Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for kontoførende investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition
  • Foreningens indtægter og udgifter mv.
  • Medlemmets indkomstopgørelse
  • Hævning mv.
  • Overdragelser og lån mellem forening og medlem
  • Fraflytning og ophør af skattepligt
  • Ændring af foreningens status
  • Indeholdelse af udbytteskat
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Medlemmerne af en kontoførende investeringsforening skal opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmerne af kontoførende investeringsforeninger. Se § 1 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger (lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014).

Definition

En investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6, er kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, 1. pkt. Afståelsen kan kun ske ved "indløsning" af medlemmets andel i foreningen. Et medlem kan kun komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og et nyt medlem kan kun komme til ved at foretage et indskud i foreningen. Ved kontoførende investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende investeringsforeninger, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Det er en betingelse for beskatning efter Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Se § 2, 2. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Se § 2, 3. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Sidstnævnte bestemmelse er indsat ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og har virkning fra den 1. januar 2013. Se § 15, stk. 2, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. 

Ovennævnte regler i § 2, 2. og 3. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger gælder ikke for pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Se § 2, 4. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. 

Se den juridiske vejledning, udgaven 2012-2, afsnit C.B.4.8, vedrørende de regler, der var gældende før den 1. januar 2013. 

Andelene i en kontoførende forening skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen, bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Disse regler gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Se § 2, 3.-5. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. § 2, 3.-5. pkt., i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er ændret ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Ændringen har virkning fra den 1. januar 2013. Se § 15, stk. 2, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Foreningens indtægter og udgifter mv.

Transparens

Et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen skal opgøre sin indkomst efter de regler, der gælder for medlemmet. Loven bygger således på et princip om gennemsigtighed (transparens). Se § 3 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Gennemsigtigheden opnås ved, at der sker en opgørelse af foreningens indkomst på 3 niveauer:

  • På foreningsniveau.
    Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de principper, der gælder for medlemmet'
  • På medlemsniveau.
    Opgørelsen på dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud overføres til det enkelte medlem, og at evt. underskud kan fremføres hos medlemmet
  • På indskudsniveau.
    Dvs. at der skal laves en opgørelse af indskuddenes del af foreningens indkomst med forskellige korrektioner 

Hvis et medlem fx er næringsdrivende og opgør sine gevinster på aktier efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen også opgøre sine gevinster på aktier efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.

Princippet om gennemsigtighed betyder, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet selv er underlagt.

En person, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, skal derfor kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret udenom foreningen.

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen også opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår.

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan fx tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager også en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse.

Renter og løbende ydelser

Foreningen skal tage renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. Se § 4 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

De beløb, der er forfaldne i årets løb, medregnes altså ikke. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet, og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.

Baggrunden er, at for obligationer mv. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen, får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.

Aktiegevinster

Reglen i ABL § 44 om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, som er erhvervet før den 1. januar 2006, anvendes ikke ved foreningens opgørelse. Se § 5, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. For de medlemmer, der er omfattet af ABL § 44, stk. 1, gælder i stedet ABL § 12 og § 13 A stk. 1 og 2. Se afsnit C.B.2.2.1.

Handelsomkostninger

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.

Disse beløb reguleres i anskaffelses- og afståelsessummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller afstås ved udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum. Se § 6, stk. 1 og 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 6 stk. 1 og 2. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.

På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.

Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.

Medlemmets indkomstopgørelse

For hvert indskud, som medlemmet har foretaget, skal medlemmet medregne en andel af foreningens indtægter og udgifter i sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. Medlemmets skattepligt varer, fra indskuddet foretages, indtil det hæves. Se § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Reglen betyder, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages, til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.

Det fremgår af reglen, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet har foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. gevinst og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.

De indtægter, der omfattes af § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, er både renter og udbytter, samt gevinster på aktier og obligationer mv., når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. De er omfattet af lovens § 10.

Medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse. Se § 8, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan fx. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset skattepligtig.

Reglerne i LL §§ 16 A og 16 B om henholdsvis udlodninger fra foreningen og afståelse af medlemskabet til den udstedende forening anvendes ikke på udbetalinger fra foreningen til medlemmet. Se § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Af ABL § 2 stk. 3 nr. 3 fremgår, at gevinsten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger om, at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 i samme lov, og de deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når realisationsprincippet anvendes.

Lempelse for udenlandske skatter

Medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter, som om foreningen ikke eksisterede. Se § 9 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Rent praktisk sker der det, at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkeligt med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, osv.) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.

Underskud og tab

Et underskud eller tab, der i et år er opgjort vedrørende et medlems indskud, skal trækkes fra i medlemmets øvrige indkomst i samme år. Se § 10 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Fradraget følger de regler, der gælder for medlemmet for underskud eller tab af den pågældende art.

Hvis der herefter resterer et underskud eller tab kan det fremføres til fradrag i de følgende års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller fra medlemmets indskud i ét år til medlemmets indskud i de følgende år.

Der må ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel kan heller ikke ske ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge, om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt i størst muligt omfang, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud.

Opgørelse på indskudsniveau

For medlemmer, som anvender realisationsprincippet, skal gevinst og tab fordeles mellem indskuddene. Se § 11 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Foreningens realiserede gevinster og tab fordeles mellem indskuddene efter det samme forhold som de urealiserede gevinster fordeles på de enkelte indskud. Se § 11, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Heri ligger, at den samlede realiserede gevinst, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede gevinster fra aktivgruppen på hvert indskud. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af gevinst med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, fx aktier i samme selskab.

Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede gevinster, men også indskuddenes urealiserede gevinster. De urealiserede gevinster svarer til de gevinster, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, når lagerprincippet anvendes.

Eksempel

En investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, har en urealiseret gevinst på en aktivgruppe på 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede gevinst på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

På samme måde som de realiserede gevinster fordeles efter de urealiserede gevinster, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at det i almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den gevinst, der følger af

  • realisationsprincippet
  • lagerprincippet

det samme beløb.

Forskellen mellem de to principper er kun et spørgsmål om forskellig periodisering af gevinster og tab. Den realiserede gevinst, der henføres til det enkelte indskud, bør derfor også svare til den urealiserede gevinst på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede gevinst i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede gevinster på de enkelte indskud.

Forholdet mellem de urealiserede gevinster på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.

Det kan forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende investeringsforening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede gevinster (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede gevinster forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede gevinster. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret gevinst holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede gevinst sættes samtidig til 0.

Den del af de urealiserede gevinster, der overstiger de realiserede gevinster, behandles på samme måde som disse. Se § 11, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede gevinster, efter at aktiverne er solgt.

Opgørelse af urealiserede gevinster og tab

Der skal der ske en opgørelse på indskudsniveau af den urealiserede gevinst. Se § 12 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Bestemmelsen har kun betydning, hvis medlemmet skal bruge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinsten.

Den urealiserede gevinst eller tab for en aktivgruppe skal opgøres på hvert indskud. Se § 12, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Opgørelsen skal ske efter samme lovs § 12, stk. 2 og 3.

Den urealiserede gevinst har betydning for fordelingen af de realiserede gevinster og for beskatning ved hævning.

På opgørelsestidspunktet opgøres en urealiseret gevinst eller tab på alle aktivgrupper i foreningen. Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum, behandles som én aktivgruppe.

Den urealiserede gevinst eller tab fordeles mellem indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle foreningsandele.

Som regel er indskuddene ikke foretaget samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt at splitte opgørelsen af den urealiserede gevinst op i en række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter hver periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret. Se § 12, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i aktivgruppen.

Urealiserede gevinster og tab, der er henført til et medlems indskud, overføres til senere indskud foretaget af samme medlem, hvis de vedrører aktiver fra det tidligere indskud, der indgår i det senere indskud. Se § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Bestemmelsen sikrer, at samme person ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum på de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

Reglen i § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal sammenholdes med reglen i samme lovs § 13, stk. 3, der indeholder regler, der sikrer, at samme person ikke ved at foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

Koncernforbundne medlemmer efter KGL § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger gælder ikke for de urealiserede gevinster og tab, der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

Gevinst og tab i forbindelse med nye indskud

Gevinst eller tab, der opstår på et medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, anses ikke for realiseret på dette tidspunkt. Se § 13, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Gevinst eller tab indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret gevinst eller tab. Se § 12 i samme lov.

Når et nyt medlem optages i en kontoførende investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue. Det betyder, at der opstår en gevinst eller et tab for de øvrige medlemmer.

Uanset at gevinsten således er realiseret, skal gevinsten ikke beskattes. I stedet medregnes gevinsten som urealiseret gevinst på indskuddet. Det følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i § 12 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Skatten udskydes altså. Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis aktierne falder i værdi til det oprindelige udgangspunkt.

Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem har erhvervet en andelsret til gennem sit indskud, beskattes medlemmet af indskuddets andel af foreningens gevinst og tab på de pågældende aktiver, som om de pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for indskuddet. Se § 11 og § 13, stk. 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Reglen i § 13, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af gevinst og tab, og den handler kun om beskatningen af de nye medlemmer.

Reglen kan også få betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud, da reglen kan få betydning for de aktiver, som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers indskud.

Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte indskud. Dermed er det ikke altid afgjort, om de beskattes, og hvordan de beskattes. Dertil kræves i visse tilfælde, at anskaffelsestidspunktet også lægges fast. Det er derfor fastsat, at gevinst og tab på det enkelte indskud beskattes, som om aktiverne var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden har anskaffet dem tidligere. Se § 13, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder, selvom gevinsterne hos de gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke blev anset for realiserede på dette tidspunkt.

Den situation, hvor det samme medlem foretager et nyt indskud, er reguleret i § 13, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det fremgår af reglen, at når aktiverne direkte eller indirekte er erhvervet fra et tidligere indskud, foretaget af samme medlem, anses aktiverne for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet fra det tidligere indskud. Se § 13, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Koncernforbundne medlemmer efter KGL § 4 anses i denne sammenhæng for ét medlem. Reglen gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede gevinster og tab tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

Når samme person foretager flere indskud, behandles de som en enhed. Det betyder, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt fra de første indskud anvendes.

Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte fra det tidligere indskud.

Eksempel

En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud foreligger fx hvis et selskab opretter en investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud svarende til andre 100 andele, vil det andet indskud direkte have erhvervet 50 andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab, vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter udtræder, føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det første indskud, der herefter vil have erhvervet de pågældende aktier indirekte fra sig selv.

Hævning mv.

Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud. Se § 14, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hævning af et indskud betyder, at evt. urealiserede gevinster, der henstår på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som gevinsterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.

Ved en hævning forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, så medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede gevinster og tab realiseres og evt. beskattes. En hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, dvs. afhænder sine andele til foreningen. Ved en sådan udtræden anses urealiserede gevinster og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven, kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, fordi investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.

Udbetalinger fra foreningen deles op i hævninger og andre udbetalinger, da hævninger defineres indskrænkende, så begrebet kun omhandler de tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører beskatning af de urealiserede gevinster på hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog ikke føre til, at der på ny sker beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet.

Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af LL § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at LL § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende investeringsforening. LL § 16 A gælder altså heller ikke hævninger af indskud.

Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. Reglen i § 13 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.

Et medlem, der anvender realisationsprincippet og som hæver sit indskud, skal opgøre alle urealiserede gevinster og tab på indskuddet. Se § 12 og § 14, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Resultatet medregnes hos medlemmet, som om der er tale om realiseret gevinst eller tab for dette. De urealiserede gevinster beskattes således på hævetidspunktet.

De aktiver, som de pågældende gevinster og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. Reglerne i § 13, stk. 2 og 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, finder dog tilsvarende anvendelse.

Skattefrihedsreglen i ABL § 44 finder ikke anvendelse. Se § 5 og § 14, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Aktiverne anses for afstået af medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.

Hæves en del af et indskud, medregnes en forholdsmæssig del af urealiserede gevinster og tab på indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Se § 14, stk. 2 og 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves. Se § 14, stk. 4, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Andre udbetalinger end hævninger

Reglerne om andre udbetalinger end hævninger findes i § 15 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Udbetalinger fra foreningen, som ikke medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen, medfører beskatning af urealiserede gevinster på indskuddet efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med hævning af indskuddet. Se § 14, stk. 2 og 3, og § 15, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder dog højst det beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år.

For andre udbetalinger betyder bestemmelsen, at allerede beskattet indkomst anses for udbetalt først, dvs. indkomst, der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet. Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen. Derefter udbetales gevinst fra optagelse af nye medlemmer sammen med gevinster, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede gevinster. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefrit udbytte.

Der kan aldrig anses for hævet mere end det udbetalte beløb.

Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter § 15, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Se samme lovs § 15, stk. 2. For så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, gælder dette dog kun for skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.

Foreningen skal indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Se KSL § 65 stk. 3. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. Denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Se § 15, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, hvis udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening, betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.

Skattebegunstiget opsparingsordning

Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en

  • rateopsparing i pensionsøjemed,
  • opsparing i pensionsøjemed,
  • aldersopsparing,
  • selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998, se afsnit C.A.10.4.1.5), eller
  • børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

sidestilles det med hævning. Se § 16, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en

  • rateopsparing i pensionsøjemed,
  • opsparing i pensionsøjemed,
  • aldersopsparing,
  • selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998), eller
  • børneopsparingsordning

sidestilles med indskud. Se § 16, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Reglerne i § 16, stk. 1 og 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efter PBL § 12, stk. 1, og § 15 C. Se § 16, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Denne bestemmelse er indsat ved § 5 i lov nr. 1561 af 21. december 2010 og har virkning for godkendelser efter lovens ikrafttræden, dvs. fra den 23. december 2010. Se § 7, stk. 7, i lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Ovennævnte regler betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning, skal medlemmet beskattes, som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen, skal medlemmet stilles, som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.

Bestemmelsen gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

Overdragelser og lån mellem forening og medlem

Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Denne bestemmelse gælder dog ikke overdragelse af aktiver, på hvilke urealiserede gevinster eller tab beskattes efter lagerprincippet. Gevinst og tab på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Se § 17, stk. 1 og 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Både salg fra medlemmet til foreningen og salg fra foreningen til medlemmet er omfattet af ovennævnte regel. Det gælder, uanset om salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.

På tilsvarende måde gælder reglen om tabsfradragsbegrænsning på lån både for lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Reglen gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.

Tilskud

Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter den generelle regel i SL § 4 er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.

For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, skal beløbene reguleres i anskaffelses- eller afståelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum. Se § 6, stk. 1 og 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Fraflytning og ophør af skattepligt

Reglerne om beskatning af gevinst på aktier, der indgår i en kontoførende investeringsforening,  i tilfælde af fraflytning, findes i § 18 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville have medført fraflytterbeskatning af medlemmet efter ABL § 38, hvis medlemmet havde ejet sin andel af den kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal gevinster på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme opfang, som hvis indskuddet var hævet. Desuden fradrages tab på indskuddets aktiebeholdninger i samme omfang, som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i gevinst ved fraflytning i henhold til § 18 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Foreningen opgør gevinster og tab efter nærværende bestemmelse på fraflytningstidspunktet, når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes. Se § 18 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og afsnit C.B.2.14.2.

Ændring af foreningens status

Hvis en kontoførende investeringsforening ophører med at være en kontoførende investeringsforening, beskattes medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne hæver deres indskud. Det gælder, uanset at foreningen ikke opløses. Se § 19 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. En ændring af foreningens skattemæssige status sidestilles således med, at alle medlemmer udtræder af den kontoførende investeringsforening og stifter en ny forening.

Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Ligeledes anses aktiverne i den fortsættende forening for anskaffet på det tidspunkt, hvor status skifter, til handelsværdien på dette tidspunkt. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.

Omdannelse af en kontoførende investeringsforening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at retsstillingen bliver, som om alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede gevinster. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening.

Indeholdelse af udbytteskat

En kontoførende investeringsforening skal i visse tilfælde indeholde udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 12. Efter denne bestemmelse skal en kontoførende investeringsforening indeholde udbytteskat, hvis den erhverver udbytte, som der ikke er indeholdt udbytteskat i efter bestemmelsen i stk. 3-5. KSL § 65, stk. 3, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved modtagerens skattepligtige indkomst.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skattestyrelsen

SKM2011.151.SR

Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at en kontoførende investeringsforening, der opfylder betingelserne i SEL § 1, stk. 8, ikke i sig selv vil være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år. Skatterådet fastslog samtidigt, at et medlem, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, heller ikke beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer. Det forudsættes, at medlemmet ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier.

 

SKM2010.64.SR

Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv vil være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år. Skatterådet fastslog samtidigt, at et medlem, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, heller ikke beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter