Indhold

Dette afsnit indeholder regler om kontrol- straffe- og klagebestemmelser.

Afsnittet indeholder:

  • Kontrolbestemmelser
  • Straffebestemmelser
  • Tvangsbøder ved manglende indsendelse af materiale
  • Klagevejledning samt eftergivelse og henstand
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Kontrolbestemmelser

Der henvises til beskrivelse af kontrolbestemmelser i afsnit A.C.2.5 Kontrolbestemmelser - punktafgifter.

Registreringsafgiftsloven indeholder derudover bestemmelser om, at

  • Ved anmeldelse af køretøj til registrering skal fremlægges bevis for, at køretøjet kan registreres. Se REGAL § 22.
  • Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.
  • Ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøretøjer, der er omfattet af en skadesforsikring, og som er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., bliver ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning kontrolleret af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant. Se REGAL § 24.
  • Skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Se REGAL § 25, stk. 1.
  • Den, der har overtaget sælgers rettigheder efter en kontrakt om salg af et nyt køretøj, skal give enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet, når Skatteforvaltningen beder om det. Se REGAL § 25, stk. 4.
  • Føreren af et køretøj skal identificere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet, når Skatteforvaltningen beder om det. Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for vurderingen af, om køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt. Se REGAL § 26 a.

Der er i REGAL § 25 ved lov 1126 af 19. november 2019 sket en udvidelse af kredsen af personer og virksomheder, der omfattes af reglerne om oplysningspligt og kontrol. De nye regler træder i kraft 1. januar 2020. De indtil 1. januar 2020 gældende kontrolbestemmelser var rettet mod personer eller virksomheder, der som køber, sælger eller leverandør, er eller har været i besiddelse af køretøjet. Reglerne udvides til også at omfatte virksomheder, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer. Det kan fx være virksomheder, der leaser køretøjer af et leasingselskab, og som selv agerer som leasinggiver i relation til køretøjerne, idet virksomhederne leaser køretøjerne til private brugere. Bestemmelsen udvides også til at omfatte fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbundne med eller nærtstående til personer eller virksomheder, som i øvrigt er omfattet af bestemmelserne.

Tvangsbøder ved manglende indsendelse af materiale

Skatteforvaltningen får, jf. REGAL § 25 a, indsat ved lov 1126 af 19. november 2019, mulighed for at anvende tvangsbøder ved kontrol efter registreringsafgiftsloven, når oplysninger til brug for kontrollen ikke indsendes efter anmodning herom. Dvs. at Skatteforvaltningen fx kan pålægge en virksomhed dagbøder, hvis virksomheden ikke udleverer materiale, som Skatteforvaltningen har anmodet om. Reglerne svarer til gældende regler om brug af tvangsbøder ved kontrol af en række andre skatter og afgifter.

En tvangsbøde skal efter praksis mindst være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, fx på 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold. Daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, dvs. syv dage om ugen og uafhængigt af virksomhedens åbningstider, aktivitet m.v.

De daglige tvangsbøder kan pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder er, at Skatteforvaltningen mindst 14 kalenderdage forinden underretter virksomheden om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato. Varslingen skal indeholde oplysning om tvangsbødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Hvis pålægget påklages, har klagen ikke opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen vurderer, at særlige omstændigheder taler derfor.

Straffebestemmelser

Der henvises til beskrivelse af straffebestemmelserne i REGAL § 27 i afsnit A.C.3.2.1.10.4.

Se også:

  • Afsnit A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænserne for hvornår der rejses straffesag.
  • Afsnit A.C.3.5.2.2 om beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivningen
  • Afsnit A.C.3.5.4.5.2 om ordensbøder i registreringsafgiftslovgivningen

Klagevejledning samt eftergivelse og henstand

Klagevejledning 

Fra den 1. januar 2014 er der nye klageregler. Det betyder, at:

  • Klagefristen er 3 måneder
  • xGebyret udgør pr. 1. juli 2020 kr. 1.100. Se Skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 1.x En anmodning om aktindsigt er gratis
  • Det er kun muligt at få prøvet sin sag ved ét administrativt klageorgan

Skatteankestyrelsen modtager klager og foretager visitering af klager til blandt andet Skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten og Motorankenævn. Se afsnit A.A.10.

Motorankenævnet kan behandle klager over Skatteforvaltningens værdifastsættelse af køretøjer.

Reglerne for motorankenævnets behandling af klagesager fremgår af skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2013 om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.

Eftergivelse og henstand 

Om eftergivelse af afgift og henstand med betaling af afgift henvises til afsnit A.A.12.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse  Afgørelsen i stikord Yderligere Kommentarer
Landsretsdomme
SKM2016.8.ØLR

T var tiltalt for som direktør og daglig leder af et anpartsselskab forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om registreringsafgiftsgrundlaget for en lang række biler og momssvig i forbindelse hermed. T havde sammen med andre stiftet nogle fiktive selskaber, der importerede biler og fremlagde ved afgiftsberigtigelsen hos SKAT en række dokumenter, hvorefter bilerne skulle være købt gennem et spansk selskab. Det spanske selskab var fiktivt eller uden reel indhold. Formålet med at udfærdige og gøre brug af de spanske købs- og salgsdokumenter var alene at give urigtige oplysninger om bilernes værdi dels i forhold til beregning af registreringsafgift og dels i forhold til momspligten. Han havde derved unddraget for 8.860.944 kr. i registreringsafgift og 6.876.201 kr. i moms.

T forklarede at han ikke var særlig kyndig udi bilbranchen. Han havde ikke noget specialkundskab til registreringsafgift. Han huskede ikke et spansk selskab. Det var ikke hans underskrifter på afgiftsanmeldelserne m.m. og han husker ikke noget om det.

Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til momssvig og svig med registreringsafgift. T idømtes ubetinget fængsel i 3 år, tillægsbøde på 5 mio. kr. samt erstatningspligt på 14.948.950,50 kr. Der blev herved lagt vægt på den systematiske afgiftsunddragelse via selskaber stiftet til lejligheden og som efterfølgende var gået konkurs uden aktiver, og på at fortjenesten var delt nogenlunde ligeligt mellem T og medtiltalte.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at fængselsstraffen forhøjedes til 4 år og byrettens bestemmelse om erstatning udgik. Fængselsstraffen forhøjedes, under hensyn til størrelsen af det samlede unddragne beløb, at T måtte anses for at være en af hovedmændene bag unddragelserne samt at T relativt kort tid før gerningstidspunktet i indeværende sag var idømt en langvarig fængselsstraf for berigelseskriminalitet.

SKM2013.788.ØLR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari. Appellanten fik udleveret faste prøveskilte til sin virksomhed ved at afgive forkerte oplysninger til motorkontoret om virksomhedens aktiviteter, og blev under en straffesag bl.a. idømt en bøde på kr. 3,4 mio. kr. for at have unddraget sig registreringsafgift på bilen.

Appellanten gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil til brug for banekørsel, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Det var ubestridt, at bilen havde kørt ca. 500 km på færdselslovens område, og efter karakteren af kørslerne kunne disse ikke anses for bagatelagtige. Landsretten fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt. Det var uden betydning, om bilen efterfølgende kunne indregistreres.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

SKM2013.350.ØLR

T havde benyttet en bil med italienske nummerplader til kørsel i Danmark, hvor han havde fast bopæl, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark.

T forklarede at han var klar over at bilen skulle indregistreres i Danmark og at der forinden skulle betales registreringsafgift. Men han havde ikke været klar over at han ikke måtte køre i bilen før afgiften var betalt. Han havde forstået på SKATs medarbejdere, at han havde en frist på 3 mdr. til at betale registreringsafgiften. Han vidste ikke at fristen på 3 mdr. var klagefristen.

Byretten fandt T skyldig. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 56.000 kr. Byretten lagde vægt på størrelsen af den unddragne afgift samt at T ikke tidligere var straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2012.744.ØLR

 T1 og T2 var tiltalt for i 2 selskaber at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af biler indført fra Tyskland, hvormed T1 havde unddraget for 6.494.884 kr. i alt og T2 for 6.912.709 kr. i registreringsafgift. T1 var direktør og daglig leder i begge selskaber. T2 var daglig leder i det ene selskab. Det ene selskab var ejet af et selskab i Gibraltar. De havde købt samtlige biler i deres tyske datterselskab, der havde adresse på et kontorhotel. De fabriksnye biler blev solgt til selskaberne i Danmark til under datterselskabets indkøbspris i Tyskland, således at der opstod et underskud i datterselskabet. Der blev herefter sendt provision retur til datterselskabet.

Byretten fandt at T1 og T2 bevidst have forsøgt at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet de herved ville kunne sælge bilerne til attraktive priser i Danmark.

T1 idømtes fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. T2 idømtes fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.

Der blev herved henset til unddragelsernes omfang og forholdenes systematiske og professionelle karakter.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fastslog at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der ikke var foretaget en pengestrømsanalyse.