Dato for udgivelse
04 Mar 2010 15:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Feb 2010 15:12
SKM-nummer
SKM2010.179.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-138198
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, multimedieskat
Resumé

Skatterådet bekræfter, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en alarm, der indgår i en pakkeløsning med mobilt bredbåndsabonnement, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af alarmen skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af det mobile bredbåndsabonnement.

Hjemmel
Ligningsloven § 16, stk. 12
Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 12
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.9.

Spørgsmål

  1. Vil et arbejdsgiverbetalt mobilt bredbåndsabonnement, som stilles til rådighed for en medarbejder pr. 1. januar 2010 og som inkluderer et integreret Internet alarm-produkt - være omfattet af den nye multimediebeskatning, således at der skal ske beskatning med et beløb på 250 kr. pr. måned og uden yderligere beskatning?

Spørgers opfattelse

  1. Ja.

SKATs indstilling

  1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed, hvis primære formål er rådgivning i forbindelse med og salg af It-system til håndtering af fleksible lønpakker. Spørger forsøger hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling specielt indenfor personalegoder. Spørger har netop oprettet et helt nyt mobilteleselskab, der pr. 1. januar 2010 kan levere mobiltelefoni og mobiltelefoner samt mobilt bredbånd i lighed med eksempelvis allerede kendte operatører på markedet som Telmore og CBB.

Spørgers nye selskab har udviklet og vil pr. 1. januar 2010 tilbyde følgende produkter:

  • Mobiltelefoni uden abonnement
  • Mobiltelefoner
  • Mobilt bredbånd til hjemmet, som inkluderer en integreret alarm, der kan overvåge hjemmet

Produkterne vil primært blive tilbudt som personalegoder via virksomheder, der som arbejdsgivere vil stille produkterne til rådighed for medarbejderne.

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører alene det sidst nævnte produkt.

Mobilt bredbånd til hjemmet og internet-alarm, der kan overvåge hjemmet:

Produktet giver mulighed for at kombinere bredbånd og tyverialarm i hjemmet via Internettet.

Virksomhedens routere kan ligesom en almindelig trådløs router sættes op enten i hjemmet eller på kontoret. Routeren gør det muligt for én eller flere personer at komme på Internettet trådløst fra samme signal. Men produktet giver - i forhold til et almindeligt abonnement - 2 væsentlige forbedringer:

  1. Routeren kobler op via Mobilt bredbånd og er dermed 100 % trådløs og helt igennem mobil og transportabel. Med abonnementet får man op til 3,6 Mbit/s (upload 384 Kbit/S)
  2. Og man får en nærmere specificeret tyverialarm med i løsningen. Med kombinationen af mobilt bredbånd og alarmen, har man altid adgang til at styre og indstille alarmen - og kontrollere hvad der foregår i hjemmet. Alarmen er også udvidet nabohjælp. Op til 6 udvalgte naboer, venner og familie får e-mail, sms og opkald, hvis alarmen går, og man ikke selv reagerer. Hurtigt og enkelt. Og særdeles utrygt for tyven.

Ydelserne sælges kun som ét samlet produkt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger forventer, at SKAT besvarer det stillede spørgsmål bekræftende, og at spørger derfor kan tilbyde det mobile bredbånd, som et personalegode, der bliver omfattet af den nye multimediebeskatning pr. 1. januar 2010.

Der er således tale om en påtænkt disposition, idet spørger ikke på nuværende tidspunkt har opstartet aktiviteten med de nye produkter.

Pr. 1. januar 2010 træder den nye multimediebeskatning i kraft. Den nye regel fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovforslag nr. 199, vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2009 "Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love - Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag mv., og har jf. lovforslag L 199, § 1, pkt. 62 følgende ordlyd: ..."Stk. 12. Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr., (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20…".

Jf. bemærkningerne til L199 foreslås multimediebeskatningen nærmere bestemt at omfatte følgende goder:

"- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

- Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet.

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af Internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Det mobile bredbåndsprodukt, som tilbydes/udbydes af Libom, vil i sig selv som udgangspunkt uden tvivl være omfattet af den nye multimediebeskatning. Hvorvidt kombinationen af mobilt bredbånd og integreret internet-alarm er omfattet af den nye multimediebeskatning kan dog ikke læses entydigt ud af den foreliggende lovtekst eller tilhørende bemærkninger til lovforslaget.

Der er som sagt også tale om meget nye regler, og der findes spørger bekendt ikke på nuværende tidspunkt klare retningslinjer for, hvordan sådanne integrerede ydelser skal vurderes. Visse andre produkter som f.eks. fibernet mm., vil formentlig kunne sidestilles med en alm. ADSL internetforbindelse.

Men jf. sidste afsnit i bemærkningerne om internetforbindelser fremgår det direkte, at multimediebeskatningen omfatter datakommunikation via en internet-forbindelse, der er til rådighed for privat benyttelse (inkl. sædvanlige ydelser og andre ydelser, som er en integreret del af abonnementet). Som integrerede ydelser, der ikke kan udskilles fra internet-abonnementet nævnes i bemærkningerne til lovforslaget "gratis downloadning af musik og TV-kanaler".

Virksomhedens mobile bredbånd inkl. Tyverialarm udbydes kun som ét samlet og integreret produkt.

"Hardware til installation og drift af alarm - primært trådløse rum-censorer, dørkontakter og centralenhed mv. - indgår ikke i abonnementet og finansieres særskilt. Hvis en abonnént ikke ønsker en kombineret løsning med alarm inkluderet - undlader man blot at bestille det tilhørende hardware, men prisen for det mobile bredbåndsabonnement er den samme."

Principielt er situationen ikke meget anderledes end når en person kan anvende SKYPE over Internettet, eller når gratis-download af musik indgår i et internetabonnement. Der er tale om services, der alle kræver en form for hardware, for at kunne fungere. For at kunne bruge internet-servicen SKYPE skal have et headset med mikrofon og højtaler, for at kunne få glæde af gratis-download af musik, skal man have et sæt højtalere, og på samme måde skal man for at kunne anvende alarmen have installeret rum-censorer m.v. i hjemmet.

Det er således diverse hardware, der bevirker, at en internetservice så som SKYPE, musik-download eller alarmprogram overhovedet har en værdi for brugeren af internetabonnementet. Uden den fornødne hardware, er værdien af den ekstra service = 0 kr.

Situationen differentierer sig dermed fra den, hvor hele TV-kanal pakker inkluderes i et internetabonnement; i disse situationer er der tale om en væsentlig ekstra ydelse, der ikke kræver yderligere hardware end den computerskærm, som man i forvejen anvender for at kunne gå på nettet.

På lignende vis differentierer situationen sig fra SKM2004.462.LR, hvor en medarbejder blev skattepligtig af et alarmsystem, der blev stillet til rådighed af arbejdsgiveren. I den pågældende sag var der tale om, at arbejdsgiveren stillede både udstyret til rådighed for medarbejderen samt betalte et abonnement til et vagtfirma, der sendte vagter ud, hvis alarmen blev aktiveret. Modsat afgørelsen er der i tilfældet med nærværende alarm ikke tale om, at et tilknyttet vagtfirma sender vagter ud. Der er tale om, at alarm systemet automatisk sender sms´er eller ringer op til naboer/familie, hvilket altså udelukkende foregår via Internettet, hvor et lille tillægsprogram skaber forbindelse mellem den hardware, der er installeret i hjemmet, og de telefonnumre, der anvendes hvis alarmen aktiveres. Der er ej heller tale om, at hardware indgår som en del af den arbejdsgiverbetalte alarm service. Nødvendig hardware finansieres/beskattes jf. ovenfor særskilt.

At alarm-programmet ikke i sig selv er en gratis-ydelse, som alle internetbrugere kan anvende uanset hvor man har abonnement, er principielt ikke meget forskellig fra de situationer, hvor gratis-download af musik over nettet er knyttet til et bestemt Internet abonnement fra en specifik udbyder (eks. Yousee). At nærværende alarm kun indgår som tillægsydelse ved køb af bredbåndsabonnementet, bør derfor ikke betyde, at alarm-servicen af den grund alene skulle repræsentere en væsentlig værdi i sig selv, og som ikke kan være omfattet af multimedieskatten, når alarmen indgår som en integreret del af internetabonnementet. Det er blot en "ekstra" internetservice, der tilbydes brugeren, for at gøre det primære produkt (bredbåndsabonnementet) mere attraktivt ift. andre udbyderes bredbåndsforbindelser - og altså ikke anderledes end Yousees musik download service, som kan indgå under multimedieskatten.

At alarm servicen kan være medvirkende til, at prisen for netop nærværende bredbåndsinternetabonnement ikke er ligeså følsom overfor andre prisændringer hos andre udbydere, der evt. måtte kunne tilbyde et bredbåndsabonnement en smule billigere, er heller ikke forskellig fra situationen med gratis musik-download (Yousee).

Det er dermed vores opfattelse, at den ekstra lille service en bruger får i forbindelse med nærværende alarm, er af en lige så ubetydelig størrelse som gratis musik download, hvorfor det af den grund bør kunne indgå som en del af et internetabonnement, og dermed være omfattet af multimedieskatten.

Spørger er bekendt med, at andre bredsbånds-udbydere tilbyder tilsvarende integrerede løsninger, hvor fx bredbånd og gratis downloadning af musik leveres som en integreret løsning, eller hvor telefoni, bredbånd og Tv-kanaler leveres som en integreret løsning, og hvor begge løsninger/produkter spørger bekendt anses for omfattet af multimedieskatten og ikke skal særskilt beskattes. At disse produkter anses for at være omfattet af multimediebeskatningen skyldes blandet andet det forhold, at der er tale om særskilte produkter, hvor downloadning af musik eller Tv delen er integreret og ikke særskilt kan prissættes.

Efter spørgers opfattelse, er der ingen tvivl om, at nærværende mobilbredbåndsabonnement med integreret internetalarm er et fuldt sammenligeligt produkt, hvor ydelserne er en integreret del af det samlede abonnement og ikke kan udskilles og som derfor må anses for sædvanligt og dermed omfattet af multimediebeskatningen.

Spørger har i forbindelse med høring oplyst følgende til værdiansættelsen af personalegodet:

Med hensyn til værdiansættelsen af tillægsydelser udover multimediebeskatning henviser SKAT til bla. SKM2009.789.SR. I denne afgørelse konkluderes det, at TV-programpakker skal beskattes særskilt udover multimediebeskatningen jf. de almindelige regler for beskatning af personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3 - og at "opgørelsen af markedsværdien sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde."  Men det fremgår også af indstillingen, at værdien af TV-pakken udgør forskellen mellem prisen på produktet med og uden TV.

I sidste afsnit i fremsendte udkast til sagsfremstilling anføres i SKAT´s begrundelse, at værdien af alarm-produktet kan opgøres på tilsvarende vis, som forskellen mellem markedsprisen på to løsninger hhv. med og uden alarm.

Set i lyset af vores tilføjelse jf. punkt 2 ovenfor, skal vi anmode SKAT om at overveje formuleringen af sidste punktum: "Det fremgår dog af spørgers oplysninger, at produktet kun tilbydes som en samlet løsning til samme pris pr. måned, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at finde en forskelsværdi."

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om, hvorvidt arbejdsgiverbetalt mobilt bredbåndsabonnement, der inkluderer et integreret Internet alarm-produkt vil være omfattet af multimediebeskatningen uden yderligere beskatning af alarmdelen.

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Det fremgår af punkt 2.7.2 i bemærkningerne til lovforslaget, hvorved der bl.a. indføres beskatning af multimedier, at:

..."Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen…"

Praksis:

I SKM2009.787.SR, SKM2009.788.SR og SKM2009.789.SR bekræfter Skatterådet, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af Tv-pakken skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af fri telefon og Internet

I SKM2009.520.SR fandt Skatterådet, at en virksomheds medarbejdere, efter de nugældende regler (2009), vil blive beskattet af værdien af en tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden.

I SKM2004.462.LR fandt Ligningsrådet, at en arbejdsgivers betaling af en tyverialarm til sikring af en medarbejders hjem udgjorde et skattepligtigt personalegode for den ansatte uanset om formålet med installationen var at sikre arbejdsgiverens egne værdier. Tyverialarmen kunne som udgangspunkt ikke antages i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet og var derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk.3, 3. pkt. Ved værdiansættelsen skulle markedsprisen lægges til grund. Såfremt arbejdsgiveren kunne opnå en rabat i forhold til den normale pris, kunne den lavere pris anses som markedsprisen. Ligningsrådet fandt endvidere, at arbejdsgiveren ville have fradrag for udgiften til installation og det løbende abonnement. Endelig fandt Ligningsrådet, at udgiften til tyverialarmen kunne indgå i en bruttotrækordning

Begrundelse:

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 12 skal den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for privat brug af en eller flere arbejdsgivere m.v., som nævnt i ligningslovens § 16 stk. 1, beskattes med 3.000 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Det fremgår af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199), at datakommunikationsforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen:

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: (...)

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af Internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

I forbindelse med lovens fremsættelse udtalte lovgiver sig om den situation, hvor eksempelvis Tv kanaler er en integreret del af et internetabonnement.

For at være omfattet af multimedieskatten skal de integrerede ydelser i henhold til forarbejderne til den nye formulering af ligningslovens § 16, stk. 12 opfylde følgende betingelser:

  • Ydelsen skal være integreret, i mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.
  • Det skal ikke være muligt at udskille ydelsen
  • Det skal være sædvanligt, at ydelsen indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv.

SKAT er umiddelbart enig med spørger i, at således som produktet fra spørger er beskrevet, er alarmen i netop dette mobile bredbåndsabonnement fra spørger en integreret del af abonnementet, som det i denne tekniske løsning ikke er muligt at udskille.

Det betyder dog ikke, at alarmer kan sige at være integreret i mobile bredbåndsabonnementer generelt, ligesom SKAT ikke finder at det er sædvanligt, at alarmer indgår som en del af mobile bredbåndsabonnementer. SKAT har herved lagt vægt på, at det ved undersøgelse af øvrige udbydere af mobile bredbåndsabonnementer ikke ses at være sædvanligt, at alarmer indgår i mobile bredbåndsabonnementer. På spørgers hjemmeside har SKAT fundet, at spørger alene tilbyder datatrafik i forbindelse med mobiltelefoniabonnement. Bredbåndsløsninger/bredbåndsabonnement er således et nyt produkt som også anført af spørger.

På den baggrund finder SKAT at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonnementer mv.

SKAT kan hertil tilføje, at da alarmen således ikke kan anses at være en sædvanlig integreret del af det mobile bredbåndsabonnement, skal der, udover multimediebeskatningen af selve det mobile bredbåndsabonnement, ske beskatning af værdien af den alarm, der er stillet til rådighed af arbejdsgiver.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af de i stk. 1 omhandlede personalegoder - i dette tilfælde en tyverialarm - ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som de måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve i almindelig fri handel (markedspris).

Det betyder, at hvis samme udbyder har en løsning, hvor de tekniske faciliteter er de samme fx samme bredbåndshastighed, samme type telefoni mv., men hvor alarmen ikke indgår, kan det anerkendes, at værdien af mobile bredbåndsabonnementer udgør forskellen i den udbudte markedspris for de to løsninger. Det fremgår dog af spørgers oplysninger, at produktet kun tilbydes som en samlet løsning til en pris af X kr. pr. måned., hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at finde en forskelsværdi.

Spørger har oplyst, at værdien af bredbåndsabonnementet med og uden alarm, vil være den samme. SKAT skal hertil anføre, at det alene ses at være samme ydelse for selve bredbåndsabonnementet, mens det software, der udgør alarmsystemet eksl. Hardware imidlertid må anses at have en værdi. Der er herved lagt til grund at, at hardware ikke indgår som en del af den arbejdsgiverbetalte alarm service. Nødvendig hardware finansieres af medarbejderne selv. På spørgers hjemmeside kan det konstateres, at en sådan alarm inkl. hardware har en oprettelsesværdi på ca. X kr. for grundpakken for et hus på 100 kvm., og en abonnementspris på ca. Y og Z kr. pr måned. Da den alarm spørger udbyder er inkl. hardware, er disse priser ikke umiddelbart sammenlignelige med det spørger udbyder, hvorfor prisforskellen ikke i sig selv udgør ovenstående beløb.

Uagtet det af spørger anførte om, at alarmen blot medfølger uden værdi på samme måde som "gratis" download af musikprogrammer mv., jf. ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bredbåndsabonnementer med integreret alarmer stadig ikke kan anses at være sædvanlige, og dermed omfattet af multimediebeskatningen.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

 Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter