Dato for udgivelse
07 Dec 2009 12:48
Dato for afsagt dom/kendelse
17 Nov 2009 14:54
SKM-nummer
SKM2009.751.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-2003-06
Dokument type
Dom
Emneord
Direktør, bryllupsfest, afvisning, påstand
Resumé

Selv om A ikke var direktør for arbejdsgiverselskabet, var det bevist, at han i realiteten havde en sådan position og indflydelse på selskabets dispositioner samt indflydelse på egen aflønningsform, at han var omfattet af "direktørreglen" i LL § 16, stk. 9, om beskatning af fribolig. Hans indsigelser imod den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bolig blev ikke taget til følge.

En af Skatteministeriet nedlagt påstand til selvstændig dom for skærpelse af beskatningen blev taget til følge. Påstanden angik beskatning af værdien af en bryllupsfest, som arbejdsgiverselskabet havde betalt. Skatteforvaltningen havde inden for ligningsfristen forhøjet mandens skatteansættelse med udgiften til bryllupsfesten (som yderligere løn), men skatteankenævnet havde givet ham medhold i klagen over denne forhøjelse, som derfor ikke var omfattet af hans klage til Landsskatteretten.

At Landsskatteretten ikke havde behandlet spørgsmålet om beskatning af bryllupsfesten i forbindelse med behandlingen af mandens klagesag, var ikke til hinder for, at Skatteministeriet kunne nedlægge påstand om beskatning (skærpelse) under retssagen. Skatteforvaltningslovens § 48 finder således ikke anvendelse på Skatteministeriets indbringelse af skattespørgsmål for domstolene, og ophævelsen af statsskattelovens § 42 ved lov nr. 410/2003 kunne ikke føre til et andet resultat.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 9
Skatteforvaltningsloven § 48

 

Henvisning

Ligningvejledningen 2009-2 A.B.1.9.5

Henvisning
Processuelle regler 2009-2 I.1.2

Parter

A
(advokat Martin Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

M. Lerche, Karen-Anke Tørring og Alex Puggaard (kst.)

Indledning

Denne sag drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har ansat den skattepligtige værdi af sagsøgerens fri bolig m.v. efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 ("direktørreglen"), og om den foretagne skattemæssige ansættelse heraf i øvrigt er korrekt. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt Skatteministeriet har adgang til at nedlægge påstand om selvstændig dom om den skattemæssige ansættelse af sagsøgeren vedrørende spørgsmål, der ikke har været behandlet af Landsskatteretten.

Påstande

Under sagen, der er anlagt den 26. juni 2006, har sagsøger, A, nedlagt endelig principal påstand om, at ansættelsen af den skattepligtige værdi af sagsøgerens fri bolig nedsættes for indkomståret 2000 til 27.330 kr. og for indkomståret 2001 til 25.748 kr., subsidiært at ansættelsen for de samme indkomstår nedsættes til 56.790 kr. henholdsvis 153.697 kr., og mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet ansættelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har heroverfor principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Sagsøgte har endvidere nedlagt påstand til selvstændig dom om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 ændres, således at hans personlige indkomst forhøjes med 216.947,50 kr. (yderligere løn).

Over for sagsøgtes påstand til selvstændig dom, har sagsøgeren principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagen var oprindeligt anlagt af A sammen med selskabet H1 A/S, hvori A var ansat. Ved sagens anlæg nedlagde begge sagsøgere påstand om, at deres respektive skattepligtige indkomster for årene 2000 og 2001 skulle nedsættes. Den 17. juli 2008 blev H1 A/S omdannet til et ApS, og den 17. juli 2009 blev H1 ApS taget under konkursbehandling. Konkursboet udeblev ved hovedforhandlingens begyndelse, og ved beslutning af 10. november 2009 afviste landsretten sagen anlagt af H1 A/S (nu H1 ApS under konkurs) mod Skatteministeriet. Kurator havde inden hovedforhandlingen meddelt, at boet ikke ønskede at indtræde i den verserende retssag.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 4. april 2006 afsagt kendelse vedrørende den skattemæssige ansættelse af sagsøgeren for indkomstårene 2000 og 2001. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Der er klaget over, at Skatteankenævnet har anset klageren for at have bestemmende indflydelse på egen aflønning i forhold til fastsættelse af værdi af fri bolig. Desuden er der klaget over værdiansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

 

Personlig indkomst

 

Skatteankenævnets ansættelse af værdi af fri bolig

344.003 kr.

Påstand i klagen

22.588 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

 

Indkomståret 2001

 

Personlig indkomst

 

Skatteankenævnets ansættelse af værdi af fri bolig

804.974 kr.

Påstand i klagen

21.188 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er ved ansættelseskontrakt af den 1. oktober 1999 ansat i selskabet H1 ApS. Klageren bebor selskabets ejendom ...B.

I forbindelse med gennemgang af selskabets regnskaber for indkomstårene 2000 og 2001, har ligningsmyndigheden ændret skattesnsansættelserne i selskabet med henvisning til at selskabet, dels har afholdt en række udgifter for klageren, dels har stillet en række frie goder til rådighed for denne. Ligningsmyndigheden har ved værdifastsættelsen lagt til grund, at klageren har bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Selskabet er anset for skattepligtig af manglende lejeindtægt fra klageren med 387.466 kr. for indkomståret 2000. For indkomståret 2001 udgør beløbet 535.189 kr. Som en konsekvens heraf, har ligningsmyndigheden ændret klagerens skattepligtige indkomst med tilsvarende beløb.

Selskabet har påklaget ansættelsen vedrørende selskabet til Landsskatteretten, og klageren har påklaget ansættelsen til Skatteankenævnet, der ved afgørelse af 21. april 2005 har stadfæstet skattemyndighedens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om klagerens bestemmende indflydelse på egen aflønning, samt spørgsmålet om ejendommens erhvervsmæssige anvendelse.

Landsskatteretten har ved afgørelse af den 6. marts 2006 stadfæstet ligningsmyndighedens afgørelse vedrørende selskabet, for så vidt angår klagerens bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Endvidere har retten stadfæstet myndighedens afgørelse for så vidt angår den erhvervsmæssige anvendelse af lokalerne. Af kendelse fremgår bl.a.

"Selskabet er stiftet den 1. maj 1999 og driver virksomhed med handel med edbkomponenter, herunder netværkskort og andet computerudstyr. Selskabet ejes af H2 Ltd., Malta, der ejes af selskabet H3 Ltd., Malta. De videre ejerforhold er uoplyste.

Bestyrelsen består af BA og dennes to sønner CA og A. A udtræder af bestyrelsen i 2001 og erstattes af sin ægtefælle DA. BA er tillige selskabets direktør. Omsætningen i selskabet har for indkomstårene 2000 (15 mdr.) og 2001 udgjort henholdsvis ca. 215 mio. kr. og 193 mio. kr. Regnskabsåret løber fra 1. oktober til 30. september. Selskabet har i indkomstårene 2000 og 2001 i gennemsnit haft henholdsvis 3 og 7 medarbejdere.

Selskabet har erhvervet ejendommen ...B, den 27. september 1999. Ejendommen er vurderet efter benyttelseskoden for ejerlejligheder og beboelse, enfamiliehuse med 1. lejlighed. Der er ikke foretaget en ejerboligfordeling på ejendommen. Ifølge BBR-oplysninger består den pågældende ejendom af et fritliggende enfamilieshus med et beboet areal på 420 m2 og en kælder på 144 m2 samt et baghus (nr. ...A) med et samlet erhvervsareal på 443 m2 inkl. kælder. Baghuset er anskaffet med overtagelse pr. 1. november 2000.

Det fritliggende enfamiliehus er pr. 1. januar 2000 og 2001 vurderet til henholdsvis 3.900.000 kr. og 4.300.000 kr. og er nærmere indrettet således:

2. sal

93 m2

 

soveværelse, værelse, bad og toilet

1. sal

148 m2

 

soveværelse, bad, to stuer en suite

Stue

179 m2

 

hall, køkken, dagligstue, spisestue, "herreværelse med biograf m.v."

Kælder

144 m2

 

bad m. jacuzzi, sauna m.v., billard mm, toilet, fyr- og vaskerum

 

Baghuset er indrettet som følger

 

1. sal

174 m2

 

Kontorlandskab

Stue

174 m2

 

Mødelokaler, kontorer, køkken

Kælder

95 m2

 

Motionslokale

Ligningsmyndigheden har besigtiget ejendommen i 2002, og vurderingsafdelingen har besigtiget ejendommen i 2004. Det er ved besigtigelsen i 2002 blandt andet konstateret, at i baghusets stueetage var der en administrationsafdeling bestående af direktøren og to øvrige ansatte. På 1. salen var der ét stort lokale med tre store runde borde med plads til hver 3-4 arbejdspladser. Der sad 6-7 personer og arbejdede, hvoraf 3 personer arbejdede for et andet selskab. Ved besigtigelsen af enfamiliehuset i 2002 blev det konstateret, at der foregik en del istandsættelsesarbejde af ejendommens 1. og 2. sal. Kælderen og stueetagen er istandsat i 2000.

A har i indkomstårene 2000 og 2001 lejet en del af selskabets ejendom på ...B til beboelse. Der er i selskabets regnskaber medtaget en lejeindtægt vedrørende udlejning af en del af ejendommen til A på henholdsvis 18.000 kr. og 24.000 kr. for de pågældende indkomstår.

Der er fremlagt en lejekontrakt dateret den 7. januar 2000 underskrevet af BA som udlejer og A som lejer. Det fremgår blandt andet heraf,

at

det udlejede areal udgør ca. 65 m2,

at

lejer har adgang til fællesvaskeri og loft- /kælderrum,

at

lejemålet påbegyndes den 1. januar 2000,

at

den årlige leje udgør 24.000 kr. svarende til 2.000 kr. om måneden,

at

der ikke er betalt depositum,

at

forbrugsudgifter ikke indgår i dette beløb,

at

lejen betales via løntræk,

at

udlejer leverer varme og vand og signalforsyning,

at

lejemålet ikke er nyistandsat ved indflytning,

at

lejemålet skal afleveres nyistandsat ved ophør,

at

der ikke er foretaget fælles besigtigelse af lejemålet ved indflytning,

at

den indvendige vedligeholdelse påhviler udlejer,

at

lejer er forpligtet til at stille sig og ejendommen til rådighed i forbindelse med besøg af forretningsforbindelser fra ind- og udland.

Selskabets revisor har forklaret, at ejendommens 2. sal er udlejet til A, og at resten af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt af selskabet.

Af ansættelseskontrakt mellem A som arbejdstager og det klagende selskab som arbejdsgiver fremgår blandt andet,

at

kontrakten træder i kraft den 1. oktober 1999,

at

arbejdsopgaverne vedrører salg og salgsadministration, administration og spedition,

at

den månedlige løn udgør 40.000 kr. samt firmabil og fri bolig til rådighed under ansættelsesforholdet,

at

lønnen kan genforhandles efter 2 års ansættelse.

Kontrakten er underskrevet den 1. oktober 1999 af SN og A.

Der er fremlagt en erklæring fra SN dateret den 5. september 2003, hvoraf fremgår, at

"I hereby confirm that the managing director of H1 H1 A/S Mr. BA is not and has never been entitled to negotiate the salary with Mr. A.

The working contract of Mr. A has been solely negotiated by myself.

SN."

Selskabets repræsentanter har indsendt en erklæring med følgende ordlyd

"Undertegnede skal hermed bekræfte, at A ... og DA ... overfor Ernst & Young har erklæret ikke at eje- eller på noget tidligere tidspunkt at have ejet - aktier i følgende selskaber:

  • H1 A/S, CVR-nr. ..., Danmark
  • H2 Limited, Malta."

Der er udarbejdet en opgørelse over lønninger for 2000 til 2003, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

 

2000

2001

2002

2003

BA

   173.500 kr.

291.213 kr.

362.395 kr.

374.127 kr.

DA

99.634 kr.

152.705 kr.

186.241 kr.

105.115 kr.

EA

212.133 kr.

408.804 kr.

355.204 kr.

307.942 kr.

A

479.105 kr.

483.905 kr.

706.481 kr.

810.386 kr.

CA

223.412 kr.

509.405 kr.

531.708 kr.

370.779 kr.

Det fremgår endvidere af sagens materiale, at A i 1996 flyttede til Sverige og opstartede en virksomhed, der svarer til virksomheden i det klagende selskab. A var ligeledes indkøber og sælger af netværkskort i det svenske selskab. Det svenske selskab ejes af et selskab på Mauritius.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ansat manglende lejeindtægt for indkomstårene 2000 og 2001 til henholdsvis 387.466 kr. og 535.189 kr., der er anset for fradragsberettigede driftsomkostninger i form af yderligere løn til A. Beløbene fremkommer som følger:

Selvangivet lejeindtægt

18.000 kr.

Ansat lejeindtægt

8 % af ejendomsvurderingen på 3.900.000 kr.

312.000 kr.

Forbrugsudgifter afholdt af selskabet

  93.466 kr.

I alt

387.466 kr.

 

Selvangivet lejeindtægt

24.000 kr.

Ansat lejeindtægt

5 % af beregningsgrundlaget iflg. LL § 16, stk. 9, se nedenfor

440.179 kr.

Forbrugsudgifter afholdt af selskabet

119.010 kr.

I alt

535.189 kr.

Skatteforvaltningen har fundet, at A har haft en sådan indflydelsesrig position i selskabet, at han må antages at have en væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform. Der er herved henset til,

at

A oprindeligt deltog i selskabets bestyrelse, og at hans plads ultimo 2000 er overtaget af hans ægtefælle,

at

klagerens far er direktør i selskabet,

at

faren har underskrevet lejekontrakten,

at

erklæringen fra SN er udarbejdet efterfølgende og derfor ikke har været gældende for klageårene,

at

årsagen til at SN har underskrevet klagerens ansættelseskontrakt skyldes, at faren er ansat samme dag af SN, samt at A i 2000, 2002 og 2003 er væsentligt højere lønnet end selskabets øvrige ansatte, hvilket understreger hans betydning for selskabet,

at

det er lejemålet ikke i kontrakten er afgrænset til bestemte lokaler, ligesom revisoren har forklaret, at den pågældende har lejet hele 2. salen, samt,

at

det ikke har været muligt at klarlægge selskabets ejerforhold fuldstændigt.

Til og med indkomståret 2000 fremgik det af ligningslovens § 16, stk. 9, at stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Af TSS Cirkulære 1999.48 (indkomståret 2000) fremgår, at er lejeren en direktør eller anden med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.

Dette betyder, at lejeindtægten fra A skal svare til, hvad det udlejede ville kunne indbringe ved udlejning til 3. mand, jf. statsskattelovens § 4, litra b. Dette beløb bliver i praksis typisk ansat til 8 % af ejendomsvurderingen primo + forbrugsudgifter betalt af selskabet.

For indkomståret 2001 fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 9, at lejeindtægten vedrørende personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ansættes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget opgøres som det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før det pågældende indkomstår, eller i tilfælde hvor der ikke er fastsat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før, eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer af anskaffelsessummen foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Dette beløb er af skatteforvaltningen beregnet til 440.179 kr. opgjort som 5 % af 8.803.582 kr. svarende til den kontantomregnede anskaffelsessum på 3.861.366 inkl. forbedringer på 4.942.216 kr.

Klagerens påstand og argumenter

... [ikke gengivet her, da sagsøgeren i det væsentlige har anført samme argumentation i landsretten, se nedenfor under procedure.]

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af selskabets indkomst gælder, at efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder indtægter ved udlejning, jf. litra b. I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet har udlejet hele eller hovedparten af enfamiliehuset beliggende ...B til A i indkomstårene 2000 og 2001. Der er herved henset til husets indretning, samt til at den erhvervsmæssige aktivitet må anses for at være foregået i baghuset ...A fra den 1. november 2000. Eftersom selskabet alene har medtaget lejeindtægter for udlejning af en mindre del af ejendommen, skal der medregnes yderligere lejeindtægter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår, jf. statsskattelovens § 4 samt SKM2005.418.HR.

I mangel af øvrige sikre holdepunkter for opgørelsen af de manglende lejeindtægter finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at indtægterne ved udlejning af ejendommen skønsmæssigt kan ansættes til et beløb, der svarer til 8 % af ejendomsværdien eller 5 % af anskaffelsessummen tillagt forbedringer som foretaget af skatteforvaltningen. Retten finder, at der ved skønnet er taget hensyn til lejeperiodens længde, samt til at enfamilieshuset kan have været anvendt erhvervsmæssigt i 2000.

Landsskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse på disse punkter således at tilsvarende beløb godkendes fradraget som yderligere lønudgifter til den ansatte.

..."

Repræsentanten har i denne sag, til vurdering af ejendommens anvendelse, indsendt yderligere dokumentation i form at fortrykte erklæringer, hvor ansatte og forretningsforbindelser har afkrydset vedrørende deres anvendelse af ejendommen.

Af erklæringerne fra de ansatte fremgår, at de i indkomstårene 2000 og 2001 anså ...B som deres primære arbejdsplads, at de dagligt anvendte alle husets faciliteter, og at de alle har overnattet i huset i forbindelse med lange arbejdsdage, firmafester mv. Der er kun én medarbejder, udover klagerens familie, der har udfyldt skemaet. De danske forretningsforbindelser har ligeledes på deres skemaer oplyst, at de har anset ...B som deres primære mødested, og har ligeledes afkrydset, at de har brugt alle husets faciliteter. Af skema til de udenlandske forretningsforbindelser fremgår bl.a.

"During this period I have been visiting Denmark on many different business trips in this relation. H1 has like always been a generous host, letting me (and any companies of mine, if any) use their company domicile with all the facilities they had, such as internet, telephone, hi-fi, spa, clothes, ironing etc. etc."

Man har herefter oplyst vor mange dage/nætter man har anvendt huset.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse ændret ligningsmyndighedens værdiansættelse vedrørende den fri bolig. Ligningsmyndighedens og Skatteankenævnets værdiansættelser er opgjort således; [udeladt, jf. nedenfor umiddelbart efter gengivelsen af Landsskatterettens kendelse.]

...

Skatteankenævnet har ved værdifastsættelsen tillagt værdi af indbo til rådighed. Af sagsfremstillingen fremgår, at der på grundlag af bilag er opgjort udgifter til inventar i indkomståret 2000 for 2.973.520 kr. og i indkomståret 2001 for 530.520 kr., der er fordelt således:

Inventar

1999/00

     2000/01

Stuer

185.536 kr.

11.137 kr.

køkken, bryggers

80.020 kr.

28.117 kr.

Hi-fi og TV-rum

2.189.865 kr.

151.527 kr.

Fritidsrum

55.769 kr.

26.935 kr.

Kontor

315.441 kr.

219.127 kr.

Soveværelse o.l.

96.162 kr.

 

Andre rum

 

39.590 kr.

Gardiner og andet

    50.727 kr.

 53.761 kr.

I alt

2.973.520 kr.

530.294 kr.

Af det købte inventar i regnskabsåret 1999/00 udgør køb i året 1999 i alt 1.538.357 kr., hvoraf 1.720 kr. udgør kontorinventar. Af inventarlisterne i sagsfremstillingen fremgår, at inventaret har karakter af almindeligt indbo, sofaer, borde, lamper mv. Mange af møblerne mv. er designermøbler, lavet af anerkendte møbeldesignere.

Vedrørende Hi-fi udstyr og TV-rum er der i sagsfremstillingen anført

"Udateret faktura fra G1 stilet til H1.1, ..., Danmark. H1.1 er binavn for H1 A/S.

Ifølge G1s brev af den 15. december 1999, skal selskabet betale 500.000 kr. én af de nærmeste dage, så udstyret er formentligt leveret i slutningen af 1999."

Der følger herefter en specifikation af udstyret til en værdi af 1.264.549 kr.

"...

  1. Ifølge faktura af 30.11.1999 fra G2 Electronic opsatte og monteredes et firmalinksystem til B&O produkter på ..., Danmark for 52.084 kr. ekskl. moms. 7 B&O TV og 3 B&O musikanlæg, der var leveret af G3 for ca. 123.000 kr. ekskl. moms.
  2. Ifølge udateret af dec. 1999 fra G1 leverede dette firma bl.a. Mark Levison hi-fi anlæg for 1.264.549 ekskl. moms. Fakturaen er stilet til H1.1. Fakturen omtaler ikke, at udstyret er leveret andet steds - f.eks. til Sverige. Af fakturaens del 3 fremgår det, at der er betalt 22.725 kr. (ex. moms) for 50,5 teknikertimer til installation, kodning og sammenkobling af det købte udstyr med B&O link på ...B. I fakturaen indgår et Stewart lærred for 23.000 inkl. moms.
  3. Ifølge faktura af 28.07.2000 fra G1 leverede firmaet bl.a. 1 Mark Levinson projector for 550.000 kr. ekskl. moms til ...B, Danmark. ...
  4. følge faktura af 05.10.2000 fra G1 leverede firmaet lærred m.v. for 94.430 kr. til ...B, Danmark. Lærredet ifølge pkt. B, blev returneret til G1 for købsprisen 23.000. ...
  5. Udstyret er 29.08.2001 og 15.09.2001 faktureret tilbage fra Sverige til Danmark for i alt 100.000 USD eller 850.000 kr., der er bogført som tilgang på inventarkontoen i regnskabsåret 2000/01. Fakturaerne er uden specifikationer.

Den 27. september 2000 har H1 A/S udskrevet en faktura til H1.1, Sverige på 1.333.350 kr. ekskl. moms for "audio visuelt udstyr: Til fremvisning/udvikling af BLS Software. H1s reference er A. Konto 4010 varekøb, er den 1. august 2000 debiteret for 693.350 kr. og 30. september 2000 for 640.000 kr., i alt 1.333.350 kr. Det fremgår ikke umiddelbart, hvad modposten er.

Registreret revisor LP har 20.05.2002 anført vedrørende selskabet

"Købet vedrører audio/visuelt udstyr til fremvisning og udvikling af BLS applikationer. Udstyret er indkøbt, viderefaktureret og leveret til H1.1, Sverige."

..."

Af vedlagt erklæring fra NT, G1 fremgår

"Jeg er blevet bedt om at dokumentere en levering af AV udstyr fra min butik

G1, Danmark.

Til

H1.1 AB, Sverige.

Efter at have indgået aftale om salg af AV udstyr til H1 A/S ultimo 1999 inklusive aftale om levering af udstyret til H1.1 AB, Sverige, sørgede jeg for - som en del af aftalen - at de mindre dele samt mere følsomme dele blev leveret til H1.1 AB, Sverige. De større dele blev sendt med fragtmand (G4 Fragt) til Sverige. Tillige forestod jeg for installation af udstyret hos det svenske selskab. Leverancerne/installationen er foretaget af undertegnede i december 1999 samt i foråret 2000. Yderligere forestod jeg nedtagning samt tilbagetransport af dele af udstyret til mine lokaler i december 2000. Udstyret blev herefter af undertegnede installeret hos H1 A/S i løbet af 2001. Færdiggørelsen af installationen hos H1 A/S skete i august 2001."

Erklæring fra ML, G4 Fragt

"Jeg er blevet bedt om at bekræfte at G4 Fragt i december 1999 samt i foråret 2000 fragtede AV udstyr fra G1, Danmark til H1.1 AB, Sverige. Yderligere er jeg blevet bedt om at bekræfte, at jeg tillige fragtede dele af det omtalte AV udstyr tilbage fra H1.1 AB til G1 i december 2000. Jeg erklærer hermed, at G4 Fragt forestod de nævnte fragtopgaver."

Der foreligger i sagen ikke en faktura vedrørende fragten. Af sagsfremstillingen vedrørende udstyret fremgår endvidere:

"...

Ligningsmyndigheden havde konstateret, at udstyret befandt sig i et lokale på ...A, Danmark og ligningsmyndigheden udbad sig derfor yderligere oplysninger.

Registreret revisor LP anfører herefter i 14.08.2002 vedrørende selskabet: I indkomståret 2000 er det Audio/visuelle udstyr købt, videresolgt og leveret til H1.1 AB i Sverige.

I indkomståret 2001 omstruktureres H1.1 AB, Sverige som derefter indgår en aftale med H1 A/S om, at de køber udstyret, idet H1.1 AB ikke længere har brug for det.

Derfor er udstyret sat op i ejendommen ...A, som I ved selvsyn har konstateret ved jeres inspektion af ejendommen.

Fremviserne anvendes som tidligere oplyst, når selskabet holder kurser, møder/besøg med selskabets ind- og udenlandske kunder samt leverandører. Det er en del af selskabets markedsføring og image overfor kunder og leverandører.

Det svenske selskabet har faktureret udstyret tilbage til det danske selskab for i alt 100.000 USD eller 850.000 kr., der er bogført som inventar i regnskabsåret 2000/O1. Fakturaerne af 29.08.2001 og 15.09.2001 på hver 50.000 USD er ikke specificerede

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har en sådan position og indflydelse på selskabet dispositioner, at det må antages, at klageren også har så væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, således at den skattepligtige værdi af lejemålet på ejendommen ...B ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Skatteankenævnet har henset til,

  • at klageren via hans og ægtefællens ægtefælles bestyrelsesposter kan tegne selskabet,
  • at bestyrelsen øvrigt, og den formelt udnævnte direktør, består af klagerens nærmeste familie, hvorimod de udenlandske ejere ikke er medlemmer af hverken bestyrelse eller direktion,
  • at langt den overvejende del af fakturaerne vedrørende de betydelige ombygnings- og indretningsudgifter er stilet til klageren, ligesom han også har påtegnet bilagene som godkendt til betaling og i øvrigt fremstår som bygherre i forbindelse med ombygningen af ejendommen. Skatteankenævnet antager derfor, at brug af selskabets midler i meget høj grad beror på klagerens dispositioner,
  • at der ikke foreligger bestyrelsesreferater eller andet skriftligt materiale, der viser de udenlandske ejeres eventuelle indflydelse på brug af selskabets midler i forbindelse med køb, ombygning og indretning af ejendommene,
  • at klageren som den eneste i selskabet har fri bil af en høj kvalitet og delvis fri bolig, som selskabet har investeret meget betydelige beløb i,
  • at boligen er indrettet med et specielt og meget kostbart indbo, som klageren antagelig selv har valgt,
  • at klagerens samlede gage inkl. pensionsbidrag, værdi af fri bil og delvis fri bolig udgør et meget betydeligt beløb, og
  • at klageren uden problemer har kunnet bruge ca. 133.000 kr. af selskabets midler til gaver, rejser m.v. i forbindelse med klagerens bryllup med DA.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klageren som udgangspunkt har rådet over hele ejendommen ...B til boligformål, og har ved bedømmelsen lagt vægt på

  • at det må antages, at ejendommen er ombygget og indrettet med inventarindbo til opfyldelse af klagerens personlig behov, og
  • at de foreliggende erklæringer fra forretningsforbindelser og ansatte efter nævnets opfattelse ikke godtgør, at ejendommen ...B har været stillet til rådighed ved besøg af forretningsforbindelser i et omfang, der medfører, at hele ejendommen ikke har været til Deres rådighed.

Med henvisning til, at selskabet først pr. 01.11.2000 købte kontorejendommen ...A, kan Nævnet tiltræde, at ejendommen ...B har været anvendt til selskabets erhvervsmæssige formål i et vist omfang for indkomståret 2000. I mangel af konkrete oplysninger om den erhvervsmæssige indretning og anvendelse af de enkelte rum i 2000, har skatteankenævnet anslået den erhvervsmæssige anvendelse til 30% for dette år.

Skatteankenævnet har ikke fundet at de modtagne erklæringer fra de udenlandske ejere kan lægges til grund for, at klageren ikke skulle have en meget betydelig indflydelse på selskabets dispositioner, og dermed væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

For indkomståret 2000 var der ikke fastsat skematiske regler for opgørelse af markedslejen efter ligningslovens § 16, stk. 9. Ligningsmyndigheden har derfor ansat markedslejen til 8% af vurderingen. Af skatteministerens bemærkninger til lovforslag nr. L 237 fremgår, at anvendelsen af denne ikke lovhjemlede hjælperegel gav stor uensartethed i forvaltningen af reglerne på området, og der blev derfor med virkning fra 2001 fastsat skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 for ansættelse af lejeværdi ved fribolig for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Med henvisning til usikkerheden om brug af 8%'s hjælpereglen, har skatteankenævnet lagt de lovhjemlede skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 til grund for skønnet over markedslejen også for indkomståret 2000.

Det er over for ligningsmyndigheden oplyst, at hi fl- og tv-udstyret i et vist omfang blev købt med henblik på fremvisning og udvikling af BLS applikationer i det svenske selskab. Efter at Ligningsmyndigheden havde konstateret, at udstyret befandt sig i et lokale i boligen på ...B, blev det oplyst, at H1 A/S havde købt udstyret i 2001 fra det svenske selskab, som ikke længere havde brug for det, og at det danske selskab brugte udstyret i forbindelse med afholdelse af kurser, møder og besøg med selskabets ind- og udenlandske kunder samt leverandører.

Den del af hi fl- og tv-udstyret, der angiveligt skulle være købt af det svenske selskab, blev faktureret af G1 til det danske selskab i slutningen af 1999. Det danske selskab har betalt for udstyret. Fakturabeløb, 1.214.547 kr. (ekskl. moms), og den uspecificerede faktura af 27.09.2000 til det svenske selskab lød på kr. 1.333.350 kr. Det svenske selskab har ved uspecificerede fakturaer af 29.08. og 15.09.2001 faktureret udstyret tilbage til det danske selskab for 850.000 kr.

Efter skatteankenævnets opfattelse er udstyret fra G1 avanceret og meget kostbart udstyr til hi fl- og tv-formål og nævnet finder, at der er stærk formodning for, at hi-fi- og tv-udstyret er købt og fra starten installeret i et særligt rum indrettet til formålet i boligen på ...B med henblik på opfyldelse af klagerens personlige behov. Skatteankenævnet finder det ikke troværdigt, at udstyret skulle være sendt til Sverige ved købet i 1999 og først returneret i 2001.

Det fremgår af sagen, at der i et vist omfang er installeret hi-fi- og tv-udstyr fra B&O i de lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt af selskabet, og skatteankenævnet har derfor godkendt et skønsmæssigt fradrag i beregningsgrundlaget. Nævnet anser klageren for skattepligtig af brug af hi-fi udstyr.

Boligen i ejendommen ...B er udstyret med indbo for betydelige beløb, herunder hi-fi- og tv-udstyr for knap 2,4 mio. kr. (ekskl. moms). Når der er tale om møbleret bolig til rådighed, finder skatteankenævnet, at klageren også skal beskattes af værdien af indboet, der er betalt af selskabet.

I forbedringsudgifterne indgår bl.a. udgifter til indkørsel m.v., og skatteankenævnet har derfor godkendt et skønsmæssigt fradrag i beregningsgrundlaget vedrørende ejendommen.

Klagerens påstand og argumenter . . . [ikke gengivet her, da sagsøgeren i det væsentlige har anført samme argumentation i landsretten, se nedenfor under procedure.]

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, herunder brug af indbo, efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 2-9, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold, eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Værdi af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3. For indkomståret 2000 var der ikke fastsat skematiske regler for opgørelse af markedsværdien, men værdien skulle fastsættes ud fra en individuel værdifastsættelse og til den fulde markedsværdi. Efter praksis kunne udlejningsværdien - i mangel af sikre holdepunkter for, hvad der ville kunne opnås ved udleje til fremmende - ansættes til 8% af ejendomsvurderingen, hvilket blev fastslået i ved Højesteretsafgørelse af 14. maj 1984, jf. TfS. 1984 HD.

Med virkning for indkomståret 2001 er der i ligningslovens § 16, stk. 9 fastsat særlige regler for direktører og andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. lov nr. 459 af 31. maj 2000. Af bestemmelsen fremgår:

...

Landsskatteretten har ved kendelse af den 6. marts 2006 vedrørende klagen over selskabets ansættelser fastslået, at selskabet har udlejet hele eller hovedparten af enfamiliehuset beliggende ...B til klageren. Endvidere har Retten stadfæstet ligningsmyndighedens værdifastsættelse som skønsmæssigt er fastsat til henholdsvis 8% af ejendomsværdien eller 5% af anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Retten har dermed anset klageren for at have bestemmende indflydelse på egen aflønning. Som en konsekvens heraf skal klagerens værdi af fri bolig, benyttelse af inventar mv. ansættes på grundlag af de ovenfor nævnte regler.

Retten finder ikke at der i sagen er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte det af skatteankenævnet udøvede skøn over værdien af benyttelsen den fri bolig, benyttelse af inventar og hi-fi udstyr, samt de af nævnet fratrukne beløb, som følge af erhvervsmæssig anvendelse. Retten er enig med Skatteankenævnet i, at klageren må anses for skattepligtig af brug af hi-fi udstyr. Klageren har ikke sandsynliggjort, at udstyret - efter det har været installeret i boligen - har været nedtaget og sendt til Sverige og først senere igen har været installeret i boligen. Efter de foreliggende oplysninger kan Retten herefter tiltræde det af skatteankenævnet opgjorte beregningsgrundlag for begge år. Retten stadfæster hermed nævnet afgørelse.

..."

Til brug for retssagen har sagsøgte udarbejdet en opgørelse over de skattemæssige ændringer for sagsøgerens indkomstår 2000 og 2001 på grundlag af de forudsætninger, som sagsøgte lægger til grund. Der er enighed mellem parterne om, at opgørelsen er mere retvisende end opgørelsen i Skatteankenævnets afgørelse, som er udeladt ovenfor. Af sagsøgtes opgørelse fremgår:

"...

Indkomståret 2000

 

Offentlig ejendomsværdi (vurdering pr. 1/1 2000) 3.900.000 kr.

6% af de første 2.150.000 kr. af ejendomsværdi (= bundgrænse)

129.000 kr.

8% af resten (3.900.000 - 2.150.000 = 1.750.000)

140.000 kr.

Sum

269.000 kr.

 

Den erhvervsmæssige andel udgør 30%, og den skattepligtige værdi af fri bolig skal derfor reduceres med 30%:

 

269.000 kr. * 30% = 80.700 kr.

 
   

Den skattepligtige værdi af fri bolig for indkomståret 2000 udgør herefter som udgangspunkt følgende

269.000 kr.

 

 80.700 kr.

 

188.300 kr.

 

Yderligere skal A beskattes af værdi af inventar/indbo.

 

Denne værdi opgøres således

 
   

8% af værdien af inventar/indbo.

 
 

Værdien af inventar/indbo i 2000 er opgjort således

 
 

inventarkøb i 1999

1.538.357 kr.

heraf kontor

-1.720 kr.

skønnet erhvervsmæssig i øvrigt

   -50.000 kr.

Beregningsgrundlag for 2000 (inventar/indbo)

1.486.637 kr.

Skattepligtig værdi af inventar/indbo år 2000: 1.486.637 kr. * 8%=

118.931 kr.

   

Yderligere skal A beskattes af den private andel af el, vand og varme, betalt af selskabet (skønsmæssigt ansat til 50% af de samlede udgifter):

 
 

Udgifter til el, vand og varme i alt

93.466 kr.

Fradrag for den erhvervsmæssige andel (50%)=

46.733 kr.

Skattepligtig værdi af el, vand og varme, betalt af selskabet

46.733 kr.

   

Yderligere skal A beskattes af ejendomsskatterne vedr. den private andel af ejendommen:

 
   

Udgifter til ejendomsskatter i alt

11.485 kr.

Fradrag for den erhvervsmæssige andel (30%)

-3.446 kr.

Skattepligtigt i alt

8.039 kr.

   

Skattepligtige beløb (vedr. indkomståret 2000) i alt

188.300 kr.

 

+118.931 kr.

 

+46.733 kr.

 

+8.039 kr.

 

362.003 kr.

   

Da A har betalt 18.000 kr. i husleje for 2000, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi. Der bliver derfor tale om følgende forhøjelse for år 2000:

 
 
   

362.003 kr.

   

-18.000 kr.

   

344.000 kr.

 

Indkomståret 2001

 

Købesum for ejendom

 

3.861.366 kr.

Udgifter til forbedringer frem til udgangen af år 2000

                          
 

4.942.216 kr.

 
 

+1.208.664 kr.

                        
 

6.150.880 kr.

+6.150.880 kr.

Beregningsgrundlaget (udgifter til ejendom) udgør herefter

 

10.012.246 kr.

 

Hele "forhuset" er benyttet privat i år 2001, og der foretages derfor ikke reduktion med erhvervsmæssig andel. Den skattepligtige værdi af fri bolig for indkomståret 2001 udgør herefter som udgangspunkt følgende:

 
   

6% af de første 2.150.000 kr. (= bundgrænsen)

129.000 kr.

8% af resten (10.012.246 kr. - 2.150.000 kr. = 7.862.246 kr.)

628.980 kr.

Sum

757.980 kr.

   

Yderligere skal A beskattes af værdi af inventar/indbo.

 
   

Denne værdi opgøres således

 
   

8% af værdien af inventar/indbo.

 
   

Værdien af inventar/indbo i 2001 udgør 2.969.246 kr. i henhold til opgørelse jf. bilag 40, side 6).

 
 

Skattepligtig værdi af inventar/indbo 2001: 2.969.246 kr. * 8% =

237.540 kr.

 

Yderligere skal A beskattes af den private andel af el, vand og varme, betalt af selskabet (skønsmæssigt ansat til 50% af de samlede udgifter):

 
 

Udgifter til el, vand og varme i alt

119.019 kr.

Fradrag for den erhvervsmæssige andel (50%)

59.510 kr.

Skattepligtig værdi af el, vand og varme betalt af selskabet

59.510 kr.

   

Yderligere skal sagsøgeren beskattes af ejendomsskatterne i år 2001, hvor hele ejendommen har stået til rådighed for ham til privat benyttelse. Der er tale om et beløb på

11.485 kr.

 

Det skattepligtige beløb (vedr. indkomståret 2001) kan herefter opgøres således:

 
 
 

757.980 kr.

 

+237.540 kr.

 

+59.510 kr.

 

+11.485 kr.

 

1.066.515 kr.

 

Da A har betalt 24.000 kr. i husleje for 2001, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi. Der bliver derfor - ifølge en korrekt beregning - tale om følgende forhøjelse for år 2001

 
 
 

1.066.515 kr.

 

    24.000 kr.

 

1.042.515 kr.

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse ... og Landsskatterettens kendelse ... er A ikke blevet beskattet af beløbet på 1.042.515 kr., men kun af et beløb på 804.974 kr. Forskellen beror på den ovenfor omtalte fejl (at man har glemt at beskatte ham af værdien af inventar/indbo i indkomståret 2001). Ret beset burde der således også på dette punkt nedlægges en påstand til skærpelse af beskatningen (med beløbet på 237.540 kr.). Efter omstændighederne har Skatteministeriet dog foreløbig valgt at afstå fra at nedlægge en sådan påstand, selv om det indebærer en for lempelig beskatning af værdi af fri bolig for A for indkomståret 2001."

Der er under nærværende sag fremlagt udskrifter af en række e-mails fra perioden maj 1999 til september 1999 mellem to personer ved navn VD og SN. Af udskrifterne fremgår, at VD og SN ønskede at etablere et selskab i Danmark, som de hver især skulle eje 50 % af. De ønskede at være anonyme, og deres ejerskab skulle derfor være gemt bag en selskabskonstruktion med holdingselskab på Malta. Af udskrifterne fremgår endvidere, at VD og SN ønskede, at A skulle stå for "sales", mens As far, BA, skulle ansættes som direktør. Samtidig bad de BA om at finde nogle familiemedlemmer eller venner, der kunne sidde i bestyrelsen, da bestyrelsen alligevel ikke ville have nogen praktisk relevans. VD og SN ville bestemme alt, og bestyrelsesmedlemmernes eneste opgave skulle være at underskrive nogle papirer én gang om året.

Af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at bestyrelsen i H1 A/S bestod af tre personer, og at disse i perioden fra oktober 1999 til januar 2008 på skift bestod af A og dennes hustru, far og bror.

Der er endvidere fremlagt forskellige breve og erklæringer fra selskabets revisor, R1 Revision. Blandt andet oplyste selskabets revisor ved brev af 14. august 2002 til skatteforvaltningen om personen VD:

"VD er først og fremmest leverandør til H1 A/S. Sideløbende hermed har VD siden firmaets start ydet H1 A/S økonomisk rådgivning. I starten var det mest som vennetjenester, men efterhånden er det blevet mere omfattende, hvorfor der betales for de mange modtagne ydelser. Se vedlagte nota."

Da skatteforvaltningen ikke modtog ovennævnte nota, bad skatteforvaltningen om dokumentation for VDs erhvervsmæssige forbindelse til selskabet. Til besvarelse heraf fremsendte selskabets revisor en nota fra VD for konsulentydelser i perioden juli 2000 til december 2001 på 6.000 EUR

I en erklæring af 28. oktober 2004 til H1 A/S skrev selskabets revisor om opstarten af H1 A/S blandt andet:

"...

Den første kontakt skete i september 1999, hvor jeg fik en opringning fra A, på vegne af ejerne af det nyindkøbte selskab H1 A/S, med henblik på et fremtidigt samarbejde omkring revision og regnskabsudarbejdelse for selskabet.

På det første møde, som foregik på mit kontor, deltog VD, A og undertegnede. VD præsenterede sig som den ene ejer af selskabet og at den anden ejer af selskabet var SN. VD oplyste i den forbindelse at A skulle være ansvarlig for indkøb og salg.

..."

Om beslutningsprocessen i bestyrelsen for H1 A/S oplyste selskabets revisor i brev af 6. april 2005 til Skatteankenævnet:

"...

Beslutningsprocessen i bestyrelsen for H1 er - som tidligere oplyst - ganske uformel. Da bestyrelsen består af personer, der samtidig er ansatte, mødes bestyrelsen dagligt. Bestyrelsesarbejdet bliver således generelt udført i det daglige, hvorfor beslutninger af større betydning for H1 bliver drøftet og besluttet i et uformelt forum. I spørgsmål af større betydning er der således ikke tale om, at en enkelt person på eget initiativ tegner H1 over for omverdenen, selv om dette formelt er muligt. Beslutninger af denne art er således drøftet i bestyrelsen, forinden de aktualiseres. Denne arbejdsgang medfører derfor, at bestyrelsen, efter fælles beslutning, kan udpege en person som koordinator for enkelte projekter f.eks. ombygningen af ...B. Det er således ikke korrekt, når sekretariatet anfører, at brug af H1's midler i meget høj grad beror på As personlige dispositioner. Anvendelsen af H1's midler i forbindelse med ombygningen af ...B og andre større projekter er således blevet drøftet og besluttet af en samlet bestyrelse, inden projekt(erne) på begyndes. Beslutninger af større økonomisk betydning godkendes tillige af selskabets ejere.

..."

Der er tillige fremlagt forskellige udskrifter fra H1 A/S' hjemmeside, hvoraf fremgår, at A i 2005 og 2006 stod anført under "Management". I 2007 stod A anført under "Sales". Derudover er der fremlagt en artikel, hvor A udtaler sig som "partner" i H1 A/S. Endvidere er der fremlagt akter vedrørende et svensk selskab ved navn H1.1 AB. I forbindelse med en retssag om varemærkeforfalskning, afgav A i 2003 forklaring for Sø- og Handelsretten som direktør i det svenske selskab, jf. U 2005.1537 H.

I forbindelse med en rejse til Libanon i april 2000, hvor blandt andre A, dennes hustru, far og bror deltog, købte A brudekjole og -sko for 7.800 USD samt smykker for ca. 36.000 kr., der blev betalt med H1 A/S' kreditkort. Disse udgifter blev i første omgang medtaget i H1 A/S' regnskab som driftsudgifter. Efter skattemyndighedernes henvendelse i 2002 oplyste selskabet, at der var tale om en fejl, og at fejlen ønskedes rettet ved, at det blev optaget som et personalelån. Selskabet fastholdt i øvrigt, at rejsen til Libanon var en forretningsrejse.

Det fremgår videre af sagen, at A og H1 A/S den 25. marts 2006 anmodede SKAT om bindende ligningssvar vedrørende As eventuelle køb af ejendommen ...B. Spørgerne ønskede oplyst, om SKAT kunne godkende, at A overtog ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2004 på 5,7 mio. kr. Dette afviste SKAT med henvisning til blandt andet, at huset var anskaffet i 1999 for ca. 3,9 mio. kr. og løbende forbedret for ca. 11,8 mio. kr., og at ejendommens skønnede handelsværdi var 14,7 mio. kr.

Under sagen er der endvidere fremlagt udskrift af e-mailkorrespondance fra september 2008 mellem A og VD vedrørende As ønske om at købe moderselskabet HH Holding ApS og de underliggende aktiviteter. Korrespondancen bar overskriften: "Buyout".

Efter ønske fra VD afholdt SKAT den 7. maj 2009 møde med VD samt dennes advokat, og i SKAT's mødereferat hedder det blandt andet:

"...

Som følge af selskabernes, moderselskabet HH Holding ApS og H1 ApS, tidligere afvisninger om at komme med oplysninger om selskabernes reelle ejerforhold har VD pr. mail fremsendt dokumentation for at denne er direktør i H1 og HH.

Som dokumentation for sin identifikation fremlagde - på SKAT's opfordring - VD sit pas, idet SKAT henset til den tidligere manglende lyst til fremlæggelse af oplysninger om ejerforholdene ønskede dokumentation for, hvem man afholdte møde med.

...

Baggrunden for VDs ønske om møde med SKAT var, at denne ønskede hjælp til at tilbagefinde aktiverne i selskaberne.

VD oplyste i forbindelse hermed, at A og dennes fader BA har tømt koncernen for omkring 50 millioner danske kroner.

Dette var sket ved falske bilag, undladelse af indtægtsføring af salg af diverse varer, samt salg af koncernens ejendomme til underpris.

VD fremlagt herefter en erklæring, hvori denne erklærer at A helt fra starten reelt havde været 50 % partner i H1/HH.

Dette gjaldt også i den periode, hvor H2 Ltd var moderselskab.

I erklæringen er det ligeledes anført, at SN blot havde været stråmand for A, idet denne af private årsager ikke ønskede at fremstå som ejer af selskabet.

Hvorvidt A efter danske regler kunne betragtes som ejer af selskaberne viste VD ikke, men aftalen med A gik ud på at denne var berettiget til 50% af udbyttet fra selskaberne.

A havde modtaget 50% af udbytterne fra de to udenlandske moderselskaber. Disse udbytter var udbetalt via SN. Hvorledes udbytterne var overført fra SN til A vidste VD ikke.

SN var en tidligere god ven og samarbejdspartner, som VD ejede et selskab sammen med. Disse er som følge af balladen om A ikke på talefod mere, hvorfor VD ikke kunne anmode SN om dokumentation for pengeoverførslerne.

Hele koncernen ejes af H4 Stiftung, beliggende i Liechtenstein, som er en familiestiftung for VDs familie.

VD får ifølge hans egne oplysninger ikke udbytte fra denne stiftung, men resten af familien er berettiget til udbytte.

A har hele tiden været den daglig leder i Danmark, og direktørerne i HH og H1 er blot stand-in for A.

Selv om der ikke var indgået nogen form for skriftlige aftaler om As ejerskab, samt dennes ret til udbytte, oplyser VD at denne via diverse mail m.v. kan bevise sine påstande.

..."

I VDs ovenfor omtalte erklæring til SKAT, dateret 6. maj 2009, hedder det blandt andet

"...

I would like to comment on the role of A in H1 (H1 ApS, cvr.nr.: ...) and HH Holding ApS, cvr.nr.: ... as follows:

The statements that I made so far described the formal situation, which was arranged in a way that SN acted as a Strohmann for A. In reality, A was 50% partner of H1/HH from the start.

A controlled the daily business in H1/HH, while I had Power of Attorney for the holding companies (H5 Holdings Ltd).

The reason for this setup was some private matter of A, who did not want to appear as a shareholder or director in the group. Therefore A was (and is) effective beneficiary of 50% of the dividends of H5 Holdings Ltd, but has no operational role in H5 Holdings Ltd.

A acted from the start as the operational director of H1/HH, and both his father (BA, H1) and DM (HH) acted only formally on behalf as operational proxies.

A is the effective beneficiary of 50% of all dividends of H5 Holdings Ltd, even if the official beneficiary is SN.

..."

Endelig er der i sagen fremlagt forskellige koncernoversigter, der viser, at H1 A/S i perioden fra 2003 til 2008 er indgået i forskellige selskabsstrukturer med en række andre selskaber, herunder med moderselskab på Malta, og senere på Cypern.

Landsretten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse af ejendommene beliggende ...A samt dele af ... B, idet der ikke var adgang til hele ejendommen, herunder størstedelen af 1. sal og et rum i stueetagen, grundet udlejning/aflåsning.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af TN, SN, KK, BA, JJ og CA.

Sagsøgeren, A, har forklaret blandt andet, at han efter handelsgymnasiet pågyndte en HAI uddannelse, som han imidlertid ikke færdiggjorde. Han har haft forskellige jobs indenfor salg og markedsføring i IT-branchen. På et tidspunkt arbejdede han i en virksomhed, der handlede med et østrigsk selskab, G5, som var ejet enten af VD eller dennes kone. Kontakten førte til, at han i 1996 blev ansat i VDs selskab, H1.1 i Sverige. Der var 5-6 ansatte og en engelsk direktør i selskabet. Direktøren tegnede selskabet og havde de ledelsesmæssige beføjelser, men han var ikke på kontoret dagligt. Det var reelt VD, der traf beslutningerne. VD bad ham om at lukke det svenske selskab og at varetage opgaven som virksomhedens repræsentant dels i forbindelse med en skattesag i Sverige dels i forbindelse med den sag om varemærkekrænkelse, der verserede i Sø- og Handelsretten. Det var baggrunden for, at han fik titlen som direktør. Han havde ikke de funktioner, der normalt tilkommer en direktør. Da H1 blev etableret i Danmark, tilbød VD ham ansættelse heri. Han fik de samme arbejdsopgaver, som han tidligere havde haft hos H1.1.

Han fik at vide, at H1 havde to ejere, VD og SN, men han kendte ikke til ejerforholdene, og det interesserede ham heller ikke. Han var bekendt med, at de reelle ejere af forskellige grunde ikke ønskede at fremstå som ejere. VD havde feks. fortalt, at han havde problemer med de østrigske skattemyndigheder, og at han derfor ikke ønskede, at de skulle blive bekendt med hans ejerskab. På et tidspunkt bad VD ham finde et godt skatterådgivningsfirma i Danmark, der kunne rådgive om en ny selskabsstruktur. I den forbindelse fandt han frem til R2, der anbefalede, at holdingselskaberne blev flyttet fra Malta til Cypern. Han har ingen ide om, hvorledes flytningen til Cypern rent faktisk blev gennemført. Der blev aldrig talt om, at han skulle være medejer, men det er rigtigt, at han, som det fremgår af en e-mail fremlagt i sagen, har drøftet "buyout" med VD. SN deltog også i disse forhandlinger. Han mødtes med VD i Østrig efter knivattentatet i efteråret 2008 på VD i Rusland for at drøfte overtagelse, men de kom ikke videre med forhandlingerne.

Han forhandlede sine ansættelsesforhold med SN. I 2000 og 2001 var han den eneste, som havde firmabil, fri bolig og firmakreditkort. Hans arbejdsopgaver omfattede foruden salg og logistik, oplæring af nye sælgere. I slutningen af 2001 var der nok 10-12 ansatte i selskabet. Den reelle ledelse af selskabet lå hos VD og SN. De to samarbejdede om større beslutninger, f.eks. låne- og kreditaftaler i pengeinstitutter og hos leverandører. Selskabets advokat og revisor blev taget med på råd ved disse beslutninger. Hans far, BA, der også havde arbejdet i det svenske selskab, blev ansat i H1. Hans far er skolelærer, men efter mange års ansættelse havde han tid og mulighed for at påtage sig arbejde ved siden af. Da der kom problemer med papirarbejdet i det svenske selskab, blev hans far ansat som timelønnet for at rede trådene ud. I H1 var BAs arbejdsopgaver blandt andet bogføring og personaleadministration. Hans far kunne træffe beslutninger på det administrative område uden at rådføre sig med ham. Det var VD, der tog sig af momsspørgsmål. VD har en bankuddannelse. og har derudover en doktorgrad i mikrofysik. For at sikre, at der var adskillelse mellem far og søn, var der klare retningslinjer for, at hans far talte med VD, mens han selv talte med SN. I begyndelsen kom VD og SN nok en gang om måneden i virksomheden. Han og hans far mødtes også med VD og SN i England og i Østrig. VDs selskab, G5, i Østrig og SN's selskab, G6 Ltd., i England handlede begge med konkurrerende produkter, og der var derfor også i den forbindelse kontakt med VD og SN. Han sad selv i bestyrelsen i H1 i 2000 og 2001. Hans far, hans bror og på et tidspunkt også hans daværende ægtefælle har også været medlemmer af bestyrelsen. I den tid, hvor han selv sad i bestyrelsen, blev der ikke afholdt bestyrelsesmøder, og der blev heller ikke udbetalt bestyrelseshonorar. Han har kun skrevet under på årsberetningen. Beskrivelsen af bestyrelsens opgaver i e-mailkorrespondancen fra 1999 mellem VD og SN svarer nøje til det, som senere blev realiteten. Den beskrivelse af beslutningsprocessen, som blev givet af klager i forbindelse med skatteankenævnets behandling af hans skattesag, er udarbejdet af revisor og af BA, og er efter hans opfattelse ikke en korrekt beskrivelse af forholdene. Alle væsentlige beslutninger blev truffet af VD og/eller af SN. Han kan ikke forklare, hvorfor han i 2005 stod anført under "management" på selskabets hjemmeside. Titlerne var dog flydende, og det var for at give de udenlandske kunder en oplevelse af, at deres kontakt var højt placeret i selskabet. Det var ikke med hans indforståelse, at han i en artikel fra firmaet G7 blev benævnt som "partner" i H1. Titlen "partner" er ofte brugt i branchen og er helt indholdsløs. Han protesterede derfor ikke over det. Skiltet på muren var en gave fra arkitekten. Han har intet at gøre med, at der står, at han ejer huset, og han ved ikke, hvorfor det står der.

VDs suspension af ham i 2008 var begrundet i en kontrovers imellem dem om udbetaling af penge til VD. Både revisor og indkøberne frarådede, at man udbetalte disse penge, for der ville derefter ikke være tilstrækkelig likviditet til, at selskabet kunne betale moms eller vareleverandører. På den baggrund og for at bevare arbejdspladserne, havde han frarådet, at der blev ført penge ud af selskabet. Da suspensionen havde fundet sted, intervenerede SN. Suspensionen blev herefter tilbagekaldt, men der blev i den forbindelse foretaget nogle ændringer i ledelsen.

Virksomheden flyttede på et tidspunkt til lejede lokaler på ... for at minimere udgifterne, og man ønskede at finde en anden anvendelse af ejendommene nr. ...A og ...B. Det B&O udstyr og andet inventar, som var i stueetagen og som tilhørte selskabet, blev flyttet med. Han ved ikke, hvor inventaret er nu. Det første konkursdekret over selskabet blev afsagt på grundlag af en konkursbegæring, som BA og TS havde indgivet efter råd fra revisorerne, idet der ikke var likviditet til at betale moms. Konkursdekretet blev tilbagekaldt på VDs foranledning. Da der ikke blev udbetalt løn, blev der på ny indgivet konkursbegæring af fire af de ansatte, herunder ham selv, og der blev igen afsagt konkursdekret.

Om ejendommens indretning og anvendelse har han forklaret, at der i kælderen var et vaskerum, som blev brugt af ham og siden hen også af den anden lejer. Derudover var der til fri afbenyttelse for personalet et rum med billard mm., som blev brugt blandt andet i forbindelse med fredagsbar, et fitnesslokale og et baderum med spa og bruser. I stueetagen var der et køkken, som blev færdigt i 2000/2001, og som både blev brugt af ham privat og af de ansatte. Derudover var der et mødelokale og et AV-rum med en stor skærm, der kunne bruges til PowerPoint-præsentationer for kunder eller til undervisningsformål. Han vil ikke afvise, at han nogle gange har brugt stuen til private formål, f.eks. set fjernsyn og spist en burger. Han har også selv brugt AV-rummet til privat filmforevisning. Stueetagen var først helt færdigrenoveret i 2002. Første sal, som blev færdigrenoveret først, var indrettet med kontorer og et toilet og blev udelukkende brugt til kontorformål. På anden sal havde han sin private bolig. Han havde sin egen nøgle dertil, og andre havde ikke adgang. Mens ombygningen fandt sted, flyttede han og hustruen DA rundt i huset, hvilket alene var begrundet i byggerodet. Han og DA har ikke på noget tidspunkt boet i stueetagen. Baghuset, nr. ...A, blev taget i brug erhvervsmæssigt i midten af 2001, hvor første sal var gjort indflytningsklar og tre medarbejdere flyttede ind. De resterende medarbejdere flyttede fra nr. ...B til ...A ved årsskiftet 2001/02. Der var igennem alle årene mange overnattende gæster i nr. ...B. Han vil anslå, at der nok var ca. 100 overnatninger om året.

Ansøgningen i 2006 om bindende ligningssvar vedrørende prisen på ejendommen nr. ...B, blev indgivet efter råd fra revisor, men han havde ingen aftale om, at han rent faktisk kunne købe ejendommen af ejeren.

Brudekjolen og smykkerne blev købt i forbindelse med hans og DAs bryllup i Libanon, og det er en fejl, at han ved betalingen brugte firmaets kreditkort og ikke sit eget. Pengene er efterfølgende blevet indbetalt til selskabet. Arrangementet på G8 var i alt overvejende grad et firmaarrangement med et bryllup som tema. Festen blev afviklet som et dansk bryllup, og DA havde en brudekjole på. Han husker imidlertid ikke, om det var den brudekjole, der blev købt i Libanon. Der blev danset brudevals og spist bryllupskage. Han har ikke kunnet fremskaffe invitationerne, og det er grunden til, at han ikke har efterkommet Kammeradvokatens opfordring. De var blevet gift på rådhuset i februar, og de holdt ved den lejlighed en bryllupsfest. I april holdt de bryllupsfest i Libanon efter libanesiske traditioner for hans kones familie.

TN har forklaret blandt andet, at han i dag er specialkonsulent ansat ved SKAT. I 2002 var han fuldmægtig, og senere blev han afdelingsleder. Han deltog i besigtigelsen af ...A og ...B i 2002 og kan vedstå de udarbejdede mødereferater. Ved første besigtigelse blev de vist rundt af direktør BA. De så kun nr. ...A. De kunne ikke få adgang til nr. ...B, og fik ingen begrundelse herfor. De fik den tanke, at der var ting, de ikke måtte se og pressede derfor på. Næste gang de kom for at besigtige nr. ...B, viste A rundt. De undrede sig over, at det ikke var direktøren. Kælderen i ...B var indrettet nogenlunde, som den fremtrådte ved landsrettens besigtigelse med en badeafdeling og et rum med billardbord. Vidnet husker ikke, om der også dengang var flippermaskiner. I stueplan var der i det store rum, der i dag er tomt, et stort bord, der kunne anvendes som mødebord, men også som spisebord. Der var også andre møbler i rummet, herunder sofa og stole. Rummet var indrettet som noget, der kunne anvendes privat, men han kan ikke afvise, at det også kunne bruges til at afholde møder. Han husker ikke, om der i rummet var personlige effekter som f.eks. familiebilleder, nips og bøger. Der var AV-udstyr i det rum i stueetagen, som var aflåst ved landsrettens besigtigelse. Rummet var indrettet som en decideret hjemmebiograf med IT-udstyr til filmforevisning mm. Der var en del B&O udstyr i hele ejendommen. Første sal var under ombygning, så de kom ikke længere end til reposen, hvor håndværkerne havde afspærret. De fik således hverken besigtiget første sal eller anden sal. Han kan ikke huske, om han ved besigtigelsen så det soveværelse på første sal, der er omtalt i mødereferatet. Det var deres opfattelse, at hele ejendommen var til rådighed for A.

SKATs møde den 7. maj 2009 med VD, kom i stand på dennes foranledning. Mødereferatet er skrevet samme dag og er retvisende. Referatet er først konfereret senere og derfor dateret den 11. maj. Det var VDs opfattelse, at A havde trukket aktiver ud af selskabet. VD ville ikke længere holde hånden over ham. Selv om VD virkede meget ophidset, svarede han sammenhængende, og det var ikke hans opfattelse, at VD undervejs digtede på sin forklaring. Han foreholdt VD, at hans forklaring om selskabets forhold var ganske anderledes end de oplysninger, som man tidligere havde fået, men VD fastholdt, at det, han forklarede på mødet, var korrekt. VD havde oprindeligt lovet, at han ville komme og afgive vidneforklaring for landsretten i denne sag, men på grund af misforståelser og uenighed omkring valg af kurator i H1s konkursbo, har VD afvist at komme.

SN har forklaret blandt andet, at han er bosat i England, hvor han ejer selskabet G6 Ltd. Han er direktør i selskabet og er derudover involveret i flere andre selskaber. Han og VD stiftede H1 i 1999, og han har haft med selskabet at gøre stort set helt frem til konkursen. Han og VD slog sig sammen, fordi de begge allerede var involveret i trading-selskaber. Han havde dengang 7-8 års erfaring inden for informatik. De ejede hver 50 % af H1. De besluttede sig for at etablere en holding-konstruktion for på den måde at sætte en skærm mellem dem og selskabet. Da de begge allerede var involveret i trading-aktiviteter, ønskede de at være anonyme, således at deres kunder og leverandører ikke skulle kende til deres involvering. Det selskab, der ejede aktierne i H1, hed H2 Ltd. Det var et maltetisk selskab, der var ejet af et andet maltesisk selskab, H3 Ltd. Arbejdsopgaverne i relation til det danske selskab var fordelt mellem ham og VD, således at VD varetog den administrative del, mens han varetog den handelsmæssige side, altså indkøb og salg. Mailkorrespondancen mellem ham og VD tilbage i 1999 beskriver arbejdsfordelingen korrekt. Han foretog ikke kontant indskud eller indskød varer i selskabet ved stiftelsen i 1999, men bidrog alene med sin erfaring og sine kontakter. Han vil ikke benægte, at den handel, der fandt sted mellem hans virksomheder og H1, fandt sted til attraktive priser.

A var førstesælger i H1. Han havde gennem et svensk selskab, H1.1, kendt A i ca. 2 år, før H1 blev stiftet. Det var VD, der bragte A i forslag, men det var vidnet, der forhandlede ansættelsesvilkårene med ham. Det var en hel sædvanlig lønforhandling. Det var ikke på tale, at A skulle være medejer af H1, hverken direkte eller indirekte. Det danske selskab havde brug for en direktør, der havde kendskab til H1.1. Direktøren skulle referere til VD om de administrative opgaver. VD foreslog As far, BA. Han kendte ikke BA før ansættelsen, men han tror, at VD kendte ham. Så vidt han erindrer, blev bestyrelsen sammensat af A, CA og BA, men den havde ikke nogen beslutningskompetence. Den lå hos ham og VD. Beslutninger som f.eks. ansættelse af yderligere administrativt personale blev truffet af direktøren, men højere lønnet personale skulle drøftes med ham og VD. Han tror, at A figurerede under "management" på selskabets hjemmeside i 2005, fordi han havde personale under sig; de andre sælgere. I begyndelsen talte han næsten dagligt med A for at sætte de handelsmæssige aktiviteter i gang. De købte hos hinandens leverandører. Han husker ikke tallene nøje, men han mener, at de havde en omsætning på 5-10 mio. USD. Udover budgetlægning førte han ikke kontrol med, om selskabets midler blev anvendt til private formål som f.eks. køb af brudekjole og smykker.

VD traf beslutningerne i de selskaber, som var "skærmen" mellem H1 og de egentlige ejere. Man talte på det tidspunkt om at flytte selskaberne til Cypern. Det var i 2005 eller 2006. Det var VDs opgave at tage sig af "setup". Da selskabet blev registreret på Malta, var der en stiltiende aftale mellem VD og ham om arbejdsfordelingen, og han havde forventet, at der ikke skulle ske ændringer heri, selv om selskaberne blev flyttet til Cypern. Da han kom til Danmark i 2008, blev han imidlertid klar over, at VD havde taget magten uden at orientere ham. Han bad VD om at bringe tingene i orden, men han kontrollerede ikke, om den stiltiende aftale på ny blev sat i kraft. Han har ikke talt med VD siden, han fik at vide, at "skærmselskaberne" var blevet flyttet til Cypern. Han ejer fortsat halvdelen af selskabet. Han har hørt, at VD beskylder A og BA for at være skyld i konkursen. Han er bekendt med, at VD skulle have oplyst over for de danske skattemyndigheder, at han - vidnet - skulle være stråmand for A, men det er et urigtigt postulat. Der er ingen, der har spurgt ham om As mulighed for at overtage, dvs. købe, selskabet.

A blev suspenderet i 2008. Denne beslutning blev truffet af VD alene. Da han hørte om suspensionen, blev han meget overrasket, og han tog straks til Danmark. På det tidspunkt begyndte han og VD at skændes. VD var ikke bemyndiget til at træffe beslutningen om suspension. Han prøvede at optræde som mægler, da han blev klar over, at VD havde overtrådt sine beføjelser. Efter flere drøftelser fandt de en løsning, og aktiviteterne blev genoptaget og gennemført som før. Det er hans opfattelse, at suspensionen af A fandt sted efter et skænderi mellem VD og A, men det er ikke noget, VD har omtalt. Det er hans opfattelse, at skænderiet skyldtes, at A var imod, at der blev udbetalt penge fra selskabet til VD. A havde brug for pengene til at foretage indkøb, og udbetalingen til VD ville have skadet selskabet.

Han kender godt ejendommen ...B. A havde lejet lejligheden øverst oppe. På første sal var der kontorer og møde/konferencelokale. Stueetagen blev brugt til at modtage leverandører og kunder og til afholdelse af møder. Kælderen blev brugt til mere uformelle møder med leverandører og kunder. Han var på ejendommen 8-10 gange om året, og han har overnattet i ejendommen. Han mener, at han sov på en sovesofa i billardrummet. Han husker ikke, hvornår baghuset i nr. ...A blev taget i brug til kontorformål.

Han deltog i en fest på G8 i 2000. Der var mange kunder med til festen, men han husker ikke anledningen til, at den blev afholdt. Han husker, at folk var velklædte. Det er muligt, at festen havde forbindelse med et bryllup.

KK har forklaret blandt andet, at hun blev ansat i H1 i 2000, idet hun kendte en af BAs og As venner. Hun var ansat i H1 indtil konkursen i februar 2009. De første to år arbejdede hun med administration, debitorstyring og forefaldende kontorarbejde. Siden 2003 har hun haft med salg og indkøb at gøre. Hun blev på et tidspunkt provisionslønnet. Aftalen om ændringen i aflønningsformen blev forhandlet med BA og med en, der kom fra udlandet. Den daglige leder var BA. A var en slags afdelingschef for hende for så vidt angik køb og salg. Hun kendte ikke nærmere til ejerforholdene, men vidste, at det var udlændinge, der ejede firmaet. Hun har mødt både SN og VD flere gange. De kom til Danmark nogle gange om året. Da hun blev ansat, arbejdede hun på første sal i nr. ...B, men de flyttede lidt rundt. Vistnok i 2003 arbejdede hun i baghuset i nr. ...A. Stueetagen i nr. ...B blev brugt, når de skulle spise, og når de skulle tale med leverandører og kunder. Der var et AV-rum, der kunne bruges til præsentationer. A boede på anden sal. Hun ved ikke, om han efter arbejdstid brugte rummet i stueetagen som en slags dagligstue.

BA har forklaret blandt andet, at han blev ansat i H1 den 1. oktober 1999. Han havde inden da arbejdet for VD, som han havde mødt via sin søn A. Han var skolelærer og fik ansættelse på timebasis i det svenske selskab, H1.1, hvor der var rod i nogle papirer. Han har aldrig interesseret sig for, hvem der ejede H1.1, men det var hans opfattelse, at VD var med i ejerkredsen. Da VD og SN ville etablere virksomhed i Danmark, tilbød VD ham ansættelse. Det er hans opfattelse, at det via nogle selskaber i sidste ende var VD og SN, der var ejere af H1. VD har direkte sagt til ham, at det var VD, der i sidste ende bestemte. Hans arbejdsopgaver var kontakt til revisor, myndighederne - i forbindelse med momsafregning og statistik - og banken, lønudbetaling samt ferieregnskab. Efter ordre fra VD ansatte han nye medarbejdere. Det var sommetider i samarbejde med A, der havde forstand på salg. A var primært sælger, men også indkøber. VD traf de overordnede beslutninger i selskabet. Han var ganske vist direktør, men det var kun af navn. VD var klar over, at der efter dansk lovgivning skulle være en direktør, men det var VD selv, der traf de beslutninger, som en direktør normalt træffer. VD var af den opfattelse, at bestyrelsens opgaver var ligegyldige, og han bad derfor vidnet om at finde nogle personer, der ville lægge navn til som bestyrelsesmedlemmer. Der skulle ikke være noget arbejde forbundet med opgaven som bestyrelsesmedlem.

VD ønskede ikke at stå frem over for omverdenen som ejer, men det er korrekt, som oplyst til skattemyndighederne, at VD både havde udført konsulentopgaver for selskabet og var leverandør dertil. Det var VD, der ønskede, at disse oplysninger blev givet til skattemyndighederne. A havde ikke noget med det at gøre. Han kan ikke genkende revisorens beskrivelse af beslutningsprocessen i H1 til Skatteankenævnet i As sag. Det er ikke ham, der har givet revisor de oplysninger.

Han talte med VD om bogføring og økonomi. Det var en oplagt fejl, at fakturaen vedrørende brudekjolen blev bogført. Efter skattemyndighedernes henvendelse, drøftede han fejlen med selskabets revisor, og der blev ansat en ny medarbejder, så lignende fejl ikke skete igen. Det var også en fejl, at fakturaen vedrørende smykkerne blev bogført. Arrangementet på G8 var en event, hvor H1 holdt bryllupsfest med Danmark. Brudeparret var klædt i bryllupstøj. Han havde forud for bryllupsfesten spurgt revisor, der havde nikket til, at det var en event, der kunne afholdes for selskabets regning. Han kan i dag ikke huske, hvorfor han afviste at give skattemyndighederne adgang til nr. ...B, da de var på besigtigelse i februar 2002. Da skattemyndighederne kom tilbage i maj, var det naturligt, at A viste rundt, da han kendte nr. ...B bedre.

Nr. ...A stod klar til anvendelse i juli 2001. Selskabet H6, der var en del af koncernen, stod for ombygningen af baghuset. H6s personale arbejdede i nr. ... A, mens alle ansatte i H1 sad i nr. ...B, indtil de ved juletid 2001 flyttede ind i baghusets stueetage. A boede på anden sal i nr. ...B. Han har ikke kendskab til, om A uden for arbejdstid brugte stuen i stueetagen som dagligstue. Han husker ikke, om stuen bar præg af at være As dagligstue. Rummet ved siden af dagligstuen var et showroom, der blev anvendt, når der kom kunder og leverandører. Der blev vist præsentationer og også film. Selskabet havde forretningsforbindelser, der overnattede i ejendommen. Der var i 2000 og 2001 jævnligt gæster fra udlandet.

I maj 2008 blev han afsat som direktør, og A blev suspenderet. Det var en meget ubehagelig oplevelse. VD kom farende og var utilfreds med alt og alle. Han påstod, at de alle var uduelige og illoyale. Han blev frataget adgangen til at betale penge. Der blev indsat to andre i selskabet. Han blev afmeldt som direktør over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter en uges tid var forholdene normaliserede og As suspension kaldt tilbage. Alternativet var, at alle selskaber var gået ned, og det var formentlig baggrunden for, at tingene igen blev normaliserede. På det tidspunkt havde han andre opgaver i koncernen og havde ikke ret meget med H1 at gøre. Han kan ikke sige, hvem der ejede det selskab, han arbejdede for. Han mener ikke, det var VD.

På et tidspunkt var utilfredsheden og utrygheden så stor, at man ønskede at lave et "buyout". På det tidspunkt var SN kommet ud på sidelinjen. Han var i Østrig for at forhandle med VD, der havde en overdreven forestilling om koncernens værdi. I slutningen af 2008 var VD udsat for et attentat i Rusland, og forhandlingerne gik i stå. Allerede i december meddelte F1 Bank, at selskabet ikke længere ville blive bevilliget overtræk på 2-2½ mio. kr., og da leverandørerne samtidig krævede forudbetaling, blev selskabets likviditet meget stram. Han underrettede VD, men denne reagerede ikke. Han kan ikke forklare, hvorfor det skulle være økonomisk velbegrundet, at H1 flyttede fra egne lokaler til lejede lokaler i .... Han havde på det tidspunkt ikke længere noget med den daglige bogføring at gøre, og han havde ikke længere sin daglige gang i H1. I 2004 eller 2005 var han blevet ansat i og aflønnet af selskabet HH. Han var dog fortsat registreret som direktør i H1. Revisor og advokat underrettede ham om, at han kunne blive draget personligt til ansvar, hvis virksomheden fortsatte. Han indgav derfor konkursbegæring på selskabets vegne. Hvis han havde underrettet VD om konkursbegæringen på forhånd, ville VD formentlig have forhindret konkursen.

I 2008 blev der udbetalt udbytte til både SN og VD. De fik udbetalt lige meget. Han kan ikke huske beløbet præcist, men det var over 100.000 euro, og det var ikke en million.

JJ har forklaret blandt andet, at han som arkitekt stod for renoveringen og ombygningen af nr. ...B. Det er ham, der har fået lavet skiltet, der blev sat på ejendommen. Det var hans klare indtryk, at H1 ejede ejendommen. Han anførte dog A som ejer på skiltet, da det var A, han havde den daglige kontakt med. Han kendte kun BA og VD rent perifert. Han har aldrig undersøgt, hvem der stod bag H1, men det var hans fornemmelse, at det var VD, der var "bossen". Den første henvendelse om huset kom fra advokat YL, der bad ham lave et overslag over omkostningerne ved en renovering af ejendommen. Han husker ikke, om A var med til det første møde. På byggemøderne traf både han og A mindre beslutninger vedrørende byggeriet, medens A forelagde beslutninger af større økonomisk rækkevidde for andre. Vidnet har udarbejdet de arkitekttegninger, der er fremlagt i sagen. Tegningerne er udarbejdet med henblik på at opnå byggetilladelse, og de er udformet således, som byggeriet skulle komme til at se ud. Som han husker det, var hele 1. sal indrettet som kontor. Han deltog i festen på G8. Der var en del håndværkere med. Han husker det som en bryllupsfest, men han erindrer ikke, om han havde en gave med.

CA har forklaret blandt andet, at han er As bror. Han blev ansat i H1 den 1. maj 2000. Hans opgave var at skaffe nye kunder, håndtere de eksisterende kunder og udføre lagerkontrol én gang om ugen. Direktøren i H1 var hans far, BA. Han går ud fra, at hans far fik direktiver fra VD. Det var hans opfattelse, at VD ejede selskabet. Det var f.eks. også altid VD, der skar igennem og bestemte. Han ved ikke, hvor meget SN ejede. Større ting blev besluttet af VD og SN. På et tidspunkt var han medlem af selskabets bestyrelse, men han deltog ikke i bestyrelsesmøder. Han underskrev blot nogle papirer én gang om året. Han havde ikke det indtryk, at A bestemte i firmaet, eller at A ejede selskabet eller dele heraf. I begyndelsen arbejdede han i nr. ...B. Omkring 4 måneder efter den 11. september 2001 blev hans arbejdsplads flyttet til nr. ...A. På 1. sal i nr. ...B var der et thekøkken med mikroovn. I stueetagen var der et AV-rum og et stort mødelokale. Det er ikke hans opfattelse, at A anvendte det store rum som sin dagligstue.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2001 gjort følgende anbringender gældende i sit påstandsdokument:

"Til støtte for den principale nedsættelsespåstand gør sagsøger gældende, at sagsøger ikke var "direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform" i H1 A/S, hvorfor sagsøger ikke er omfattet af den dagældende særregel i ligningslovens § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig i arbejdsgiverselskabets ejendom skal derfor opgøres ved anvendelse af de i TSS-cirkulære 1999-48 (indkomståret 2000) og TSS-cirkulære 2000-41 (indkomståret 2001) fastsatte satser for ansættelse af husleje for lønmodtagere, der får stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver, herunder med nedslag for fraflytningspligt ved ansættelsens ophør efter lovens § 16, stk. 8.

Det er sagsøgte, der hævder, at sagsøger er omfattet af særreglen, der indebærer en skærpet beskatning i forhold til de generelle beskatningsregler, og det er derfor op til sagsøgte at føre bevis herfor.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden.

Det gøres gældende, at sagsøger hverken direkte eller indirekte var aktionær i selskabet, ligesom sagsøger ikke var direktør. Selskabet kontrolleredes af selskabets udenlandske aktionærer, som sagsøger ikke var interesseforbundet med. Sagsøger har derfor ikke haft væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Opgørelsen skal derfor ske efter de skematiserede satser i TSS-cirkulære 1999-48 og TSS-cirkulære 2000-41.

Det gøres endvidere gældende, at det ved opgørelsen skal lægges til grund, at sagsøger alene har anvendt en mindre del af den omhandlede ejendom, nr. ... B, svarende til 20 pct. Sagsøger anvendte alene 2. salen på 93 m2, dog ikke i perioder hvor anvendelsen var forhindret af ejendommens ombygning og renovering, hvortil kommer adgangen til køkkenfaciliteter i stueetagen, der skønsmæssigt kan ansættes til 20 m2. Sagsøger har således alene anvendt i alt 113 m2 privat ud af ejendommens i alt 564 m2, svarende til 20 pct. De resterende 80 pct. af ejendommen blev i hele perioden anvendt erhvervsmæssigt. Der henvises til ejendommens indretning og anvendelse, og endvidere til den omstændighed, at sagsøgers familie i de omhandlede år alene bestod af sagsøger og hans daværende ægtefælle. Endvidere henvises til ejendommens omfattende renovering med henblik på at indrette ejendommen til den erhvervsmæssige benyttelse. Denne renovering fandt også sted i 2001. Det tilføjes, at ejendommen nr. ...A fra ultimo 2001 kunne tages i anvendelse erhvervsmæssigt. Fordelingen af forbrug af el, varme og vand skal ske på tilsvarende vis.

Om inventar gøres gældende, at dette ikke skal indgå i beregningsgrundlaget, idet der alene er installeret soveværelsesskabe på 2. salen.

Beregningen foretaget ud fra 20 pct. af beregningsgrundlaget fører til de respektive ansættelsesbeløb efter fradrag dels af nedslag efter lovens § 16, stk. 8, da sagsøger efter sin kontrakt havde pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, og dels af betalt husleje.

Såfremt sagsøger skal anses for omfattet af den dagældende særregel i ligningslovens § 16, stk. 9, gør sagsøger til støtte for den subsidiære nedsættelsespåstand gældende, at beregningsgrundlaget for den foretagne beskatning er forkert, idet kun 20 pct. af beregningsgrundlaget efter lovens § 16, stk. 9, skal medregnes, jf. ovf om omfanget af den private anvendelse og fordi inventar ikke skal medregnes, jf. ovf. Der er i øvrigt ikke i dagældende særregel hjemmel til at tillægge inventar m.v. til beregningsgrundlaget. Det er alene løbende udgifter afholdt af selskabet, der kan indgå i beregningsgrundlaget, og ikke inventar m.v., der er anskaffet til ejendommen som en nødvendig del af indretningen til erhvervsmæssig anvendelse. Beregningen foretaget ud fra 20 pct. af beregningsgrundlaget fører til de respektive ansættelsesbeløb, efter fradrag af betalt husleje.

For det tilfælde, at landsretten ikke kan tiltræde sagsøgers fordeling mellem privat anvendelse og erhvervsmæssig anvendelse, gør sagsøger til støtte for den mere subsidiære hjemvisningspåstand gældende, at den ved det skete beskatning anvendte fordeling er åbenbart urimelig og foretaget på et forkert grundlag, og ansættelserne derfor må hjemvises til fornyet skønsudøvelse.

Det gøres endvidere gældende for så vidt angår indkomståret 2000, hvor inventar m.v. er inddraget i beregningsgrundlaget, at det er åbenbart urimeligt kun at henføre 50.000 kr. af investeringerne i inventar m.v. til den erhvervsmæssige anvendelse og at anse resten for udelukkende privat anvendt.

For det tilfælde, at sagsøger skal anses for omfattet af særreglen, taler for hjemvisning for så vidt angår indkomståret 2000 også den omstændighed, at den foretagne beskatning er sket ud fra den først fra og med indkomståret 2001 gældende beregningsregel. For indkomståret 2000 skulle værdien fastsættes med udgangspunkt i et konkret skøn over markedslejen. Der var således ikke hjemmel til at anvende de skematiske regler, der gælder for det efterfølgende indkomstår, sådan som skatteankenævnet og også Landsskatteretten har gjort det. Ansættelsen er derfor sket på et urigtigt grundlag, og ansættelsen må derfor hjemvises til skønsudøvelse og fornyet ansættelse.

Det gøres herved gældende, at markedslejen er væsentligt lavere end den værdi, som skattemyndighederne er kommet frem til.

For så vidt angår indkomståret 2001 bemærkes for det tilfælde, at landsretten finder, at sagsøger ikke er omfattet af særreglen, men at cirkulæret ikke finder anvendelse i det konkrete tilfælde, at der må ske hjemvisning, idet værdien i givet fald skal opgøres til markedslejen, jf. den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, og med nedslag efter § 16, stk. 8.

..."

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande over for sagsøgtes påstand til selvstændig dom for indkomståret 2000 gjort følgende anbringender gældende i sit påstandsdokument:

"Til støtte for afvisningspåstanden gør sagsøger overordnet gældende, at sagsøgtes påstand til selvstændig dom vedrører et nyt spørgsmål, som kun kan inddrages i sagen med landsrettens tilladelse, at tilladelse ikke foreligger samt at tilladelsesbetingelserne heller ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Afvisningspåstanden er en ny påstand, og det gøres gældende, at påstanden skal admitteres. Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om afvisning er et spørgsmål, som landsretten kan påkende, også uden påstand fra en part.

Sagsøgtes påstand til selvstændig dom vedrører et spørgsmål om lønbeskatning af sagsøger i indkomståret 2000 af udgifter, som H1 A/S har afholdt til et arrangement på G8.

Landsskatteretten har taget stilling til et spørgsmål om, hvorvidt selskabet havde fradragsret for udgiften i sin skatteansættelse. Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at det pågældende arrangement havde haft en erhvervsmæssig begrundelse, men selskabet blev alligevel anset for berettiget til at fradrage udgiften som lønudgifter til sagsøger jf. kendelsen af 6. marts 2006 vedrørende selskabet, ekstrakten side 337).

Selskabet, der ikke længere er part i denne retssag, har på intet tidspunkt inddraget dette ansættelsespunkt i selskabets påstand i sagen.

For så vidt angår sagsøger traf skattemyndigheden afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen af sagsøger med værdien af det pågældende arrangement, der blev anset for yderligere løn jf. ekstrakten side 143). Sagsøger klagede bl.a. over dette til skatteankenævnet, og fik på dette punkt medhold i sin klage. Dette resultat blev ikke anfægtet overfor sagsøger.

Det kan videre konstateres, at skattemyndighederne ikke har genoptaget sagsøgers skatteansættelse med henblik på forhøjelse af hans indkomst med det omhandlede beløb.

Sagsøgers sag har for Landsskatteretten og for domstolene, fra sagens anlæggelse i juni 2006 frem til november 2007 alene vedrørt spørgsmålet om værdi af fri bolig. I november 2007 fremkom sagsøgte i sit processkrift A (ekstrakten side 81 ff) med påstanden vedrørende G8-arrangementet, hvor man anfægter den skatteansættelse, som skatteankenævnet foretog på dette punkt tilbage i april 2005, da nævnet afgjorde sagen jf. kendelsen i ekstrakten side 143 ff).

Det ligger derfor fast, at der er tale om et nyt spørgsmål i den verserende retssag. Skatteansættelser kan først indbringes for domstolene, når den administrative rekurs er udtømt, jf. § 48, stk. 1, 1. pkt. Det er en betingelse for at opnå tilladelse til, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, at det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og at det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Det gøres gældende, at lovens betingelser for at tillade inddragelse af det nye spørgsmål ikke er opfyldt. Det skal navnlig bemærkes herved, at der ingen sammenhæng er mellem spørgsmålet om værdi af fri bolig og G8-arrangementet.

Det tilføjes, at inddragelsen af spørgsmålet i sagen efter sagsøgers opfattelse kontrasterer med sagsøgtes resolution gengivet i TfS 1997, 737, hvori meddeltes, at sagsøgte som hovedregel fremover ikke vil nedlægge skærpende påstande under en retssag, men at sådanne påstande dog kan gøres gældende, såfremt principielle grunde taler derfor, eller særlige grunde i øvrigt tilsiger det.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør sagsøger overordnet gældende, at kravet om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 har karakter af en genoptagelse og forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Sagsøgte gør gældende, at påstanden "alene er nødvendiggjort af, at skatteankenævnet fejlagtigt gav sagsøgeren medhold i sin klage på dette punkt, og at det derfor ikke var omfattet af klagen i sagen vedr. sagsøgerens skatteansættelse ..." ... Sagsøgte mener herefter det er uproblematisk at inddrage spørgsmålet i den verserende sag ved at skride til noget så sjældent, som at sagsøgte nedlægger påstand til selvstændig dom.

Det er imidlertid ikke uproblematisk, for såvel dagældende som nugældende skatteprocessuelle regler foreskriver, hvordan skattemyndighederne skal forholde sig i en sådan situation - og sagsøgtes påstand er ikke i overensstemmelse med de regler.

Vejen frem for skattemyndighederne var efter skatteankenævnets kendelse i 2005 at gå frem efter reglerne for revisionsmæssig ændring af skatteankenævnskendelser. Den dagældende regel i skattestyrelseslovens § 14, stk. 5 bestemte således, at den daværende centrale told- og skatteforvaltning kunne forelægge en kendelse afsagt af et skatteankenævn, som blev anset for urigtig, for Ligningsrådet, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 19, stk. 1. Ligningsrådet havde herefter som ansættelsesmyndighed adgang til at foretage ansættelsesændringer. Herfor gjaldt de sædvanlige varslingsregler i den dagældende skattestyrelseslovs § 3, stk. 4. Til gengæld gjaldt de almindelige genoptagelsesregler i dagældende § 34 om en tidsmæssigt begrænset genoptagelsesadgang ikke, idet dagældende § 35, stk. 1, nr. 8, bestemte, at genoptagelse kunne ske uanset fristerne i § 34, i det omfang skatteansættelsen bestod i, at de statslige skattemyndigheder havde udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed (herunder et skatteankenævn). Imidlertid forudsatte genoptagelse, at genoptagelse skulle varsles inden rimelig tid, jf. dagældende § 35 stk. 3, hvilket indebar, at genoptagelse i medfør af nr. 8 kun kunne ske inden for en kort tid efter, at den urigtige skatteansættelse var foretaget. I praksis blev det forstået sådan, at der skulle reageres inden seks måneder, jf vejledning om processuelle regler på SKATs område 2004, afsnit 6.1.1.2, om reaktionsfrist.

Efter ikrafttræden af den nye skatteforvaltningslov pr. 1. november 2005, er revisionskompetencen væsentligt indskrænket. Således følger det af lovens § 2, stk. 3, at Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen kan ændre en skatteankenævnsafgørelse - såfremt afgørelsen er "åbenbart ulovlig". Og om genoptagelsesadgangen bestemmer § 27, stk. 1, nr. 6, at genoptagelse kan ske uanset de sædvanlige genoptagelsesfrister efter § 26, såfremt Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3 - men at det i disse tilfælde er en betingelse, at den skattepligtige senest tre måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.

Skattemyndighederne vil derfor ikke længere nu - og heller ikke i november 2007, hvor påstanden blev nedlagt - kunne komme igennem med en forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst vedrørende G8 arrangementet. Det gøres gældende, at når skattemyndighederne ikke kan det efter gældende lovregler, kan den øverste skattemyndighed, sagsøgte, heller ikke for domstolene inddrage spørgsmålet og få medhold i påstand om forhøjelse af indkomsten, jf. også § 48, stk. 1."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand til selvstændig dom gjort følgende anbringender gældende i sit påstandsdokument:

"Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgerens arbejdsgiver, H1 A/S, har afholdt udgifterne til sagsøgerens bryllupsfest, som fandt sted på G8 fredag den 25. august 2000 med overnatning til lørdag den 26. august, jf. bilag AV. Udgifterne udgjorde 216.947,50 kr., jf. bilag I, og arbejdsgiveren har fradraget den fulde udgift i sin selvangivelse. Ved Landsskatterettens kendelse af 6. marts 2006 (bilag 2) er der taget stilling til spørgsmålet om selskabets fradragsret for udgiften. Ved kendelsen er det med rette lagt til grund, at arrangementet på G8 ikke havde nogen erhvervsmæssig begrundelse, og at der derfor ikke var tale om hverken repræsentation eller reklameudgift for selskabet. Landsskatteretten statuerede med rette, at udgiften skulle bedømmes som yderligere løn til A. Selskabet havde derfor fradragsret for udgiften på samme måde, som det havde ret til fradrag for enhver anden lønudgift. Til gengæld er beløbet skattepligtig yderligere løn for A, således som skatteforvaltningen havde lagt til grund i sin afgørelse, jf. bilag M, side 41 ff. Og det var med urette, at skatteankenævnet havde givet sagsøgeren medhold i hans indsigelse om, at der ikke var tale om en privat anledning, og at det af den grund ikke kunne bedømmes som yderligere løn, jf. bilag M, side 50 - 51.

Der var tale om en bryllupsfest, hvor man fejrede brylluppet mellem sagsøgeren og vidnet CA. De pågældende er efterfølgende blevet skilt.

Hvad angår bevisspørgsmålet om festens anledning og karakter har det processuel skadevirkning, jf. rpl. § 344, stk. 2, at sagsøgeren har nægtet at følge opfordringerne om fremlæggelse af deltagerliste, indbydelse og andet skriftligt materiale vedr. festen på G8. Ved bevisbedømmelsen bør der også lægges vægt på, at arbejdsgiverselskabet har afholdt en lang række andre private udgifter for sagsøgeren, herunder udgifterne til privat rejse til Libanon (hvorfra DA kommer) samt brudekjole og smykker m.v., jf bilag E, F, G og H.

Ingen af de af sagsøgeren fremførte formalitetsindsigelser imod sagsøgtes påstand til selvstændig dom er holdbare. Spørgsmålet om, hvorvidt udgiften skal bedømmes som løn, har Landsskatteretten taget stilling til ved kendelsen af 6. marts 2006, og denne kendelse er indbragt for domstolene af selskabet i samme sag som kendelsen af 4. april 2006 vedr. beskatningen af sagsøgeren for de samme indkomstår. I replikken har sagsøgerne fastholdt deres synspunkter om fradragsret for udgifterne til festen på G8 og bebudet fremlæggelse af yderligere materiale herom (et løfte, som dog aldrig blev indfriet). De af sagsøgeren påberåbte regler i skatteforvaltningslovens §§ 26 - 27 angår fristerne for ændring/forhøjelse af skatteansættelsen, men disse frister er overholdt i denne sag, hvor skatteforvaltningen inden udløbet af den ordinære ligningsfrist har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med yderligere løn, svarende til den af selskabet afholdte udgift på 216.947,50 kr. til bryllupsfesten. Der er heller ikke indtrådt forældelse af skattekravet - hverken efter reglerne i den gamle eller den nye forældelseslov. Påstanden er alene nødvendiggjort af, at skatteankenævnet fejlagtigt gav sagsøgeren medhold i sin klage på dette punkt, og at det derfor ikke var omfattet af klagen i sagen vedr. sagsøgerens skatteansættelse, men kun i selskabets klagesag til Landsskatteretten."

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2001 gjort følgende anbringender gældende:

"Frifindelsespåstanden begrundes med, at Landsskatteretten med rette har statueret, at sagsøgeren er omfattet af "direktørreglen," jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Det betyder, at sagsøgeren er omfattet af de skærpede regler om beskatning af fri bolig, som gælder for den personkreds, som reglen dækker.

For spørgsmålet om beskatning efter "direktørreglen" er det ikke afgørende, om den pågældende bærer en direktørtitel eller formelt er aktionær i arbejdsgiverselskabet. Det er derimod afgørende, om han i realiteten har samme indflydelse i selskabet som en direktør, herunder indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår. Også væsentlig indflydelse via evt. indirekte aktionærkontrol er relevant i den forbindelse.

Det gøres gældende, at sagsøgeren og hans daværende kompagnon VD var de reelle ejere af selskabet. Yderligere gøres det gældende, at sagsøgeren havde mindst samme indsigt i og indflydelse på den daglige drift som en direktør i et lille familiedrevet firma, og at han i praksis fungerede som selskabets reelle direktør. Over for omverdenen har han da også i flere forskellige sammenhænge ført sig frem som ejer og leder.

I praksis har han udnyttet sin indflydelse til at sikre sig selv en række begunstigelser på selskabets bekostning, som rækker langt videre end det sædvanlige for en direktør. Som eksempler kan nævnes, at han lod selskabet afholde udgiften til sin bryllupsfest samt brudekjole og smykker m.v. til hustruen. Han lod også selskabet betale for diverse privatudgifter i form af ferierejser og ikke selvangivet fri bil. Den fri bolig - som ikke blev selvangivet som sådan - er også et eksempel på, at han har udnyttet sin bestemmende indflydelse på arbejdsgiverselskabet til at sikre sig selv betydelige økonomiske fordele på selskabets bekostning. Sagsøgeren har således ladet selskabet afholde millionudgifter på ejendommen ...B, med det formål at tilfredsstille hans og hustruens behov for privat luksus og fornøjelse. Den som bilag 5 fremlagte lejekontrakt dækker ikke hele ejendommen, selv om hele ejendommen reelt stod til sagsøgerens disposition, og huslejen (2.000 kr. om måneden) står på ingen måde mål med den reelle værdi af boligen, som blev stillet til sagsøgerens disposition. Det må antages, at han selv har truffet bestemmelse om vilkårene i henhold til lejekontrakten, herunder vilkåret om lejens størrelse. Sagsøgeren har i øvrigt heller ikke betalt for forbrugsudgifter vedr. boligen (vand, varme, strøm osv.)

Som eksempel på sagsøgerens indflydelse på selskabet og egne vilkår påberåbes tillige det som bilag AK fremlagte bindende ligningssvar om muligheden for at opnå en lempeligere beskatning af fri bolig ved ændringer i sammensætningen af selskabets bestyrelse m.m. Også det som bilag AL fremlagte bindende ligningssvar viser sagsøgerens bestemmende indflydelse og mulighed for at sikre sig betydelige økonomiske fordele på selskabets bekostning, idet det afslører planer om at overdrage ejendommen ...B til sagsøgeren for en pris på 5,7 mio. kr., selv om selskabet havde købt ejendommen for 3,8 mio. kr. og herefter brugt 11,8 mio. kr. på forbedringer af ejendommen (blot i perioden op til september 2004), og selv om ejendommens reelle værdi på daværende tidspunkt var 14,7 mio. kr.

Lejekontrakten er underskrevet af sagsøgerens far, der formelt var direktør i selskabet, men som reelt virkede som bogholder og i øvrigt varetog diverse forefaldende opgaver af administrativ karakter. Sagsøgeren har da også selv under forberedelsen af retssagen (replikken) erkendt, at faderen, BA der modtog en relativt beskeden løn - ikke havde nogen særlig indflydelse. Selskabets bestyrelse - der ligeledes bestod af sagsøgers familiemedlemmer - havde heller ikke reel indflydelse på selskabet og dets dispositioner. Sagsøgeren har således erkendt, at det hverken var selskabets formelle direktør eller bestyrelse, som bestemte hans løn- og ansættelsesforhold.

Sagsøgeren har hævdet, at indehaverne af den reelle indflydelse i selskabet var to udlændinge, VD og SN, som indirekte kontrollerede de holdingselskaber, som er registreret som ejere af arbejdsgiverselskabet. Dokumentation har sagsøgeren dog ikke været i stand til at fremlægge, og det må antages, at i hvert fald SN bare har virket som "stråmand" for sagsøgeren. Under de foreliggende omstændigheder, hvor de reelle ejerforhold er skjult bag tågede selskabskonstruktioner, må den heraf følgende usikkerhed komme sagsøgeren til skade. I den forbindelse må det også komme sagsøgeren til skade, at hans troværdighed er belastet af de forskellige forkerte og indbyrdes modstridende oplysninger, der er fremkommet fra hans side.

Den seneste udvikling omkring arbejdsgiverselskabets konkurs og uoverensstemmelserne mellem sagsøgeren og VD tyder på, at VD mener, at sagsøgeren har taget ham ved næsen og snydt VD for hans andel af værdierne i selskabet, jf. bilag AR. Dette forløb tyder på, at VD ikke har været uden ejerinteresser i selskabet, men at sagsøgeren og VD i virkeligheden var kompagnoner. De nye oplysninger fra VD bekræfter til gengæld formodningen om, at SN bare har været en stråmand for sagsøgeren.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det yderligere gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over den skattepligtige værdi af fri bolig for sagsøgeren. Sagsøgeren har således ikke været i stand til at påvise fejl til skade for sagsøgeren i grundlaget for skønnet, hvis rimelighed der heller ikke er belæg for at anfægte. De i praksis opstillede betingelser for tilsidesættelse af skattemyndighedernes værdiskøn er ikke opfyldt i denne sag. Faktisk forekommer skønnet særdeles moderat under hensyn til de konkrete omstændigheder i denne sag."

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af den stedfundne bevisførelse, herunder særligt de forskellige og indbyrdes modstridende oplysninger, der foreligger i sagen, finder landsretten det ubetænkeligt under henvisning til de af skattemyndighederne fremhævede omstændigheder at lægge til grund, at A havde en sådan position og indflydelse på selskabets dispositioner, at han havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Landsretten har herved særligt lagt vægt på, at ejerkredsen bag selskabet H1 A/S er udokumenteret. Det må dog antages, at VD, som A forud for stiftelsen af H1 A/S havde haft et længerevarende og nært samarbejde med, direkte eller indirekte var med i selskabets ejerkreds. Uanset at VD hyppigt kom til Danmark, har han ikke varetaget den daglige ledelse. Den til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldte direktør, BA, har forklaret, at han kun var direktør af navn. A havde i forhold til alle andre ansatte i selskabet en ganske særegen position. Hans løn i selskabet var således den højeste i årene 2000 - 2003 (bortset fra 2001, hvor en anden ansat havde lidt højere løn). A var den eneste i selskabet, som i disse år ud over løn havde fordele i form af bolig og fri bil, ligesom han på selskabets vegne i praksis forestod den over 11 mio. kr. dyre ombygning af selskabets ejendom, ...B, som tjente som hans private bolig. Ejendommen, ...B, blev endvidere udstyret med inventar for over 2 mio. kr. samt indretning, der i overvejende grad var egnet til at tjene til privat brug. A disponerede over selskabets midler til privat indkøb af smykker, brudekjole, sko m.v. i Libanon, ligesom han lod selskabet betale udgiften på knap 217.000 kr. til afholdelse af hans bryllupsfest på G8. På selskabets hjemmeside og overfor omverdenen optrådte A i visse sammenhænge som leder af selskabet.

Den skattepligtige værdi af lejemålet på ejendommen ...B skal dermed, som sket for begge indkomstår, ansættes efter "direktørreglen", herunder for så vidt angår indkomståret 2001 efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsretten finder i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over værdien af benyttelsen af den fri bolig, benyttelsen af inventar m.v., eller det ved beskatningen foretagne fradrag for den erhvervsmæssige andel af lejemålet for indkomståret 2000.

På den baggrund frifindes Skatteministeriet for de af A nedlagte påstande.

Vedrørende Skatteministeriets påstand til selvstændig dom bemærker landsretten, at skatteforvaltningsloven ikke er til hinder, at påstanden tages under realitetsbehandling, idet den ikke var et element i Landsskatterettens behandling af klagesagen vedrørende A personligt, og idet skatteforvaltningslovens § 48 ikke finder anvendelse på Skatteministeriets indbringelse af spørgsmål for domstolene, jf. U 1996.1021 H. Ophævelsen af statsskattelovens § 42, der gav hjemmel til at rejse krav om efterbetaling af skat uden foretagelse af egentlig skatteansættelse, har heller ikke ændret ved Skatteministeriets adgang til at nedlægge påstand om ændring af en skatteyders skatteansættelse. Da landsretten, således som sagen er oplyst, endvidere ikke finder, at Skatteministeriet handler i strid med egen praksis, er der ikke grundlag for at tage As påstand om afvisning til følge.

A har ikke rejst realitetsindsigelser mod Skatteministeriets selvstændige påstand, og da de af A i øvrigt rejste processuelle indsigelser ikke i det foreliggende tilfælde kan føre til et andet resultat, tages Skatteministeriets påstand om selvstændig dom til følge.

Med sagsomkostningerne forholdes som nedenfor bestemt. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens karakter, omfang og udfald. Af sagsomkostningsbeløbet udgør 3.440 kr. retsafgift og 96.560 kr. dækning af salær til advokat samt øvrige omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes for As påstande vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001.

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 ændres, således at hans personlige indkomst forhøjes med 216.947,50 kr.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter