Dato for udgivelse
25 Aug 2011 08:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Aug 2011 10:37
SKM-nummer
SKM2011.540.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-057071
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
udenlandsk indkomst
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust B", oprettet i New Zealand, efter dansk ret kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, og Skatterådet finder heller ikke, at " Trust B"  kan sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Idet trusten således ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler vil indestående i trusten og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Spørger har tidligere indsendt anmodning om bindende svar vedrørende trusten, jf. Skatterådets afgørelse af 25. januar 2011,SKM2011.76.SR, og med nærværende nye anmodning er der nu fremsendt ændrede vedtægter for trusten, og hvorefter bestemmelserne nu er ændret med det formål at sikre "overensstemmelse mellem formålet af Trusten og den forventede skattemæssige behandling."

Hjemmel

Fondsbeskatningsloven § 1

Reference(r)
Fondsbeskatningsloven § 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 afsnit S.H.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.B.2.15.2

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at Trust B kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark?

Spørgers forslag

Ja

Svar

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person A er en norsk statsborger, der har haft skattemæssig bopæl i England i de sidste 19 år. Person A blev for nyligt gift med en dansk statsborger, og det er hans intention at flytte sin bopæl til Danmark i den nærmeste fremtid.

Etablering at trusten
I 2009 blev "Trust B" (Trusten) stiftet. Trustens formål er at sikre den økonomiske position af Person As fremtidige familie (efterkommere).

Trusten er en new zealandsk trust. En trust er et velkendt juridisk fænomen i "common law" (angelsaksiske) lande, men en trust er en juridisk enhed, som ikke direkte kan sammenlignes med en juridisk enhed i dansk ret.

En trust blev beskrevet på tilsvarende måde i et bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.249.SR) (sagen drejede sig om en californisk trust og både New Zealands og Californiens juridiske systemer har været præget af den angelsaksiske juridiske tradition):

"Ved etableringen af en trust overdrager stifteren (settlor eller trustor) dispositionsretten over sin formue til en særligt betroet person (trustee). Den udpegede trustee råder med fulde ejerbeføjelser over formuen i overensstemmelse med trustens fundats, mens en eller flere af de begunstigede, som kan omfatte personer, velgørende formål, fonde eller andre juridiske enheder kan tillægges retten til afkastet og/eller grundkapitalen i overensstemmelse med trustens fundats."

Trusten blev etableret som en "irrevocable, discretionary trust" (en uigenkaldelig trust, hvor den pågældende trustee hverken er forpligtet til at annoncere udbetalinger på et bestemt tidspunkt eller til en bestemt person/enhed (beneficiary)).

Begunstigede af Trusten
Trusten havde oprindelig Person A indsat som primary beneficiary og andre medlemmer af Person As familie som secondary beneficiaries. Trustens formål har altid været at sikre den økonomiske position af Person As fremtidige familie (efterkommere). Person A har på nuværende tidspunkt ingen børn, og derfor blev Person A og hans familie oprindeligt indsat som beneficiaries til trusten.

Trustee har bedt spørger om et resumé af de mulige skattemæssige konsekvenser mht. Trusten, hvis Person A bliver skattepligtig i Danmark. Spørgers opfattelse er, at Trusten bør anses som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, men på grund af det komplicerede emne samt det forhold, at en trust ikke direkte er nævnt i dansk lovgivning, så har spørger anbefalet Trustee at der bliver anmodet om et bindende svar.

Spørger har tidligere anmodet om et bindende svar, og Skatterådets afgørelse fremgår af SKM2011.76.SR, hvor Skatterådets svar var, at Trusten ikke skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Det ville derfor resultere i, at Person A ville blive personligt beskattet af indkomsten i Trusten, uanset at indkomsten ikke var udloddet til ham, hvilket Trustee samtidig var af den opfattelse, at dette ikke var i overensstemmelse med det oprindelige formål med Trusten.

Til at sikre overensstemmelse mellem formålet af Trusten og den forventede skattemæssige behandling har Trustee besluttet, at de begunstigede (beneficiaries) af Trusten skulle ændres. Trustee har udelukkende hjemmel til at foretage disse beslutninger under Trust Deed og de begunstigede (beneficiaries) af Trusten i Trust Deed er følgende blevet ændret til:

  • Alle fremtidige børn og børnebørn af Person A, i det tilfælde at det pågældende barn er fyldt 18 år.
  • Huntingdon's Disease Association (HDA) ("htp://ww.hda.org.uk/"), en velgørenhedsorganisation i Liverpool, England.

De fremtidige børn af Person A er inkluderet, idet Trustens formål som tidligere nævnt er, at sikre den fremtidige økonomiske position af Person As familie. HDA er inkluderet, dels fordi Person A endnu ikke har nogen børn, og efter new zealandsk lovgivning skal en trust mindst have én beneficiary, der eksisterer ved stiftelsestidspunktet af Trusten; og dels fordi der er en forventning om, at hvis Trustens værdier stiger over årerne, vil Trusten udlodde bidrag til velgørenhed, og her vil HDA være en hensigtsmæssig modtager af disse bidrag. Vedlagt anmodningen er "Trust Deed" samt ændringer til Trust Deed vedhæftet som bilag til anmodningen.

Administration af Trusten
Trusten er "Irrevocable", dvs. irrevokabel idet der ikke er en mulighed i "trust deed" for "settloren" til at tilbagekalde kapitalen. I stedet for er værdierne i trusten kun til rådighed for den udpegede trustee. Det står blandt andet i § 22 (“Irrevocability of Trust") følgende:

"This Settlement is irrevocable and may only be varied, amended or otherwise altered in accordance with the terms contained herein."

Trusten er en "discretionary" trust, jf. § 3(1) og § 8(1) af "trust deed". I § 3(1) er trustees "discretionary powers of appointment" beskrevet således:

“The Trustee will have power to appoint any trusts of all or any part or parts of the Trust Fund and its future income in favour or for the benefit of any one of the Beneficiaries whether or not the Primary Beneficiaries are deceased, (or any one or more of them exclusive of the other or others) in any shares and proportions, and in any manner generally, as the Trustee shall in its absolute discretion think fit upon the terms set out in this clause."

I § 8(1) of "Trust Deed" er det også klart, at beslutningerne mht. administration af trusten tages ubetinget af trustee. Her står der:

"Except as otherwise expressly provided in this Settlement, every discretion or power conferred on the Trustee or the Advisory Trustee by this Settlement will be absolute and uncontrolled, and (unless otherwise stated) may be exercised from time to time."

De eneste absolutte forventninger en "beneficiary" (begunstiget) har, er at en "trustee" vil overveje at udbetale en del af trustens værdier til ham på et ubestemt tidspunkt. Derudover har trustee en pligt til at udføre sin opgave, og tage sine beslutninger på en "fair, just and proper" (retfærdig og rimelig) måde.

Identitet af Trusteerne
De to trusteer (Trustees (administratorer)) af Trusten er Selskab X og Selskab Y, to New Zealandske selskaber (et sammenskrevet resumé for hvert selskab er vedlagt anmodningen). Som resuméet viser, er direktøren for Selskab X, person G, som er new zealandsk advokat. Person G er også en direktør i Selskab Y og har ansvar for den daglige administration af Trusten.

Selskab X og selskab Y er en del af Z koncernen, hvilken har selskaber i...., som arbejder i selskabsadministration i de forskellige lande, koncernen har kontorer. Koncernoversigten viser alle bagvedliggende aktionærer i koncerstrukturen, der ejer mere end 5 % af aktierne.

Spørger kan bekræfte, at alle aktionærer arbejder for Z koncernen, samt at alle direktører og bestyrelsesmedlemmer i koncernen er ansatte i koncernen, bortset fra et bestyrelsesmedlem for koncernens holdingselskab. Hverken person A, medlemmer af hans familie eller HDA har en interesse i Z koncernen.

Opløsning af Trusten
Med en undtagelse er tidspunktet for trustens opløsning fuldstændig og ubetinget en beslutning for trustee, og hverken settlor (stifter) eller beneficiary (begunstiget) har mulighed for at påvirke trustees beslutning. Den eneste undtagelse til trustees ubetingede beslutningsdygtighed mht. opløsning er, at under new zealandske lov, har en trust en maksimum levetid på 80 år; og derfor skal en trust opløses efter denne periode.

I tilfælde af opløsning skal Trustens værdier udloddes til de forskellige beneficiaries i lige forhold.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Definitiv og effektiv udskillelse af formue
Der henvises til Ligningsvejledning S.H.4, SKM2009.101.SR og SKM2011.75.SR ("2011.75"). I 2011.75 har SKAT fremlagt følgende klassifikations metode (en næsten identisk kommentar er også beskrevet i SKM2009.249.SR og SKM2011.76.SR) som er relevant for klassifikation af udenlandske truster og fonde:

"Det må således indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifters formuesfære. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Skatteministeriet skal her henvise til den almene praksis for så vidt angår anerkendelse af trust og udenlandske fonde.

Hvis en af de disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke skattemæssigt anerkendes, og kapitalen må fortsat betragtes som en del af stifterens formuesfære."

Her skal det bemærkes at Trusten er "irrevocable", og derfor har stifteren ingen rådighed over den udskilte kapital, og stifter har endvidere absolut ingen mulighed for at "tilbagekalde" Trusten (spørger refererer til "beskrivelse af faktiske forhold og især til § 22 i "Trust Deed").

Spørger fremhæver her, at alle beslutninger med hensyn til Trusten tages af trustee, som har ubetinget og absolut magt til at bestemme hvordan Trusten administreres uanset væsentlighed (herunder hvornår og hvilke udbetalinger der skal foretages), og en begunstiget eller stifter har absolut ingen mulighed for at påvirke denne proces.

Udover det har Skatteministeriet bemærket i SKM2011.75 (og adskillige andre tidligere sager) at:

"Hvis midler fra en trust kan tilbageføres til stifteren ved uddelinger af afkastet, antages det, at der ikke generelt foreligger den nødvendige adskillelse, i det omfang en trust kan yde stifteren, stifterens ægtefælle og stifterens hjemmeboende børn under 18 år midler."

I denne konkrete sag er beneficiaries af Trusten ingen af ovenstående, da fremtidige børn ikke kan blive indsat som begunstigede indtil det fyldte 18. år.

Det er derfor spørgers opfattelse, at kapitalen efter danske regler ikke er betragtet som en del af stifterens formuesfære.

Herudover, er det også relevant at der er en selvstændig administration af en trust som en garanti af uafhængighed. Det blev udtalt således i SKM2011.75 (der har enslydende kommentarer andre tidligere sager):

"Ved vurderingen af, om der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue er det endvidere afgørende om, der er en selvstændig bestyrelse/administration, som en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt."

Spørger henviser til sine bemærkninger i afsnittet "ldentitet af Trusteerne", og kan konstatere at der er en selvstændig administration i denne sag af følgende grunde:

  • Administration af Trusten er udført af en uafhængig new zealandsk advokat,
  • Ingen af beneficiaries, settlor eller deres familie er aktionærer i ejerskab koncern i de trustee selskaber og tilknyttet koncernen,
  • Ingen af beneficiaries, settlor eller deres familie er direktører eller bestyrelsesmedlemmer i de to trustee selskaber og tilknyttet koncernen.

Konklusion
Det er spørgers opfattelse at der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue af følgende grunde:

  • Trusten er irrevokabel idet der ingen mulighed er, for at stifteren kan tilbagekalde kapitalen.
  • Det er ubetinget trusteen, der kan tage beslutninger i forbindelse med Trusten, inklusiv beslutninger om udbetalinger og stifteren har ingen måde til at få indflydelse over beslutningerne.
  • Stifteren, stifterens ægtefælle og stifterens hjemmeboende børn under 18 år kan på ingen måde få indflydelse over udbetalingerne eller modtage udbetalinger.

Udover det, som er beskrevet ovenfor, kan spørger konstatere at der er en selvstændig administration af Trusten.

Det er derfor spørgers opfattelse, at Trust B bør behandles skattemæssigt som en fond, hvor kapitalen er definitivt udskilt fra stifteren og at Trust B derved bør anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt under dansk ret.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmålet er, om trusten, Trust B, kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, eller om den skal anses for en del af stifterens, person A, eller de i trustens vedtægter begunstigedes formue.

Trusten har ikke hjemsted i Danmark og er derfor ikke omfattet af de krav, der efter dansk fondslovgivning opstilles. Ved afgørelsen af om fonden kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, må der imidlertid opstilles tilsvarende krav som til danske fonde.

Som det fremgår af Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.H.1.2, findes der hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, at der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

Det må således indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifters formuesfære. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Skatteministeriet skal her henvise til den almene praksis for så vidt angår anerkendelse af trust og udenlandske fonde.

Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke skattemæssigt anerkendes, og kapitalen må fortsat betragtes som en del af stifterens formuesfære.

Såfremt betingelserne er opfyldt, skal det herefter undersøges, hvad trusten "minder mest om" i dansk skatteret. Der kan efter Skatteministeriets opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvad en trust skal kvalificeres som i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Men hvis der tages udgangspunkt i de situationer, som typisk har været tilfældet, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af trusts, har det som oftest været, at stifter/settlor har indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som begunstigede/beneficiaries. Dette scenarium minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er således Skatteministeriets vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt bør behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, uagtet at alle formkrav ikke er opfyldt.

Sondringen mellem familiefond og rentenydelsesret er nødvendig, da udbetalinger til begunstigede og rentenydere skal beskattes som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst jf. departementets afgørelse og kommentarer hertil i TfS 1991.530 og TfS 1992.194. Endvidere bemærkes, at skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkastet, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkastet, som tilfalder den båndlagte kapital.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at for at en kapital kan anses for at være sidestillet med båndlagt kapital efter danske regler, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden, og at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. En kapital kan ikke anses for at være udskilt fra båndlæggerens/stifterens formuesfære, hvis båndlæggeren/stifteren har råderet over formuen eller kan tilbagekalde udskillelsen m.v. Der skal være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en "fixed trust" eller en "discretionary trust". Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee er tildelt for så vidt angår eksempelvis følgende forhold:

  • Hvem der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og i hvilken størrelsesorden.
  • Hvem i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og i hvilken størrelsesorden.

Det er vanskeligt på forhånd at udstikke en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje er det Skatteministeriets opfattelse, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond. Omvendt hvis alle de nævnte forhold på forhånd er udstukket, og trustees virke alene kan betragtes som rent administrativt, vil trusten skulle betragtes som en rentenydelsesret.

Såfremt det kan konstateres, at der er tale om en rentenydelsesret, skal det undersøges, hvorvidt der er tale om en båndlagt kapital med eller uden aktuel ejer. Dette har betydning fordi, der skal ske en løbende beskatning af de indtægter, trustens kapital generer hos den aktuelle ejer. Endvidere kan det i de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, komme på tale at kvalificere udbetalingerne til rentenyderen som personlig indkomst.

Et eksempel på dette kunne f.eks. være, hvis beneficiary samtidig er indsat som trustee med mulighed for at påvirke udbetalingerne, herunder få udbetalt hele kapitalen, såfremt han måtte ønske dette.

Vedrørende bedømmelsen af, om der er tale om en aktuel ejer, følger det af Ligningsvejledningen 2011-1, S.G.21.3, at en aktuel ejer er en person, der endeligt har fået overdraget den båndlagte kapital. Hvis kapitalen først engang i fremtiden under visse omstændigheder skal tilfalde en person, et legat el. lign., kan der ikke tales om en aktuel ejer.

Kapitalens definitive og effektive udskillelse fra stifters formuesfære.

Herved forstås, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren eller dennes familie. Dette gælder såvel for så vidt angår fondens kapital som afkastet af denne.

Hvis midler fra en trust kan tilbageføres til stifteren ved uddelinger af afkastet, antages det, at der ikke generelt foreligger den nødvendige adskillelse, i det omfang en trust kan yde stifteren, stifterens ægtefælle og stifterens hjemmeboende børn under 18 år midler i form af:

- legatportioner

- lån, herunder lån mod sikkerhed

- kaution, sikkerhedsstillelse m.v.

Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa er afskåret fra at råde over disse.

Ved vurderingen af, om der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue er det endvidere afgørende, om der er en selvstændig bestyrelse/administration, som en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Skatteministeriets vurdering i denne konkrete sag

Skatteministeriet bemærker herefter, at i den konkrete sag er det fastsat, at trusten er en "irrevocable, discretionary trust", oprettet i henhold til New Zealandsk ret. Trusten har efter det af spørgers repræsentant oplyste en formue på ca. 10 mio. kr., og det er her planen, at der fra tid til anden skal overføres yderligere midler til trusten.

I trusten er trustee tillagt den fulde beføjelse til at forvalte trustens midler, som således leder og administrerer trusten, og trustee bestemmer udbetalinger fra trusten til de begunstigede, dog alt i overensstemmelse med stiftelsesdokumentets bestemmelser.

Der er efter det oplyste udpeget to trustees, som er henholdsvis Selskab X og Selskab Y, to New Zealandske selskaber, og der er fremlagt nærmere oplysninger om disse selskaber, herunder ejerforhold samt direktører i selskaberne.

Endvidere er fremlagt nærmere oplysninger om de bagvedliggende ejerskaber af de to trustee-selskaber, samt oplyst, at ingen af de forskellige "beneficiaries" i Trust B har en interesse i det danske selskab, der besidder ejerskab til de to trustee-selskaber (selskaberne, der er udpeget som trustees i Trust B).

Indsat som begunstigede af trustens midler var i henhold til den oprindelige første anmodning om bindende svar, og som blev forelagt for Skatterådet den 25. januar 2011, offentliggjort som SKM2011.76.SR, Person A, som "Primary Beneficiary", samt tillige person As familie, (fader, brødre samt ægtefælle) som er "Secondary Beneficiaries".

Imidlertid har spørger på ny indsendt anmodning om bindende svar, hvorved der nu er fremsendt ændrede vedtægter for trusten, "Trust Deed", og hvorefter bestemmelserne nu er ændret med det formål at sikre "overensstemmelse mellem formålet af Trusten og den forventede skattemæssige behandling." Trustee (trustens administrator) har således efter det oplyste besluttet, at de begunstigede (beneficiaries) i stedet nu er alle fremtidige børn og børnebørn af person A, i det tilfælde at det pågældende barn er fyldt 18 år, samt Huntingdon's Disease Association.

Skatteministeriet finder ud fra en samlet konkret vurdering af det oplyste, at der ikke foreligger en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære.

Der er herved henset til, at trusten, "Trust B", efter det oplyste er oprettet i 2009 med det formål er at sikre den økonomiske position af stifteren og stifterens fremtidige familie, og herefter er trustens vedtægter nu i 2011 imidlertid blevet ændret, således at de er i overensstemmelse med det skattemæssige resultat, der ønskes.

Det er en forudsætning for, at en fond kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er endeligt, effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, samt at fondens formue ikke alene formelt, men også reelt ud fra den faktiske disponering, kan anses for uigenkaldeligt udskilt i forbindelse med overførsel af midler til og fra fonden.

Efter det oplyste findes der således ikke faktuelt at være en sådan adskillelse mellem fonden og stifteren og med den uafhængig af stifteren selvstændig ledelse og administration, som ellers efter dansk ret er en vigtig garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Skatteministeriet finder ikke, at der er en sådan uafhængighed, at retsdannelsen i henhold til de almindelige retsgrundsætninger om fondes stiftelse, kan medføre, at der foreligge en enhed, der kan sidestilles med danske fonde. Der er herved henset til, at der skal være en selvstændig bestyrelse uafhængig af stifteren, og at de beslutninger, som bestyrelsen i en fond efterfølgende træffer skal begrundes i fondens formål og langsigtede interesser. Dette skal sammenholdes med, at nærværende fonds oprindelige formål var at yde støtte til/begunstige stifteren og hans familie, hvor formålet så nu af hensyn til stifterens økonomiske forhold og interesse ændres.

Det bemærkes videre, at karakteristisk for en fond er, at rådighedsbeføjelsen tilkommer en selvstændig ledelse, som er uafhængig i forhold til stifter, samt at fomueudskillelsen sker til et selvstændigt formål. Vedtægtsændringer skal -  set i dette lys - efter dansk ret være begrundet i, at den pågældende bestemmelse må anses for nødvendig eller hensigtsmæssig, fordi vedtægtsændringen, navnlig pga. ændrede forhold, ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssig, og hvorefter der stilles særligt strenge krav til ændringer, der berører fondens formålsbestemmelser og oprindelige stiftelseshensigter. Endvidere kan der efter dansk ret som konsekvens heraf ikke uden videre ske vedtægtsændringer af danske fonde, og der er i dansk ret således indbyggede kontrolfunktioner og tilsynsfunktioner hermed.

Udfra en samlet konkret vurdering af det oplyste, herunder det oprindelige stiftelsesdokument, efterfølgende ændrede vedtægter m.v., finder skatteministeriet ikke, at trusten sidestilles med en dansk fond.

Skatteministeriet finder derfor ikke, at trusten efter danske retsregler kan sidestilles med en familiefond, og at trusten således kan anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatteministeriet finder endvidere ikke udfra en vurdering af ovenstående opregnede momenter, at forholdet kan sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære.

Idet trusten således ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler vil indestående i trusten og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et "Nej."

Det bemærkes udtrykkeligt, at ved nærværende anmodning om bindende svar er der ikke taget stilling til, hvornår spørgeren, person A, skal anses for flyttet til Danmark, og fra hvilket tidspunkt spørgeren således er fuldt skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens § 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter