Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for ansattes beskatning af arbejdsgiverens tilskud til personaleforeninger eller -klubber.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af personaleforeninger eller -klubber
  • Hovedregel
  • Undtagelse 1: Personalepleje
  • Undtagelse 2: Ydelsen stilles ikke til rådighed af arbejdsgiveren
  • Særligt om kunstforeninger og gevinster i lotteri
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition af personaleforeninger eller -klubber

Personaleforeninger karakteriseres på den ene side som en sammenslutning med de for en forening traditionelle organer og strukturer med ideelle formål, bestyrelse valgt blandt medlemmerne, generalforsamling med adgang for alle medlemmer og på den anden side en afgrænset medlemskreds bestemt af et fælles ansættelsesforhold.

Finansiering

Personaleforeningernes aktiviteter finansieres som udgangspunkt af medlemskontingent. I tilknytning hertil yder arbejdsgiveren supplerende tilskud af varierende størrelse til foreningernes aktiviteter. Derudover er deltagelse i foreningernes forskellige arrangementer ofte forbundet med en egenbetaling.    

Hovedregel

Betaler en arbejdsgiver til aktiviteterne i en personaleforening, skal de medarbejdere som deltager i foreningens aktiviteter som udgangspunkt beskattes heraf som et personalegode. Se LL § 16, stk. 1.

Medarbejderen skal dog ikke beskattes, hvis

  • godet er uden væsentlig værdi og ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje
  • godet ikke reelt er stillet til rådighed af arbejdsgiveren

Skatteministeriet har med SKM2011.415.SKAT udsendt et styresignal, der omhandler beskatning af aktiviteter i foreninger - med særlig fokus på personaleforeninger og udlodning af kunst. Styresignalet er delvist indarbejdet i dette afsnit. 

Generelt om foreningers ydelser og formål

Der skal ikke betales skat af ydelser fra en forening til medlemmerne, hvis ydelsen efter vedtægterne leveres som led i foreningens virke og mod det kontingent, medlemmerne betaler.

Derimod er der skattepligt, hvis foreningens formål er at skaffe medlemmerne økonomisk gevinst, eller der er tale om særlig store ydelser eventuelt fjernt fra foreningens formål, og som kun uddeles til enkelte medlemmer.      

På samme måde som det gælder for en forening uden tilknytning til arbejdspladsen, skal medarbejderne ikke beskattes af en personaleforenings ydelser, hvis goderne ikke reelt kommer fra arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren imidlertid til aktiviteterne i en personaleforening, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode for de ansatte, der benytter sig af de konkrete tilbud. Det må derfor vurderes, om arbejdsgiverens tilskud er omfattet af eksisterende skattefritagelser i lovgivningen eller efter praksis i øvrigt.   

Bagatelgrænsen   

Der sondres mellem to bagatelgrænser i LL § 16, stk. 3.

En personaleforening på arbejdspladsen har ikke en nødvendig sammenhæng med arbejdets udførelse, og den er derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 6.pkt. (Se afsnit C.A.5.1.3)

Derimod kan det forekomme, at arbejdsgiverens ydelser til aktiviteterne i en personaleforening kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. (Se afsnit C.A.5.1.4).

Se også afsnit C.A.5.6 om firmaarrangementer.

Undtagelse 1: Personalepleje

Efter praksis omfatter reglerne i LL § 16 ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, som fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Se cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.2.

Afgørende for, at ydelsen falder uden for LL § 16, er derfor, at

  • ydelsen er uden væsentlig økonomisk værdi
  • ydelsen kun er til rådighed på arbejdspladsen
  • ydelsen ydes som led i almindelig personalepleje
  • Udgiften til de enkelte ydelser ikke kan henføres til de enkelte medarbejdere.

Giver arbejdsgiveren et tilskud uden væsentlig værdi til en personaleforenings aktiviteter på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, er tilskuddet som udgangspunkt omfattet af denne fritagelse, og medarbejderne skal ikke beskattes af arbejdsgiverens tilskud til foreningen.

Der er ikke en fast målestok for, hvad der skal forstås ved et tilskud "uden væsentlig økonomisk værdi". Det er et dynamisk begreb, som udvikler sig i takt med den økonomiske udvikling og opfattelse i samfundet. Fx har Skatterådet i 2010 i en afgørelse om sundhedsundersøgelse til en pris af 1.500 kr. betalt af arbejdsgiveren fundet, at der var tale om et gode omfattet af almindelig personalepleje på arbejdspladsen. Se SKM2010.521.SR. Det er således vurderet, at 1.500 kr. er et uvæsentlig beløb, når det gælder sundhedsundersøgelser.

I SKM2010.469.SR fandt Skatterådet, at foredrag med en værdi på 15.000 kr., der afholdtes 2-4 gange det første år for maksimalt 30 medarbejdere, måtte anses for at være et gode uden væsentlig økonomisk værdi i forhold til sædvanlig personalepleje. Det fremgår også af afgørelsen, at hvis der var tale om et foredrag fx hver måned, ville der være tale om et gode med væsentlig økonomisk værdi.

I en sag om fritagelsen for personalepleje fandt Skatterådet, at medarbejderne var skattepligtige af tilskuddet, fordi aktiviteterne ikke foregik på arbejdspladsen. Der blev ikke taget stilling til, om godet reelt kunne anses at komme fra arbejdsgiveren. Se SKM2008.1002.SR.

Se også afsnit C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 2: Ydelsen stilles ikke til rådighed af arbejdsgiveren

Der skal ikke betales skat af en ydelse, som ikke reelt er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Godet kan imidlertid godt være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, selvom arbejdsgiveren hverken ejer eller har købt det gode, der er til rådighed. Hvis arbejdsgiveren har en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, anses godet for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og medarbejderen skal derfor beskattes. Se også afsnit C.A.5.16.2.1 om arbejdsgiverens indflydelse.

Arbejdsgiverens økonomiske bidrag er uvæsentligt

Hvis arbejdsgiverens bidrag kun består i at yde et uvæsentligt beløb pr. medarbejder, og hvor medarbejderen betaler et lignende beløb, er der ikke tale om, at arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på ordningen. Se SKM2011.435.SR og SKM2011.437.SR. I SKM2011.435.SR var det uden betydning, at medarbejdernes ægtefæller eller samlevere samtidig deltog i arrangementet. Det kan også inddrages i vurderingen, om der i forbindelse med foreningens forskellige arrangementer indgår en individuel og ikke uvæsentlig deltagerbetaling. 

Hvornår arbejdsgiverens tilskud ikke er et ubetydeligt beløb må afgøres ud fra en konkret vurdering. Der er tale om et dynamisk begreb, som udvikler sig i takt med den økonomiske udvikling og opfattelse i samfundet. Hvorvidt et beløb på 1.500 kr. som efter Skatterådets praksis for sundhedsundersøgelser kan udstrækkes til andre personalegoder, afhænger derfor af flere forhold, herunder det gode, der stilles til rådighed samt formålet med foreningen og dennes aktiviteter. Kriterier, der kan benyttes til vurdering af arbejdsgiverens indflydelse, kan fx hentes fra Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.536.LR (se afsnit C.A.5.16.2 om sommerboliger).

Hvis arbejdsgiverens tilskud i væsentlig grad finansierer foreningens udgifter, udløser det beskatning af medarbejderne som personalegode efter LL § 16, da godet reelt kommer fra arbejdsgiveren.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et væsentligt bidrag både kan være, hvis arbejdsgiveren betaler en væsentlig andel af udgifterne eller betaler et ikke uvæsentligt beløb pr. medarbejder, uanset medarbejderen selv betaler et lignende beløb.  Deltager en medarbejder i flere personaleforeninger på samme arbejdsplads, hvor beløbet til den enkelte personaleforening må anses for at være uvæsentligt, er det det samlede beløb, som arbejdsgiveren gennemsnitligt yder per. medarbejder, der skal vurderes. Se SKM2011.415.SKAT

Ønsker arbejdsgiveren at betale til en bestemt aktivitet i personaleforeningen, skal arbejdsgiverens økonomiske bidrag og indflydelse vurderes i forhold til denne aktivitet. I en sådan situation kan arbejdsgiverens bidrag desuden betyde, at han eller hun har en bestemmende indflydelse på foreningen i øvrigt. Det forhold, at arbejdsgiveren øremærker et beløb til en bestemt aktivitet i foreningen taler for, at arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse.  

Særligt om kunstforeninger og gevinster i lotteri

Kunstforeninger afviger fra øvrige personaleforeninger ved, at der i forbindelse med disse foreningers sædvanlige aktiviteter ofte forekommer lodtrækning mellem medlemmerne om forskellige kunstværker, som foreningen har anskaffet for medlemmernes kontingenter og modtagne tilskud. Efter SL § 4, litra f, skal indtægter ved væddemål, lotterispil og andet spil medregnes ved indkomstopgørelsen. Der er i spilleloven og spilleafgiftsloven fastsat særlige regler om afgift for gevinster af visse former for spil. Lodtrækninger blandt medlemmer i en forening eller blandt de ansatte i et firma, anses som ikke-offentlige bortlodninger, der ikke er omfattet af lovens bestemmelser. Sådanne gevinster er derfor skattepligtige for vinderne.

Se fx LSRM1955.38, hvor vinderen af en båd ved en lodtrækning i en forening blev anset for skattepligtig af det beløb, det efterfølgende salg af båden indbragte. Se også afsnit C.A.6.4 om gevinster og dusører.

Selvom køb af kunst og den efterfølgende lodtrækning herom indgår som et væsentligt led i vedtægter og formål for foreningen, er sådanne aktiviteter ikke omfattet af skattefritagelsen for foreninger. I forhold til ydelser fra andre former for foreninger, der typisk udgør konkret forbrug, repræsenterer gevinsten en genstand af ikke-uvæsentlig værdi, som er modtagerens ejendom.

Landsretten fandt i TfS2000.761.ØLD, at gevinster i bankospil, som en arbejdsgiver afholdt for de ansatte var skattepligtige efter SL § 4 og LL § 16.

Skatterådet har i SKM2011.384.SR, SKM2011.285.SR og SKM2011.284.SR taget stilling til den skattemæssige behandling af kunstværker vundet ved lodtrækning i medarbejderes kunstforening. Skatterådet bekræfter, at sådanne gevinster er skattepligtige for vinderen. Sammenholdt med de begrænsede størrelser af arbejdsgiverens tilskud til foreningerne, skulle gevinsterne beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f, som B-indkomst.

Værdiansættelse af kunstværket

Det er arbejdsgiverens indflydelse, der er afgørende for, om et kunstværk vundet i et lotteri i en personaleforening skal beskattes efter SL § 4, litra f, eller efter LL § 16, stk. 1, som et personalegode. Det skal vurderes om arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på aktiviteterne i foreningen eller virksomheden yder et væsentligt økonomisk tilskud til aktiviteterne. Hvis arbejdsgiveren har væsentlig indflydelse på personaleforeningen, skal medarbejderen beskattes af kunstværket som et personalegode efter LL § 16, stk. 1.

Ved beskatningen efter SL § 4, litra f, skal modtageren beskattes af den værdi, gevinsten måtte have for ham/hende. Se  SKM2011.384.SR. Er der tale om et personalegode fastsættes beskatningsgrundlaget efter LL § 16, stk. 3, til gevinstens markedsværdi. Uanset hvilken værdiansættelse, der skal benyttes, har vinderen fradrag for eget kontingentbidrag til foreningen i indkomståret. Se SKM2011.284.SR. Der kan ikke foretages fradrag for kontingent til forening betalt i tidligere år. Se SKM2011.285.SR.

Kunstværkets skattepligtige værdi kan ikke nedsættes i forhold til arbejdsgiverens tilskud til foreningen. Se SKM2011.284.SR.

I sagen TfS2000.761.ØLD var gevinsterne naturalier, der skulle værdiansættes til markedsprisen. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS2000.761.ØLD

Der var skattepligt for ansatte og tidligere ansatte af gevinster vundet i bankospil, der var afholdt og betalt af arbejdsgiveren. Skattepligt.

 

Landsskatteretskendelser

LSRM1955.38.LSR

Der var skattepligt af den fulde salgspris på en båd vundet ved deltagelse i et lotteri i en forening. Lotteriet hvilede ikke på en offentlig bevilling, og gevinsten var derfor fuldt skattepligtig efter SL § 4, litra f. Skattepligt.

 

Skatterådet

SKM2011.437.SR

Deltagelse i en personaleforenings nærmere angivne idrætsaktiviteter udløser ikke skattepligt for deltagerne. Arbejdsgiverens indflydelse på foreningen ligesom hans økonomiske bidrag er ikke anset som væsentligt. Ikke skattepligt.

 

 
SKM2011.435.SR

Deltagelse i en personaleforenings aktiviteter til nærmere angivne kulturelle arrangementer udløser ikke skattepligt for deltagerne. Arbejdsgiveren har ikke væsentlig indflydelse på foreningen og hans tilskud til foreningen ansås ikke for væsentligt. Ægtefællers/samleveres deltagelse i arrangementerne medførte ikke beskatning af goderne. Ikke skattepligt.

 

 

SKM2011.384.SR

Kunstværker udloddet af virksomhedens kunstforening skulle beskattes som B-indkomst efter SL § 4, litra f. Værdien skulle ikke ansættes til markedsværdien, men til den skattepligtige værdi for modtageren. Skattepligt.

 

SKM2011.284.SR

Kunstværk vundet som medlem af kunstforening anset som skattepligtig for vinderen. Begrundet i arbejdsgiverens begrænsede tilskud til foreningen var gevinsten ikke skattepligtig som personalegode efter LL § 16, men efter SL § 4, litra f. Værdien kunne ikke nedsættes i forhold til arbejdsgiverens tilskud. Kontingent til foreningen i vinderåret kunne fratrækkes værdien ved værdiansættelsen. Skattepligt.

Se også SKM2011.285.SR

SKM2010.521.SR

Sundhedsundersøgelse til en værdi af 1.500 kr. blev anset som et led i almindelig personalepleje. Personaleplejefritagelsen.

 

SKM2008.1002.SR

Ansatte var skattepligtige af arbejdsgiverens tilskud til fritids- og medarbejderklubber. Der var ikke tale om tilskud til ordninger af begrænset karakter, der kun var til rådighed på arbejdspladsen, og bagatelgrænsen fandt heller ikke anvendelse på grund af klubbernes private karakter. Skattepligt.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter