Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår klageinstanserne afviser at behandle en klage.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Klageinstansen inkompetent
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En klage afvises, hvis:

Klageinstansen er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand, så en klage kan blive behandlet. Hvis det er muligt, skal klageinstansen også sende en klage til rette myndighed, hvis den ikke selv er kompetent til at behandle klagen. Se FVL § 7.

En overskridelse af klagefrist vil ikke kunne afhjælpes. Men der kan vejledes, om hvem der er klageberettigede og hvilke krav, der stilles til en klage.

Klagen afvises af Skatteankestyrelsen, hvis klagen indgives efter klagefristens udløb.

Se SFL § 35 a, stk. 6.

Se også

Klageinstansen inkompetent

Klageinstansen kan være inkompetent til at behandle en klage af følgende to årsager:

  • Den påklagede afgørelse vedrører forhold, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende. Se SFL § 35 a, stk. 1, og SKM2010.833.LSR
  • Den påklagede afgørelse er truffet af en instans, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende klager over afgørelser fra (indbyrdes kompetence). Se SFL § 14, og SKM2005.220.HR.

Se også

Afsnit A.A.1.11.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.220.HR En anmodning om genoptagelse ved Skatteankenævnet af skatteansættelsen for indkomståret blev afvist, da Landsskatteretten havde realitetsbehandlet ansættelsen for indkomståret.  
Byretsdomme
xSKM2020.122.BRx

xRetten fandt, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle ske realitetsbehandling af klagen efter SFL § 35 a, stk. 6.x

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

SKM2011.452.BR Sagen drejede sig om Landsskatteretten skal realitetsbehandle en klage, uanset om klagen er modtaget for sent, jf. dagældende SFL § 42, stk. 1, 3 pkt. og om sagen skal hjemvises til Landsskatteretten til behandling af spørgsmålet om genoptagelse iht. dagældende SFL § 46, stk. 2. Klageren oplyste, at fristoverskridelsen skyldtes revisors fejl. Retten mente ikke, at der var særlige omstændigheder efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt., da retten lagde vægt på, at retspraksis er restriktivt og at klagen var indgivet mere end to måneder efter fristens udløb. Vedrørende hjemvisning, bemærkede retten, at den første klage til Landsskatteretten var bortfaldet pga. manglende betaling af retsafgiften, og Landsskatteretten havde dermed ikke afgjort eller afvist en sag, og betingelserne for genoptagelse var dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten havde derfor med rette behandlet sagen efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt. Spørgsmålet om genoptagelse af sagen efter dagældende SFL § 46, stk. 2 havde ikke været prøvet af Landsskatteretten og da retten ikke fandt, at der var grundlag for at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen, blev spørgsmålet afvist efter dagældende SFL § 48, stk. 1.  
Landsskatteretskendelser
SKM2010.833.LSR Landsskatteretten afviste at behandle en klage over en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed, som ikke kan påklages til Landsskatteretten, se SFL § 11, stk. 1 modsætningsvis.