Dato for udgivelse
17 Dec 2009 14:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 13:40
SKM-nummer
SKM2009.787.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-167268
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, Tv-pakker
Resumé
Skatterådet bekræfter, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af Tv-pakken skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af fri telefon og Internet
Hjemmel
Ligningsloven § 16, stk. 12
Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12.

Henvisning
Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9

Spørgsmål

  1. Kan spørger stille multimediepakken Hometrio Work vederlagsfrit til rådighed for sine medarbejdere uden at det udløser anden skat for medarbejderen end multimedieskat, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009?
  2. Kan spørger og spørgers medarbejdere indgå fremadrettede aftaler om nedsættelse af medarbejderens kontante løn mod at spørger stiller multimediepakken HomeTrio Work til rådighed for medarbejderne, uden at det udløser anden skat for medarbejderne end multimedieskat, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009?

Svar

  1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
  2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en større finansiel virksomhed i Danmark og tilbyder danske og internationale kunder en bred vifte af rådgivning og konkrete finansielle ydelser.

Spørger overvejer at tilbyde sine medarbejdere en arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse via TDCs produkt, HomeTrio Work.

Inden spørger disponerer, ønskes der sikkerhed for de skatteretlige konsekvenser for medarbejderne af den påtænkte ordning, og spørger ønsker derfor bekræftet ved bindende svar, at multimediepakken HomeTrio Work fra 1. januar 2010 er omfattet af de nye regler om multimediebeskatning i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009.

HomeTrio Work:

HomeTrio Work er en multimediepakke, der består af en bredbånds internetforbindelse, telefoni og digitalt tv. Det hele samles i et stik på medarbejderens privatadresse, således at medarbejderens nuværende telefonstik også fungerer til bredbåndet og Tv-forbindelsen.

Prisen for HomeTrio Work hos TDC er pr. 1. september 2009 461 kr. ex. moms pr. måned inkl. etablering.

Bredbåndsforbindelsen er en hurtig 10/1 Mbit linje. Pakken indeholder en webdisk på 5 GB, som giver medarbejderen mulighed for via internetforbindelse at gemme filer på en server, hvilket skaber større IT-sikkerhed og giver mulighed for backup af arbejdsrelaterede dokumenter m.v. samt for lagring og overførsel mellem arbejdsgiver og medarbejder. Endvidere er det muligt at adskille familiens og virksomhedens netværk.

Som en integreret del af bredbåndsforbindelsen er der mulighed for, at medarbejderen kan downloade musik fra Internettet, og ved leje af digitalboks kan der digitalt modtages 28 af de mest typiske Tv-programmer. Disse er en blanding af programmer, der udbydes som public service-programmer og programmer, der fra medieudbyders side udbydes mod særskilt betaling.

Endelig indeholder HomeTrio Work pakken installation, udvidet service på privat- og erhvervsdelen, trådløs professionel router, sikkerhedspakke for op til 5 Pc'er, VPN klient, hvilket giver sikker adgang til arbejdsgivers netværk overalt, en fast DHCP tildelt IP-adresse samt en adskillelse af virksomhedens netværk og husstandens internetadgang ved hjælp af MPLS teknologien.

For at medarbejderen kan se digitalt Tv via bredbåndsforbindelsen er det nødvendigt, at medarbejderen tilkøber/lejer en digitalmodtager. Uden digitalboksen kan medarbejderen ikke se de 28 kanaler, der er med i HomeTrio Work. Udgiften til de 28 kanaler er omfattet af den månedlige udgift til HomeTrio Work.

Ønsker medarbejderen at se digitalt Tv på mere end en enkelt skærm, kræver det ligeledes et tillægsabonnement, kaldet multiroom. Desuden kan medarbejderen tilkøbe/leje en Viasat-pakke, som giver medarbejderen mulighed for at se yderligere Tv-programmer.

Det er hensigten, at udgiften til leje af den digitale boks samt yderligere Tv-tilvalg skal betales af medarbejderen af frie midler (løn efter skat) og spørgers medarbejdere vil skulle afregne beløbet for leje af digital boks og øvrige Tv-tilvalg direkte til teleudbyderen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ligningslovens § 16, stk. 12, ændres væsentligt med virkning fra den 1. januar 2010, jf. § 1, nr. 62, jf. § 5, stk. 10 i lov nr. 519 af 12. juni 2010, som affatter ligningslovens § 16, stk. 12, som følger:

"Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20".

Bestemmelsen indfører således en ny "multimedieskat" og fastsætter den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere for den skattepligtiges private benyttelse til et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau).

Ved multimedier forstås i henhold til lovteksten computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.

Begrebet "adgang til datakommunikation via en internetforbindelse" indeholder også adgang til dovnload af musik eller modtagelse af Tv-kanaler. Dette følger af forarbejderne til lov nr. 519 af 12. juni 2009, jf. lovforslag L 199 (FT 2008-2009).

Det fremgår således bl.a. udtrykkeligt af bemærkningerne til L 199, pkt. 2.7.2, hvor lovforslaget vedrørende multimediebeskatning nærmere beskrives, at:

"Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang, eksempelvis "gratis" download af musik eller Tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnement, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen.

Tilsvarende bemærkninger fremgår af Skatteministeriets høringsskema til L 199 - Bilag 1, dels vedrørende Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Dansk Erhverv og dels vedrørende Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Dansk Industri.

Spørger citerer de fuldstændige bemærkninger vedrørende høringssvarene fra Dansk Erhverv og Dansk Industri som de fremgår af Skatteministeriets høringsskema til L 199 - Bilag 1:

Dansk Erhverv bemærkede i sit høringssvar til lovforslaget bl.a. følgende:

"Endelig påpeger Dansk Erhverv, at multimediebeskatning bør tage højde for teknologikonsekvens af produkter og services, herunder at datakommunikation også bør omfatte forbindelser, der kan fungere som bæremedie for tv-signaler."

Skatteministeren kommenterer i høringsskemaet bemærkningen fra Dansk Erhverv således:

"Multimediebeskatningen dækker internetadgang og også datakommunikation, der kan fungere som bæremedie for tv-signaler."

Dansk Industri (DI) bemærkede i sit høringssvar til lovforslaget bl.a. følgende:

"For at gøre reglen så administrativt enkel som muligt og for at forhindre afgrænsningsproblemer i dag og i fremtiden, foreslår DI derfor, at multimediedefinitionen udvides til at omfatte alle ydelser, der leveres gennem samme forbindelse, uanset om dette er data, tale, TV eller andre digitale tjenester."

Skatteministeren kommenterer i høringsskemaet bemærkningen fra DI således:

"Multimediebeskatningen omfatter sædvanlige ydelser i tilknytning til telefon, computere og internetadgang.

Sædvanlige ydelser er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Internetabonnementer i dag kan indeholde andre serviceydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Det fremgår således klart af forarbejderne til lov nr. 519 af 12. juni 2009 at det er forudsat, at multimedieskatten også omfatter Tv-modtagelse over internetforbindelsen.

Dette er da også blot en naturlig konsekvens af den teknologiske "konvergensudvikling", som gennem adskillige år er indgået som et dynamisk element i forhold til de hidtidige skatteregler.

Konvergensudviklingen:

De tidligere gældende skatteregler forudsatte, at det var muligt og gav mening at foretage en teknisk opdeling mellem terminaler og ydelser - altså at en telefon kun kunne bruges til at tale i, et fjernsyn kun kunne bruges til passivt at se fjernsyn på, at en pc kun kunne bruges til tekstbehandling, at telefoni og datakommunikation kunne adskilles og at datakommunikation og tv-signaler kunne adskilles.

Kommunikations- informations- og medieteknologier er imidlertid gennem årene i stigende grad smeltet sammen. Den fagligt anvendte term for denne sammensmeltning er "konvergens".

Konvergensudviklingen ses for første gang mere indgående beskrevet i skatteretlig sammenhæng i betænkning nr. 1390/2000 om den skattemæssige behandling af pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger, kap. II, afsnit 4.

Om de reguleringsmæssige konsekvenser af konvergensudviklingen fremgår det af betænkningen at:

"Konvergens resulterer i, at det kan være svært at skelne mellem tidligere relativt afgrænsede tele-. IT- og mediesektorer. Forventningen er, at konvergensen vil fortsætte, hvilket vil skabe et behov for en mere horisontal samordning af lovgivning vedrørende radio, tv, tele og IT. Samtidig vil det være nødvendigt, at man i den offentlige regulering indarbejder en betydelig fleksibilitet, således at der ikke opstår hyppige behov for lovændringer forårsaget af den hastige teknologiske udvikling".

Indførelsen af medielicens efter lov om radio og fjernsynsvirksomhed § 69 er illustrerende for en af konsekvenserne af konvergensudviklingen. Udviklingen medførte, at flere og flere ikke betalte licens (DR licens), fordi de ikke modtog Tv via et traditionel fjernsyn, men derimod anvendte en pc/PDA/mobiltelefon med internetadgang mm. til at modtage og gengive fjernsyns- og radiosignaler. Med indførelsen af den generelle medielicens er der taget højde for dette, således at der nu skal betales medielicens for alle typer af apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller billedtjenester - uanset hvilken type apparat, der er tale om.

På tilsvarende måde er løsningen på konvergensudviklingens skatteretlige udfordringer indførelse af multimedieskatten, der tilsvarende gør op med beskatningen af alle de forskellige former for data-, tele- og medieydelser, der kan afvikles over en internetforbindelse.

Lovgiver har således med vedtagelsen af multimedieskatten erkendt, at konvergensudviklingen på IT-, tele- og mediemarkedet har medført, at det ikke længere giver mening at skelne mellem de forskellige former for tjenesteydelser, netværk og terminaler.

Al kommunikation i dag - hvad enten den udmønter sig i lyd, tekst eller billeder over telefonen, computeren eller fjernsynet er rækker af kombinationer af 0- og 1-taller, der sendes digitalt.

En skatteretlig behandling af alle disse elementer som ét giver derfor også god mening.

Rækkevidde:

Afhængig af den teknologiske udvikling vil der til enhver tid være grænser for hvilke elementer, der vil kunne anses som en integreret del af internetforbindelsen.

Således fremgår det også af høringsskemaet til L 199, bilag 1, Skatteministerens kommentar til Danske Advokater om arbejdsgiverbetalt medielicens, at medielicens ikke er omfattet af multimediebeskatningen. Hvis arbejdsgiveren betaler for medielicens, der opkræves efter radio- og fjernsynslovens § 69, er medarbejderen således særskilt skattepligtig heraf.

Det samme må antages at gælde andre særskilte ydelser, der måtte være indeholdt i en abonnementsbetaling for et multimedie, men som ikke relaterer sig til en digital ydelse, der indgår integreret i internetforbindelsen.

Det samme gælder f.eks. således også i forhold til den digitale modtageboks som skal anvendes for at medarbejderen kan afvikle det Tv-signal, der er integreret i HomeTrio Work, eller andet teknisk udstyr. Den digitale boks er netop også forudsat betalt af medarbejderen selv af denne egne, beskattede midler og stilles således ikke til rådighed for medarbejderen af arbejdsgiveren.

Det vil således umiddelbart kun kunne være elektroniske digitale ydelser, der kan og vil kunne blive omfattet af den dynamiske standard, som multimediebeskatningen i henhold til lovbemærkningerne forudsætter i forhold til datakommunikation.

Det er med andre ord begrænset, hvilke ydelser der kan anses omfattet af multimedieskatten i den nye udformning af ligningslovens § 16, stk. 12, og arbejdsgiverbetalte elementer, som ikke er omfattet af den dynamiske standard vil som udgangspunkt være skattepligtige for medarbejderen, medmindre ydelsen særskilt er reguleret i andre regler.

Musik/Tv - 1) Integreret, 2) Ikke mulig at udskille og 3) Sædvanlig

For at være omfattet af multimedieskatten skal download af musik og Tv i henhold til forarbejderne til den nye formulering af ligningslovens 16, stk. 12 opfylde betingelserne om at være:

1) Integreret, i mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.

2) Ikke være muligt at udskille musik og Tv

3) Det skal være sædvanligt, at musik og Tv tilbydes som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.

Multimediepakken HomeTrio Work opfylder alle disse kriterier.

Download af musik og Tv er en integreret del af HomeTrio Work pakken. Den enkelte medarbejder, som vælger en HomeTrio Work pakke, betaler ikke yderligere for disse ydelser, da prisen på HomeTrio Work er fast og ikke afhængig af, om ydelserne anvendes eller ej. Ydelserne er også klart teknisk bundlet, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at hastigheden på Tv-delen og bredbåndsforbindelsen falder, når telefonidelen bruges og at hastigheden på bredbåndsforbindelsen falder, når Tv-delen anvendes mv. Medarbejderen kan ikke købe Tv-delen separat, da det ikke er teknisk muligt at levere denne form for Tv-signal uden den tilhørende bredbåndsforbindelse. Der er derfor ikke muligt at bestille elementerne i en HomeTrio Work pakke hver for sig.

Prisen for HomeTrio Work er fast på 461 kr. ex. moms og det er ikke muligt entydigt at splitte prisen på de enkelte dele i pakken. Dette skyldes bl.a. at medarbejdere, der i forvejen har en fastnettelefon kan fortsætte med dette, og medarbejdere, der ønsker at overgå til bredbåndstelefoni, kan gøre dette. Prisen på fastnettelefoni og bredbåndstelefoni er ikke ens. Medarbejdere med bredbåndstelefoni får en lavere samtalepris ved at vælge en HomeTrio Work pakke frem for den løsning, de har i dag

Efter repræsentantens indtryk må det efterhånden anses for sædvanligt, at Tv udbydes som en integreret del af multimediepakker baseret på en internetforbindelse. HomeTrio Work er således ikke det eneste produkt på markedet, der er struktureret på denne måde. TeliaTv er et eksempel på en såkaldt triple-play løsning, hvor Tv, bredbånd og bredbåndstelefoni også er integreret og hvor man på nogle bredbåndsforbindelser får TV med uden ekstra omkostning. Det forventes i øvrigt, at inden for en kort tidshorisont vil en stor andel af bredbåndspakker fra væsentlige IT-, tele- og medieleverandører være struktureret på samme eller lignende vis.

Spørger henviser i den forbindelse også til, at lovbemærkningerne om, at musik og TV for fremtiden ville kunne integreres og indgå i et multimedie og dermed indgå i multimedieskatten, først kom ind efter høringsfasen, hvor Skatteministeriet havde fået en række henvendelser fra såvel teleudbydere, brancheorganisationer og rådgivere mv. om den uafklarede problemstilling, der forelå netop i forhold til musik og TV-downloads i mobiltelefoner, bredbåndsforbindelser, computere mv., som allerede blev foretaget i vidt - og stadigt stigende - omfang, fordi det nu var blevet teknisk muligt.

På det tidspunkt, hvor henvendelserne til Skatteministeriet blev fremsat, og på det tidspunkt, hvor Skatteministeren indføjede sine bemærkninger i lovforslaget om, at musik og TV kunne være omfattet af multimedieskatten, og på det tidspunkt, hvor Folketinget behandlede og vedtog lovforslaget med disse bemærkninger, var det helt åbenbart, at der sideløbende med integrerede pakker, hvori musik og TV indgik, også blev udbudt teleydelser uden integreret musik og TV. Der var heller ikke på det tidspunkt nogen indikationer af, at dette ikke også fremover fortsat ville være tilfældet. Tv-signalet løber i den samme digitale bredbåndsforbindelse.

Sædvanlig

Denne betingelse må også anses for opfyldt. Lovbemærkningerne giver ikke specifik vejledning i, hvornår musik og TV integreret i en mobiltelefon- eller bredbåndsforbindelse skal anses for "sædvanligt". Udgangspunktet må derfor være, at man i forbindelse med sædvanlighedsvurderingen må falde tilbage på en almindelig sproglig forståelse af udtrykket.

Det må allerede nu anses for sædvanligt, at download af musik og Tv-kanaler indgår som del af telefon- og bredbåndsforbindelser; denne produkttype er ikke længere hverken ekstraordinær eller enestående, men udgør tværtimod en større og større del af de teleydelser, der sælges på markedet i dag.

I forhold til de tre kriterier kan i øvrigt henvises til, at udviklingen omkring integrering (bundling) af ydelser såvel internationalt som nationalt allerede er i fuld gang.

Til illustration heraf kan henvises til to artikler fra det internationale tele analyseinstitut Current Analysis, Inc., dels artiklen "IPTV/Media" af 2. februar 2009, dels artiklen "Bundles" af 17. marts 2009. Disse artikler beskriver konvergensudviklingen på det internationale marked. Det fremgår bl.a., at alle store teleudbydere i dag udbyder double- og triple løsninger, og de største er ligeledes begyndt at udbyde løsninger med helt op til 5 multimedier samlet, hvilket kan være mobil- og fastnettelefoni, bredbånd, tv samt andre mobile data services. Hele markedet går mod at tv bliver integreret i teleløsninger, hvilket bl.a. ses ved store fusioner mellem teleudbydere og tv-udbydere. Ifølge Current Analysis Inc. er tv allerede så integreret i mange bredbåndsløsninger, at der på nuværende tidspunkt er udbydere på det internationale marked, der tilbyder tv via bredbånd uden ekstra omkostninger for kunden.

På det nationale plan kan bl.a. henvises til Telia´s og Telenor´s hjemmesider, der ligesom udbyderen af multimediepakke i den foreliggende sag, TDC, mener, at triple produkter er det der fremover vil blive anvendt. Tilsvarende gælder elselskaberne, idet det også fremgår af disse udbyderes hjemmesider, at der fremover vil blive satset på IPTV. 

Der vedhæftes links til de nævnte hjemmesider:

Telia: http://telia.dk/omtelia/presserum/pressemeddelelser/sepressemeddelse/?id=145

Telenor: http://www.business.dk/article/20091020/techmobil/91020024/0/.og/

Elselskaberne, se f.eks.:

www.profiber.dk, http://bredbaand.sydenergi.dk/Sider/BredbaandSydEnergi.aspx?utm_source=www.sydenergi.dk&utm_medium=internt_link&utm_campaign=Sydenergi_forside

www.fasttv.dk

www.smilecontent.dk

www.bolignet.dk

Sammenfattende mener spørger således, at alle tre kriterier, som de er opregnet og må forstås i lovbemærkningerne til L 199 (08/09), hvorved multimedieskatten blev indført, er opfyldt.

Videre har spørger indsendt oplysninger fra IT- og Telestyrelsen, der i en netop offentliggjort rapport fra 12. november 2009, angiver telestatistikken med en oversigt over udviklingen på det samlede danske telemarked for første halvår 2009, hvori hovedkonklusionen er som følger:

"...I sammenligning med tidligere halvår havde flere danskere ved udgangen af juni 2009 et bundlet abonnement, hvor to eller flere tjenester - telefoni, tv og/eller Internet - købes som en samlet pakke. I slutningen af juni 2009 var der 303.000 bundtlede abonnementer, hvilket er 86 % flere end et halvt år tidligere. Cirka 35 % af den samlede vækst skyldes triple-play-abonnementer, som i løbet af første halvdel af 2009 voksede fra 61.000 til 110.000 abonnementer, svarende til en tilvækst på næsten 80 %. Ved triple-play køber kunden et samlet produkt bestående af telefoni, Internet og tv…".

Spørger anfører tillige, at statistikkerne fra IT- og Telestyrelsen er pr. 30. juni 2009 - den udvikling, der har været siden udløbet af 1. halvår 2009 på markedet, hvor triple-play løsninger bliver mere og mere udbredt, afspejles i sagens natur således slet ikke i rapporten, men vil først kunne aflæses når rapporten fra IT- og Telestyrelsen for sidste halvår af 2009 offentliggøres. Det forventes, at den markante udvikling henimod triple-play-løsninger vil fortsætte yderligere.

Når IT- og Telestyrelsen, der er en offentlig uafhængig institution, allerede med udgangen af 1. halvår 2009 (og tallet er ikke blevet mindre siden - tværtimod) kan konstatere, at 110.000 abonnementer i Danmark er triple-play-løsninger, kan man efter spørgers opfattelse ikke sige er disse er "usædvanlige".

Til illustration heraf, kan det oplyses at et bilmærke som Renault kun har en markedsandel på ca. 2 % i Danmark, men det gør - ifølge spørger - ikke at Renault ikke er et sædvanligt bilmærke i Danmark, eller det forhold, at kun 1 % af befolkningen overnatter på vandrehjem (jf. oplysninger fra Statistisk årbog) gør heller ikke, at det ikke er sædvanligt at bo på vandrehjem.

I øvrigt har spørger følgende bemærkninger i sagen:

Markedspris

SKAT er af den opfattelse, at beskatningen af Tv-delen i multimediepakken i HomeTrioWork skal fastsættes til markedsværdi efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Det vil kunne komme til at volde ikke ubetydelige vanskeligheder at fastslå, hvad markedsværdien af godet er, allerede fordi det bundlede produkt er unikt. Dertil kommer, at der mellem udbyderne er betydelige forskelle i prissætningen af ydelserne, således at Tv-delen alternativt vil kunne tilkøbes til varierende markedspriser, evt. helt ned til 0 kr.

Spørger mener således fortsat, at svaret på spørgsmål 1 (og spørgsmål 2 som konsekvens heraf), bør ændres til "Ja".

I øvrigt:

Skatterådet har for nylig i SKM2009.520.SR offentliggjort en afgørelse efter de gamle regler i ligningsloven om beskatning af Tv-programpakker.

Skatterådet fandt, at en virksomheds medarbejdere efter de gamle regler i ligningslovens § 16 ville blive beskattet af værdien af en Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgik i en pakkeløsning som skulle indkøbes af en virksomhed og ville blive stillet ril rådighed for medarbejderne.

Skatterådet fremhævede eksplicit i afgørelsen, at det pågældende bindende svar kun var gældende indtil den 1. januar 2010 på grund af nye regler i lov nr. 519 af 12. juni 2009, hvor der indføres en ny multimediebeskatning, hvorefter man skal beskattes af 3.000 kr., hvis arbejdsgiverne stiller Pc, Internet eller telefon til rådighed for privat brug.

Skatterådet tager således i SKM2009.520. SR eksplicit ikke stilling til, hvorvidt der udover multimedieskatten på 3.000 kr. (2010) skal ske særskilt beskatning af Tv-programpakker som er integrerede i bredbåndsforbindelser efter lovændringen, der træder i kraft den 1. januar 2010. Skatterådet får hermed lejlighed til at tage stilling til netop dette spørgsmål.

Spørger har i høringssvaret suppleret med følgende bemærkninger:

Skatteministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af L 199 i forarbejderne konstateret, at "sædvanlige ydelser" er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Hvornår noget er "sædvanligt" - i modsætning til at være "usædvanligt" - er vanskeligt at overføre til en håndterbar, entydig og objektiv målestok, der kan efterprøves. De almindelige kompetenceregler og hensynet til borgernes retssikkerhed og borgernes mulighed for entydigt at kunne indordne sig under lovgivningen og til enhver tid vide, hvad der gælder, tilsiger imidlertid, at SKAT som udøvende myndighed bør være tilbageholdende med, at forsøge at "sætte bremse på" løsninger som Folketinget som lovgiver udtrykkeligt i lovforarbejderne har nævnt som en mulighed.

Hensynet til borgerne tilsiger for det første, at SKAT ikke med nogen rimelighed kan tilstræbe at lægge den absolut snævrest mulige fortolkning ind i forståelsen af begrebet "sædvanlighed".

Hensynet til borgerne tilsiger for det andet, at SKAT - selv hvis man ønsker at fastholde et snævert anvendelseskriterium - så i hvert fald som minimum må gøre sig den ulejlighed nærmere positivt at fastslå, hvornår "sædvanlighedskriteriet" så kan antages at være opfyldt. Hvad er det helt præcist der skal til? Hvad er sædvanlighedsmålestokken?

Spørger har henvist til IT- og Telestyrelsens rapport af 12. november 2009 og argumenteret for, at denne rapport støtter, at "sædvanlighedskriteriet" faktisk er opfyldt for så vidt angår triple play løsninger. Når det allerede med udgangen af juni 2009 kunne konstateres at 110.000 husstande havde en såkaldt triple play løsning, kan man efter en almindelig sproglig forståelse af begrebet "sædvanlig" ikke på nuværende tidspunkt - og kunne allerede i juni 2009 ikke - tale om, at triple play løsninger ikke er "sædvanlige", men skulle være "usædvanlige".

Spørger henviser også til ovenstående bemærkninger om den almindelige sproglige forståelse af "sædvanlighedsbegrebet".

SKAT har som eneste argument i sin indstilling til Skatterådet henvist til uddrag fra IT- og Telestyrelsens rapport af 12. november 2009 med statistik over antallet af fastnetabonnementer (2.252.000), mobilabonnementer (6.945.000), Internetbredbåndsabonnementer (2.050.000), Mobilt bredbånd (1.295.000) og IP-telefoniabonnementer (606.000).

SKAT henviser derefter til, at antallet af indbyggere i Danmark pr. 1. juli 2009 var 5.519.441 personer og SKAT fastslår herefter til, at "andelen af danske husstande, som har internetabonnementer, der alene indeholder internetadgang og mobiltelefoni er langt større end andelen af husstande, der har internetabonnementer, som indeholder internetadgang, mobiltelefoni og tv- kanaler". SKAT finder på den baggrund, "at det ikke er sædvanligt, at tv-pakker indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv."

Uanset at der således allerede med udgangen af juni 2009 var en sådan udbredelse af triple play-produkter, at de rimeligvis må anses for sædvanlige, skal det på ny fremhæves, at 110.000 abonnementer med udgangen af juni 2009 i dag udgør et forældet tal, idet antallet af triple play løsninger er steget betydeligt siden da, jf. de tidligere fremlagte oplysninger fra TDC, der er en af de største udbydere, om den stigning i triple playløsninger, der har været hele 2009 og som er fortsat fra udgangen af juni 2009 til oktober 2009.

Hvis SKAT/Skatterådet lægger sig fast på i december 2009 at fastslå "sædvanligheden" ud fra tal fra udgangen af juni 2009 vil der altså være tale om, at man alene lægger vægt på historisk talmateriale, der allerede er overhalet af virkeligheden.

Dernæst kan man spørge sig selv om 110.000 triple play løsninger allerede i sig selv virkelig kan kaldes for "usædvanligt"?

SKAT henviser - selv om det ikke direkte kan ses hvad oplysningen bruges til - til oplysning om, at antallet af indbyggere i Danmark pr. 1. juli 2009 var 5.519.441 personer. I forhold til triple play løsninger må man imidlertid holde sig for øje, at målestokken for triple play løsninger under alle omstændigheder ikke rettelig kan være antallet af borgere men bør være antallet af husstande.

Hvis det lægges til grund, at der er ca. 2.550.000 husstande i Danmark svarer IT- og Telestyrelsens tal fra juni 2009 til, at triple play løsninger allerede på det tidspunkt udgjorde ca. 4,3 pct. af husstandenes teleløsning. Et tal som efter oplysninger fra udbyderne af disse løsninger, bestemt ikke kan antages at være blevet mindre siden da - tværtimod.

En sådan udbredelsesgrad kan efter spørgers opfattelse ikke med nogen rette benævnes som "usædvanlig".

Da den juridiske bedømmelse skal foretages på baggrund af et teknisk funderet område foreslår spørger, at der til belysning af "sædvanlighedskriteriets" indhold og rækkevidde indhentes en vejledende udtalelse fra IT- og Telestyrelsen om, hvorvidt triple-play løsninger efter IT- og Telestyrelsens opfattelse kan anses for "sædvanlige" eller om de - i december 2009 - må anses for usædvanlige.

Spørger opfordrer ligeledes til, at der indhentes udtalelse om, hvorledes "sædvanligheden" bedømmes og hvilke målepunkter, der skal være opfyldt for, at sædvanlighedskriteriet er opfyldt og at SKAT/Skatterådet hvis den negative indstilling fastholdes, mere præcist melder ud hvad målestokken for "sædvanlighed" er, jf. de ovenfor anførte bemærkninger mv.

Konklusion:

Det er således spørgers opfattelse, at den samlede multimediepakke HomeTrio Work, må anses for omfattet af de nye regler om multimedieskat i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009 og denne lovs forarbejder, og at spørger kan stille multimediepakken HomeTrio Work vederlagsfrit til rådighed for sine medarbejdere uden at det udløser anden skat for medarbejderen end multimedieskat efter § 16, stk. 12.

Ad. Spm. 2:

Skattemyndighederne opstiller i praksis en række betingelser for skatteretligt at acceptere ændrede vederlagsaftaler, hvor medarbejderne mod at acceptere en lavere kontantløn får stillet et personalegode til rådighed:

  • Der skal foreligge en ændre vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  • Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
  • Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  • Et allerede retserhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  • Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal været et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  • Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko, f.eks. ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med udbyderen.

Der henvises bl.a. til LV 2009 A.B.1.9.1 med nærmere beskrivelse og henvisning til afgørelser om kontantlønsnedgang.

Den fleksible lønpakke som spørger tilbyder sine medarbejdere opfylder samtlige af de kriterier, som skattemyndighederne stiller for at acceptere en medarbejders nedgang i kontantløn.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af Tv-programpakker, der indgår i en pakkeløsning sammen med telefoni og Internet.

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

I lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7., er det anført, at:

"...Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er en privat rådighed over personalegodet…".

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Det fremgår yderligere af punkt 2.7.2 i bemærkningerne til lovforslaget, hvorved der bl.a. indføres beskatning af multimedier, at:

..."Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen…"

Praksis:

I SKM2009.520.SR fandt Skatterådet, at en virksomheds medarbejdere, efter de nugældende regler (2009), vil blive beskattet af værdien af en tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Multimediebeskatningen omfatter de situationer, hvor en arbejdsgiver stiller multimedier til rådighed for den ansattes private benyttelse. Mobiltelefoni og internetadgang er nogle af de multimedier, som er omfattet. I forbindelse med lovens fremsættelse udtalte lovgiver sig om den situation, hvor tv kanaler er en integreret del af et internetabonnement.

For at være omfattet af multimedieskatten skal download af musik og Tv i henhold til forarbejderne til den nye formulering af ligningslovens 16, stk. 12 opfylde følgende betingelser:

  • TV- skal være integreret, i mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.
  • Det skal ikke være muligt at udskille musik og Tv
  • Det skal være sædvanligt, at musik og Tv indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.

SKAT er enig med spørger i at HomeTrio opfylder betingelsen om, at TV er en integreret del af internetabonnementet/forbindelsen, og at ydelsen ikke kan udskilles fra den samlede tekniske løsning.

Hvad angår spørgsmålet om, ydelsen er sædvanlig skal SKAT bemærke følgende:

SKAT har på TDC's hjemmeside fundet, at TDC har en HomeDuo løsning, der alene består af en telefon og bredbåndsforbindelse. Denne forbindelse koster pt. fra kr. 249 til kr. 299 pr. måned. TDC's HomeTrio løsning, der er incl. Tv-pakker koster derimod fra kr. 299 pr. måned til kr. 449 pr. måned. TDC udbyder således internetabonnementer med og uden Tvpakke.

HomeTrioWork abonnementet indeholder en række sikkerhedsfaciliteter, som ikke tilbydes i HomeTrio, disse faciliteter må antages at tilgodese arbejdsgiverens behov for It-sikkerhed.

Selvom det finder SKAT ikke, at det generelt er sædvanligt, at tv-pakker indgår som en integreret del af en mobil- eller bredbåndsforbindelse.

SKAT er i den forbindelse opmærksom på, at der er at der er flere udbydere på markedet f.eks. Telia og StreamTv.

IT- og Telestyrelsen har den 12. november 2009 udgivet telestatistik - første halvår 2009, der indeholder en oversigt over udviklingen på det danske telemarked. Telestatistikken er struktureret efter 5 hovedområder, som er:

· Fastnettelefoni. Omfatter opgørelse af ISDB-linjer, afgivne fastnetnumre, IP-telefoniabonnementer samt indenrigs- og udenrigstrafik.

· Internet. Belyser blandt andet udviklingen i internetabonnementer fordelt på forskellige accesseteknologier som f.eks. fiber, ADSL og kabelmodem. Der er også opgørelser over udviklingen i antallet af internetabonnementer med bredbåndskapacitet.

· Mobilnet. Inkluderer blandt andet tabeller der viser udviklingen i antallet af afsendte SMS og MMS-beskeder og antallet af mobilabonnementer anvendt til mobilt bredbånd med mere.

· IPTV. Indeholder oversigter over udviklingen i antallet af IPTV-abonnementer på fastnetforbindelser og mobilnet.

· Bundtlede tjenester. Inkluderer bladt andet opgørelse over antallet af tripel-play-abonnementer samt fordelingen af bundtlede tjenester på henholdsvis fastnet og mobilnet.

Det fremgår af telestatistikken, at i sammenligning med tidligere halvår havde flere danskere ved udgangen af juni 2009 et bundlet abonnement, hvor 2 eller flere tjenester - telefoni, tv og/eller Internet - købes som en samlet pakke:

 

1. halvår 2008

2. halvår 2008

1. halvår 2009

Bundtlede tjenester i alt 1)

133.000

163.000

303.000

Heraf tripel-play 2)

48.000

61.000

110.000

1) En bundtlet tjeneste er defineret som et kommercielt udbud af 2 eller flere tjenester (fastnettelefoni, tilgang til Tv-programmer, bredbånd, mobile services) markedsført som en samlet pakke til en samlet pris. Bredbånd defineres i denne sammenhæng som fast eller mobil internetopkobling med en downstreamkapacitet på minimum 144 kbit/s.

2) Tripel-play er defineret som en underkategori af bundtlede tjenester og omfatter kommercielt udbud af 3 tjenester (fastnet telefoni, tilgang til tv-programmer, bredbånd, mobile services) markedsført som en samlet pakke til en samlet pris. Bredbånd defineres i denne sammenhæng som fast eller mobil internetopkobling med en downstreamkapacitet på minimum 144 kbit/s.

Ovenstående tabel viser, at i slutningen af juni 2009 var der 303.000 bundtlede abonnementer, hvilket er 86 % flere end et halvt år tidligere. Ca. 35 % af den samlede vækst skyldes tripel-play-abonnementer, som i første halvår af 2009 voksede fra 61.000 til 110.000 abonnementer, svarende til en vækst på næsten 80 %. Tripel-play udgør herefter ca. 35 % af de bundtlede tjenester.

Det fremgår yderligere af telestatistikken, at størrelsen af abonnementer på en række forskellige ydelser er følgende:

Ydelse

Abonnement-linjer fastnet

Mobilabonnementer

Internetbredbåndsabonnementer

Mobilt bredbånd

IP-telefoni-abonnementer

Antal

2.252.000

6.945.000

2.050.000

1.295.000

606.000

Det kan oplyses, at antallet af indbyggere i Danmark pr. 1. juli 2009 var 5.519.441.

Det er altså således, at andelen af danske husstande, som har internetabonnementer, der alene indeholder internetadgang og mobiltelefoni er langt større end andelen af husstande, der har internetabonnementer, som indeholder internetadgang, mobiltelefoni og tv-kanaler.

På den baggrund finder SKAT, at det ikke er sædvanligt, at Tv - pakker indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 2:

Multimediebeskatning og kontantlønsnedgang:

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en såkaldt kontantlønsnedgang (ofte misvisende kaldet en bruttotrækordning) for at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en sådan aftale. I ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres følgende betingelser;

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
  4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Praksis:

I SKM2005.157.LR godkendte Ligningsrådet en aftale om ændret vederlagssammensætning til arbejdsgiverbetalt ADSL-forbindelse.

I SKM2005.184.SR godkendte Skatterådet en bredbåndsordning, hvor ansatte en gang om året kunne vælge at deltage i ordningen, der indebar at de pågældende fik stillet bredbånd til gratis til rådighed af arbejdsgiveren, mod at den kontante løn fremadrettet blev reduceret med et fast beløb. Ordningen omfattede både funktionærer og timelønnede.

Begrundelse:

Spørger har oplyst, at den fleksible lønpakke som tilbydes medarbejderne, opfylder samtlige af de kriterier som skattemyndighederne stiller for at acceptere en medarbejders nedgang i den kontante løn.

Efter SKATs opfattelse vil den arbejdsgiverbetalte del af de her omhandlede Tv-pakker kunne indgå i en aftale om kontantlønsnedgang, idet betingelserne herfor anses opfyldt.

Medarbejderne vil dog stadig skulle beskattes af de modtagne Tv-pakker udover multimediebeskatningen. Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Goder omfattet af multimediebeskatningen vil ligeledes kunne indgå i en kontantlønsnedgang, men uanset en sådan aftale, skal der betales multimedieskat af den private rådighed over sådanne goder.

Indstilling:

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT derfor, at spørgsmål 2 besvares med et nej.

 Skatterådets afgørelse og begrundelse

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter