Dato for udgivelse
03 Feb 2009 13:20
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Jan 2009 12:06
SKM-nummer
SKM2009.65.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-101341
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Aktielån, ISLA-aftalen, minimumsudlodning, forlængelse, løbetid
Resumé

Skatterådet bekræfter, at aktier udlånt af en investeringsforening i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat skal anses for aktier ejet af investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om investeringsforeningen opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.

Skatterådet bekræfter desuden, at betalinger modtaget af investeringsforeningen fra låntager som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra investeringsforeningen til låntager, jf. ISLA-aftalens punkt 6.1, af investeringsforeningen skal udloddes som aktieindkomst.

Skatterådet bekræfter også, at værdipapirer som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af investeringsforeningen, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.

Skatterådet bekræfter endvidere, at renter modtaget af investeringsforeningen på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skal viderebetale sådanne renter til låntager.

Skatterådet kan dog ikke bekræfte, at det ikke vil ændre på besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis der mellem investeringsforeningen og låntager en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 S.G.2.3.3

Spørgsmål

  1. Det bedes bekræftet, at aktier udlånt af A til B i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat skal anses for aktier ejet af A i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om A opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.
  2. Det bedes bekræftet, at betalinger modtaget af A fra B som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra A til B, jf. ISLA aftalens punkt 6.1, af A skal udloddes som aktieindkomst.
  3. Det bedes bekræftet, at værdipapirer som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af A, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om A i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.
  4. Det bedes bekræftet, at renter modtaget af A på de værdipapirer, som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af A, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang A i henhold til ISLA aftalen skal viderebetale sådanne renter til B.
  5. Det bedes bekræftet, at det ikke vil ændre på besvarelsen af spg. 1 - 4, hvis der mellem A og B en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

Svar
  1. Se indstilling og begrundelse.
  2. Se indstilling og begrundelse.
  3. Se indstilling og begrundelse.
  4. Se indstilling og begrundelse.
  5. Se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har skatteretligt status som en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21.

A påtænker at udlåne aktier til B, der er børsnoteret. B er det øverste moderselskab i B-koncernen, og er blandt andet moderselskab for C, der er investeringsrådgiver og depotbank for A.

As udlån af aktier til B vil være baseret på Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000 (i det følgende "ISLA aftalen"). Kopi af ISLA aftalen vedlægges.

Det følger af ISLA aftalens punkt 4.2, at parterne i forbindelse med aktieudlån skal sørge for, at ejendomsretten i forhold til de udlånte aktier i låneperioden overgår fra långiver til låntager, og at ejendomsretten i forhold til værdipapirer stillet til sikkerhed for de udlånte aktier overgår fra låntager til långiver:

"The Parties shall execute and deliver all necessary documents and give all necessary instructions to procure that all right, title and interest in:

(a) any Securities borrowed pursuant to paragraph 3;

[...]

(c) any Collateral delivered pursuant to paragraph 5 ;

[...]

shall pass from one Party to the other subject to the terms and conditions set out in this Agreement, ..."

Det følger endvidere af ISLA aftalens punkt 6.1, at i det omfang der udbetales udbytte på de aktier, som långiver har udlånt til låntager, er låntager forpligtet til at betale et beløb til långiver svarende til det udbytte, som långiver ville have modtaget, hvis aktierne ikke var udlånt til låntager, samt at långiver er forpligtet til at betale et beløb til låntager svarende til de renter på værdipapirer stillet som sikkerhed for de udlånte aktier, som låntager ville have modtaget, hvis værdipapirerne ikke var stillet til sikkerhed til långiver:  

"Where income is paid in relation to any Loaned Securities or Collateral (other than Cash Collateral) on or by reference to an Income Payment Date Borrower, in the case of Loaned Securities, and Lender, in the case of Collateral, shall, on the date of the payment of such Income, or on such other date as the Parties may from time to time agree, (the "Relevant Payment Date") pay and deliver a sum of money or property equivalent to the type and amount of such Income that, in the case of Loaned Securities, Lender would have been entitled to receive had such Securities not been loaned to Borrower and had been retained by Lender on the Income Payment Date, and, in the case of Collateral, Borrower would have been entitled to receive had such Collateral not been provided to Lender and had been retained by Borrower on the Income Payment Date unless a different sum is agreed between the Parties."

A vil alene udlåne aktier til B, der er noterede på OMX nordiske børs og som sikkerhed for de udlånte aktier vil A fra B modtage børsnoterede statsobligationer.

ISLA aftalen lader det være op til låntager og långiver at træffe aftale om varigheden af hvert enkelt aktieudlån. Hvert enkelt aktieudlån vil maksimalt have en varighed på 6 måneder og det bedes ved besvarelsen af spg. 1 - 4 lagt til grund, at låntager og långiver vil aftale følgende vedrørende varighed og at der ikke vil blive indgået aftale om forlængelse af det enkelte aktieudlån:

"No Loan shall have a term exceeding six (6) months"

Som nærmere redegjort for under spørgsmål 5 overvejes det at give mulighed for at indgå aftale om forlængelse af de enkelte aktieudlån.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

En aktiebaseret udloddende investeringsforening skal i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, anbringe mindst 75 % af foreningens aktivmasse i foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det ønskes med spørgsmål 1 bekræftet, at aktier udlånt af A til B ikke skatteretligt anses for afståede og dermed ved afgørelsen af, om A opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening, fortsat skal anses for aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 1999,408 fandt Ligningsrådet, at udlån af aktier i henhold til et af Finansrådet og Børsmæglerforeningen udarbejdet sæt standardvilkår skatteretligt skulle anses for lån og ikke afståelse.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2001,760 LR (SKM2001.360.LR) tog Ligningsrådet stilling til en aktiebaseret udloddende investeringsforenings deltagelse i aktieudlånsordninger omfattet af standardvilkårene udarbejdet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen. Ligningsrådet fandt, at aktier, som udlånes af en aktiebaseret udloddende investeringsforening, ikke i relation til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, mister deres karakter af at være aktier ejet af investeringsforeningen i aktieavancebeskatningslovens forstand.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2002,755 LR (SKM2002.402.LR) fandt Ligningsrådet endvidere, at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån i henhold til de standardvilkår, som Ligningsrådet havde haft til bedømmelse i TfS 1999, 408 LR, og at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen derfor skatteretligt skulle anses for lån og dermed ikke afståelse.  Forespørgeren havde i anmodningen anført, at forespørgslen alene omfattede aftaler vedrørende udlån af børsnoterede aktier, og at der ville blive fastsat en endelig udløbstermin for hvert enkelt aktieudlån.

Det kan på baggrund af ovenstående afgørelser konkluderes, at:

- børsnoterede aktier udlånt i henhold til de af Finansrådet og Børsmæglerforeningen udarbejdede standardvilkår ikke skal anses for afståede,

- dette også gælder i forhold til aktier udlånt af en aktiebaseret udloddende investeringsforening, hvilket blandt andet indebærer, at de udlånte aktier ikke i relation til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, mister deres karakter af at være aktier ejet af investeringsforeningen, og

- aktieudlån i henhold til ISLA aftalen kan sidestilles med udlån i henhold til de af Finansrådet og Børsmæglerforeningen udarbejdede standardvilkår, forudsat at der bliver fastsat en endelig udløbstermin for hvert enkelt aktieudlån.

Det må på baggrund heraf konkluderes, at aktier udlånt af A til B i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og at de udlånte aktier dermed ved afgørelsen af, om A opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening, fortsat skal anses for aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1.

Spørgsmål 2

Det følger af ligningslovens § 16C, stk. 3, nr. 2 og 9, at betalinger modtaget af en udloddende investeringsforening fra låntager for manglende udbytte på aktier udlånt af investeringsforeningen til låntager indgår i minimumsudlodningen:

"2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

[...]

9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2."

Udlodninger fra en aktiebaseret udloddende investeringsforening beskattes i medfør af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 henholdsvis § 4a, stk. 1, nr. 3, hos fysiske personer enten som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Det følger endvidere af sammenhængen mellem ligningslovens § 16C, stk. 3, nr. 2 og 9 og personskattelovens § 4a, at det afgørende for, hvorvidt den del af minimumsudlodningen fra A, der hidrører fra betalinger modtaget af A fra B som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra A til B, skal udloddes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, er, hvorvidt betalingerne for fysiske personer ville være aktieindkomst. Hvis betalingerne for fysiske personer ville være aktieindkomst, skal de udloddes af A som aktieindkomst. Hvis betalingerne derimod for fysiske personer ville være personlig indkomst eller kapitalindkomst, skal de udloddes af A som kapitalindkomst.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2001,146 LR (SKM2001.76.LR) tog Ligningsrådet blandt andet stilling til, hvorledes udbytte modtaget af låntager på udlånte aktier og betalinger fra låntager til långiver for refusion af dette udbytte skulle beskattes. Ligningsrådet fandt, at det af låntager modtagne udbytte på de udlånte aktier hos låntager skulle beskattes som udbytte, og at låntagers refusion af udbyttet til långiver hos långiver skulle beskattes som personlig indkomst.

Efter vores opfattelse kan der imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, om Ligningsrådets afgørelse på dette punkt er korrekt. Når Ligningsrådet antager, at udlån af aktier skatteretligt ikke udgør en afståelse af de pågældende aktier, synes dette alt andet lige at måtte indebære, at långiver rent skatteretligt stadig skal anses for ejer af de udlånte aktier. Ligningsrådets afgørelse må derfor forstås derhen, at Ligningsrådet i relation til spørgsmålet om, hvorvidt långiver har afstået de udlånte aktier, anser långiver for ejer af de udlånte aktier, medens Ligningsrådet på samme tid i relation til spørgsmålet om udbyttebeskatning anser låntager for ejer af de udlånte aktier. Det retlige grundlag for en sådan opsplitning af ejerbegrebet i forhold til aktier synes tvivlsomt. 

En tilsvarende kritik af Ligningsrådets afgørelse ses fremført af Jakob Bundgaard i Skattepolitisk Oversigt, 1-2006, side 47 - 48:

"... Heri synes dog at ligge en mærkværdig konstruktion. Det antages, at långivers aktionærposition ikke ophører ved aktielån, jf. ovenfor. Samtidig antages det, at der ikke tilsvarende skabes en aktionærposition for låntager i forhold til eventuel aktieavancebeskatning hos låntager. Samtidig antages det, at der faktisk skabes en aktionærposition hos låntager i forhold til udbyttebetalinger.

[...]

Uanset hvilket hjemmelsgrundlag, der påberåbes til støtte for dette resultat, synes der at være hjemmelsmæssige problemer forbundet med udfaldet. Udbytte i henhold til LL § 16 A, forudsætter tilstedeværelsen af en aktionærposition. Tilsvarende gælder i forhold til SL § 4 e. Der er således ikke tale om udbytte, med mindre udbetalingen sker til en aktionær. Da dette ikke er tilfældet, idet det jo fremgår, at långiver fortsat skal anses som aktionær, er praksis svær at begrunde. Det synes rimeligt at forudsætte, at en aktionær i henseende til ABL tillige er aktionær i henseende til LL § 16 A og SL § 4 e ... [vores understregning]"

Den 6. december 2002 - det vil sige efter Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001,146 LR (SKM2001.76.LR) - fremsatte den daværende skatteminister et forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (L113), hvori det blandt andet blev forslået, at en udloddende investeringsforenings indtægter fra udlån af aktier - herunder refusion af udbytte fra låntager til investeringsforeningen - fremover skulle indgå i minimumsudlodningen i henhold til LL § 16C, stk. 3. I de ledsagende bemærkninger anførtes blandt andet følgende:

"Udlån af værdipapirer sker gerne mod, at afkastet fra det udlånte viderebetales til udlåneren…Hvis det viderebetalte afkast af det udlånte er aktieudbytte, skal det principielt udloddes som aktieudbytte. Hvis praksis derfor udvikler sig således, at det viderebetalte afkast kan behandles som aktieindkomst efter personskattelovens regler skal det udloddes som aktieindkomst. Hvis praksis behandler beløbet som personlig indkomst eller kapitalindkomst, skal det udloddes som kapitalindkomst."

Når skatteministeren i bemærkningerne til L 113 lader det stå åbent hvorvidt låntagers refusion af udbytte på de udlånte aktier til långiver, hos långiver skal beskattes som aktieindkomst henholdsvis personlig indkomst eller kapitalindkomst, forekommer dette at må være udtryk for, at skatteministeren ikke nødvendigvis er enig i Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001,146 LR (SKM2001.76.LR).

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2002,755 LR (SKM2002.402.LR) blev Ligningsrådet bedt om at tage stilling til en situation, hvor en låntager, der ikke havde videresolgt de udlånte aktier, modtog udbytte på de udlånte aktier, og samtidig kompenserede långiver for dette udbytte. Ligningsrådets besvarelse af dette spørgsmål blev påklaget til Landsskatteretten, der ændrede Ligningsrådets besvarelse med følgende begrundelse, jf. TfS 2004, 152 LSR (SKM2004.51.LSR):

"I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgående aftaler. [vores understregning]"

Landsskatteretten udtaler direkte, at låntager ikke er skattepligtig af udbytte på de udlånte aktier, og Landsskatteretten har hermed på dette punkt tilsidesat Ligningsrådets tidligere afgørelse i TfS 2001, 146 LR (SKM2001.76.LR), hvorefter låntager ifølge Ligningsrådet skal udbyttebeskattes af udbytte på de udlånte aktier.

Landsskatterettens udtalelse må forstås således, at låntager i skatteretligt henseende hverken i relation til spørgsmålet om afståelse eller i relation til spørgsmålet om udbytte kan anses for ejer af de udlånte aktier. Heraf må følge, at långiver såvel i relation til spørgsmålet om afståelse som i relation til spørgsmålet om udbytte skal anses for ejer af de udlånte aktier.

Når långiver i forhold til udbytte skal anses for ejer af de udlånte aktier, må udbytte, der er udbetalt af selskabet og faktisk modtaget af långiver (via låntager), hos långiver skulle beskattes som udbytte, og dermed som aktieindkomst når långiver er en fysisk person.

Da den del af minimumsudlodningen fra A, der hidrører fra betalinger modtaget af A fra B for manglende udbytte på aktier udlånt fra A til B, skal udloddes som aktieindkomst, hvis betalingerne for fysiske personer ville være aktieindkomst, er det derfor vores opfattelse, at betalinger modtaget af A fra B for manglende udbytte på aktier udlånt fra A til B, jf. ISLA aftalens punkt 6.1, af A skal udloddes som aktieindkomst.

Spørgsmål 3

Det ønskes med spørgsmål 3 bekræftet, at værdipapirer som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen, ikke skatteretligt anses for erhvervede af A, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om A i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.

Der ses ikke udtrykkeligt at have været taget stilling til ovenstående spørgsmål.

Såfremt det forudsættes, at aktier udlånt af A til B i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, jf. spørgsmål 1, må det dog efter vores opfattelse automatisk følge heraf, at de værdipapirer, som B stiller til sikkerhed til A, tilsvarende heller ikke skatteretligt skal anses for afståede, og dermed ikke kan anses for erhvervede af A.

Spørgsmål 4

Som anført ovenfor blev Ligningsrådet i den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2002,755 LR bedt om at tage stilling til en situation, hvor en låntager modtog udbytte på de udlånte aktier, og samtidig kompenserede långiver for dette udbytte. Ligningsrådets besvarelse af dette spørgsmål blev påklaget til Landsskatteretten, der ændrede Ligningsrådets besvarelse med følgende begrundelse:

"I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgående aftaler. [vores understregning]"

Landsskatteretten udtaler således direkte, at en låntager, der modtager udbytte på udlånte aktier og er forpligtet til at videregive dette udbytte til långiver, ikke er skattepligtig af det pågældende udbytte.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at renter modtaget af A på de værdipapirer, som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen, tilsvarende ikke skatteretligt skal anses for indtjent af A, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang A i henhold til ISLA aftalen skal viderebetale sådanne renter til B.

Spørgsmål 5

Som anført ovenfor vil hvert aktieudlån som udgangspunkt have en maksimal varighed på 6 måneder. Forudsat, at det ikke påvirker besvarelsen af spg. 1 - 4, er det imidlertid hensigten at give A og B mulighed for inden udløbet af et konkret aktieudlån at aftale at forlænge aktieudlånet i en periode på op til 6 måneder. Følgende ordlyd påtænkes i den forbindelse benyttet:

"No Loan shall have a term exceeding six (6) months. However, prior to the expiry of the term of any Loan the Lender and the Borrower may one or several times agree to extend the term for such Loan for a period of up to six (6) months."

Ovennævnte formulering ændrer ikke på, at hvert aktieudlån som udgangspunkt maksimalt kan have en varighed på 6 måneder. Formuleringen giver imidlertid mulighed for, at A og B efter indgåelsen af et konkret aktielån, men inden udløbet af den aftalte låneperiode, konkret kan indgå aftale om at forlænge låneperioden med op til yderligere 6 måneder. Formuleringen giver herunder mulighed for, at det samme aktieudlån kan forlænges en eller flere gange.

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 1999,408 udtales blandt andet:

"Desuden vil der, når de lånte aktier ikke kan leveres tilbage, indtræde suspension, indtil levering er mulig, jf. standardvilkårenes pkt. 19, 3. Suspension vil være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden. Hvis levering opgives, vil forholdet være at anse for realisation på udlånstidspunktet."

Det synes dermed at følge af TfS 1999,408, at en forlængelse af et aktieudlån ikke i sig selv fører til, at aktierne anses for afståede. Som følge heraf er det vores opfattelse, at det ikke har betydning for besvarelsen af spg. 1 - 4, såfremt A og B en eller flere gange måtte indgå aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

Rådgivers supplerende bemærkninger til spørgsmål 5 efter høring

Vi er enige i, at pkt. 19 i Finansrådets standardvilkår alene vedrører situationer, hvor parterne ikke kan opfylde deres forpligtelser som følge af force majeure.

Da As udlån af aktier til B som beskrevet vil være baseret på ISLA aftalen, er indholdet af Finansrådets standardvilkår efter vores opfattelse imidlertid ikke relevant. Når vi fremhæver udtalelsen fra TfS 1999,408 skyldes det, at Ligningsrådet her udtaler, at:

 "...suspension vil være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden."

Det fremgår af Ligningsrådets anvendelse af formuleringen "...vil være at sidestille med...", at Ligningsrådet er opmærksom på, at den suspension, som pkt. 19,3 i Finansrådets standardvilkår omhandler, ikke umiddelbart er det samme som en forlængelse af løbetiden. Samtidig viser formuleringen, at Ligningsrådet uanset denne umiddelbare forskel er af den opfattelse, at en suspension og en forlængelse af løbetiden skatteretligt må sidestilles, dvs. må have samme skatteretlige konsekvenser.

Ligningsrådets udtalelse om, at en suspension "...vil være at sidestille med..." en forlængelse af løbetiden er således netop udtryk for, at de skatteretlige konsekvenser af en suspension og en aftalt forlængelse af løbetiden efter Ligningsrådets opfattelse er de samme. Når en suspension i henhold til pkt. 19,3 i Finansrådets standardvilkår ikke udgør en afståelse må det samme derfor gælde ved en aftalt forlængelse af løbetiden.

Denne retsstilling støttes endvidere af, at der ikke er reelle grunde der taler for, at en aftalt forlængelse af løbetiden skatteretligt skal anses for en afståelse. Hvis man forestiller sig en situation, hvor A udlåner aktier til B i en periode på 6 måneder, hvor B herefter leverer aktierne tilbage til A, og hvor A 1 måned senere udlåner aktier af samme type til B i en periode 5 måneder, kan aktierne efter vores opfattelse ikke anses for afståede. Der forekommer ikke at være reelle grunde, der taler for, at en sådan situation skatteretligt skal behandles anderledes end den situation, hvor A og B umiddelbart før udløbet af den første periode på 6 måneder aftaler at forlænge aktieudlånet i yderligere 6 måneder.

På baggrund af ovenstående er det derfor vores opfattelse, at spørgsmål 5 bør besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Udgangspunktet for vurderingen af aktielånsaftalen er TfS 1999, 408, hvori Ligningsrådet fastslog, at aktieudlån i henhold til Finansrådets standardvilkår skulle betragtes som lån og ikke realisation af aktierne. Ligningsrådet lagde afgørende vægt på, at standardvilkårene alene vedrørte børsnoterede aktier, således at der var sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Desuden blev det anført, at der ville indtræde suspension, såfremt levering ikke var mulig. Suspension ville være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden, mens forholdet ville være at anse for realisation på udlånstidspunktet, såfremt levering blev opgivet. Ifølge standardvilkårene pkt. 7 kunne låneperioden højst være 6 måneder.

I SKM2001.360.LR fandt Ligningsrådet, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier til deres aktiebeholdning, når 25 % grænsen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt. (nu § 21, stk. 3) opgøres. De udlånte aktier vedrørte aktier udlånt i medfør af Finansrådets standardvilkår, der var godkendt af Ligningsrådet i TfS 1999, 408. Ligningsrådet fandt desuden, at aktier noteret på FIBV børser kan udlånes på lige fod med aktier noteret på Københavns Fondsbørs.

Ligningsrådets bekræftede i SKM2002.402.LR, at Ligningsrådets tidligere afgørelser mht aktielån efter standardvilkårene vil være gældende også for aftaler indgået på vilkår efter Morgan Stanleys internationale rammeaftaler "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995" (OSLA aftalen) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA aftalen). Dermed ville aktierne ikke skulle anses for at være afstået af långiver i forbindelse med aktielånet. Det var dog afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter Morgan Stanleys internationale rammeaftaler blev begrænset.

Finansrådet ændrede standardvilkårene i 2002. De nye standardvilkår er i forhold til de oprindelige standardvilkår ændret for så vidt angår omfattede aktier (aktier noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS samt medlemmer af den internationale sammenslutning af børser er nu også omfattet), indberetning (parterne skal hver for sig indberette til relevante myndigheder i det omfang, de er forpligtet hertil) samt levering (definitionen af valørdagen for tilbagelevering er præciseret).

Det er dog SKATs opfattelse, at ændringerne af standardvilkårene i 2002 ikke ændrer på Morgan Stanleys internationale rammeaftalers ligestilling med Finansrådets standardvilkår, jf. også SKM2008.168.SR.

As udlån af aktier vil være baseret på ISLA aftalen, A vil alene udlåne aktier, der er noteret på OMX Nordiske Børs, og hvert enkelt aktieudlån vil maksimalt have en varighed på seks måneder.

SKAT indstiller på dette grundlag at bekræfte, at i det omfang As aktielånaftale ikke er i strid med Finanstilsynets bekendtgørelse om short-selling af 10. oktober 2008, vil aktier udlånt af A til B i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat anses for aktier ejet af A i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om A opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.

Ad spørgsmål 2

Det fremgår af SKM2004.51.LSR, at "I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler."

Ifølge Landsskatteretten skal udbyttet således ikke beskattes hos låntager, når det i henhold til låneaftalen tilkommer långiver.

Det er oplyst, at As aktieudlånsaftale med B vil være baseret på ISLA aftalen, hvorfor udbytte på de udlånte aktier tilkommer långiver (A), jf. ISLA aftalens punkt 6.1.

På grundlag af SKM2004.51.LSR indstilles det derfor at bekræfte, at betalinger modtaget af A fra B som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra A til B, jf. ISLA aftalens punkt 6.1, ville være skattepligtigt som udbytte hos långivere, såfremt de var fysiske personer, og derfor af A skal udloddes som aktieindkomst.

Ad spørgsmål 3

Det følger af SKM2002.402.LR, at aktier, der udlånes på grundlag af ISLA-aftalen, ikke anses for at være afstået af långiver.

Som anført af forespørger følger det af ISLA-aftalens punkt 4.2, at parterne i forbindelse med aktieudlån skal sørge for, at ejendomsretten i forhold til de udlånte aktier i låneperioden overgår fra långiver til låntager, og at ejendomsretten i forhold til værdipapirer stillet til sikkerhed for de udlånte aktier overgår fra låntager til långiver, idet det fremgår af ISLA-aftalens punkt 4.2., at:

"The Parties shall execute and deliver all necessary documents and give all necessary instructions to procure that all right, title and interest in:

(a) any Securities borrowed pursuant to paragraph 3;

(b) any Equivalent Securities redelivered pursuant to paragraph 8;

(c) any Collateral delivered pursuant to paragraph 5;

(d) any Equivalent Collateral redelivered pursuant to paragraphs 5 or 8;

shall pass from one Party to the other subject to the terms and conditions set out in this Agreement, on delivery or redelivery of the same in accordance with this Agreement with full title guarantee, free from all liens, charges and encumbrances.  In the case of Securities, Collateral, Equivalent Securities or Equivalent Collateral title to which is registered in a computer based system which provides for the recording and transfer of title to the same by way of book entries, delivery and transfer of title shall take place in accordance with the rules and procedures of such system as in force from time to time. The Party acquiring such right, title and interest shall have no obligation to return or redeliver any of the assets so acquired but, in so far as any Securities are borrowed or any Collateral is delivered to such Party, such Party shall be obliged, subject to the terms of this Agreement, to redeliver Equivalent Securities or Equivalent Collateral as appropriate."

Vilkårene for långivers udlån af aktier og låntagers sikkerhedsstillelse herfor i form af værdipapirer er således identiske.

På dette grundlag samt det forhold, at reglerne om udlån af børsnoterede obligationer skatteretligt sidestilles med regler eller praksis om udlån af børsnoterede aktier, jf. SKM2008.316.SR, er det SKATs opfattelse, at den skatteretlige virkning af långivers udlån af aktier, hvorefter der trods overgangen af ejendomsretten alligevel er tale om et lån og ikke realisation af aktierne, tilsvarende må gælde låntagers sikkerhedsstillelse i form af børsnoterede obligationer.

SKAT indstiller derfor, at det bekræftes, at de værdipapirer som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af A, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om A i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening.

Ad spørgsmål 4

Det fremgår af SKM2004.51.LSR, at "I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af lå-neaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkom-mer långiver i henhold til de indgåede aftaler."

Ifølge Landsskatteretten skal udbyttet således ikke beskattes hos låntager, når det i henhold til låneaftalen tilkommer långiver.

Det er oplyst, at As aktieudlånsaftale med B vil være baseret på ISLA aftalen, hvorfor indkomst fra de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for de lånte aktier, tilkommer låntager (B), jf. ISLA aftalens punkt 4.4.

Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens bemærkninger om låntagers manglende skattepligt af udbytte på de lånte aktier gælder tilsvarende for långivers indkomst af de værdipapirer, der er stillet til sikkerhed for de lånte aktier.

På grundlag af SKM2004.51.LSR indstilles det derfor at bekræfte, at indkomst modtaget af A på de værdipapirer, som B stiller til sikkerhed til A i henhold til ISLA aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af A, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang A i henhold til ISLA aftalen skal viderebetale sådanne renter til B.

Ad spørgsmål 5

Ligningsrådets bekræftede i SKM2002.402.LR, at Ligningsrådets tidligere afgørelser mht aktielån efter standardvilkårene vil være gældende også for aftaler indgået på vilkår efter Morgan Stanleys internationale rammeaftale "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA aftalen).

Ligningsrådet udtalte dog, at det er afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter OSLA og ISLA begrænses.

Dette må forstås som en henvisning til standardvilkårene om maksimalt 6 måneders løbetid, jf. standardvilkårenes pkt. 7,1.

Det fremgår imidlertid af standardvilkårenes pkt. 19,1, at parternes forpligtelser i henhold til standardvilkårene suspenderes i det omfang, force majeure forhindrer opfyldelsen heraf.

Endvidere fremgår det pkt. 19,3, at en parts forpligtelse også suspenderes, så længe parten ikke er i stand til at levere eller tilbagelevere bestemte aktier, fordi det ikke er muligt at handle eller afvikle en handel med aktier svarende til de lånte aktier.

SKAT er derfor enig med rådgiver i, at det dermed følger af TfS 1999,408, at en forlængelse af et aktieudlån ikke i sig selv fører til, at aktierne anses for afståede.

På grundlag af afsnitsoverskriften til pkt. 19,0: "Force majeure", samt formuleringen af pkt. 19,1: "... i det omfang, force majeure forhindrer opfyldelse ..." og pkt. 19,3: ... så længe parten ikke er i stand til at levere eller tilbagelevere ..." er det dog SKATs opfattelse, at de i pkt. 19 beskrevne undtagelser til standardvilkårenes pkt. 7,1 om maksimalt 6 måneders løbetid, alene gælder de situationer, hvor parterne ikke kan opfylde deres forpligtelser, fordi det ikke er muligt at handle eller afvikle handler med de pågældende aktier.

Som anført af rådgiver følger det af Ligningsrådets kommentarer til standardvilkårene i TfS 1999, 408 LR, at der i force majeure-tilfælde indtræder suspension, indtil aftalen kan opfyldes. Suspension som følge af force majeure sidestilles med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden.

Det følger imidlertid ikke heraf, at virkningen af en frivillig aftale om forlængelse af løbetiden udover 6 måneder er, at der indtræder suspension, dvs. skatteretlig fritagelse for kravet om en løbetid på maksimalt 6 måneder.

Muligheden for at aftale et vilkårligt antal forlængelser af løbetiden af et aktielån udover 6 måneder ville desuden svække formodningen om, at der var tale om et aktielån og ikke en afståelse.

SKAT er derfor ikke enig med rådgiver i, at det som følge af pkt. 19,3 ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmålene 1 - 4, såfremt A og B en eller flere gange måtte indgå en frivillig aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

Det indstilles derfor ikke at bekræfte, at det ikke vil ændre på besvarelsen af spørgsmålene 1 - 4, hvis der mellem A og B en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter