Dato for udgivelse
03 Mar 2009 10:30
Dato for afsagt dom/kendelse
30 Jan 2009 14:06
SKM-nummer
SKM2009.160.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-20-06
Dokument type
Dom
Emneord
Straffesag, regnskab, tilsidesættelse, omsætning, skønsmæssig, ansættelse
Resumé

Skatteyderen havde drevet en række pizzeriaer. Ved en ransagning på skatteyderens brors bopæl fandt skattemyndighederne et komplet regnskab på farsi, der efter skattemyndighedernes opfattelse viste den reelle omsætning i pizzeriaerne. Regnskaberne viste endvidere efter skattemyndighedernes opfattelse, at skatteyderen havde modtaget løn fra et pizzeria ejet af hans bror blandt andet. Endvidere kunne det konstateres, at der blev udbetalt sort løn. På baggrund af det fundne materiale forhøjede skattemyndighederne skatteyderens indkomst og afgiftstilsvar således, at bruttoavanceprocenterne udgjorde mellem 70 og 80 %. Landsskatteretten nedsatte efterfølgende bruttoavanceprocenterne til 60 %. Skatteyderen var ved byretten blevet frifundet i en straffesag, der omhandlede disse forhold. Skatteyderen gjorde gældende, at den frifindende straffedom skulle lægges til grund ved afgørelsen af skattesagen. Endvidere gjorde skatteyderen gældende, at det af skattemyndighederne udøvede skøn var baseret på et urigtigt grundlag og havde medført et åbenbart urigtigt resultat. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at han havde modtaget løn fra det pizzeria, der var ejet af hans bror. Retten fandt det godtgjort, at det regnskabsmateriale, der var fundet på skatteyderens brors bopæl, var et internt regnskab der blandt andet indeholdt oplysninger om de reelle omsætningstal i de pizzeriaer, skatteyderen ejede, og om udbetaling af løn til skatteyderen fra det pizzeria, der var ejet af hans bror. Retten fandt det uden betydning, at skatteyderen var blevet frifundet i straffesagen. Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse kunne tilsidesættes. Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning
Processuelle regler 2009-1 P.1.9
Henvisning

Momsvejledningen 2009-1 T.4.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Parter

A2
(advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Nils Erik Jensen, Ulla Staal og Anette Fogh (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 3. januar 2006, har sagsøgeren, A2, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke har været grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 1991-1994, begge år inkl., samt at der ikke har været grundlag for at forhøje hans momsansættelser i årene 1991-1995, begge år inkl., subsidiært at nævnte skatte- og momsansættelser hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling, og mere subsidiært at skatte- og momsansættelserne nedsættes med et af landsretten fastsat beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 30. september 1995 foretog polititjenestemænd og ansatte i ToldSkat ransagning af grillbarerne/pizzeriaerne H1 og H2, samt på A2s bopæl ...10 og på A5s og A1s fælles bopæl ...11. Under ransagningerne blev der beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale, herunder kassestrimler, "hvide Mayland kalendere" og "en blå mappe" indeholdende oplysninger om omsætningstal, lønudbetalinger m.m., som ikke fremgik af de nævnte personers officielle regnskaber.

Den 17. september 1999 traf ToldSkat herefter følgende afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar for A2:

"...

Ændring af skatteansættelsen og afkrævning af moms

Vedrørende skatteansættelsen

ToldSkat har, ifølge skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. med senere ændringer), ændret Deres skatteansættelses således:

Indkomstår

Nuværende skattepligtig indkomst

Ændring

Ansat skattepligtig indkomst

                                                                                                           

1991

94.929

411.451

506.380

1992

46.178

655.997

702.175

1993

33.178

799.073

832.251

1994

120.005

600.121

720.126

1995

1.282.266

(152.626)

1.129.640

Begrundelsen for ændringen er følgende

Vedrørende ændringen af Deres skattepligtige indkomst er det regionens opfattelse, at regnskaberne i Deres virksomheder er behæftet med væsentlige fejl og mangler, således at dette ikke kan danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Deres indkomst er derfor ændret i henhold til de af regionen udarbejdede opgørelser.

Vedrørende afgiften

ToldSkat afkræver Dem endvidere kr. 1.696.459 i moms for perioden 1991-1995. Af det samlede beløb afkræves De kr. 956.211 i forening med A5 vedrørende SE nr. ...1 - H1 og SE nr. ...3 - H3. Af det samlede beløb afkræves De desuden kr. 48.166 i forening med A5 og A8 vedrørende SE nr. ...4 - H4. Det resterende beløb på kr. 692.082 afkræves De vedrørende SE nr. ...2 - H2.

Hjemlen hertil findes i momslovens § 77, stk. 2.

Begrundelsen for forslaget er følgende

Det er regionens opfattelse, at det i Deres virksomheder førte regnskab er behæftet med væsentlige fejl og mangler, således at dette ikke kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret. Momstilsvaret er derfor ændret i henhold til de af regionen udarbejdede opgørelser. For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.

I den til told- og skatteregionens afgørelse knyttede sagsfremstilling hedder det blandt andet:

"...

2. Talmæssig opgørelse

Skat

 

Indkomstår

Nuværende skattepligtig indkomst

 Ændring

Ansat skattepligtig indkomst

1991

94.929

411.451

506.380

1992

46.178

655.997

702.175

1993

33.178

799.073

832.251

1994

120.005

600.121

720.126

1995

1.282.266

(152.626)

1.129.640

 

Indkomståret 1991

 
H2    

412.100

 
 

Yderligere 3 % fradrag

     -649

411.451

 

Indkomståret 1992

 

H2

620.128

 

H3

37.955

 
 

Yderligere 3 % fradrag

  -2.086

655.997

 

Indkomståret 1993

 

H2

596.621

 

H1

18.360

 

H3

122.019

 

H4

64.221

 
 

Yderligere 3 % fradrag

  -2.148

799.073

 

Indkomståret 1994

 

H1

576.107

 

H3

159.668

 

Løn fra H5

 97.500

 
   

833.275

 

Arbejdsmarkedsbidrag 5 %

-41.664

 
 

791.611

 

Takseret overskud ex. AMBI

-190.000

 
 

601.611

 

Renteudgifter

  -1.490

600.121

 

Indkomståret 1995

 

H2

876.554

 

H1

480.874

 
C

H3

16.433

 
 

Skattemæssige afskrivninger

-94.772

 
 

Lønangivet H2

-140.000

 
   

1.139.089

 
 

Arbejdsmarkedsbidrag 6%

  -68.345

 
     

1.070.744

 
 

Takseret overskud ex. AMBI

-1.222.000

 
     

-151.256

 
 

Renteudgifter

-1.370

-152.626

 

Moms

 

Yderligere momstilsvar

 

H2

 

1991

 

91.872

 

1992

 

176.936

 

1993

 

139.823

 

1995

 

283.451

 

I alt vedrørende SE nr. ...2

692.082

 
 

H1

 

1993

 

11.283

 

1994

 

462.627

 

1995

 

324.370

 

I alt vedrørende SE nr. ...1

798.280

 

(A5 og A2)

 

H3

 

1992

 

18.977

 

1993

 

63.234

 

1994

 

66.040

 

1995

 

  9.680

 

I alt vedrørende SE nr. ...3

157.931

 

(A2 og A5)

 

H4

 

1993

 

48.166

 

I alt vedrørende SE nr. ...4

48.166

 

(A2, A5 og A8)

 

Ændringerne fremkommer på følgende måde

 
A

H2

 

Skat

 

1991

 

Forhøjelse omsætning

417.600

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-5.500

 
 

412.100

 
 

1992

 

Forhøjelse omsætning

707.744

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-87.616

 
 

620.128

 
 

1993

 

Forhøjelse omsætning

559.295

 

Ej bogført løntilskud fra kommunen iflg. opgørelse

55.026

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-17.700

 
 

596.621

 
 

1995

 

Beregnet omsætning 1/1- 30/9

2.081.346

 

Bogført omsætning 1/10 - 31/12

497.526

 

Varekøb jf. balancen

-816.788

 

Personaleomk. jf. balancen

-609.945

 

Salgs- og adm. omk. jf. balancen

-218.223

 

Ej bogført løn

-57.362

 

Resultat før renter

876.554

 

Renteudgifter jf. balancen

-556

 
 

Moms

 

1991

   

Heraf moms

Forhøjelse af omsætning

417.600

91.872

 

1992

 

Forhøjelse af omsætning

707.744

176.936

 

1993

 

Forhøjelse af omsætning

559.295

139.823

 

1995

 

Omsætning ifølge opgørelse

2.081.346

                      

Bogført omsætning

 947.540

 
 

1.133.806

283.451

 

H1

 

Skat

 

1993

 

Forhøjelse omsætning

45.135

 

Bogført, ej selvang. omsætning

16.065

 
 

61.200

 
 

30 % af 61.200

 

18.360

 

1994

 

Beregnet omsætning

3.005.518

 

Varekøb jf. balancen

-652.128

 

Personaleomk. jf. balancen

-117.203

 

Salgs- og adm.omk. jf. balancen

-243.660

 

Fejlbogføring

25.360

 

Ej bogført løn

  -97.530

 

Resultat før renter

1.920.357

 

Renteudgifter jf. balancen

-4.965

 
     

30 % af 1.920.357

 

576.107

30 % af -4.965

 

-1.490

 

1995

 

Beregnet omsætning 1/1 - 30/9

2.879.989

 

Bogført omsætning 1/10 - 31/12

658.421

 

Varekøb jf. balancen

-973.837

 

Personaleomk. jf. balancen

-453.195

 

Salgs- og adm.omk. jf. balancen

-262.585

 

Ej bogført løn

-245.879

 

Resultat før renter

1.602.914

 
 

Renteudgifter jf. balancen

-2.712

 
     

30 % af 1.602.914

 

480.874

30 % af -2.712

 

-814

 

Moms

 

1993

   

Heraf moms

 

Forhøjelse af omsætning

45.135

11.283

 

1994

 

Omsætning ifølge opgørelse

3.005.518

 

Bogført omsætning

1.155.007

 

   

1.850.511

462.627

 

1995

 

Omsætning ifølge opgørelse

2.879.989

 

Bogført omsætning

1.582.508

 
   

1.297.481

324.370

 
C

H3

 

Skat

 

1992

 

Forhøjelse af omsætning

75.909

 

Ej bogført løn iflg. opgørelser

        0

 
 

75.909

 
     

50 % af 75.909

 

37.955

 

1993

 

Forhøjelse af omsætning

252.937

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-8.900

 
   

244.037

 

50 % af 244.037

 

122.019

 

1994

 

Beregnet omsætning

511.760

 

Varekøb jf. balancen

-91.705

 

Personaleomk. jf balancen

0

 

Salgs- og adm.omk. jf. balancen

-89.820

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-10.900

 

Resultat før renter

319.335

 
   

 

50 % af 319.335

 

 159.668

 

1995

 

Beregnet omsætning

72.585

 

Varekøb jf. balancen

-13.905

 

Personaleomk. jf. balancen

0

 

Salgs- og adm.omk. jf. balancen

-12.815

 

Ej bogført løn iflg. opgørelse

-13.000

 

Resultat før renter

32.865

 
     

50 % af 32.865

 

 16.433

 

Moms

 

1992

 

 

Heraf moms

Forhøjelse af omsætning

75.909

18.977

 

1993

 

Forhøjelse af omsætning

252.937

63.234

 

1994

 

Omsætning ifølge opgørelse

511.760

 

Bogført omsætning

247.599

 
 

264.161

66.040

 

1995

 

Omsætning ifølge opgørelse

72.585

 

Bogført omsætning

33.865

 
   

38.720

9.680

 

H4

 

Skat

 

1993

 
 

Forhøjelse af omsætning

192.664

 
   

192.664

 
     

33,33 % af 192.664

 

64221

 

Moms

 

1993

   

Heraf moms

Forhøjelse af omsætning

192.664

48.166

 
E

H5

 

Ifølge materialet fra H5 er der udbetalt følgende beløb til A2

 

Marts 1994

7.500

April 1994

10.000

Maj 1994

10.000

Juni 1994

10.000

Juli 1994

10.000

August 1994

10.000

September1994

10.000

Oktober 1994

10.000

November1994

10.000

December1994

10.000

 

97.500

3.Virksomhedsbeskrivelse

H2

Virksomheden blev momsregistreret pr. 1.2.1991. Registreringsanmeldelsen er den 24.7.1991 underskrevet af A2. Virksomheden afmeldes teknisk pr. 31.3.1994 med ophør pr. 31.12.1993. Overdragelsen sker til A2s bror A1, der registreres under SE-NR ...2. A1 har underskrevet registreringsanmeldelsen den 12.1.1994. I maj måned 1995 genregistreres H1 ved A2 under SE-NR ...2.1 med overtagelsesdato iflg. anmeldelsen pr. 1.6.1995. Den 14.2.1996 afmelder A1 efter kontrollens påbegyndelse virksomheden med tilbagevirkende kraft pr. 1.1.1995, hvor forretningen iflg. afmeldelsesblanketten skulle have været overdraget til A2.

 
 

A2 har underskrevet samtlige momsangivelser for perioden 1991 - 1995, dog undtaget januar kvartal 1994, som er underskrevet af A1.

 
 

Virksomheden fremstiller hovedsagelig store sliced pizzaer, som sælges i 8 udskårne stykker. Udover pizzaer sælges også i mindre omfang pølser, burgere, vand mv. Varerne indtages i stort omfang på stedet, hvor en stor del af forretningens omsætning har ligget om natten specielt fredag/lørdag. Forretningen har ikke spiritusbevilling.

 

H1

Virksomheden blev momsregistreret pr. 18.12.1993. Registreringsanmeldelsen er den 15.3.1994 underskrevet af A5 og A2. De indsendte momsangivelser er underskrevet af A2. Virksomheden fremstiller hovedsagelig store slized pizzaer, som sælges i 8 udskårne stykker. Udover pizzaer sælges også i mindre omfang pølser, burgere, vand m.v. Varerne indtages i stort omfang på stedet, hvor en stor del af forretningens omsætning har ligget om natten specielt fredag/lørdag. Forretningen har ikke spiritusbevilling.

 

H3

Virksomheden blev momsregistreret pr. 25.9.1992. Registreringsanmeldelsen er den 12.11.1992 underskrevet af A2. De indsendte momsangivelser er ligeledes alene underskrevet af A2. H3 fremstillede hovedsagelig sliced pizzaer efter konceptet fra H1. Virksomheden H3 blev afmeldt fra momsregistrering pr. 1.3.1995

 

H4

Virksomheden blev momsregistreret pr. 1.6.1993. Registreringsanmeldelsen (modtaget i regionen den 14.6.1993) og afmeldelsen (modtaget 11.4.1994) er begge underskrevet af A2, A5 og A8.

 
 

A8 har til politiets afhørringsrapport oplyst, at han overtog forretningen pr. 1.11.1993 for kr. 150.000. Iflg. såvel købekontrakt som registreringsblanketten for A8 sker overtagelse fra A2 og A5.

 
 

De underskrevne momsangivelser er underskrevet af A5 (april kvartal 1993) og A2 (april kvartal 1994).

 
 

R1 Revision har skattemæssigt kørt virksomheden for perioden 1.6 -31.10.1993 som et interessentskab med A2 og A5 som eneindehavere.

Ad ændring A. H2

4. Sagens faktiske forhold

Omsætning

Virksomheden har som det fremgår af kalenderbøgerne for årene 1991-1993 selv løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal, ligesom afholdte udgifter fremgår af samme bøger. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder.

For så vidt angår 1995 indtil 27.9 er omsætningen noteret på fortrykte opgørelser kaldet "den daglige regnskab". Omsætningstallene for januar kvartal jf. dette regnskab er "bekræftet" ved en i virksomheden udfærdiget "samleopgørelse", hvoraf fremgår de 3 måneders totale omsætning iflg. dagsopgørelserne.

Omsætningen for de sidste dage af september måned er opgjort ud fra de fundne kassestrimler.

LJ har siden medio 1993 nærmest fungeret som 1. mand på pizzeriaet. Han udtaler sig den 30.9.1995 (jf. afhøringsrapport) omkring forretningens gennemsnitlige ugentlige omsætning fordelt på timer. Oplysningerne omkring omsætningens størrelse er set gennemsnitligt over de første 3 kvartaler af 1995 stort set i samme størrelsesorden som bogført i "den daglige regnskab".

Sorte ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1991-1993 og 1995 udgør i alt 168.178 kr. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger om yderligere sort ansatte.

Løntilskud

Virksomheden har iflg. oplysninger fra kommunen i 1993 og 1994 modtaget løntilskud til ansatte. Det udbetalte løntilskud for året 1993 udgør i alt 55.026 kr. Beløbet har aldrig været indtægtsført i regnskabet for H2, hvilket under sagen er bekræftet af revisionsfirmaet.

Bruttoavance

Som det fremgår af bilagene til revisionsnotatet har regionen opgjort virksomhedens bruttoavancer for årene 1991-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 71,05 %. Regionen har sammen med politiet til bekræftelse af avancestørrelsen ladet MLK (Levnedsmiddelkontrollen) analysere 2 ubagte sliced pizzaer, som blev købt i en af forretningerne (H1) den 13. november 1996. Pizzaerne, som sælges udskårne i 8 stykker, blev vejet til henholdsvis 2638 g og 2637 g.

Revisor KK har i september måned 1996 selv foretaget en stikprøvevis analyse af en tilsvarende sliced pizza (side 11). Revisorens priser på varekøbet er lagt til grund ved kontrollens bruttoavanceberegning, der for den ene pizza udgør 82,34 % og for den anden pizza 78,79 % ved daværende udsalgspris på 22 kr. pr. stk. Udsalgsprisen har på et tidligere tidspunkt været 20 kr., hvilket vil medføre avanceprocenter på henholdsvis 80,57 % og 76,67 % ved samme indkøbspriser.

Til sammenligning når revisor KK frem til en bruttoavanceprocent på 53 % i sin opgørelse på den tilsyneladende samme vare. Sammenligningen viser dog, at de 2 pizzaer, som levnedsmiddelkontrollen fik leveret ind til undersøgelse, begge vejer ca. 1 kg mindre end den, revisoren efter eget udsagn har brugt ved sine beregninger.

De største uoverensstemmelser ligger på de "dyre" varer, jf. nedenstående opstilling:

Revisor KK

               MLK

 

 

 pizza 1

pizza 2

Ost

1.000 g

 463 g (inkl. majs!)

594 g

Oksekød

500 g

75 g

97 g

Peperoni

200 g

58 g

98 g

KK anfører i øvrigt i sin opgørelse, at ca. 83 % af omsætningen ligger på pizzasalget.

Som det fremgår er bruttoavanceprocenterne efter omsætningsforhøjelserne lavere end beregningerne ud fra analyserne foretaget af levnedsmiddelkontrollen, hvilket delvis kan forklares med "svind", der naturligt mere eller mindre forekommer i pizzaforretninger.

Af teksten i kalenderbøgerne ["blå mappe"] fremgår det herudover flere gange, at en del varekøb er betalt "sort". Indehaverne har ikke villet udtale sig til sagen, hvorfor nærmere undersøgelser omkring disse sorte betalinger har været umulige, og der er således heller ikke givet fradrag for "sorte" indkøb.

I januar kvartal 1995 har virksomheden på kvartalsopgørelsen opgjort omsætningen til i alt kr. 765.660, mens vareforbruget (uden lagerregulering) i samme kvartal er opgjort til kr. 165.783 (sammentælling kr. 165.766). Bruttoavancen (ved ens lagre primo/ultimo) udgør således kr. 599.877, hvilket svarer til en bruttoavance på 78,35 %. Som nævnt har kontrollen opgjort virksomhedens bruttoavancer 1991-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 71,05 %.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Den beregnede udeholdte omsætning er fordelt med 100 % A2 vedrørende indkomstårene 1991, 1992, 1993 og 1995. 1994 er blevet pålagt A2s bror A1 med 100 %.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A2 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkats endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring B. H1

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomhedens interne opgørelser er foretaget ved daglige noteringer af omsætningstallene. Herudover har virksomheden udfærdiget "samleopgørelser" over de totale omsætningstal måned for måned. Samleopgørelserne viser endvidere forbrug og overskudsfordeling. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder.

Sort ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1994 og 1995 udgør kr. 343.409. Der er ikke i det beslaglagte materiale fundet oplysninger omkring evt. sort ansatte for 1993.

I forbindelse med kørselsrapporten for 2. kvartal 1996 anfører revisionsfirmaet vedr. H1, at der i forhold til samme kvartal i 1995 har været en omsætningsstigning på ca. 56 %, og at lønningerne fra samme periode er næsten tredoblet.

Bruttoavance

Regionen har opgjort virksomhedens bruttoavancer 1993-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 75,36 %. Vedrørende analysen af 2 ubagte sliced pizza henvises til afsnittet "Bruttoavance" under "Ad ændring A".

Af teksten i den blå mappe fremgår det herudover flere gange, at en del varekøb (og i øvrigt også omkostninger) er betalt "sort". Indehaverne har ikke villet udtale sig til sagen, hvorfor nærmere undersøgelser omkring disse sorte betalinger har været umulige, og der er således heller ikke givet fradrag for "sorte" indkøb.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2, A5 og A1.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning, er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Forretningen H1 er registreret i I/S-form med A2 og A5 som interessenter.

A1 modtager i perioden jan 1994 - august 1995 i alt 976.695 kr. fra H1, uden at beløbet er lønoplyst, jf. bilagsmaterialet.

Forretningens overskud er iflg. notater i bilagsmaterialet dog løbende fordelt ud til de 3 brødre således:

 

A5

A2

A1

1994

702.526 (40,6 %)

520.115 (30,0 %)

509.710 (29,4 %)

1995

622.648 (40,0 %)

466.985 (30,0 %)

466.985 (30,0 %)

I alt

1.325.174 (40,3 %)

987.100 (30,0 %)

976.695 (29,7 %)

På baggrund af ovenstående opstilling samt på grund af oplysninger modtaget af KK har regionen fordelt den beregnede udeholdte omsætning med 40 % på A5, 30 % på A2 og 30 % på A1.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A2 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkats endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring C. H3

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomheden har løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal og i perioder også regnskab over vareforbrug, omkostninger m.v. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder. For så vidt angår 1992 er den beregnede omsætning for perioden 25/9-31/12 opgjort som 1/4 af den beregnede omsætning for 1993.

Sort ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1993-1995 udgør i alt kr. 32.800. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger om yderligere sort ansatte.

Under datoen den 19. maj 1993 i den hvide kalenderbog vedrørende H3 anføres dog på farsi blandt andet "Vi skal fordele 30 til A7 og 70 % til mig. Har betalt sort i løn - 100.000 kr. til de arbejdende", (bemærkningen omkring fordelingen kunne vedrøre forretningen H5, som åbnede den 1.5.1993 med A7 som medindehaver).

I den hvide kalenderbog vedrørende H3 anføres

"DM har 1.000 kr" (28/5)
"Til DM for de sidste 7 dage - kr 750" (3/6)
"6.500 DMs løn" og "3.274 danskernes løn" (1/7)
"6.500 DMs løn" og "3.500 danskernes løn" (1/8)
"DMs løn 6.500" (3/9)

Regionen har ikke kunnet påvise "DMs" identitet!

I den blå bogs opgørelse for april kvartal 1994 anføres endvidere "11.000 til ansatte sort".

Bruttoavance

Regionen har opgjort virksomhedens bruttoavancer 1992-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 77,95 %. Avancen kan umiddelbart synes en smule høj, men indehaverne er ikke under sagen fremkommet med oplysninger omkring ikke bogført varekøb.

Virksomhedens realiserede bruttoavance kan for 1994 og 1995 opgøres ud fra virksomhedens egne notater på kvartalsopgørelserne på følgende måde:

Periode

Omsætning

Vareforbrug

Bruttoavance

           %

94.06

164.000

27.043

136.957

83,51

94.09

192.701

37.242

155.468

80,67

94.12

151.169

28.741

122.428

80,98

95.03

91.331

17.379

73.952

80,97

Det kan anføres, at regionen til bekræftelse af avancestørrelsen har ladet Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen analysere 2 ubagte sliced pizza, som blev købt i forretningen H1 i november måned 1996. Bruttoavancen på de 2 pizzaer lå på omkring 80 %. Vedrørende analysen af de 2 ubagte sliced pizza henvises i øvrigt til afsnittet "Bruttoavance" under "Ad ændring A.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2 og A5.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Uagtet at revisor KK regnskabsmæssigt har betragtet A2 som eneejer, har han overfor kontrollen oplyst, at fordelingen er 50 % til hver af brødrene A2 og A5. Den oplyste fordeling bekræftes af virksomhedens egne opgørelser i den blå mappe.

Regionen har på baggrund af ovennævnte fordelt den beregnede udeholdte omsætning ligeligt mellem de 2 brødre med 50 % på hver.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A2 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkats endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring D. H4

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomheden har løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal og i perioder også regnskab over vareforbrug, omkostninger mv.

Opgørelsen for 1993 er foretaget dels ud fra de konkrete oplysninger i den blå mappe juni til august måned, dels ud fra et beregnet skøn for resten af perioden indtil afhændelsen pr. 1. november 1993.

Det noterede omsætningstal for august måned 1993 er anvendt som udgangspunkt for den beregnede omsætning for september og oktober måned 1993. Virksomheden findes herved tilgodeset, idet omsætningstallene for juni og juli er væsentligt højere (gennemsnitligt mere end 50 %).

Sort ansatte

Virksomheden har ikke foretaget lønoplysning for 1993, og der er ikke under sagen i øvrigt fremkommet oplysninger om ansatte. Det skal dog hertil bemærkes,

at

at lønninger indgår i virksomhedens egne notater i kalenderbogen vedr. 1993 med følgende beløb:

 
 

juni

13.800 kr.

                 
 

juli

9.165 kr.

 
 

august

2.967 kr.

 
 

september

14.285 kr.

 
 

at

følgende bemærkninger fremgår af samme kalenderbog

 
 

29.8.1993 "A2 og A8 (?) har arbejdet i dag"

 

at

der på sidste side i kalenderbogen er anført

 
 

"A8 (?) fri om søndagen"

 

at

det af årsregnskabet (side 5) fremgår, at der har været afholdt udgifter til knallert (anvendt af indehaverne selv, måske?).

 

Herudover anføres i en anden kalenderbog vedr. 1993 følgende

 
 

11.9 "Ansattes tid - 8 -H4"
12.9 "Jeg har arbejdet 8 timer H4"

Bruttoavance

Ifølge årsregnskabet for 1993 har virksomhedens omsætning udgjort kr. 134.878. Bruttoavancen er opgjort til 21,49 %, hvilket er usandsynligt lavt for branchen.

Efter forhøjelse af omsætningen til 327.542 kr. udgør bruttoavancen 67,67 %, hvilket ikke synes urealistisk. Uden helt at kunne sammenligne forretningen H4 med pizzaforretningerne i H1 og H2 kan det anføres, at en avanceopgørelse her foretaget på grundlag af analyser udført på 2 stk. sliced pizzaer af Levnedsmiddelkontrollen udviser bruttoavancer på omkring 80 %.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2, A5 og A8.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

KK har skattemæssigt kørt virksomheden for perioden 1.6 -31.10.1993 som et interessentskab med A2 og A5 som eneindehavere.

På trods af, at revisor KK som nævnt skattemæssigt har betragtet virksomheden som et I/S med A2 og A5 som interessenter, har han over for revisionen oplyst, at fordelingen er 1/3 til hver af de 3 registrerede personer.

Regionen har fordelt den beregnede udeholdte omsætning ligeligt mellem de 3 interessenter - d.v.s. 33,33 % på hver.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A2 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkats endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring E, H5

4. Sagens faktiske forhold

Den 15.6.1993 udfærdiger A5 og A7 en forretningskontrakt på H5. Iflg. kontrakten, som er udfærdiget på engelsk, "skal A7 arbejde 240 timer om måneden for 10.000 kr. efter skat. A5 og A2 modtager samme timebetaling, når de arbejder hos H5. Overskud fordeles med 70 % til A5 og 30 % til A7. I A5s fravær ordner A2 forretningerne. A5 fører forretningens "bogholderi".

Der er i den blå mappe for 1994 fundet dokumentation for følgende udbetalinger til A2:

Marts 1994

7.500

April 1994

10.000

Maj 1994

10.000

Juni 1994

10.000

Juli 1994

10.000

August 1994

10.000

September 1994

10.000

Oktober 1994

10.000

November 1994

10.000

December 1994

10.000

 

97.500

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Der er udbetalt kr. 97.500 til A2 fra forretningen H5. A2 er ikke registreret som indehaver af denne forretning, og af sagens øvrige oplysninger fremgår det heller ikke, at han har været involveret i forretningen som indehaver.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A2 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkats endelige afgørelse

Ansættelsen ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

..."

På baggrund af ToldSkats nævnte afgørelse rejste anklagemyndigheden ved byretten tiltale mod blandt andre A2 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 289, skattekontrolloven og momsloven. Ved rettens dom af 29. oktober 2003 blev A2 imidlertid frifundet.

A2 klagede over told- og skatteregionens afgørelse til Landsskatteretten, der den 6. oktober 2005 afsagde to kendelser i sagen om henholdsvis indkomstforhøjelserne og afgiftstilsvaret.

I Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2005 vedrørende indkomstforhøjelserne hedder det blandt andet:

"...

Der klages over indkomstforhøjelser i relation til drift af personlige virksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

1991

Told- og skatteregionen har forhøjet klagerens skatteansættelse med 411.451 kr. (H2).

Landsskatteretten indrømmer fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

1992

Told- og skatteregionen har forhøjet klagerens skatteansættelse med 655.997 kr. (H2: 620.128 kr. og H3: 37.955 kr.)

Landsskatteretten indrømmer fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

1993

Told- og skatteregionen har forhøjet klagerens skatteansættelse med 799.073 kr. (H2: 596.621 kr., H3: 122.019 kr., H1: 18.360 kr. og H4: 64.221 kr.)

Landsskatteretten indrømmer i relation til forretningerne H2, H3 og H1 fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %. Derimod stadfæstes Told- og skatteregionens skatteansættelse i relation til forretningen H4.

1994

Told- og skatteregionen har forhøjet klagerens skatteansættelse med 660.121 kr. (H3: 159.668 kr., H1: 576.107 kr. og løn fra H5 97.500 kr.)

Landsskatteretten indrømmer i relation til forretningerne H3 og H1 fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %. Derimod stadfæstes ToldSkats skatteansættelse i relation til udbetalingen af løn fra H5.

...

Sagens enkelte klagepunkter

H2

...

Bruttoavancerne ifølge årsregnskaberne for 1991-1994 har udgjort følgende: 1991: 43,58 %, 1992: 43,3 %, 1993: 43,42 % og 1994: 40,23 %.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan herefter tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje.

Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H3

...

Bruttoavancerne ifølge årsregnskaberne for 1992 -1994 har udgjort henholdsvis 51,5 %, 48,9 % og 52,6 %.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan herefter tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje.

Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H1

...

Bruttoavancerne ifølge årsregnskaberne for 1993 og 1994 har udgjort henholdsvis -44,31 % (uden lagerreguleringer) og 43,54 %.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan herefter tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje.

Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H4

...

Bruttoavancen ifølge årsregnskabet for 1993 udgjorde 21,5 %.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Landsskatteretten kan i øvrigt tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser. Da den efter forhøjelsen fremkomne bruttoavance på 67,67 % ikke kan anses for urealistisk høj, stadfæstes skatteansættelsen på dette punkt.

H5

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan herefter tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser. Skatteansættelsen på dette punkt stadfæstes derfor.

..."

I Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2005 vedrørende momstilsvaret hedder det blandt andet:

"...

Der klages over forhøjelser af afgiftstilsvaret.

Sagens oplysninger

Sagen er en udløber af en samtidig til retten indgiven indkomstklagesag.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Spørgsmålet må videre være, hvorvidt der ved den anførte straffedom kan anses at være blevet taget stilling til opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Ifølge Landsskatterettens kendelse af 9. marts 2004, gengivet i SKM2004.129.LSR, skal der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile klagesag som udgangspunkt henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten bemærker i relation til forretningerne i H1 og H3, at ToldSkats ansættelser af afgiftstilsvarene forudsætter gennemsnitlige bruttoavancer på henholdsvis 75,36 % og 77,95 %. Dette er efter rettens opfattelse for høje ansættelser af afgiftstilsvarene, der ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til de forøgede vareforbrug.

Afgiftstilsvarene skal derfor nedsættes med momsen af yderligere vareforbrug ud fra den forudsætning, at de gennemsnitlige bruttoavancer har udgjort 60 %.

I relation til forretningen H4 bemærker retten videre, at ved Landsskatterettens kendelse af 28. februar 2003, blev ansættelsen af afgiftstilsvaret på 48.166 kr. frafaldet.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A2, A1 og SN.

A2 har forklaret blandt andet, at han har været selvstændig i pizzabranchen, siden han i februar 1991 overtog grillbaren i H2. Han ejede denne grillbar alene, og ingen af hans brødre - og således heller ikke A1 - modtog på noget tidspunkt andele af overskuddet herfra. I 1992 etablerede han pizzaforretningen H3, som han også ejede alene, og da ingen af hans brødre hjalp til i denne forretning, modtog de heller ikke andele af overskuddet herfra. I 1993 etablerede han og hans bror A5 grillbaren H1, som de hver ejede halvdelen af. Det var meningen, at han og A5 skulle have arbejdet sammen om forretningen, men A5 fik psykiske problemer og flyttede til udlandet, og de få gange om året, hvor A5 kortvarigt opholdt sig her i landet, var han kun på besøg i forretningen. Når A5 alligevel fik halvdelen af forretningens overskud, skyldtes det, at han ønskede at hjælpe sin syge bror, der under opholdene her i landet boede hos familien.

Grillbaren i H1 gik lidt bedre end de øvrige forretninger, men ellers var forretningernes bruttoavancer nogenlunde ens og gennemsnitligt på omkring 50 %. Der er stort spild ved salg af pizzaer, burgere, pølser m.v., og forretningernes rabatordninger med 10 % rabat til taxachauffører, politipersonale, skoleelever m.v. havde selvsagt også indflydelse på bruttoavancernes størrelse. Lønudgifterne udgjorde sædvanligvis 20-30 % af omsætningen, og samtlige lønudgifter blev gennem alle år opgivet til skattemyndighederne, uanset om lønnen blev udbetalt kontant eller ved bankoverførsel. Han lavede regnskaber for samtlige forretninger, han var involveret i, og sendte regnskaberne til revisoren. Han er af skattemyndighederne forevist ringbind og kalendere med regnskabsmateriale fundet under ransagningen i lejligheden på ...11, hvor hans brødre A1 og A5 boede, og hvor han selv tidligere havde boet, men han kan ikke give nogen forklaring på materialet, og han kan ikke genkende skriften heri.

Han, A5 og A6 ejede i en kort periode hver 1/3 af pizzeriaet H4, indtil han og A5 solgte deres ejerandele til A6, som herefter blev eneejer af forretningen. Han har aldrig været medejer af eller hjulpet til i forretningen A5, som han alene har besøgt, fordi A5 indgik partnerskab med A7 omkring denne forretning, som A7 var daglig leder af.

A1 har forklaret blandt andet, at han i 1994 flyttede til Danmark efter i 16-17 år at have boet i England. Da han kom her til landet, ejede hans brødre A2 og A5 grillbaren i H1 hver med halvdelen. Han besøgte forretningen, men blev ikke involveret i dennes drift, og han fik på intet tidspunkt ejerandele heri eller andele af overskuddet herfra. Hans bror A2 ejede tillige grillbaren i H2, og i hele år 1994 forpagtede han denne forretning af broderen uden at betale herfor og var i perioden registreret som forretningens ejer. Han havde ikke tidligere drevet grillbar eller restaurationsvirksomhed, men han fortsatte A2s hidtidige drift af forretningen. Som forpagter stod han for forretningens daglige drift og bogføring, og samtlige regnskabsbilag, herunder daglige kassestrimler, blev afleveret til revisoren. Medio 1995 blev han involveret i virksomheden Café H5 ApS, idet han med lån fra en ven indskød penge i dette selskab, hvorfra han modtog løn, som blev selvangivet.

Han var lejer af og boede i lejligheden ...11, da den i 1995 blev ransaget af politi og skattemyndigheder. På daværende tidspunkt boede der dog også andre i lejligheden, som var på 2 værelser med køkken og bad, blandt andre boede hans bror A5 ofte i lejligheden, når han var i her landet. Selv opholdt han sig mest i sin kæreste i lejlighed, og han havde blandt andet af denne grund ikke rigtigt styr på, hvem der kom i hans lejlighed. Han ved ikke, hvem der har udfærdiget regnskabsmaterialet i den blå mappe og i de hvide kalendere, som blev fundet under ransagningen i lejligheden, og han kan heller ikke genkende håndskriften heri.

SN har forklaret blandt andet, at han er fuldmægtig i SKAT, hvor han har været ansat siden 1972 og primært beskæftiget sig med restaurations- og pizzabranchen. I sommeren 1995 modtog ToldSkat flere anmeldelser om sort arbejde og udeholdt omsætning i grillbarerne i H2 og H1, og skattecentret gennemgik derfor virksomhedernes regnskaber og konstaterede da små omsætningstal i forhold til den almindelig kendte store søgning til de pågældende grillbarer. I en periode holdt ToldSkat herefter grillbarerne under observation og noterede da blandt andet mange flere ansatte i forretningerne end oplyst til skattemyndighederne. På denne baggrund fik politi og skattemyndigheder rettens tilladelse til ransagning af forretningsadresserne og forretningsindehavernes bopæle, og man fandt herunder i en blå mappe og i flere hvide kalendere omfattende hemmeligt regnskabsmateriale, skrevet på dansk, engelsk og farsi, der blandt andet udviste væsentlig større indtægter end oplyst til skattemyndighederne. Politiet skaffede en tolk, der sammen med nu afdøde politiassistent JP gennemgik det materiale, der var skrevet på farsi. Tolken oversatte materialet, og JP indtalte løbende det oversatte på diktafon, som herefter blev renskrevet af politiets kontorpersonale. Oversættelsesrapporterne blev efterfølgende sendt til ToldSkat, der indføjede oversættelserne i de originale dokumenter.

Af det fundne regnskabsmateriale kunne man endvidere se, at der vedrørende forretningen i H1 skete en overskudsdeling mellem tre personer, hvoraf navnene på de to personer af tolken blev oversat til A2 og A5, mens tolken ikke var i stand til at tyde skriften vedrørende det tredje navn. Da en anden tolk i farsi på et senere tidspunkt i anden anledning var i skattecentret, bad man vedkommende om at forsøge at tyde skriften vedrørende dette tredje navn. Tolken var først heller ikke i stand til at læse navnet, men efter at have bladret flere bilag igennem, udtalte hun, at hun nu kunne tyde skriften, og at navnet var A1. A1 nægtede imidlertid at være involveret i forretningen i H1.

Procedure

A2 har til støtte for sine påstande navnlig gjort gældende, at han ved byrettens dom af 29. oktober 2003 blev frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i nærværende sag, og at denne frifindende dom kan lægges til grund ved afgøreIsen af nærværende sag.

A2, der ikke har gjort gældende, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes, har endvidere anført, at Landskatterettens kendelser om skatte- og momsansættelserne er afsagt på et urigtigt grundlag og har medført et åbenbart urigtigt resultat. En bruttoavance på 60 % er således urealistisk høj i relation til de konkrete virksomheder, ligesom virksomhederne har haft yderligere udgifter, herunder vareindkøb og løn forbundet med erhvervelse af den omsætning, som Landsskatteretten har lagt til grund.

Særligt vedrørende forretningerne i H1 og H2 har A2 anført, at bruttoavancen for indkomstårene 1993-1995 får forhøjelserne udgjorde 52,91 %, og at Landsskatterettens ansættelse af bruttoavancen til 60 % udgør derfor en så bagatelagtig skønsmæssig ansættelse, at denne har været uhjemlet. For at den skønsmæssige ansættelse kan opretholdes, skal skattemyndighederne ifølge ligningsvejledning dokumentere, at det skøn, der er foretaget, under alle omstændigheder er mere sandsynligt end det selvangivne. Med en selvangiven bruttoavance på 52,91 % og et skøn på 60 % foreligger der ikke en sådan sandsynliggørelse fra skattemyndighedernes side. Tilsvarende gælder for så vidt angår forretningen H3, hvor bruttoavancen før forhøjelsen udgjorde 55,79 %, og hvor Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af bruttoavancen er 60 %.

Vedrørende forretningen H4 har A2 særligt anført, at Landsskatteretten tilsyneladende har foretaget en begrænset prøvelse af det skøn, som skatteforvaltningen har foretaget. Landsskatteretten har således vedrørende denne forretning, hvor skatteforvaltningens skøn har resulteret i en forhøjelse af bruttoavance til 67,67 %, stadfæstet skatteansættelsen under henvisning til, at den herved fremkomne bruttoavance "ikke kan anses for urealistisk høj". Landsskatteretten har ikke haft hjemmel til på den måde at begrænse prøvelsen af skatteforvaltningens skøn, hvilket navnlig må gælde, når selv samme skøn i en straffesag er underkendt som fejlbehæftet og usikkert. Landsskatterettens afgørelse er derfor foretaget på et urigtigt grundlag.

Særligt vedrørende forretningen A5 har A2 anført, at skattemyndighederne på ingen måde har sandsynliggjort, at han har modtaget løn fra denne forretning. Et "internt" regnskab skrevet af andre, uden at han har haft indflydelse herpå, er således ikke en tilstrækkelig sandsynliggørelse for lønudbetaling.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte A2s "officielle" regnskabsmateriale og foretage de af Landsskatteretten stadfæstede forhøjelser af den skattepligtige indkomst og udgående moms, og at A2 ikke har løftet bevisbyrden for, at forhøjelserne er åbenbart urimelige eller foretaget på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af skattepligtig indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. A2s regnskabsmateriale opfylder ikke disse krav. A2 har således ikke foretaget daglige kasseafstemninger og bogføring, og registreringer og tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale indeholder ikke de oplysninger, der er nødvendige som dokumentation for registreringernes rigtighed, hvortil kommer, at han har udbetalt "sort" løn. Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at tilsidesætte A2s regnskabsgrundlag og ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Skatte- og afgiftsmyndighederne har endvidere været berettigede til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget som følge af, at myndighederne under ransagningen i 1995 kom i besiddelse af materiale, som viste, at A2 førte dobbelt bogholderi og ikke anførte den fulde omsætning i det "officielle" regnskab. Den foreliggende oversættelse af de under ransagningen fundne bilag, der er skrevet på farsi, kan lægges til grund, idet A2, der taler farsi, ikke har ønsket at medvirke til at få enkelte dele af det dobbelte bogholderi oversat på ny.

De foretagne forhøjelser kan alene tilsidesættes, hvis A2 på et objektivt bestyrket grundlag godtgør, at forhøjelserne enten har ført til åbenbart urimelige resultater eller har været udøvet på forkerte grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR, hvilket A2 ikke har godtgjort. De skønsmæssige forhøjelser af A2s indkomst for årene 1991-1995 er fremkommet ved at sammenholde de selvangivne oplysninger og "officielle" regnskaber med de "private" optegnelser m.v. (dobbelte bogholderi), som myndighederne fandt under ransagningen i 1995, samt ved at inddrage efterfølgende modtagne oplysninger fra undersøgelser og afhøringer. Der er endvidere henset til blandt andet forklaringer afgivet af A2s medinteressenter og revisor mv. For de måneder, hvor regionen ikke fandt optegnelser m.v., foretog skattemyndighederne som udgangspunkt en gennemsnitsberegning over omsætningen med udgangspunkt i forudgående og efterfølgende måneder. Ved udøvelsen af skønnet over A2s omsætning i de omtvistede indkomstår har skattemyndighederne anerkendt fradrag for den "sorte" løn, som myndighederne konstaterede udbetalt i de pågældende indkomstår, samt indrømmet fradrag for dokumenterede og selvangivne udgifter til varekøb.

Landsskatteretten har - bortset fra forretningen H4 - nedsat de af skattemyndighederne foretagne forhøjelser af bruttoavanceprocenternetil 60 %. A2 har på ingen måde dokumenteret, at der afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de allerede selvangivne, hvortil kommer, at A2 ved Landsskatterettens nedsættelse af bruttoavanceprocenten i vidt omfang er indrømmet fradrag for udokumenterede udgifter til varekøb, svind m.v. ToldSkats og Landsskatterettens bruttoavanceberegning i nærværende sag adskiller sig ikke fra beregninger i tilsvarende sager, hvorved bemærkes, at den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer erfaringsmæssigt ligger på 60-70 %, jf. SKM2001.439.ØLR, SKM2004.367.VLR, SKM2005.119.ØLR og SKM2005.123.VLR.

Også i relation til opgørelsen af A2s momstilsvar er det mangelfulde regnskabsmateriale uanvendeligt, og afgiftsmyndighederne har derfor været berettigede til at ansætte afgiftsbeløbene skønsmæssigt, jf. dagældende momslovs § 34 (1991-1994) og § 77 (1995). Det er en naturlig følge af omsætningsforhøjelsen, at afgiftstilsvaret er fastsat med udgangspunkt heri.

Det er endvidere uden betydning for nærværende civile sag, at A2 strafferetligt blev frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i nærværende sag, idet det gentagne gange i retspraksis er fastslået, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke afgør den civilretlige vurdering af sagerne, jf. TfS 1999.103V, TfS 2000.80V, SKM2001.582.ØLR, og SKM2007.96.HR.

Landsrettens begrundelse og resultat

A2 var ejer eller medejer af de af sagen omhandlede virksomheder, og det er ubestridt, at virksomhedernes regnskabsmateriale var mangelfuldt i et sådant omfang, at skatte- og afgiftsmyndighederne var berettigede til at tilsidesætte virksomhedernes regnskaber og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedernes indkomst og afgiftstilsvar.

Landsretten finder det godtgjort, at det regnskabsmateriale, som myndighederne fandt under ransagningen af A1s og A5s fælles bopæl, var et "internt" regnskab, der blandt andet indeholdt oplysning om de reelle regnskabstal vedrørende ovennævnte virksomheder og om lønudbetaling i 1994 til A2 fra den af blandt andre A5 drevne virksomhed. Skatte- og afgiftsmyndighedernes skønsmæssige ansættelse af indkomst og afgiftstilsvar navnlig på baggrund af dette materiale var derfor berettiget. At A2 strafferetligt er frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i sagen kan ikke tillægges betydning.

A2 findes herefter ikke at have godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar - som til dels nedsat af Landsskatteretten ud fra en forudsætning om en gennemsnitlig bruttoavance på 60 % - er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Ved omkostningsfastsættelsen er der taget hensyn til sagens udfald, karakter og omfang samt til, at sagen er behandlet sammen med flere tilsvarende sager.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A2 inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter