Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er mv. og værdipapirfonde mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvordan beskattes udlodninger af investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?
  • Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?
  • Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?  
  • Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer?
  • Hvilke udlodninger er kapitalindkomst?
  • Hvilke udlodninger er aktieindkomst?
  • Næring
  • Indeholdelse af udbytteskat
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.. 

Se også

  • C.D.1.1.10 Investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde
  • C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

En investeringsforening er akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL §§ 19 - 19 C om investeringsselskaber samt afsnit C.D.1.1.10.2 - Investeringsselskaber - ABL § 19.

Regel

Udlodninger fra investeringsforeninger er skattepligtige både for personer og selskaber. Se LL § 16 A, stk. 1. Der gælder dog enkelte undtagelser, se nedenfor.

Den del af minimumsbeskatningen efter LL § 16 C, der ikke udloddes, regnes også med til udbyttet. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening mv. er også omfattet af LL § 16 A.

For personer, der modtager udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af ABL §§ 19 B eller C, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan Skattestyrelsen i visse tilfælde efter ansøgning eftergive en del af skatten. Se LL § 33 G, stk. 1. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af de beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som skatteyderen har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været betalt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige person, hvis det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst. Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, kan der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end dem, som den fremmede stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Se LL § 33 G, stk. 2.

For selskaber kan der under visse betingelser ske nedsættelse af det skattepligtige beløb af udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19 A, hvis investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. Se SEL § 17, stk. 3, og afsnit C.D.2.4.3.2 om skattefri udbytteindtægter og udbytte fra udlandet for selskaber. 

Aktier og investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen mv. er et selvstændigt skattesubjekt. Er selskabet eller foreningen mv. ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af afkast og indtægter mv. af de underliggende aktiver (dvs. enheden anses for skattemæssig transparent). 

xEfter hovedreglen i ligningslovens § 16 B skal tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab beskattes som en udbytteudlodning. Ligningslovens § 16 B, stk. 2, indeholder en række undtagelser hertil, hvor et sådant tilbagesalg i stedet skal behandles som et almindeligt aktiesalg med beskatning af en opgjort avance. Med virkning den 1. marts 2019 er LL § 16 B ændret således, at tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende investeringsselskab eller investeringsinstitut altid behandles efter aktieavancebeskatningsloven som et salg til tredjemand.x

Efter lov om finansiel virksomhed ændret må et pengeinstitut ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne. Hvis pengeinstituttet fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, skal beløbet derfor videregives til investorerne. Sådanne beløb skal beskattes på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne. Se afsnit C.D.1.1.10.10.2

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?

Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 17 om næring, beskattes som personlig indkomst. Det gælder også, hvis investeringsbeviset er udstedt af et investeringsselskab og derfor ellers er omfattet af ABL §§ 19 B eller C. Se PSL § 4, stk. 5.

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?

Udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et aktiebaseret investeringsselskab, jf. ABL § 19 B, beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. ABL § 19 C, beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

De årlige værdistigninger eller -fald på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Beskatningen sker som kapitalindkomst. Se ABL § 23, stk. 7, PSL § 4, stk. 1, nr. 5, PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, samt afsnit C.B.4.3 og umiddelbart oven for vedrørende aktiebaserede investeringsselskaber. Gevinst og tab på disse aktier og investeringsbeviser medregnes således i den skattepligtige indkomst, selv om aktierne eller investeringsbeviserne ikke sælges. 

Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, beskatte som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1 og 2. 

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer

For personer medregnes udlodningen enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefri.

Hvilken del af udlodningerne er skattefri?

Den skattefri del af udlodningerne udgør den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der hidrører fra gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter den tidligere KGL § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Tab kan dog alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og LL § 16 C, stk. 4, nr. 10.

Hvilke udlodninger er kapitalindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som kapitalindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra aktieudbytte. Se ABL § 22 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 (modsætningsvist).  

Hvilke udlodninger er aktieindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som aktieindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra obligationer. Se ABL § 21 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3.  

Næring

For personer, der er næringsdrivende efter KGL § 13, opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er hele udlodningen skattepligtig. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3. Det medfører, at visse indkomster, der ved en direkte investering blev beskattet som personlig indkomst, bliver beskattet som kapitalindkomst for denne personkreds. 

Indeholdelse af udbytteskat

Der skal normalt indeholdes udbytteskat i udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og investeringsinstitutter mv. Se KSL § 65. 

Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, skal indeholde udbytteskat med 27 pct. af udlodningerne. Se KSL § 65, stk. 1.

xInvesteringsinstitutter med minimumsbeskatningx

xInvesteringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, jf. LL § 16 C,  skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat med 27 pct. af det samlede udbytte. Se KSL § 65, stk. 7. Er der tale om udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber mv., der er skattepligtige her til landet, skal der dog alene indeholdes 22 pct. udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6. x

xDer skal ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, se LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt.,  når udbyttemodtageren enten er et dansk investeringsselskab, jf. ABL § 19, eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, eller hvis der er tale om udbytte af investeringsinstituttets egne aktier. Se KSL § 65, stk. 8. Se endvidere lov nr. 813 af 9. juni 2020, der trådte i kraft den 1. juli 2020.x

xDer skal heller ikke indeholdes udbytteskat af udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af KGL, aktier i instituttets eget administrationsselskab, afledte finansielle instrumenter, jf. Finanstilsynets regler herom, samt investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der alene investerer i sådanne aktiver. Se KSL § 65, stk. 8.x

xVidere skal der ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, når modtageren er et investeringsselskab eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af aktieudbytter. Se KSL § 65, stk. 8.x

xAf aktieudbytter til investeringsselskaber med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6. Se endvidere lov nr. 813 af 9. juni 2020, der trådte i kraft den 1. juli 2020.x

xInvesteringsselskaberx

xInvesteringsselskaber omfattet af SEL  § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat på 27 pct. Se KSL § 65, stk. 9. Er der tale om udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber mv., der er skattepligtige her til landet, skal der dog alene indeholdes 22 pct. udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6. x

 Der skal ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. SEL §, stk. 1, nr. 19, når modtageren er et andet investeringsselskab, jf. SEL §, stk. 1, nr. 19, eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. Se KSL § 65, stk. 10.x

Det er enhedens status på udlodningstidspunktet, der er afgørende for, om der skal indeholdes udbytteskat eller ej.

Der skal indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte, som danske selskaber betaler til selskaber eller investeringsforeninger, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19. xSe KSL § 65, stk. 6x, og kildeskattebekendtgørelsen § 34.

Hvis investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ejer udenlandske aktier, vil der ofte være indeholdt udenlandsk udbytteskat i udbytter fra disse aktier. xAnses investeringssekskabet eller investeringsinstituttet for et selvstændigt skattesubjekt samt skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og retmæssig ejer af udbytterne kan investorerne ikke få lempelse for den udenlandske udbytteskat, hverken efter ligningslovens § 33 eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det skyldes, at det er investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet, xder anses for berettiget til at tilbagesøge udbytteskattenx, og investorerne i øvrigt ikke direkte har betalt den indeholdte udenlandske udbytteskat.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsforeningen eller investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domstolen

C-480/16

Fidelity Funds

EU-domstolen udtalte bl.a., at:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter udbytter, der udbetales af et selskab hjemmehørende i denne medlemsstat til ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kildebeskattes, mens udbytter, der udbetales til investeringsinstitutter hjemmehørende i denne samme medlemsstat, kan opnå fritagelse for en sådan skat, forudsat at disse institutter foretager en minimumsudlodning til deres medlemmer eller teknisk opgør en minimumsudlodning og foretager indeholdelse af skat i denne faktiske eller fiktive minimumsudlodning i forhold til institutternes medlemmer. 

Østre Landsret har afsagt dom i sagen den 2. april 2019, hvor Skatteministeriet har fået fuldt hold. Dommen er anket til Højesteret.

Landsret

SKM2017.548.ØLR

Landsretten stillede præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, om traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en beskatningsordning som den danske, hvorefter muligheden for fritagelse af kildeskat på udbytter er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter, som faktisk udlodder en minimumsudlodning med indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller som teknisk opgør en minimumsudlodning, hvoraf der indeholdes kildeskat.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.452.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.

Sagen er indbragt for domstolene

SKM2002.165.LSR

Landsskatteretten fastslog, at udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er omfattet af LL § 16 A. Landsskatteretten tog også stilling til begrænsning for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde, hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.

 

Skattestyrelsen

SKM2008.243.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.