Dato for udgivelse
24 Jun 2008 14:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2008 12:54
SKM-nummer
SKM2008.562.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-090068
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Rette indkomstmodtager, vederlag, selskab, konsulentarbejde, samarbejde, partnere
Resumé

Der ønskes bindende svar på spørgsmålet om A ApS er skattesubjekt og dermed rette indkomstmodtager af vederlag, der modtages fra B ApS.

Driftsselskabet A ApS ejes 100% af  C, der sammen med 2 samarbejdspartnere planlægger at stifte et fælles selskab, B ApS, hvor A ApS vil få en ejerandel på 33%. C er ansat i A ApS.

B ApS skal være en fælles overbygning for C´s og de 2 andre partneres selskaber, med det formål at forestå salg, markedsføring m.v.

Det indstilles at besvare spørgsmålet bekræftende, idet det efter en konkret vurdering af forelagte oplysninger er SKAT´s opfattelse, at A ApS i skattemæssig henseende vil være modtager af vederlaget.

Skatterådet er enig i indstillingen.

Hjemmel
08-044022
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-2 S.C.1.1.1


Spørgsmål

Vil A ApS være skattesubjekt og dermed rette indkomstmodtager i relation til indgåede kontrakter med B ApS.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund for selskabsmodel

B ApS stiftes af 3 selskaber, A ApS, D ApS og E APS, der hver især har været drevet som enkeltmandsvirksomheder, som er 100% ejet af hhv. C, F og G. De 3 virksomheder har i dag et samarbejde om en række konsulentopgaver indenfor driftsselskabets arbejdsområde.

Baggrunden for etableringen af  B ApS  er et ønske om at etablere en fælles overbygning for de 3 selskaber for salg og markedsføring for at stå stærkere i markedet, da det er besværligt  for kunderne at der skal indgås flere kontrakter  på opgaver hvor de 3 virksomheder arbejder sammen om løsning af  konsulentopgaver.

Samtidigt ønsker man gennem B ApS at kunne lave fælles marketingaktiviteter og kunne gå efter lidt større muligheder som evt. vil kræve flere konsulenter på opgaven.

Herudover er der ønske om et fagligt fællesskab, og at kunne deles om en række fælles omkostninger, bl.a. husleje og markedsføring osv.

Udover de 3 konsulenter fra de 3 stiftende selskaber - C, F og G - vil der ofte i opgaveløsningen ofte indgå en række faste samarbejdspartnere, ligeledes i form af enkeltmandskonsulentvirksomheder og en række underleverandører fra andre mindre konsulenthuse uden fast tilknytning til B ApS.

Overordnet set er formålet er at kunne bemande konsulentopgaver med de bedste ressourcer til en given opgave ud fra en "netværksmodel".

2. Indgåelse af aftaler på konsulentopgaver.

Da salgs og markedsføring foregår under "brandet" B, findes det af spørgeren naturligt også at lade B ApS indgå aftaler med kunderne, og B ApS indgår herefter en underleverandøraftale med de konsulenter (deres respektive selskaber) der indgår i opgaveløsningen.

De 3 stiftende virksomheder, A ApS, D ApS og E ApS (ejerandel 33,3 % hver) vil alle få en fast rammeaftale med B ApS, ligesom de faste samarbejdspartnere har en fast rammeaftale med B ApS.

For hver konsulentopgave laves der med udgangspunkt i rammeaftalen en kort opgaveaftale, der regulerer timesatser/honorar, varighed og omfang for der konsulenter der indgår til opgaveløsningen på den specifikke opgave.

For egentlige underleverandører indgås der en underleverandøraftale mellem B ApS og konsulentens selskab.

Det vil således være B ApS, der indgår konsulentaftaler med slutkunderne og dermed også umiddelbart bærer debitorrisikoen overfor slutkunden. Rammeaftaler med såvel de stiftende selskaber som faste samarbejdspartnere vil dog udformes således at debitorrisikoen overføres til selskaberne for de konsulenter, der udfører konsulentarbejdet, ved at de ikke kan fakturere B ApS før dette selskab har modtaget betaling fra slutkunden.

De på en given opgave deltagende konsulenter fakturer gennem deres respektive selskaber B ApS for den udførte konsulentindsats. Dette vil typisk foregå månedligt på baggrund af de reelt afholdte timer på en given opgave. Timesatsen er specificeret i de opgaveaftaler der er indgået under rammeaftalerne. Timesatsen vil typisk svare til den timesats B ApS fakturerer slutkunden med et fradrag af et "mark-up" - typisk på mellem 5 og 30% afhængig af de enkelte opgavers natur og konsulenternes specifikke erfaring i forhold til opgaverne.

Mark-up'et på konsulentopgaverne bliver i B ApS og går til at finansiere fælles markedsføring og fællesudgifter. Overskud i B ApS udloddes til de 3 stiftende selskaber.

De 3 konsulenter vil - via de respektive selskaber - udføre ledelsesopgaver for B ApS primært i form af salg og markedsføring, og honoreres for dette i form af at de via selskaberne fakturerer B ApS for de udførte ledelsesopgaver.

3. Yderligere oplysninger

C´s tilknytning til B ApS

Udover at løse konsulentopgaver inden for virksomhedens arbejdsområde - via A ApS - udfører C en række ledelsesopgaver for B ApS, primært i form af salg og markedsføring. For dette kan A ApS fakturere B ApS. Faktureringen for dette vil være succesbaseret, dvs. afhængig af det salg der genereres af C. C´s primære beskæftigelse er som konsulent. Konsulentopgaver tænkes - via A ApS - udført med B ApS som kontraktspartner med slutkunden, og A ApS som underleverandør til B ApS iht. til rammeaftale.

C er som 100% ejer af A ApS, direktør for selskabet og aflønnes udelukkende af selskabet med fast månedsløn. Der er ikke indgået en egentlig ansættelseskontrakt.

Rammeaftale mellem B ApS  og A ApS

Der vil blive indgået en rammeaftale mellem de to selskaber baseret på følgende principper:

B ApS vil indgå aftaler med slutkunder, hvor C og evt andre konsulenter  - i form af faste samarbejdspartnere eller egentlige underleverandører - vil udføre de praktiske konsulentopgaver.

A ApS kan fakturere B ApS for de konsulenttimer C udfører for B ApS i henhold til den betalingsplan, der er lavet mellem B ApS og slutkunden - typisk månedlig fakturering baseret på reelt forbrugte timer. Betaling til A ApS foregår dog først når B ApS har modtaget betaling fra slutkunden - således ligger debitorrisikoen reelt hos A ApS.

A ApS  kan fakturere B ApS for den salgsindsats C udfører for B ApS. Der vil blive tale om succesbaseret fakturering  i forhold  til det overskud som opgaver solgt af C genererer (markup på timesats på konsulenter, der udfører konsulentopgaverne).

Instruksbeføjelser over C

Som udgangspunkt vil C være ansvarlig projektleder på de opgaver han løser for B ApS. Det kan dog forekomme opgaver hvor C blot fungerer som projektdeltager og vil arbejde under instruksbeføjelser under en anden projektleder på et givet kundeprojekt.

Årlig omsætning mellem B ApS og A ApS

Som udgangspunkt vil A ApS kun udføre opgaver gennem B ApS. Det forventes at der årligt vil blive udført 1000-1500 timers konsulentopgaver svarende til en omsætning på x mio kr. Dette kan dog blive højere.

C er eneste konsulent i A ApS, som desuden beskæftiger en medhjælp til en række praktiske administrationsopgaver (25-40 timer pr. måned)

Debitor risiko

Debitorrisikoen endeligt vil påhvile A ApS (eller andre enkeltmandsvirksomheder/selskaber der måtte indgå i en given opgaveløsning) idet rammeaftalen mellem B ApS og A ApS regulerer, at A ApS først kan modtage betaling når B ApS  har modtaget betaling fra slutkunden.

Yderligere ejere af B ApS

B ApS vil blive ejet ligeligt af de 3 stiftende selskaber A ApS, D ApS og E ApS. Alle 3 selskaber er reelt enkeltmandskonsulentvirksomheder (bortset fra evt. medhjælp til praktiske administrationsopgaver). Der vil blive indgået identiske rammeaftaler mellem B ApS og de 3 selskaber og dermed også med hovedanpartshaverne.

På sigt er det tanken at ejerskabet kan udvides med yderligere enkeltmandskonsulentvirksomheder.

Andre underleverandører

Det er tanken at indgå rammeaftaler med et antal faste samarbejdspartnere i form af enkeltmands konsulentvirksomheder, der vil have deres primære konsulentomsætning gennem B ApS - uden de nødvendigvis er/bliver medejere af  selskabet. I henhold til rammeaftalen vil disse konsulenter gennem deres respektive selskaber fakturere B ApS for udført konsulentindsats. Også her vil der være tale om at debitorrisikoen overføres til den udførende konsulent.

Herudover vil der på specifikke opgaver blive anvendt egentlige underleverandører med en egentlig underleverandørkontrakt.

SKATs indstilling og begrundelse

Nærværende sag drejer sig om hvem der reelt i den påtænkte selskabsstruktur vil erhverve vederlaget fra B ApS i henhold til A ApS´ aftaler med B ApS.

SKAT noterer sig at A ApS hidtidigt har udført konsulentopgaver, herunder at C som ansat (direktør og konsulent) i selskabet har udført/forestået konsulentarbejdet. C vil fortsætte sit konsulentarbejde i A ApS. Endvidere vil C - via A ApS - udføre visse opgaver for B ApS, som fakturerer over for slutkunden.

Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres. I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af hvem der har erhvervet retten til vederlaget.

I nærværende sag er det oplyst, at C - via A ApS - vil være minoritetsanpartshaver i B ApS.    

På baggrund heraf  samt de iøvrigt fremlagte oplysninger, er det SKAT´s opfattelse, at det arbejde, som C fremover som konsulent vil udføre i henhold til aftalen mellem A ApS og B ApS, skattemæssigt må anses for udført af  A ApS.

SKAT har i den forbindelse ingen anledning til at anfægte, at afregningen mellem B ApS og A ApS sker på markedsmæssige vilkår, jf. herunder at sidstnævnte selskab ejer 33,3 % af B ApS.

Det oplyste om at debitorrisikoen - i forhold til slutkunden - endeligt vil påhvile A ApS, ændrer ikke SKAT´s opfattelse af at transaktionerne på det nu oplyste grundlag må forudsættes at ske på markedsmæssige vilkår.    

Skattemyndighederne har i flere tilfælde taget stilling til sager, der i grundtræk ligner nærværende og hvor den selvangivne indtægtsførsel af vederlag som selskabsindkomst er anerkendt. SKAT kan bl.a. nævne SKM2006.605.SR (bindende svar)

Fra afgørelsen skal SKAT citere:

"Det er en forudsætning for at skattemyndigheden kan anerkende selskabet A som rette indkomstmodtager, dels at aktiviteten i selskabet i skattemæssig henseende er erhvervsmæssig og dels at honoreringen af ejerselskabernes udførte arbejdsindsats i B A/S sker på markedsmæssige vilkår. Under nævnte forudsætninger indstilledes spørgsmålet besvaret bekræftende. Skatterådet var enig i SKATs indstilling."

Samlet set er det herefter SKATs opfattelse, at de fremlagte oplysninger indikerer, at rette indkomstmodtager vil være A ApS og SKAT indstiller spørgsmålet besvaret med "Ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er enig i indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter