Indhold

Dette afsnit beskriver bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen?
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau). Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger beløbsgrænsen på 5.500 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

De goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, værdiansættes til markedsprisen. Se LL § 16, stk. 3, 1. pkt. En eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren trækkes fra værdien, inden det vurderes, om grundbeløbet er oversteget.

Grundbeløbet reguleres årligt efter PSL § 20.

Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen?

Det er kun værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet. Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet.

Det er typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften.

Skatteministeriet skelner mellem:

  1. goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, og derfor beskattes fuldt ud, hvis den samlede værdi overstiger grundbeløbet
  2. goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen, men som altid skal beskattes
  3. goder, der ikke beskattes, og som derfor ikke er omfattet af bagatelgrænsen.

Ad A) Eksempler på goder, der er omfattet af bagatelgrænsen og beskattes, hvis værdien overstiger grundbeløbet

I forarbejderne til den lov, der indførte bagatelgrænsen (lov nr. 437 af 10. juni 1997), er nævnt en række eksempler på goder, som kan være stillet til rådighed af arbejdsgivere overvejende af hensyn til den ansattes arbejde. Disse goder er:

  • Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning
  • Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde
  • Fri avis til brug for arbejdet
  • Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren
  • Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af LL § 16, stk. 4 (fx kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Se A.B.1.9.2 om særlige køretøjer
  • Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter
  • Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse
  • Frikort til offentlig befordring som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring og som anvendes privat ud over befordring mellem hjem og arbejde efter reglerne i LL § 9 C, stk. 7, om bortfald af befordringsfradrag
  • Kreditkortordninger
  • Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo. Se C.A.5.7

Ad B) Eksempler på goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen, men som altid skal beskattes

  • Goder, der er stillet til rådighed for en ansat for at fremme arbejdsindsatsen i almindelighed, dvs. ydelser der alene tjener som belønning for den ansatte. Fx frirejser som ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg.
  • Goder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL § 16.
  • Goder for hvilke Skatterådet har fastsat normalværdier.
  • Goder, der er uden nogen erhvervsmæssig betydning eller som udelukkende eller hovedsagelig er til privat benyttelse.

Ad C) Eksempler på goder, der ikke beskattes og dermed ikke er omfattet af bagatelgrænsen

  • Ydelser af begrænset omfang såsom tilskud til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som har karakter af almindelig personalepleje.
  • Benyttelse af parkeringsplads der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren ved arbejdsstedet. Se LL § 16, stk. 10.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2003.32.LSR

Månedlig fri leverance af drikkevarer (to kasser øl eller to kasser læskedrik eller blandet), som de ansatte bryggeriarbejdere modtog fra arbejdsgiveren, var ikke omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Drikkevarerne kunne ikke anses for smagsprøver eller i øvrigt at have en konkret sammenhæng med de ansattes arbejde.

 

SKM2002.598.LSR

Lærere på en efterskole skulle som led i deres tilsynsforpligtelse deltage i måltider sammen med eleverne og herunder varetage skolens måltidskultur m.m. Landsskatteretten fandt ikke, at værdien af disse måltider var omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Måltiderne var en almindelig og regelmæssig tilbagevendende del af arbejdet. Måltiderne blev anset for at erstatte et almindeligt privatforbrug og dermed skattepligtig indkomst.

 

SKAT

SKM2009.727.SR

Cykler, der var stillet til rådighed for ansatte til benyttelse til transport til og fra arbejde, mellem virksomheden og kunder, til ugentlige sportslige aktiviteter i virksomhedens regi samt i fritiden, blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

 

SKM2009.694.SR

Ansatte i en kommunes ældreafdeling deltog som en del af deres daglige arbejde i spisningen med de ældre. Værdien af den i den forbindelse modtagne fri kost blev anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

 

SKM2009.649.SR

Børnepasning, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren enten på den ansattes bopæl eller på arbejdspladsen i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde samt barns sygdom, blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

 

SKM2009.516.SR

Arbejdsgiverens betaling af ansattes medlemskab til et motionscenter, der giver adgang til mange forskellige ydelser/aktiviteter, kan ikke siges at være ydet i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde. Arbejdsgiverens betaling af medlemskab blev derfor ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

 

 SKM2009.507.SR

En overfaldsalarm/tyverialarm blev efter en konkret vurdering anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

Alarmen blev betalt af arbejdsgiveren med henblik på at sikre to direktører mod overfald i deres eget hjem. Arbejdsgiveren drev handel med urer i den dyre prisklasse samt smykker og accessories.

 

SKM2008.1034.SR

Betaling af golfkontingent blev ikke anset for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Betalingen var derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt.

 

SKM2008.1002.SR

Tilskud til fritids- og medarbejderklubber blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Der var tale om, at virksomheden ville give tilskud til medarbejderklubber, hvis aktiviteter var hobbyprægede og foregik uden for arbejdspladsen.

 

SKM2008.306.SR

Værdi af en livmoderhalskræftvaccination betalt af arbejdsgiveren kunne ikke henføres under bagatelgrænsen i LL § 16. stk. 3, 3. pkt. Dette var uanset om vaccinationen blev gennemført anonymt eller ej.

 

SKM2007.567.SR

Arbejdsgivers betaling af kontingent til motionscenter blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. De ansatte anvendte ikke motionsfaciliteterne i deres arbejde.

 

SKM2006.637.SR

En arbejdsgiver påtænkte at installere tyverialarm i nogle medarbejderes hjem. Alarmen blev ikke anset for at have en så konkret sammenhæng med udførelsen af arbejdet, at alarmen kunne anses for omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt

 

SKM2006.275.SR

Pædagogisk eller social- og sundhedsfagligt personale på en døgninstitution havde som led i arbejdet pligt til at spise sammen med beboerne. Der var tale om et pædagogisk redskab, såkaldt "spisetræning". De måltider, som medarbejderne modtog, kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for at erstatte et måltid for den enkelte. Der ansås derfor ikke at foreligge et sparet hjemmeforbrug, og der var derfor ikke grundlag for beskatning af fri kost.

 

SKM2004.522.LR

Arbejdsgiverbetalt beklædning er kun omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn og logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj.

 

SKM2004.462.LR

Det beror på en konkret bedømmelse, om en tyverialarm kan siges at være stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet og værdien dermed er omfattet af LL § 16, stk. 3, 3. pkt.. Ved bedømmelsen kan lægges vægt på:

  • om det er værdifulde, arbejdsrelevante aktiver eller konfidentielt materiale
  • om udstyret eller materialet permanent befinder sig på bopælen eller kun lejlighedsvist
  • om der er proportionalitet mellem udgiften til tyverialarmen og det arbejdsrelevante materiale
  • værdien af det sikrede indbo
  • om installationen er et krav fra arbejdsgiveren.
 

SKM2004.456.LR

Såfremt en avis efter en konkret vurdering i overvejende grad må anses for stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Det forhold, at avisen indgår i en flexlønsordning, udelukker ikke i sig selv, at den skattepligtige værdi af avisen omfattes af bagatelgrænsen.