kr.. Derudover er der købsmoms for varekøb som udgør 37.577, 33 kr.. Den samlede udgående købsmoms udgør herefter 92.928 kr., hvilket fremgår af momsangivelsen fremlagt som bilag 1a i mappe 1.

Advokat Junge henviste til mappe 3, fane 12 vedrørende indgående moms for 1. kvartal 2001 og spurgte, hvorfor momsen fra diesel på 6.668,42 kr. ikke indgår i udregningen af momsangivelsen. Hertil forklarede vidnet, at V.2 har angivet momsen under punktet olieafgift. Dette er ukorrekt, men SKAT har ikke reageret herpå. Beløbet var fradragsberettiget, men skulle have været anført et andet sted.

Vidnet har videre forklaret, at han ikke har indgået aftaler med H1 eller V.2 om måden, hvorpå driftsmidler er behandlet i regnskabet.

Det er korrekt, at vidnet den 15. december 2005 sendte forslag til ændring af skatteansættelsen ud til begge de tiltalte. Bilag 4 og bilag 7 under forhold C-1-11 viser skattemyndighedernes forslag til ændringerne af skatteansættelserne. Der udsendes ligeledes en sagsfremstilling, hvor bilagene er vedlagt. Hvis forslagene ikke kunne godkendes, skulle der skriftligt eller mundtligt have været reageret inden 26 dage. Der er ikke modtaget reaktion på forslagene fra hverken T.1 eller T.2. Vidnet sendte herefter den 18. januar 2006 afgørelser til begge de tiltalte, hvori deres skatteansættelser blev ændret. Af afgørelserne fremgår, at der er to klagemuligheder, henholdsvis skatteankenævnet og landsskatteretten. Ingen af de tiltalte har klaget over afgørelserne. Både forslag til ændringerne og selve afgørelserne er sendt med almindelig post, hvor der på kuverten står anført, at brevet skal returneres, såfremt modtageren er flyttet. Ingen af brevene er kommet retur. Vidnet har ikke modtaget en mundtlig klage fra T.2, idet dette ikke kunne lade sig gøre. Det er korrekt, at vidnet har deltaget som bisidder hos Politiet dels under ransagningen den 22. februar 2005 og dels under en afhøring den 1. december 2005. Heller ikke ved den sidstnævnte afhøring var der truffet nogen afgørelse om skatteansættelsen, som de tiltalte kunne have klaget over. Vidnet oplyste, at der ham bekendt ikke er sket indbetaling af den skyldige skat og moms. Det er dog Inddrivelsen, der søger beløbene inddrevet og ikke vidnet. Af sagens mappe 8, indeks 8, bilag 16 og 17 fremgår, at T.1 skyldte skat. Der er tale om skyldig skat og moms fra årene før den nu verserende sag. Vidnet er heller ikke kontaktet telefonisk vedrørende klage, og hvis hans kolleger var kontaktet, ville han have modtaget et notat herom.

V.2 har som vidne forklaret, at hun er søster til T.2 og datter af T.1. Hun har ordnet regnskab for faderen i mange år, også før T.2 kom til virksomheden. Hun mener, det var først i 90'erne, T.2 kom ind i virksomheden. Hun fik ikke nogen fast løn for sit arbejde. Vidnet boede sammen med sin mand på daværende tidspunkt. Da T.2 blev ansat i firmaet, blev der lavet nogle kontrakter, hvorefter T.2 lagde biler og ejendom til. Firmaet skulle afholde udgifterne til ejendommen og biler. Vidnet og hendes mand aftalte med T.2, at de mod at restaurere stuehuset, kunne bo der. Vidnet ved ikke hvorfra, T.2 fik penge til at købe lastbilerne. Vidnet mener ikke, at virksomheden betalte købesummen for lastbilerne. Det må være T.2 selv, der har betalt. Det er muligt, at han har fået pengene ved salg af et sommerhus. Når årsregnskabet blev udarbejdet, blev der skrevet udgifter til lager og til biler ind som udgift. Vidnet har været kaldt ind til en samtale vedrørende regnskaberne hos skattevæsnet. Der blev drøftet fradrag for biler og oplagring. Hun har løbende været i kontakt med Skat også vedrørende oprettelse af lønmodtagere. V.11 blev ansat efter T.2. Vidnet har taget kurser vedrørende regnskab. Hendes mand havde også virksomhed, og hun hjalp ligeledes her med regnskaberne. Bogføringen for hendes far fungerede ikke, bilagene blev sat i mapper og stemplet. Hun havde fået at vide hos Skat, at det var i orden, at bilagene blev skrevet ind på almindeligt papir. Hun mener, hun havde styr på regnskabet. Hun var også til møde hos V.1, hvor hun havde fået at vide, at det var i orden, det hun havde lavet. Vidnet fik bilagene fra sin bror i et plastikomslag, og de blev lagt til hende. Hun har også nogle gange fået papirer med hjem, når hun besøgte sine forældre. Hun gik ud fra, hun fik alle bilagene, og hun var ikke ude at spørge efter dem. Der var en gang, hvor hun fik et bilag fra Grønland, som hun ikke forstod. Hun drøftede det med T.2 og fik det forklaret. Når der var regnet moms ud, gav hun både sin far og bror besked. Næste dag lå pengene på bordet til hende, og hun kunne gå på posthuset og betale. Hun så ikke hvem, der kom med dem, da hun ikke var stået op. Vidnet betalte kun løn, skat, SP m.v. samt moms. Regninger i øvrigt betalte hun ikke. Når der skulle afregnes løn, gav hun besked om, hvad der skulle betales, og hun fik pengene både til T.2s løn samt den ansattes løn. T.2 fik en fast løn og vidste derfor godt, hvor meget han skulle have. T.2 har formentlig selv taget de penge ud, som han skulle have. Vidnet havde ikke rådighed over pengene i form af en pengekasse eller lignende, men hun kunne kun se ud fra bilagene, hvad der kom ind. Foreholdt mappe 11, bilag C-9-13, forklarede vidnet, at tallene havde hun fået fra bilagene fra blandt andet G1, hvoraf momsbeløbene fremgik. Forholdt mappe 1, indeks L-1, bilag 1 a, forklarede vidnet, at hun har skrevet det hele, og at hun også har skrevet under for sin far. Hun havde fået en fuldmagt fra sin far, således hun kunne skrive under både på momsangivelser og hans selvangivelser. Det var vidnet, der udarbejdede selvangivelserne for T.1. Det er korrekt, at vidnet var i Tyrkiet, da der blev foretaget ransagning på hendes bopæl den 22. februar 2005. Da hun kom hjem, var alle papirerne væk. Hun bekræftede, at hun havde udfyldt indbetalingskortene forud vedrørende lønninger i året 2005. Lønnen var den samme hver måned og både T.2 og V.11 var månedslønnede. Hun gjorde det for at gøre det nemmest for sig selv. Vidnet fik bilagene, lige før der skulle afregnes moms, ca. hver 3 måned. Vidnet opholdt sig ikke i Danmark i hele perioden. Hun rejste 1-3 måneder ad gange. Det har hovedsagelig været til Tyrkiet. Hun kom altid hjem og ordnede regnskaberne for sin far. Vidnet forklarede, at hun mener, at hendes far og bror talte sammen vedrørende virksomheden. Hun har også selv haft kontakte til kunder, hvis de har ringet, når hun har været hjemme hos sin mor. Virksomheden havde et visitkort, men hun husker ikke, hvornår det er lavet. Foreholdt, forhold A1, i mappe 6, forklarede vidnet, at det er hendes nevø, der har lavet dette visitkort. Hun tror ikke, kortet er blev brugt- Hun har set et andet kort, hvor der stod H1 v/T.1. Hun mener, at nevøen muligvis har lavet kortet omkring 2000-2001, da hun havde meget med nevøen at gøre i den periode. Det kan muligvis være tidligere, kortet blev lavet. Vidnet bor hos nogle bekendte i Tyrkiet. Hun ejer ikke selv en bolig i Tyrkiet.

På advokat Hartofts forespørgsel har vidnet forklaret, at det altid har været hendes fars virksomhed. T.2 var ansat der. Virksomheden har aldrig været overdraget til T.2. Vidnet og hendes søskende mente, at faderen skulle sætte tempoet ned, da vidnets mor var syg. Først på året 2006 blev virksomheden overdraget til T.2.

På anklagerens forespørgsel forholdt mappe 3, fane 2, har vidnet forklaret, at det ikke kan passe, at alle fakturaer fundet under ransagningen på hendes bopæl, ikke er medtaget i hendes momsafregning. Hun bekræftede, at bilag C-9-1389 er hendes regnestrimmel. Hun er sikker på, at hun har medtaget alle de bilag, som hun har fået. Forevist bilagene C-9-1390 til 1395 fastholder hun, at det ikke kan passe, at der fundet bilag på ...2, som ikke indgår i hendes momsafregning. Vidnet har ikke bedt om at få flere penge til momsafregningen, end der var bilag til.

V.3, G1 har som vidnet forklaret, at det er korrekt, at hans firma har aftaget skrot fra H1. De tiltalte kommer på hans virksomhed. Han har haft kontakten til virksomheden og har sørget for prissætningen af varerne. Vidnet forklarede, at han kender T.1, som er indehaver af H1. Vidnet har også hilst på T.2. I årene 2000-2004 var det begge de tiltalte, der kom og afleverede skrot. Ved indvejning og udvejning var det kontordamen, som havde kontakten til chaufføren. Vidnet ved derfor ikke, hvem der faktisk plejede at komme. Der blev udstedt en check udstedt til H1 på afregningsbeløbet. H1 fik afregnet pr. 14 dag. Vidnet er bekendt med, at H1 anvendte Danske Bank. Vidnet erindrer ikke at have set et visitkort fra virksomheden. Foreholdt bilag A fra mappe 6 husker vidnet ikke at have set dette. Foreholdt mappe 1, indeks F, bilag 5, afregninger til BB og CB, forklarede vidnet, at denne skrot blev leveret på lastbiler fra H1, og vidnet var bedt om at lave afregningen til BB og CB. Vidnet mener, det var T.1, der havde bedt om, at afregningen skulle foretages således. Foreholdt hans forklaring til politiet, mente han nok, at det var T.2, der havde bedt om denne afregningsform. Der var ingen forhandling om priserne på skrot. Prisen blev fastsat med udgangspunkt i en børs i London.

På advokat Hartofts forespørgsel har vidnet forklaret, at han har hentet oplysninger på Skats hjemmeside om virksomheden, hvoraf momsnummeret på H1 fremgår. På denne hjemmeside er anført, at T.1 er indehaver. Virksomheden G1 har afdelinger flere steder i Danmark, og de indberetter en gang i kvartalet, hvem de har handlet med.

V.4, G3 A/S har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han har solgt skrot til H1. Det var T.1 og T.2, der afhentede skrot. De kom begge og hentede. T.2 har været der hver gang, og T.1 har nogle gang været med. Priserne blev aftalt med T.2. Det er ikke vidnets opfattelse, at der var en fast pris på skrot. Prisen er gået op de seneste år. Foreholdt mappe 1, indeks F, bi lag 6, forklarede vidnet, at han tror, at T.2 har haft en fortjeneste på salget, ellers ville han ikke komme og hente det. Vidnet ved ikke hvem, der var ejer af H1. Vidnet mener at have set et visitkort fra H1, der var ved en julegave. Foreholdt mappe 6, bilag A forklarede vidnet, at det kunne være dette visitkort, men han er ikke sikker.

Direktør V.5, G4 A/S har som vidne forklaret, at virksomheden har solgt skrot til H1. Man har handlet med H1 i mindst 25 år. Der blev handlet med både T.1 og T.2. Vidnet kender ikke til H1s ejerforhold, men han troede, det var T.2, der havde overtaget firmaet. Vidnet blev foreholdt mappe 1, forhold F-1-11, bilag 7, og bekræftede, at det var sådan, at han troede, det forholdt sig. Der stod tre containere på G4 tre virksomheder, som der blev afhentet skrot fra. Der blev afregnet pr. kilo. Der afregnedes ikke efter faste priser men efter markedspris. Der blev lavet tjek på skrotvægten ind i mellem. Det har vist sig at passe rimeligt. Vidnet husker at have set et visitkort fra virksomheden, der var en gammel Mercedes lastbil på. Foreholdt mappe 6, bilag A-1 forklarede vidnet, at det ikke var det visitkort, han havde set. Det han havde set havde også været med en anden skrift. Han husker ikke teksten på visitkortet.

På advokat Hartofts forespørgsel har vidnet forklaret, at han ikke havde fået besked om, at der på et tidspunkt var sket ændring af virksomhedens ejerforhold eller, at der skulle afregnes på anden måde.

V.6, G5 A/S har som vidne forklaret, at det er korrekt, at hans firma har solgt skrot til H1 i mange år. Vidnet har mange gange haft kontakt til H1. T.2 og T.1 kom ofte sammen og hentede skrot. Vidnet er bekendt med, at T.2 har overtaget firmaet. Han ved ikke hvornår. Forholdt mappe 1, forhold 1F 1-11, bilag 8, forklarede vidnet, at han ikke har sagt, at T.2 havde overtaget for mange år siden. Vidnet husker, at det er flere år siden T.2 kom med. Vidnet husker, at han har set en kort, hvor der stod H1 på. Det kom med en flaske portvin til jul. Når der blev afregnet skrot, var det til markedspris. Vidnet mener, at det siden 2000 fortrinsvis var T.2, der hentede skrot, men at T.1 nogle gange var med.

V.7, G6 A/S har som vidne forklaret, at det er korrekt, at hans firma har handlet med H1 i mange år. Han kender ikke ejerforholdene i H1. Han går ud fra, det er T.1 og T.2, der er ejere. De hentede begge skrot i hans virksomhed. Han ved ikke, om T.1 kom alene og hentede skrot. Vidnets far forhandlede pris med enten T.1 eller T.2.

På advokat Junges forespørgsel har vidnet forklaret, at han har overtaget firmaet efter sin far. Det var hans far, der oprindeligt indgik aftaler med H1. Vidnet kender ikke noget til ejerforholdene. Han ved kun, at både T.1 og T.2 kom i virksomheden og hentede skrot.

V.8, G7 har som vidne forklaret, at han har været ansat i firmaet i 28 år. Han kan ikke sige, hvornår de startede med at handle med H1, men det er mere end 10 år siden. Aftalen blev indgået med T.1. Vidnet kender ikke noget til ejerforholdene i H1. Aftalen om afhentning af skrot ophørte i 2003. Der er flere afdelinger i virksomheden med forskellige typer skrot, og man ønskede at samle afhentningen med en aftager, men det blev ikke H1. Der blev afregnet ca. hver 3. eller 4. måned. Foreholdt mappe 1, forhold F 1-i 1, bilag 10, side 2, forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, at aftalen blev indgået med T.2. Det var både T.2 og T.1, der hentede skrottet, men han ved ikke hvem, der var indehaver. På et tidspunkt var det T.2, der afhentede, men han kan ikke dermed sige, at han ejede virksomheden. Vidnet husker ikke at have set et visitkort fra virksomheden.

Smedeformand V.9, G8 har som vidne forklaret, at det er korrekt, de har anvendt H1 til afhentning af skrot. Vidnet har haft med skrot at gøre i 2 år. Han kender ikke noget til ejerforholdene i H1. Vidnet husker ikke at have set et visitkort fra virksomheden. Vidnet kontaktede T.2, når der skulle afhentes skrot.

Bankassistent V.10, Dansk Bank A/S har som vidne forklaret, at hun er ansat hos Danske Bank. Hun har ind imellem haft kontakt til H1, når de skulle have vekslet en check. Det har dog primært været hendes kolleger, der har vekslet checks. Det var T.2, der kom med checkene. Der var anført to navne bag på checkene. Hun kan ikke sige hvem, der har skrevet navnene. Vidnet kender ikke ejerforholdene i H1. Det var en gammel kutyme, at checken kunne veksles, når begge navne stod på checken.

V.11 har som vidne forklaret, at han er ansat i H1, og at han har været ansat i 6-7 år. Det var T.1, der ansatte ham. Det var ligeledes T.1, der drev virksomheden. Lønnen blev også aftalt med T.1.

Anklageren foreholdt vidnet sagens mappe 1, forhold F-1-11, bilag 4, hvori vidnet har forklaret, at T.2 skulle være indehaver. Hertil har vidnet forklaret, at der må være lavet fixfaxcrier i afhøringsrapporten, når det fremgår, at han skulle være ansat af T.2. Vidnet har bekræftet, at han skrev under på rapporten, men det var uden, han havde gennemlæst forklaringen. T.2 arbejdede i firmaet på det tidspunkt, vidnet blev ansat. Vidnet benægtede, at han havde forklaret, at T.2 skulle være administrator i virksomheden. T.2 havde en kuvert med penge med til kunderne. Det havde vidnet også haft. Vidnet fik udbetalt sin løn af T.1. Hvis T.1 ikke var tilstede, fik han udbetalt løn af T.2. Der er ikke nogen, der har talt med vidnet forud for retsmødet om, hvad han skulle forklare. H1 har haft visitkort. Foreholdt bila A 1, forklarede vidnet, at var det visitkort, der blev brugt, og at det kunne udleveres til kunderne. Det lå i bilen. Vidnet husker ikke, hvornår visitkortet kom til, men det er flere år siden, det blev lavet. Tidligere havde de et andet, der var mere fladt.

V.12 har som vidne forklaret, at de er 9 søskende. Vidnet bor i ... og har haft en del kontakt med sin far. De har gået på jagt sammen i mange år. Vidnet mener, det er ca. 15-16 år siden, T.2 kom med i virksomheden. Han mener, det var på grund af, at hans far skulle i fængsel. Vidnet mener, at T.2 altid har været ansat i H1. Så vidt vidnet ved, har T.2 aldrig været kompagnon.

På anklagerens forespørgsel har vidnet forklaret, at han ikke mener, at T.2 kunne være medindehaver i virksomheden, uden det var vidnet bekendt. Han forestillede sig i hvert fald, at han ville have fået det at vide. Der har været lagt op til, at T.2 skulle overtage virksomheden.

Rettens bemærkninger

Retten finder, at anklagemyndigheden har dokumenteret, at der i virksomheden H1 har været en højere omsætning, end der fremgår af de momsangivelser, der er indgivet. Skats beregning af omsætningen er sket på grundlag af bilag indhentet fortrinsvis hos G1. Bilagene fra G1 og afregningerne heri er i det væsentligste også dokumenteret med checkkopier fra den bank, hvor T.2 indløste checkene. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skats beregninger af omsætningen i virksomheden. Da virksomheden ved opgørelsen over momstilsvaret kun kan fratrække den dokumenterede indgående moms, og da den dokumenterede indgående moms i det væsentlige svarer til den angivne indgående moms, finder retten det bevist, at der er unddraget moms i virksomheden svarende til det, der er opgjort i anklageskriftets forhold 1.

Ingen af de tiltalte har i deres selvangivelser taget udgangspunkt i den faktiske omsætning men alene i den omsætning, der fremgår af momsangivelserne. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af fradragsberettigede udgifter i virksomheden til 70 % af omsætningen således, som den er opgjort af Skat. Retten finder derfor ikke, at der er grundlag for, med den begrundelse, at tilsidesætte beregningerne over de udeholdte indtægter der fremgår af anklageskriftets forhold 2 til 5 og 7 til 9.

Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt de tiltalte har drevet virksomheden H1 som et erhvervsmæssigt samvirke, bemærker retten, at dette efter lovgivningen ikke forudsætter en skriftlige aftale om stiftelsen af et interessentskab eller lignende. Der må dog som udgangspunkt være en formodnoíng om, at tingene forholder sig i overenstemmelse med den skriftlige dokumentation, der er om virksomheden. Der er derfor en formodning om, at tiltalte T.1 drev virksomheden H1 som en enmandsejet virksomhed, og det er op til anklagemyndigheden at føre bevis for, at det ikke forholder sig således. Retten finder imidlertid, at anklagemyndigheden har ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at de tiltalte sammen drev virksomheden i et erhvervsmæssigt samvirke. Retten henviser her til, at tiltalte T.2 personligt ejede ejedommen, hvorfra virksomheden blev drevet, og de lastbiler, der blev brugt i virksomheden. Driftsudgifterne til både ejendommen og lastbiler blev afholdt af virksomhedens omsætning. Anskaffelse af en kran blev også betalt af virksomheden.

Momsen af driftsudgifterne og anskaffelsen af kranen indgik i virksomhedens momsregnskab. Retten finder også anledning til at fremhæve, at tiltalte T.2 var den primære erhvervsaktive person i virksomheden. Det var ham, der hentede skrot hos kunderne, og det var ham, der solgte skrot hos G1. Det var endelig også ham, der modtog afregningerne og hævede checkene i banken, idet han både skrev under med sit eget navn og med T.1s navn. Retten finder det også bevist, at tiltalte T.2 kunne disponere over omsætningen på anden vis. Således har han ladet to afregninger fra skrot ske til sin hustru og datter.

Uden oplysning om en skævdeling af ejerandelen i H1 finder retten, at det må kunne lægges til grund, at hver af de tiltalte har haft en halvpart af virksomheden. Herefter finder retten det bevist, at de tiltalte har unddraget indtægter med de beløb, der fremgår af anklageskriftets forhold 2, 3, 5, 7 og 9.

Vedrørende indkomståret 2004 lægger retten til grund, at anklagemyndigheden og Skat ransagede og beslaglagde alle bilag for indkomståret, inden de tiltalte skulle have indgivet selvangivelser for 2004. Retten finder det derfor betænkeligt at anse det for bevist, at de tiltalte med sikkerhed ville have oplyst forkerte indtægter i deres selvangivelser for 2004. Retten henviser her til, at der for at dømme i en straffesag, fra anklagemyndighedens side skal føres meget sikkert bevis. De tiltalte frifindes derfor for forhold 4 og forhold 8. Efter anklagemyndighedens påstand sker der endvidere frifindelse i forhold 10.

Retten finder at begge de tiltalte har udvist forsæt i forbindelse med unddragelsen af moms og ved udeholdelsen af indtægter. Retten henviser til, at T.1 tidligere er dømt for ganske tilsvarende forhold selv om, den tidligere dom ikke kan tillægges gentagelsesvirkning. Tiltalte T.2 har haft kendskab den dom, i hvilken T.1 blev idømt fængselsstraf. Retten har også lagt vægt på, at unddragelserne er sket metodisk og konsekvent gennem flere år. I en række tilfælde har det været de største afregninger, der ikke blev medtaget ved opgørelsen over momstilsvaret. Endelig har retten lagt vægt på, at de unddragne beløb - både momsen og de udeholdte indtægter - har en sådan størrelse, så begge de tiltalte ikke kan undgå at have haft viden herom.

Vedrørende forhold 6 og forhold 11 finder retten det bevist, at begge de tiltalte på en måde, som må betegnes som særlig groft, har overtrådt straffelovens § 302 stk. 1 nr. 2 og 3, idet ingen af de tiltalte førte daglige kasserapporter, de undlod at bogføre væsentlige dele af virksomhedens omsætning, og de undlod at opbevare regnskabsmateriale alt hvorved, der ikke var skabt et retvisende billede af den økonomiske stilling og resultat i virksomheden, H1.

Med disse bemærkninger findes de tiltalte skyldige efter anklageskriftets forhold 1 til 3, 5 til 7, 9 og 11.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, til begge de tiltalte jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3 og 1, nr. 1, og jf: skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels stk. 2, 2. pkt., lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b samt straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3.

For så vidt angår T.1 finder retten, alene under henvisning til tiltaltes alder, at det er forsvarligt undtagelsesvist at gøre straffen betinget.

Tiltalte T.1 idømmes en tillægsbøde på 2.690.000 kr.

Tiltalte T.2 idømmes en tillægsbøde på 2.335.000 kr.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, idet beløbet konfiskeres med henblik på delvis dækning de krav statskassen har mod de tiltalte som følge af udeholdte skatter og afgifter, bødekrav samt sagsomkostningerne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T.1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag.

Tiltalte T.1 skal betale en tillægsbøde på 2.690.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.2 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte T.2 skal betale en tillægsbøde på 2.335.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Hos de tiltalte T.1 og T.2 konfiskeres 49.900 kr.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

----------

Vestre Landsret dom af 29. maj 2007, 5. afdeling, S-3182-06

Byretten har den 21. november 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 2A. 1663/2006).

Påstande

Tiltalte, T.2, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, dog således at tiltalen i forhold 10 ikke gentages, og skærpelse.

Anklagemyndigheden har i forhold 1, hvis det ikke kan lægges til grund, at tiltalte har været medejer af virksomheden, subsidiært nedlagt påstand om domfældelse for medvirken, jf. straffelovens § 23, ved som daglig leder med en vis bestemmende indflydelse at have medvirket til de forsætlige momsunddragelser.

Anklagemyndigheden har ikke nedlagt andre subsidiere påstande.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen, således: I forhold 1, sidste linie, ændres beløbet "2.933.695 kr.» til "2.933.694 kr. og i forhold 11, første linie, ændres "Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3" til "Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. tidligere § 302, stk. 1, nr. 2 og 3".

Supplerende oplysninger

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse.

Supplerende forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.4, V.5, V.3, V.11 og V.2 har for landsretten vedstået deres forklaringer i 1. instans.

Tiltaltes far, T.1, der var medtiltalt for byretten, har været tilsagt til hovedforhandlingen, men har meddelt, at han ikke ønsker at afgive forklaring i sin søns sag.

Tiltalte T.2 har om sit tilknytningsforhold til virksomheden supplerende forklaret, at han startede i slutningen af 1989 eller begyndelsen af 1990, fordi hans far vist fra den 1. januar 1990 skulle afsone en dom på 6 måneder for skatteovertrædelser. Tiltalte var ikke orienteret om, hvorledes de overtrædelser, som faderen da var blevet dømt for, var foregået. Han overtog sin fars rolle i virksomheden, mens faderen afsonede. Der var på dette tidspunkt ikke andre ansatte. Også dengang stod V.2 for regnskaberne. Aftalen med banken om, at både hans og faderens navn skulle stå på checkene, blev lavet på dette tidspunkt. Han havde forstået, at det var et krav efter checkreglerne, når hans far ikke var med ved indløsningen af checken. Hans far blev løsladt i juni 1990, og herefter udførte de opgaverne i fællesskab. Nogle gange var hans far med ude at køre, og andre gange kørte tiltalte alene, mens faderen gik hjemme for at sortere skrot. Når hans far ikke var med, havde tiltalte en afregning med ud til kunderne. Virksomheden har udelukkende haft faste kunder. Hans stillingsbetegnelse har været chauffør. Han ved ikke, hvorfor hans stillingsbetegnelse i ulykkesforsikringspolice af 28. september 2004, ekstraktens side 1781, er angivet som direktør. Han ved ikke, hvorfor firmaet G8 på en aftale af 20. december 2002 om nogle forme, som H1 afhentede, ekstraktens side 1788, har angivet "H1 v/T.2 & T.1". Det var altid ham, der kom hos G8, og derfor har han skrevet under på aftalen, men han har aldrig givet udtryk for, at han var medindehaver af firmaet. Han "hængte sig ikke i", at det stod på det bilag, som han underskrev, at han var medindehaver, og han kommenterede det ikke. Han ved ikke, om G8 havde fået virksomhedens visitkort. G10 A/S har repareret en traktor, som blev anvendt til at flytte skrot på virksomhedens plads. Det var ikke tiltalte, der havde kontakten til virksomheden, som muligvis har fået et visitkort af tiltaltes far. Det kan være derfor, at fakturaen af 20. januar 2005, ekstraktens side 1800, er stilet til "H1 v/T.2 og T.1".

Hans nevø, der var ansat i en boghandel, har lavet et visitkort til virksomheden, og G2 fra ... har lavet et andet visitkort. Han ved ikke hvem af dem, der har lavet visitkortet med teksten "H1, T.2 & T.1, ..., tlf. ... tlf. ...", ekstraktens side 1626. Lastbilen på kortet er fra 1951. Det er hans veteranlastbil, som ikke bruges i virksomheden. Den må slet ikke bruges i virksomheden. Den er malet i de samme farver som de lastbiler, der benyttes i virksomheden, og der står H1 på lastbilens fordør. Han ved heller ikke, hvornår visitkortet er lavet. I 2002 havde de vist visitkort, hvor der stod H1, men ingen navneangivelser. Det er muligvis fordi, at han har taget telefonen og sagt sit navn, at G8 har skrevet hans navn på det tidligere nævnte bilag. Telefon ... er hans mobiltelefonnummer, og ... er hans fars fastlinienummer. Tiltalte havde en mobiltelefon mere. Foreholdt ekstraktens side 341, udskrift af uudfyldt faktura for "H1 v/T.1", og oplyst om, at den er udskrevet fra en computer, der er fundet på hans bopæl under ransagningen, forklarede tiltalte, at han ikke har kendskab til dette dokument. Telefon ..., der er anført på dokumentet, var virksomhedens første mobiltelefon. Det andet mobiltelefonnummer er kommet til senere.

Forevist kvittering vedrørende salg til KD af en brugt lastbil, ekstraktens side 2708, har tiltalte forklaret, at H1 havde købt bilen som skrot, og at bilaget er lavet af ham i en triplikatbog. Han har skrevet H1 og sit navn, fordi han modtog pengene. Han kunne jo ikke skrive under med sin fars navn.

Om afregningen med virksomhedens kunder har tiltalte supplerende forklaret, at når han kom ud til kunderne, havde han afregning med for det læs, som han havde hentet ved det forrige besøg. I starten blev der altid afregnet med kontanter. I de senere år er det nogle gange foregået ved bankindsættelser. H1 havde ikke en bankkonto, for det ville hans far ikke have. Tiltalte havde altid en kontantbeholdning på 10.000 - 50.000 kr. i sin pung. Det var hans far, der gav ham de penge, som han havde med, når han afregnede. Ved store afregninger var hans far ofte med. Han ved ikke, hvor hans far opbevarede virksomhedens kassebeholdning. Tiltalte ønskede ikke at gå rundt med så store kontantbeløb, og kunderne ønskede ikke at modtage afregning i kontanter, så derfor gik de i et vist omfang over til bankoverførsler. Derhjemme havde han en stak med blanketter til brug, når der skulle indsættes penge på kundernes konti i banken. Den udfyldte blanket vedrørende en indbetaling på 74.540 kr., der er fundet under ransagningen på hans bopæl, ekstraktens side 1756, er et eksempel på et sådant bilag. Han vekslede alle checks, der kom ind. Hans far fik kontanterne. Kunden fik som oftest ikke noget bilag, når tiltalte hentede varerne, men ved tiltaltes næste besøg fik kunden et afregningsbilag fra triplikatbogen og kontanter eller et bilag fra banken, hvoraf fremgik, at beløbet var overført til kundens bankkonto. Pengene til kunderne blev indsat i banken på et tidspunkt, hvor der var en check, der kunne cleares med. Det kunne ske, at de ved varekøb kørte til den nærmeste korn- og foderstofcentral, for at få bilen med læs vejet, og så derefter straks kørte tilbage til kunden og lavede en faktura fra triplikatbogen og betalte for læsset. Hvis han ikke havde penge nok med, fik kunden det resterende beløb ved næste besøg. Det kunne også ske, at der i forbindelse med køb af et læs blev aftalt en fast pris, og i disse situationer blev der altid afregnet kontant. Det var altid tiltalte, og hverken hans far eller V.2, der udfyldte bilag til banken til indsættelse af kontanter. Virksomheden solgte skrottet til G1, der afregnede efter priserne på børsen i London. Hans far betalte kunderne dette beløb med fradrag af en provision.

Om varesalget har tiltalte supplerende forklaret, at han fik afregningerne med tilhørende checks udleveret samtidig med, at han afleverede varer hos G1. Checkene satte han i banken, og bilagene samlede han i en kuvert på sin bopæl. Han afleverede bilagene til V.2 en gang i kvartalet, når hun skulle lave momsafregning. V.2 boede privat på ...2, og her havde hun også indrettet et kontor. Når han havde afleveret bilagene til hende, så han ikke mere til dem. Han er sikker på, at han ikke har smidt nogle af bilagene ud. Han bestrider, at der er fundet bilag fra G1 på hans bopæl. Der blev først ransaget hos ham, og derefter kørte han og politiet til ...2, hvor tiltalte låste op. Foreholdt politirapport af 22. februar 2005 vedrørende ransagning af tiltaltes bolig samme dag, ekstraktens side 159 - 160, herunder punkt B-6, nægtede tiltalte fortsat, at bilagene er fundet hos ham. Han har hverken kendskab til, at nogle af de bilag fra G1, der er fundet på ...2, ikke er medtaget i virksomhedens momsangivelser, eller til, om der er ændret praksis med hensyn til opbevaring af bilag, efter skattevæsenet i 2003 havde indkaldt bilag fra virksomheden. Han var ikke informeret om, at der var indkaldt bilag.

På et tidspunkt var der i virksomheden noget overskydende metalaffald, som han efter aftale med sin far solgte til G1 i sin kones og datters navne, jf. afregningsbilagene hvoraf fremgår, at salgsbeløbene ikke er tillagt moms, ekstraktens side 223 og 224. Hans kone og datter har opgivet beløbene som skattepligtig indkomst.

De 49.900 kr., der blev fundet i hans tegnebog ved ransagningen, var en del af kassebeholdningen.

Regninger blev sendt til hans far, og enten betalte faderen dem selv, gav dem videre til V.2, som derefter betalte dem, eller gav dem til tiltalte, der så betalte dem. Regninger for lastbilsreparationer blev sendt til tiltalte. Om telefonregninger dateret 23. november 2004 og 20. januar 2005, ekstraktens side 1791 og 1792, der er forsynet med tiltaltes fars adresse og fundet hos tiltalte under ransagningen, har tiltalte forklaret, at når V.2 ikke var hjemme, gav hans far ham fakturaerne, som faderen havde betalt, så tiltalte samlet kunne overlevere dem til V.2. Det samme gælder faktura af 8. februar 2005 vedrørende knust asfalt, ekstraktens side 1794. Om faktura af 21. januar 2005 fra Danmarks Erhvervsregister til H1, att: T.2, og med angivelse af tiltaltes adresse, ekstraktens side 1795, har tiltalte forklaret, at der ikke var forretningsadresse hos ham. Han tror ikke, at han har truffet aftale med registeret.

Om lastbilerne har tiltalte supplerende forklaret, at da han startede i firmaet, havde ToldSkat gjort udlæg i hans fars lastbil. Tiltalte skulle have en lastbil at køre i, og derfor købte han en lastbil. Lastbilerne ... og ... var hans, men faderen var registreret som bruger, og derfor er den overskydende vejbenyttelsesafgift, der er betalt tilbage den 22. oktober 2004 i forbindelse med afmelding af bilerne, ekstraktens side 1797 og 1798, sendt til faderen. Afmeldingerne var sket på grund af, at der blev skiftet forsikringsselskab. Han har ikke set checkene, der var vedhæftet bilagene. Bilagene skulle ind i regnskabet, og derfor havde faderen givet ham dem. Tiltalte havde 2 lastbiler. Der var indgået en lejeaftale. Faderen afholdt alle udgifter ved bilerne. Han havde købt den første lastbil i 1993, og den solgte han igen vist i 2001. Der var intet tab. Han havde købt den billigt og selv sat den i stand. V.2 havde i 1995 og 2000 udformet nogle aftaler efter aftale med V.1 fra skattevæsenet - virksomheden skulle blot skrive under. Det var aftalt, at firmaet kunne afholde alle driftsudgifter på bilerne. Foreholdt kontrakter dateret 16. december 1994 og 10. december 1999, ekstraktens side 2396 og 2397, har tiltalte forklaret, at det er disse aftaler. Før den første af disse skriftlige kontrakter blev oprettet, havde der været en mundtlig aftale. Han fik ikke godtgjort eventuelle afskrivninger på lastbilerne, der blev købt for hans egne penge. Firmaet betalte momsen på bilerne. Det var en aftale, som V.2 havde lavet med V.1. Det er rigtigt, at det egentlig var ham, der skulle betale momsen, men så skulle han i stedet have været momsregistreret, og virksomheden skulle have betalt leje til ham. Foreholdt kvittering af 22. februar 2001 vedrørende køb af lastbil for 150.000 kr. inklusive moms, ekstraktens side 2825, har tiltalte bekræftet, at han har købt denne lastbil, som han stadig har. Det er også ham, der for 62.500 kr. inklusive moms har købt den lastbil, Volvo FL 10, der er nævnt på faktura af 18. januar 2002, ekstraktens side 1067. Foreholdt faktura af 31. marts 2000 udstedt til H1 fra G11, vedrørende kran til 45.000 kr. eksklusive moms, ekstraktens side 3285, har tiltalte forklaret, at kranen, der er monteret på en af hans lastbiler, er betalt af virksomheden. Der var oprindeligt monteret en anden kran, men den gik i stykker, og derfor har virksomheden betalt den nye kran.

Om ejendommen på ...2 har tiltalte supplerende forklaret, at det er en gammel landbrugsejendom. Han havde garager der, og der blev læs for læs sorteret metalaffald. Der var ikke skrotplads. Han havde købt ejendommen i 1993, hvor den var sat på tvangsauktion. Han skulle have et sted til sine biler, da de ikke måtte stå ved hans bopæl. Der var ikke bopælspligt på ejendommen. Han betalte selv ejendommen, som blev finansieret ved lån i hans sommerhus. Ejendommen er blevet ryddet for nylig.

Han har købt lastbilerne og ejendommen, så han ikke skulle udrede for mange penge, når han skulle overtage firmaet. De er 9 søskende, og derfor var det nemmest at lave generationsskifte på denne måde.

Om sine lønforhold har tiltalte supplerende forklaret, at han fik fast løn. Hans forklaring for byretten skal ikke forstås således, at han var provisionslønnet. Lønnen var god, også fordi han stillede lastbiler til disposition. Foreholdt interne bilag for 2002 underskrevet af tiltalte, ekstraktens side 1841 - 1852, har tiltalte bekræftet, at hans månedsløn i 2002 var 22.000 kr. brutto. Han har hver måned kvitteret på et internt bilag. Selve lønudbetalingerne foregik ved, at han i forbindelse med vekslinger i banken tog et beløb svarende til sin månedsløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og skat. Det er foregået på samme måde i de øvrige år. Han havde aftalt lønnen med sin far.

Han har ikke haft noget at gøre med momsangivelserne. Efter at V.2 havde lavet dem, kontaktede hun enten tiltaltes far eller tiltalte og oplyste, hvad momstilsvaret var, hvorefter hun fik pengene. Hun fik de beløb, som hun bad om. Det var, når hun ikke kunne få fat på deres far, at hun kontaktede tiltalte. Hun forlangte af og til store beløb til afregning af moms, det var beløb på mellem 75.000 og 200.000 kr. I forhold til de beløb, der var angivet på de bilag, som han havde modtaget fra G1 i forbindelse med salgene, undrede han sig ikke over, at momstilsvarene ikke var større.

Om virksomhedens årsregnskaber har tiltalte forklaret, at han, når han spurgte V.2, hvordan det så ud, fik det svar, at det ikke kom ham ved, da han var ansat. Hans far havde i de seneste år talt om at skulle holde på grund af sin høje alder. Det havde ikke ført til, at tiltalte kunne få oplysninger om virksomhedens økonomi. Foreholdt årsregnskabet for 2003, ekstraktens side 389, der var bilagt hans fars selvangivelse, har tiltalte forklaret, at han mener, at det er V.2, der har lavet det. Hun har også lavet regnskabet for 2002, ekstraktens side 384.

Det var under en afhøring den 1. december 2005, han protesterede mod skatteansættelsen til V.1. Han har ikke kontaktet skattevæsenet, da han modtog det skriftlige forslag til ændring af skatteansættelsen af 15. december 2005, ekstraktens side 95. Da han modtog afgørelsen om ændring af skatteansættelsen og afkrævning af afgift af 18. januar 2006, ekstraktens side 106, forsøgte han forgæves at få telefonisk kontakt med V.1.

Tiltalte har under hovedforhandlingen udlånt et bilag fra BG Bank vedrørende overførsel til Tyrkiet den 18. februar 2005 af 75.000 kr. fra V.2s konto i banken til en konto i en tyrkisk bank lydende på hendes navn. Bilaget er fundet, da han for nylig ryddede ejendommen på ...2. Hans søster har adresse i Tyrkiet. Hun blev gift omkring 2000, men manden døde kort tid efter.

V.1 har supplerende forklaret, at han har deltaget i ransagningen på tiltaltes adresse sammen med nogle politifolk. Tiltalte og hans hustru var til stede. De 2 fakturaer fra G1 fra 2004 blev fundet i et bundt, hvor der også var vejesedler, et bilag vedrørende nogle forme og nogle fakturaer fra januar 2005 fra G1. Politifolkene ledte efter materialet og spurgte vidnet, om noget så vigtigt ud. Vidnet har angivet, at disse 2 fakturaer var vigtige. Han kan ikke huske, om tiltalte blev udspurgt om disse fakturaer under ransagningen. Der blev ransaget på tiltaltes fars bopæl på samme tidspunkt som hos tiltalte, og et tredje ransagningshold var kørt til ...2, men der var låst. Da ransagningerne hos tiltalte og hans far var afsluttet, kørte disse 2 ransagningshold til ...2 sammen med tiltalte og hans far. Der blev låst op til ejendommen, og der blev ransaget. Ransagningen blev overværet af tiltalte og hans far. Bilagene til momsangivelserne I´lå i en stor blå plastikkasse og var i plastikomslag ordnet kvartal for kvartal. Plastikomslagene lå i stakke. Tællestrimlen, der hørte til bilagene, lå forrest i hvert plastikomslag. Der var ikke andre bilag i det enkelte plastikomslag end dem, der var angivet på tællestrimlen. Vidnet deltog i ransagningen i stueetagen. Den gruppe af fakturaer, der ikke var med i momsangivelserne, blev fundet på første sal, og derfor ved vidnet ikke nærmere om, hvor de blev fundet. Han har efter ransagningen modtaget bilagene fra politiet. De lå da i poser, kuverter og kasser, som var forsynet med kosternumre. På ...2 var der ikke kontor i stueetagen. Han var slet ikke på første sal.

Det blev under afhøringen af vidnet oplyst, at det fremgår af kosterrapporten, ekstraktens side 174, at der i stuehuset til ejendommen på ...2 var indrettet kontor i tagetagen, og at kosterangivelsen C-9 angiver materiale fra 2002, 2003 og 2004 fra en blå plastikkasse fundet i dette kontor.

Om fradraget på 70 %, der er anvendt ved opgørelserne af omkostningerne, har vidnet supplerende forklaret, at det er i skrotbranchen, at dette tal er anvendt i andre sager.

Vedrørende opgørelsen af momsen af driftsomkostningerne for 1. kvartal 2001 har vidnet supplerende forklaret, at der på tællestrimler., ekstraktens side 2824, med håndskrift er tilføjet 30.000 kr. kr., som ligeledes med håndskrift er sammentalt med summen af de øvrige beløb. Det håndskrevne var anført, da skattevæsenet fik bilaget. Beløbet svarer til momsen på den lastbil, der blev købt i dette kvartal. Tiltaltes far har ikke indsendt regnskab for 2001, og der er ikke fundet regnskab for 2001, så der foreligger ikke oplysninger om, hvorledes udgiften til købet eksklusive moms er regnskabsført. Der blev også købt en lastbil i 2002, jf. faktura på 62.500 kr. inklusive moms af 18. januar 2002, ekstraktens side 1067. Der er kun angivet bruttotal i regnskabet, ekstraktens side 384, og han har ved at se på de enkelte omkostninger og tællestrimlen med angivelserne af momsen på driftsomkostninger i 1. kvartal 2002, ekstraktens side 1031, ikke kunnet se, om hele beløbet er fratrukket som varekøb i 2002 i virksomheden. Der var hverken kontokort eller bogføring. Han har imidlertid opstillet et regnskab for 2002, hvor han har sat lastbilen ind og således, at den er afskrevet over flere år.

Om afhøringen den 1. december 2005 har vidnet supplerende forklaret, at der næsten var overensstemmelse mellem de opgørelser, der blev afhørt ud fra denne dag, og indholdet af den agterskrivelse, der blev sendt ud den 15. december 2005, ekstraktens side 95. Tiltalte var under afhøringen chokeret over, at tallene var så store. Vidnet opfattede det ikke som en formel klage. Tiltalte fik kopi af nogle bilag under denne afhøring. Var der kommet indsigelser fra tiltalte under afhøringen, ville de være blevet vurderet, inden agterskrivelsen var blevet sendt ud. Tiltalte blev under afhøringen orienteret om, at skattevæsenet anså ham for medindehaver af virksomheden, og han blev sigtet. Tiltalte er ikke afhørt mellem den 22. februar 2005 og den 1. december 2005.

Forklaringerne afgivet under afhøringerne har været en væsentlig faktor i den samlede vurdering af, at virksomheden var drevet af 2 personer.

Der er en stor restance fra den tidligere skattesag mod tiltaltes far. Tiltalte har efterfølgende påklaget skatteansættelsen, men klagesagen er stillet i bero, indtil denne straffesag er afgjort.

V.4 har supplerende forklaret, at han er administrerende direktør i G3 A/S. Vidnets bror arbejder i firmaet, hvor der ikke er andre ansatte. Vidnet er ofte væk fra virksomheden. Han har ikke haft den direkte kontakt med tiltalte og hans far, men han har set dem i virksomheden. Han tror, at tiltalte og hans far var der begge ved de fleste besøg, som fandt sted i faste intervaller med 4 eller 6 ugers mellemrum. Det er vidnets bror, der har haft kontakten til tiltalte og hans far. Der blev afregnet kontant og straks. Det var tiltalte, der afregnede. H1 gik senere over til at afregne ved at indsætte penge på G3 A/S's konto.

V.5 har supplerende forklaret, at han er teknisk direktør i G4 A/S, som har 3 virksomheder - en i ..., en i nærheden af ... og en i ... - med i alt et par hundrede medarbejdere. Der står kasser fra H1 samtlige 3 steder. Samhandlen med H1 er foregået på samme måde i hele den periode, som han har handlet med firmaet. Fra omkring 2000 kom tiltalte og hans far nogle gange sammen, nogle gange kom tiltalte alene. Det var tiltalte, som prisen blev aftalt med. Forevist afregningsbilag dateret 3. december 2004, ekstraktens side 1912, har vidnet forklaret, at det var sådanne afregningsbilag, som de modtog. Det blev sendt ca. 1 uge efter, at skrottet var blevet hentet. Tidligere blev der afregnet kontant, og i de seneste mange år, var det tiltalte, der forestod denne afregning. Der blev altid afregnet pr. kilo. Ved nogle besøg har han haft kontakt med tiltalte, som så har fortalt, hvad dagsprisen pr. kilo var. Andre gange blev skrottet hentet, uden der var kontakt.

V.3 har supplerende forklaret, at han er afdelingsleder i G1s afdeling i ..., hvor han har været fra 1997. Virksomheden har nok 300-400 leverandører. Der er 5-7 medarbejder i afdelingen i .... Vidnet kører ofte ud til virksomheder, men har også sin gang på pladsen i ....

Når der blev afleveret skrot af H1, kom tiltalte enten alene eller sammen med sin far. De kom oftest sammen. Der blev typisk afregnet med H1 hver 14. dag, alt afhængig af den mængde, der var leveret. Priserne blev fastsat for 14 dage med udgangspunkt i børsprisen. Det var enten tiltalte eller hans far, som prisen blev aftalt med. Der blev afregnet på check, der ofte blev udleveret af en kontordame, men som også nogle gange blev afleveret af vidnet. Det var for det meste tiltalte, der modtog checkene. Det skete for det meste, når tiltalte kom i virksomheden. Om afregningen for leverancer den 26. august 2004, ekstraktens side 223 og 224, har han supplerende forklaret, at BB er tiltaltes kone, og CB er deres datter. Da der er afregnet til private, er der afregnet uden moms. Han kan ikke huske, om det var tiltalte eller hans far, der bad vidnet afregne til BB og CB. Foreholdt forklaringen til politirapport af 28. februar 2005, ekstraktens side 221, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret, at det var tiltalte, der havde bedt om afregningen, har vidnet forklaret, at så var det tiltalte. Tiltaltes far har omtalt virksomheden som sin forretning. Tiltalte kørte lastbil og omtalte virksomheden som H1. Priser aftales typisk med virksomheden og ikke med chauffører. H1 kom i virksomheden næsten dagligt, og derfor blev der også aftalt priser med tiltalte. Han er orienteret om, at H1 er ophørt.

V.11 har supplerende forklaret, at både han og tiltalte havde penge med rundt til virksomhederne, når de hentede varer. De penge, han havde med, havde han fået af tiltalte. Hvis han under en afhøring har sagt, at tiltalte var administrator, var det på grund af denne ordning. Vidnet afleverede de penge, som han havde med retur til tiltalte. Foreholdt politirapport af 14. marts 2005 vedrørende afhøring af vidnet, ekstraktens side 217, næstsidste linie, til side 218, 3. linie, hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret følgende: "... Afhørte havde igennem alle årene bevaret kontakten med T.2 og samtidig med havde T.2 brug for lidt ekstra hjælp et par gange om ugen. Afhørte havde derfor igennem en årrække arbejdet for T.2. Afhørte ville ikke ud med, hvor mange år han havde arbejdet for T.2. Afhørte tilføjede, at han før han blev syg flere gange havde hjulpet T.2 og T.1 i spidsbelastningsperioder." har vidnet forklaret, at det ikke passer. Det var tiltaltes far, der drev virksomheden. Tiltalte er senere startet for sig selv, og vidnet arbejder nu for tiltalte i dette firma. Mens vidnet arbejdede i H1, fik han nogle gange sin løn fra tiltalte og nogle gange fra tiltaltes far. Han har nogle gange haft checks med retur fra G1, og disse checks har han givet til enten tiltalte eller hans far. Det var altid tiltalte, der vekslede checkene i banken. Han har flere gange været med tiltalte, men han har aldrig selv vekslet checks.

V.2 har supplerende forklaret, at det var hendes fars virksomhed, indtil den blev lukket ned, vist den 1. april 2006. Hendes far afsonede på et tidspunkt, og det var i den forbindelse, at tiltalte kom for at hjælpe med at køre virksomheden videre, mens deres far afsonede. Tiltalte var vist blevet fyret fra et job som lastbilchauffør kort tid forinden. Mens deres far afsonede, passede deres mor vist telefonen, og tiltalte rådførte sig meget med deres mor. Deres far er meget stædig, og hvad han siger, er det rigtige.

Om ejendommen på ...2 har hun supplerende forklaret, at hun boede gratis her, og at hun opfattede det som sin honorering for at føre regnskaber. Deres far havde lejet ejendommen. Da den skulle på tvangsauktion, købte tiltalte den. Det er muligt, at det var i 1993. Vist i 1995 skulle hun og hendes mand sælge deres hus, og de fik lov til at restaurere stuehuset på ...2, så de kunne flytte ind. Hendes far havde lejet sig ind hos tiltalte. Det var der mange papirer om, blandt andet en dokumentation som hun har forevist for ToldSkat. Hun og hendes mand betalte for restaureringen, i alt ca. 450.000 kr. eksklusive værdien af deres arbejde. De havde håndværkere til at udføre el- og vvsarbejdet, mens de selv udførte det resterende arbejde. Huset var klar til indflytning i 1996. Hun havde talt med ToldSkat, om hun kunne bo i huset uden at betale for det, når hun lavede regnskaberne i virksomheden. De havde sagt til hende, at det var i orden. Bortset fra 2-3 flasker vin som julegave har hun ikke fået andet fra firmaet for at lave regnskaberne. Hun er fortsat tilmeldt Folkeregisteret her.

Om afregninger af moms og skat har hun supplerende forklaret, at hun tror, at deres far opbevarede pengene, og at tiltalte af ham fik de penge, som han skulle bruge til at betale med. Tiltalte og deres far fulgtes altid ad. Pengene til moms blev lagt i en kuvert på køkkenbordet, hvorefter hun betalte momsen. Hun lagde indbetalingskortene fra momsindbetalingerne sammen med papirerne. Hun har ikke gennemgået opgørelserne med faderen eller tiltalte. Måske har der været nogle få gange, hvor hun har drøftet et bilag. Når hun havde betalt momsen, fik hendes far automatisk tilsendt en besked fra ToldSkat om, hvad der var betalt. Det har altid været hans hjemmeadresse, der har været anvendt. Tiltalte har også betalt momsen enkelte gange, i hvert tilfælde husker hun en gang for måske 3 år siden, hvor hun skulle deltage i en begravelse i Tyrkiet. Hun ringede da til tiltalte fra Tyrkiet, og han sagde, at det skulle han nok klare. Hun kan ikke sige, om det var før eller efter ransagningen af hendes hjem, at hun deltog i denne begravelse.

Efter sin mands død sad hun ved spisebordet i stueetagen, når hun lavede regnskaber for virksomheden. Hun brød sig ikke om at sidde i kontoret på 1. sal. Når hun var færdig med arbejdet, lagde hun regnemaskinen og papirerne tilbage på kontoret. Hun låste yderdøren, når hun ikke var der. Tiltalte og hendes far har hele tiden haft nøgle til huset, og de kunne gå ind, når hun ikke var der.

Efter sin mands død i 2000 har hun rejst meget. Hun var i starten måske væk i 2-3 måneder om året, senere længere, måske op til 5 måneder. Hun fik en kæmpeerstatning efter sin mands død, og hun fik også udbetalt en livsforsikring. I en fireårig periode fik hun også udbetalt ca. 10.000 kr. om måneden. Hun har aldrig haft et stort privatforbrug.

På et tidspunkt, vist for 5 år siden, kørte hun galt. Hun fik et piskesmæld, og 10 måneder senere sagde lægerne, at hendes tilstand var stationær. Derefter lukkede hun den virksomhed, som hun havde. Hun har ikke siden haft arbejdsindkomst. Der gik 2-3 år, før hun fik erstatning.

Det er rigtigt, at hun har overført penge til Tyrkiet. Nogle gange ringede hun til banken for at bede om at få pengene overført, og andre gange har hun, når hun var i Danmark, været i banken for at få pengene overført. Hun har haft flere forskellige konti. De penge, som hun har overført, stammer fra de erstatninger, som hun har fået udbetalt efter færdselsuheldet og efter sin mands død. Hun har ikke brugt alle de penge, som hun har overført til Tyrkiet. Hun overfører penge, når kursen er gunstig. Hun betaler alt for sin datter og sit barnebarn, når de er på besøg hos hende i Tyrkiet. De har flere gange været der i flere uger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende virksomhedens ejerforhold

Efter bevisførelsen lægger landsretten følgende til grund

Medens tiltaltes far i 1990 afsonede en fængselsstraf, passede tiltalte den produktvirksomhed uden ansatte, som faderen havde drevet indtil afsoningen. Efter faderens løsladelse fortsatte tiltalte arbejdet med nogenlunde tilsvarende arbejdsopgaver, som han havde haft under faderens afsoning.

Omkring det tidspunkt, hvor tiltaltes far påbegyndte sin afsoning, købte tiltalte for egne midler en lastbil, som han anvendte, når han for virksomheden hentede skrot hos leverandører og transporterede det til G1, der aftog det skrot, som virksomheden indsamlede. Lastbilen blev på et senere tidspunkt suppleret af endnu en lastbil, som også blev anskaffet for tiltaltes egne midler, og som blev brugt i virksomheden, hvor der - i hvert fald fra det tidspunkt, hvor den anden lastbil blev indkøbt - ikke var andre lastbiler. En eller begge lastbiler er senere udskiftet, ligeledes for tiltaltes egne midler. Købsmomsen af de lastbiler, som tiltalte købte, er med tiltaltes viden fratrukket i virksomhedens momsregnskab, og det er virksomheden, der afholdt samtlige driftsudgifter for lastbilerne. Herudover har tiltalte ikke modtaget vederlag for lastbilernes brug i virksomheden.

Omkring 1996 købte tiltalte for egne midler ejendommen på ...2, hvor de lastbiler, der blev benyttet i virksomheden, var parkeret, og hvor der for virksomheden blev sorteret skrot og opbevaret skrot i mindre mængder. Ejendommens beboelsesdel har fra 1996 været beboet af tiltaltes søster V.2, som stadig har folkeregisteradresse der, og som blandt andet med den begrundelse, at hun lavede virksomhedens regnskaber, ikke har betalt husleje.

Tiltalte har den 22. december 2002 underskrevet en aftale mellem "G8 A/S" og "H1 v/T.2 og T.1".

Tiltalte er i en ulykkesforsikringspolice af 28. september 2004 betegnet som "Direktør".

På det visitkort, som virksomheden benyttede i tiden op til ransagningen den 22. februar 2005, er virksomheden betegnet som "H1 Jern-Metal". Der er på visitkortet et fotografi af en veteranlastbil fra 1951 tilhørende tiltalte. Lastbilen er malet i de samme farver som de lastbiler, der benyttes i virksomheden, og der står "H1" på lastbilens venstre fordør. Under fotografiet står der "T.2 & T.1".

Efter det anførte er det bevist, at det ved starten af tiltaleperioden den 1. januar 2000 var tiltalte, der ejede virksomhedens driftsmateriel og den ejendom, som virksomheden benyttede, og at tiltalte i hele perioden udførte arbejde, der i væsentlig grad svarede til det arbejde, han havde udført, da han startede i virksomheden som fuldstændig afløser for virksomhedens daværende ejer. Det er ikke oplyst, at tiltalte i tiltaleperioden i forhold til sin far havde begrænsninger i sin kompetence til at optræde på virksomhedens vegne, og hans arbejde indebar blandt andet, at han i den direkte kontakt med virksomhedens forretningsforbindelser - i modsætning til chauffør V.11 - kunne forhandle og aftale både købs- og salgspriser, ligesom han egenhændigt kunne indløse checks udstedt til virksomheden ved som endossementspåtegning at skrive både sit og faderens navn.

Det er herefter bevist, at tiltalte fra et tidspunkt, der ligger før tiltaleperiodens start, har haft en ejers beføjelse og kompetence til både indadtil og udadtil at disponere på virksomhedens vegne på en sådan måde, at han i hvert fald fra tiltaleperiodens start på lige fod med sin far har været medinteressent i den virksomhed, som hans far havde drevet siden før 1990.

Den omstændighed, at tiltalte ifølge sin egen forklaring og bilagene har fået udbetalt løn med et fast beløb pr. måned, hvori der er indeholdt A-skat, kan efter det, der er anført foran, ikke i sig selv føre til en anden vurdering af tiltaltes reelle status i virksomheden.

Vedrørende forhold 1

Efter de dokumenter og oversigtsbilag, der er forevist, sammenholdt med de forklaringer, som skatterevisor V.1 har afgivet, er det bevist, at der i virksomheden H1 for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2004 er angivet en udgående moms, der har været 2.933.694 kr. for lav.

Der er, efter de forklaringer, der er afgivet af V.1 og tiltalte, og efter den forklaring, som tiltaltes far har afgivet for byretten, sammenholdt med indholdet i de triplikatbøger, der blev fundet under ransagningen, ikke grundlag for at antage, at den indgående moms i virksomheden har været højere end angivet.

Det er herefter bevist, at virksomheden, der i perioden har angivet sit momstilsvar til 2.928.935 kr., herved har angivet dette for lavt med 2.933.694 kr., svarende til en manglende angivet omsætning på 11.734.777 kr. eksklusive moms.

I forbindelse med ransagningen blev der i tiltaltes tegnebog fundet 49.900 kr., og tiltalte har forklaret, at dette beløb tilhørte virksomheden. Herudover er der ikke fundet værdier tilhørende virksomheden, hverken i form af kontanter, indestående på pengeinstitutkonti eller andet.

Momsangivelser for perioden er med undtagelse af angivelsen for 4. kvartal 2003 alle tilvejebragt. De er alle underskrevet med tiltaltes fars navn, og med undtagelse af angivelsen for 4. kvartal 2002 tillige med V.2s navn. Anklagemyndigheden har i sin procedure anført, at det kan lægges til grund, at tiltalte ikke har underskrevet momsangivelserne.

Efter oplysningerne om ransagningen kan det lægges til grund, at der i ejendommen på ...2, der i tiltaleperioden har været beboet af tiltaltes søster V.2, i et værelse, der var indrettet til kontor, er fundet en kasse med en del plastikomslag, og at hvert plastikomslag indeholdt bilag for et enkelt kvartal og en tællestrimmel, hvor momsen af samtlige bilag i plastikomslaget var sammentalt. Der er konstateret overensstemmelse mellem de beløb, som er anført på tællestrimlerne, og beløbene i momsangivelserne. I samme kasse er der endvidere fundet en del af de afregningsbilag for perioden 2000 - 2002 fra virksomheden G1, der ikke er medtaget i momsangivelserne.

Der er under efterforskningen ikke fundet afregningsbilag fra tiden før sidste kvartal 2004 hos tiltalte. Tiltalte har i det hele bestridt, at der er fundet afregningsbilag hos ham; men efter V.1s forklaring er det bevist, at der under ransagningen i tiltaltes lejlighed blandt andre bilag tilhørende virksomheden blev fundet 2 afregningsbilag fra G1, der er dateret den 7. oktober 2004 og den 16. december 2004, og som vedrører salg af skrot til i alt 765.872 kr., hvoraf momsen udgør 153.174 kr.

Oplysningerne om de resterende afregningsbilag for perioden 2000-2002, afregningsbilagene for 2003 og de resterende afregningsbilag for 2004, der ikke er medtaget i momsangivelserne, er fremkommet, fordi der under efterforskningen er indhentet oplysninger fra G1.

Skattevæsenet har i 2003 i anledning af oplysninger i tiltaltes fars selvangivelse for 2002 indkaldt bilag fra virksomheden. Mod tiltaltes benægtelse af at have kendskab til denne disposition er det ikke bevist, at tiltalte havde viden om dette kontrolskridt.

Tiltalte har efter sin egen forklaring afleveret de penge, som han modtog, til sin far, og regnskabsbilagene til sin søster V.2, der ifølge tiltalte førte virksomhedens regnskab. Anklagemyndigheden har under sin procedure anført, at det kan lægges til grund, at det ikke er tiltalte, der har foretaget indbetalingerne af momstilsvarene.

Tiltaltes søster V.2 har bekræftet, at hun fra før tiltalte startede i virksomheden, har lavet det arbejde med virksomhedens regnskaber, der er udført, men hun har bestridt at have haft kendskab til udeholdelserne.

Tiltaltes fars forklaring under domsforhandlingen i byretten, hvor han var medtiltalt, om at hans datter V.2 skulle lave regnskaberne sammen med tiltalte, må sammenholdes med, at han senere i samme retsmøde har forklaret, at tiltalte afleverede bilagene til V.2, og kan på grund af de modstridende interesser mellem tiltalte og hans far om, hvem der er ansvarlig for udeholdelserne, kun tillægges meget begrænset vægt ved bevisvurderingen. Den oplysning om tiltaltes fars forklaring til en politirapport om fordeling af pengene, der fremgår under gengivelsen af faderens forklaring for byretten, kan, da forklaringen er fragået, og der ikke er forelagt nærmere oplysninger om forklaringen, ikke tillægges vægt.

Landsretten har herefter overvejet den bevismæssige betydning af den omstændighed, at der hos tiltalte under ransagningen, der fandt sted ca. 14 dage efter, at der den 9. februar 2005 rettidigt var indsendt momsangivelse for 4. kvartal 2004, hvor momstilsvaret var angivet til 46.880 kr., er fundet 2 afregningsbilag fra G1, der ikke er medtaget i momsangivelsen, og hvoraf momsen udgjorde henholdsvis 80.192,25 kr. og 72.982,25 kr., i alt 153.174,50 kr. Det fremgår ved sammentælling i oversigten over udeholdelser, at der i dette kvartal er udeholdt i alt 6 afregningsbilag, og at momsen heraf udgør i alt 286.318 kr. Momsbeløbene på de ikke fundne afregningsbilag er henholdsvis 19.640,25 kr., 33.414,31 kr., 20.351,25 kr. og 59.738,50 kr.

Som medinteressent har tiltalte haft en overordnet forpligtelse til at sikre sig, at virksomheden overholdt lovgivningens krav, således som virksomheden havde indrettet sig i forhold til udfærdigelse af momsangivelser, var det af største vigtighed, at samtlige bilag blev afleveret. De 2 afregningsbilag, der er fundet hos tiltalte, er de 2 afregningsbilag med de største momsbeløb for dette kvartal. På denne baggrund tiltrædes det, at tiltalte ved ikke at sikre sig, at disse 2 bilag er indgået i momsregnskabet, har handlet med forsæt til afgiftsunddragelse.

Fundet af disse 2 bilag sammenholdt med, hvad der er anført foran, udgør ikke tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte i videre omfang har gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse, hverken ved egne handlinger eller ved ikke at sikre sig, at momsangivelserne blev foretaget korrekt. Tiltalte frifindes derfor for den øvrige del af dette forhold.

De momsunddragelser, som tiltalte er fundet skyldige i, er ikke så store, at de kan begrunde, at forholdet henføres under straffelovens § 289.

Vedrørende forhold 7-9

Det er ovenfor lagt til grund, at tiltalte var medinteressent i virksomheden, og derfor skulle han have angivet en del af virksomhedens overskud på sine selvangivelser.

De omstændigheder, der har ført til, at det foran er lagt til grund, at tiltalte ikke har handlet med forsæt til afgiftsunddragelse, fører også til, at det ikke kan anses for bevist, at han med undtagelse af de 2 bilag fra 4. kvartal 2004, der blev fundet hos ham, har haft forsæt til skatteunddragelse i forbindelse med manglende oplysninger i virksomhedens regnskaber om indtægter, der ligger ud over, hvad der var opgivet i forbindelse med momsangivelserne. Herefter og da tiltaltes far i forbindelse med de oplysninger, som han løbende har givet til skattevæsenet, har selvangivet hele virksomhedens omsætning, som den da var opgjort, er det ikke bevist, at tiltalte er skyldig i forsætlig skatteunddragelse og forsætlig unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag som anført i tiltalen i forhold 7 og 9 og i forsøg på forsætlig skatteunddragelse i tiltalen i forhold 8 i det omfang forholdet ikke angår de 2 afregningsbilag, der blev fundet hos tiltalte under ransagningen.

De afregninger, disse 2 bilag vedrører, har forøget omsætningen med 612.698 kr. Der er i de regnskabsmæssige opgørelser, som skattevæsenet har foretaget, regnet med et fradrag for samtlige udokumenterede udgifter på 70 %. Landsretten kan efter oplysningerne om baggrunden for, at denne procentsats er anvendt, tiltræde denne. Herefter vil disse 2 afregningsbilag have forøget omsætningen med 183.809 kr. Da tiltaltes far ikke har været bekendt med disse bilag, kunne tiltalte ikke forvente, at de blev medtaget i faderens regnskab. Herefter har tiltalte haft forsæt til skatteunddragelse vedrørende skatten af dette beløb. Således som tiltalen er rejst, findes tiltalte herefter skyldig i forsøg på skatteunddragelse vedrørende skatten af halvdelen af dette beløb, 91.904 kr. Den forsøgt unddragne skat er ikke beregnet, men landsretten lægger efter de oplysninger, der foreligger, til grund, at denne ikke udgør over 45.000 kr. I dette omfang findes tiltalte skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 21. Det beløb, der er forsøgt unddraget i skat, er ikke tilstrækkelig stort til at bringe straffelovens § 289 i anvendelse.

Vedrørende forhold 11

Det tiltrædes, at det er bevist, at der i virksomheden ikke er ført kasserapport, at der er udeholdt omsætning fra bogføringen, og at der har været regnskabsmateriale, der ikke er blevet opbevaret forskriftsmæssigt.

På baggrund af det, der er anført foran, er det ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til, at regnskabsmaterialet ikke blev opbevaret forskriftsmæsssigt og med undtagelse af de 2 bilag for 4. kvartal 2004 har haft forsæt til at udeholde omsætning fra bogføringen.

Efter det, der er oplyst om virksomhedens drift, må det have stået tiltalte, der samlede regnskabsbilag for et helt kvartal, inden de blev videreleveret til søsteren, klart, at der ikke blev ført kasserapport snarest muligt. Tiltalte har ligeledes haft forsæt til at udeholde de 2 bilag fra 4. kvartal 2004 fra regnskabet. Selv om disse undladelser har været egnet til at medføre tab for det offentlige, er det, da tiltalte ikke selv forestod opgaverne med bogføring og regnskabsaflæggelse, efter det der i øvrigt er anført foran og efter størrelsen af de 2 udeholdte afregningsbilag, ikke bevist, at tiltalte har handlet særlig groft i forbindelse hermed.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 11.

Straffastsættelsen

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 21 til fængsel i 30 dage.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på størrelsen af de beløb, som tiltalte er dømt for forsætligt at have unddraget og forsætligt at have forsøgt at unddrage.

Efter karakteren og omfanget af lovovertrædelserne er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Efter straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte endvidere en tillægsbøde på 95.000 kr. Tillægsbøden er for så vidt angår overtrædelsen af momsloven fastsat under hensyn til, at tiltaltes far også er dømt for dette forhold, og tillægsbøden for overtrædelse af skattekontrolloven er fastsat under hensyn til, at der alene foreligger forsøg på unddragelse. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Byrettens afgørelse om konfiskation stadfæstes.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 30 dage og tillægsbøden nedsættes til 95.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter