Dato for udgivelse
16 Dec 2011 10:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Nov 2011 14:23
SKM-nummer
SKM2011.812.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1906/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Hobby, billedhugger, kunstskole, skulptur, udstillinger, rentabilitet, intensitet
Resumé

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand, og kunne derfor ikke foretage fradrag for underskud forbundet med aktiviteterne.

Retten fastslog, at sagsøgeren ikke opfyldte kriterierne for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende med henvisning til virksomhedens omfang og udsigt til fortjeneste.

Indtægter oppebåret ved sideløbende undervisning på en kunstskole skulle ikke indgå i vurderingen af de kunstneriske aktiviteter.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.1.2.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.1.2.3.5


Parter

A
(Advokat Gitte Skovby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Mette Sheraz Rovsing

Afsagt af byretsdommerne

Mette Langborg, Eva Skov og Susanne Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om A driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

As påstand er, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes personlige indkomst i indkomståret 2005 nedsættes med 43.120 kr. og i indkomståret 2006 med 30.554 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse mod at Skatteministeriet anerkender, at As indkomst i indkomståret 2006 nedsættes med 30.554 kr.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 28. maj 2009 kendelse i sagen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomhed som kunstner, selvgivet med 43.120 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomhed som kunstner, selvgivet med 30.554 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant i Landsskatteretten, ligesom repræsentanten har haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet som billedhugger fra G1 i 1997.

Klageren har siden 2000 arbejdet som lærer på G2, der er en kunstskole.

Ved siden af den lønnede beskæftigelse udøver klageren virksomhed som selvstændig kunstner. Denne virksomhed udøves til dels fra et værksted i forbindelse med klagerens bopæl.

Resultatet af klagerens virksomhed som kunstner har for perioden 2001 - 2006 udgjort følgende beløb:

Indkomstår

Omsætning

Resultat

   

2001

Ej oplyst

-12.265 kr.

   

2002

Ej oplyst

-10.581 kr.

   

2003

Ej oplyst

-30.338 kr.

   

2004

10.140 kr.

-22.110 kr.

   

2005

2.685 kr.

-43.120 kr.

   

2006

8.395 kr.

-30.554 kr.

   

I alt

 

-148.968 kr.

   
         

Specifikation af resultat for indkomstårene 2005 og 2006

 

 

2005

2006

Omsætning

 

2.685 kr.

                    

8.395 kr.

Materialer

17.091 kr.

 

7.986 kr.

 

Porto/fragt

1.327 kr.

 

2.193 kr.

 

Udstillinger

1.531 kr.

 

8.013 kr.

 

Kurser

3.200 kr.

 

0 kr.

 

Erhvervsforsikring

2.015 kr.

 

2.095 kr.

 

Diverse udgifter

6.478 kr.

 

7.817 kr.

 

Vand, el og varme

6.885 kr.

 

5.245 kr.

 

Telefon

1.893 kr.

 

1.831 kr.

 

Afskrivning driftsmidler

5.385 kr.

45.805 kr.

3.770 kr.

38.949 kr.

Resultat                               

- 43.120 kr.

- 30.554 kr.

I indkomståret 2007 er værdien af ubrugte materialer på lager opgjort til 11.249 kr. og produktionspris for værker til 30.196 kr., i alt 41.445 kr.

Klageren har til SKAT oplyst, at hun ikke producerer løbende til salg eller lager, men kun til konkrete udstillinger samt på bestilling. Hun forsøger at komme ind på gallerier. Der bruges meget tid på at eksperimentere med hvilke materialer, der skal arbejdes.

I 2006 holdt klageren orlov i 4 måneder for at skrive en bog. Udgivelsen blev støttet af undervisningsministeriet. Dette tilskud er indsat på en spærret konto, som kun forlaget har adgang til. Det er først, når der er solgt bøger for 30.000 kr., at klageren begynder at få 50 % af salget. Undervisningsbogen er nu solgt til 50 biblioteker.

Der har ikke i perioden fra januar 2007 - august 2007 været salg af kunstværker, men der udstilles på 2 gallerier. Ved udstilling på et galleri skal der betales provision på mellem 40 % og 65 % af salgsprisen. Udstillingerne er typisk af 1 måneds varighed.

Der laves hvert år en udstilling sammen med en kollega, hvor der arbejdes med et bestemt tema.

Der er ikke lagt budgetter, idet fremtidsmulighederne for kunstnere er usikre. Det forventes, at der vil gå mindst 10 år, inden klageren kan leve af at være kunstner.

Der søges løbende om at deltage i udstillinger. Endvidere søges der løbende om legater m.v. fra fonde.

Klageren har i indkomståret 2006 haft lønindkomst fra G3 på 173.148 kr. samt modtaget ydelse G4 Arbejdsløshedskasse på 3.282 kr. samt sygedagpenge på 4.539 kr. Endvidere har klageren indkomst på 34.918 kr. fra G5 A/S, i hvilken forbindelse er oplyst, at 21.310 kr. vedrører den bog, som klageren har skrevet.

Klageren har i 2004-2006 lidt af en alvorlig sygdom med operation og efterfølgende komplikationer.

Skatteankenævnets afgørelse

I medfør af statsskattelovens § 4 er al indkomst skattepligtig, og ifølge statsskattelovens § 6 kan der i indkomsten fratrækkes udgifter i forbindelse med erhvervelse af den skattepligtige indtægt. Udviser resultatet herefter et underskud er det en betingelse for fradrag for alle driftsudgifter, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Er der ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed, godkendes kun fradrag for driftsudgifter med et beløb svarende til indkomsten. Der kan således ikke i anden indkomst fratrækkes et underskud.

Erhvervsmæssig virksomhed kendetegnes ved en økonomisk aktivitet med henblik på at opnå en fortjeneste.

I forbindelse med underskud, der opstår i startfasen af en virksomheds drift, er det afgørende for vurderingen af, om den drives erhvervsmæssigt, hvorledes driften er planlagt. Der ses på, om det på baggrund af budgetter og lignende kan forventes at give overskud på længere sigt, eller om den allerede fra starten ikke har en størrelse eller et forretningsmæssigt grundlag, der giver baggrund for at antage, at der vil kunne fremkomme et overskud.

Klageren har som uddannet billedhugger de faglige forudsætninger for at drive virksomheden, ligesom virksomheden har en naturlig faglig sammenhæng med øvrige indtægtsgivende erhverv.

På trods af denne sammenhæng skal der ske en selvstændig vurdering af, om virksomheden som selvstændigt udøvende kunstner kan anses for erhvervsmæssig.

Det bemærkes, at der ikke i sagen er begæret fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet som lønmodtager. Det er endvidere oplyst, at der kun produceres kunstværker på bestilling eller til udstillinger. Virksomheden har derfor ikke en økonomisk sammenhæng med arbejdet som lønmodtager.

I virksomheden har der været varekøb på 7.986 kr. i 2006 og 17.091 kr. i 2005. En del af det indkøbte er på lager, og vil derfor kunne reducere det skattemæssige underskud. Ansættes værdi af varelager til 20.000 kr. ultimo 2006 udviser resultatet stadig et underskud.

Virksomheden, som selvstændig kunstner, har nu eksisteret i en periode på 6 år, hvor det samlede underskud har udgjort 147.968 kr., hvilket svarer til 24.828 kr. pr. år.

Reduceres underskuddet med varelager i behold på 20.000 kr. er der stadig et samlet underskud på 127.968 kr.

Der er ikke oplyst, om ændringer i virksomhedens drift, eller fremlagt budgetter, der viser, at resultatet af virksomheden indenfor en kort periode vil være nul eller overskudsgivende.

Det er herefter nævnets opfattelse, at virksomheden for indkomstårene 2005 og 2006 ikke har været rentabel og dermed erhvervsmæssig.

Nævnet stadfæster SKATs ansættelse og godkender herefter ikke fradrag for underskud af virksomheden for indkomstårene 2005 og 2006 med henholdsvis 43.120 kr. og 30.554 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets afgørelse, idet den indeholder flere faktuelle fejl. Repræsentanten har påstået, at den skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne, således at der ved vurderingen tages hensyn til alle kunstnerisk relevante indkomster, uanset om der er tale om A-indkomst, B- indkomst eller salgsindtægter fra atelieret.

Det fremgår af afgørelsen side 2 nederst, at klageren er uddannet billedhugger fra G1 i 1997, og at det er en forudsætning for hendes undervisningsansættelse på G2, at hun er udøvende kunstner.

Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen side 4, at klageren har deltaget i udstillinger, skrevet bøger om kunst og undervist som billedhugger i årene efter og fortsat gør det. Endvidere gengives på side 5 de otte punkter, der bør gennemgås, før man afgør, om en aktivitet er erhvervsmæssig eller af hobbykarakter.

Klageren opfylder punkterne 4, 5, 6, 7 og 8, idet her skal fremhæves, at hun har særlige faglige forudsætninger (billedhugger), og at undervisningen og bogudgivelsen er en del af den samlede kunstneriske aktivitet, således at billedhuggervirksomheden giver overskud, da der ikke er en kilde/arts beskatning uanset indkomstens rubricering.

Det er således faktuelt forkert, når skatteankenævnet på side 8 skriver

"På trods af denne sammenhæng skal der ske en selvstændig vurdering af, om virksomheden som selvstændigt udøvende kunstner kan anses for erhvervsmæssigt."

Dette synspunkt strider mod Ligningsvejledningen, afsnit E.A.1.2.2, punkt 5, i kriterierne for afgørelse af sondringen erhverv/hobby.

Endvidere er Skatteankenævnets betragtninger om lageropgørelse ikke relevant for en billedkunstner.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at klagerens undervisning, skrivning af bog samt hendes virke som udøvende kunstner skal ses under et, således at indkomsterne skal ses som værende opnået fra en og samme virksomhed.

Vedrørende klagerens ansættelse på kunstskolen G2, som henhører under G3, har repræsentanten oplyst, at 5 kunstnere har delt 3 fuldtidsstillinger på kunstskolen, således at klageren har arbejdet 60 % af 37 timer svarende til 22,2 timer. I praksis ofte længere uden ekstra betaling.

Klagerens ansættelseskontrakter med G3 er fremlagt i kopi.

Repræsentanten har fremlagt oplysninger om klagerens indkomstforhold i 2007 og 2008.

I 2007 har klageren haft en omsætning på 2.519 kr. og driftsudgifter på 25.885 kr., hvorved er fremkommet et underskud på 23.366 kr.

Repræsentanten har oplyst, at klageren har haft indtægter fra Kunstskolen G2 i 2007 på 83.846,80 kr., således at klagerens samlede kunstneriske aktivitet har udvist et positivt resultat på 60.480,80 kr.

For 2008 har klageren haft salgsindtægter, honorarer m.v. på 17.388,78 kr. og driftsudgifter på 18.229,16 kr. Når indtægter fra kunstskolen på 6.266,40 kr. tillægges, har klageren dette år haft et positivt resultat på 5.426,02 kr.

Repræsentanten har henvist til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 14. december 2001 vedrørende indkomståret 1997.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har haft underskud af virksomhed siden indkomståret 2001, idet der ikke er medregnet de lønindtægter, som klageren har opnået som lønmodtager på kunstskolen. Retten bemærker endvidere, at omsætningen, der er uoplyst i årene 2001-2003 inkl., har været meget beskeden i 2004-2008 inkl., og at virksomheden i perioden fra 2001 til 2008 alene har givet underskud.

Landsskatteretten finder, uanset at der ikke kan stilles spørgsmål ved klagerens kunstneriske virke, at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet. Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden ikke opfylder rentabilitetskravet, ligesom virksomheden ikke kan anses for at opfylde intensitetskravet, idet der herved er henset til, at klageren dels har haft lønarbejde, dels har været syg.

Retten finder, at den lønindtægt, som klageren har erhvervet ved Kunstskolen G2 på 130.144 kr. i indkomståret 2005 og 173.148 kr. i indkomståret 2006, er erhvervet for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, hvorfor indtægten er A-indkomst, der således ikke kan karakteriseres som indkomst erhvervet ved selvstændig virksomhed. A-indkomsten skal derfor ikke indgå ved vurderingen af klagerens selvstændige virksomhed.

Retten finder herefter, at klageren ikke kan anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Retten har herved lagt vægt på, at klageren i de indkomstår, der er oplysning om, hvert år har haft underskud af sin virksomhed, ligesom der kun har været en beskeden omsætning. Retten er derfor af den opfattelse, at virksomheden ikke har været drevet med det formål at opnå et overskud.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet billedhugger fra G1 i 1997. Under uddannelsen har hun studeret ved ..., Skotland. Hun har desuden i 2010 taget en diplomuddannelse i kunst og kultur. I 1997 fik hun for første gang sine værker ind på en censureret udstilling. Det er hendes erhverv at være billedhugger og hendes mål at kunne leve af det. Hun har ikke lagt budgetter, da hun ikke på forhånd ved, hvor mange eller hvilke udstillinger og projekter mv. hun vil få mulighed for at deltage i. Når hun er blevet antaget til et konkret projekt, lægger hun et budget for projektet. Hun er meget opsøgende i forhold til at få sin kunst med på udstillinger. Hun har søgt om deltagelse i alle de censurerede udstillinger, der har været, og i de konkurrencer, hvor hun har haft en chance. Det er hendes plan at bliver så efterspurgt, at hun kan opnå en kontinuerlig indtægt via udstillinger, med markedsføring og salg og ved undervisning. Hun har undervist mere efter udgivelse af bogen "..." i 2006, som hun skrev på baggrund af hendes undervisningserfaring fra Kunstskolen G2. Efter at være uddannet fra akademiet har hun gjort sig den erfaring, at det er nødvendigt for hende at have en indtægt et andet sted fra, hvilken er baggrunden for, at hun underviser. Hun producerer kun kunstværker til konkrete udstillinger og på bestilling, da det er det, hun har økonomi til. Hun er sparsommelig med indkøb til lager. De kunstværker, hun fremstiller, er dyre at fremstille. Hvis hun arbejder i bronze, er der udgifter til materialer, støberen m.v. Der vil kun være ca. 1/7 af salgsprisen tilbage til hende, men hun afholder i første omgang alle udgifterne.

Lige nu er hun i gang med flere projekter. Hun får ikke løn for sin deltagelse, men får markedsført sig selv. Hun regner med at få noget dokumentationsmateriale, som hun vil kunne bruge i fremtiden, og hun håber på at kunne sælge nogle værker.

Hendes indtægter har været lavere, end hun havde regnet med, hvilket til dels skyldes, at hun har kræft. Det har fysisk betydet, at hun i en periode ikke kunne arbejde i værkstedet. Hun arbejdede i den periode i stedet - efter aftale med G2 - med udgivelse af sin bog. Under sygdomsperioden gennemførte hun kun det, som hun havde kontrakt på, men var ikke opsøgende i forhold til nye udstillinger og projekter.

Hun har været tilknyttet Kunstskolen G2 i 8 år. Hun blev ansat i oktober 2000 med start den 1. november og sluttede i september 2008. G2 er en kunstskole. Når hun har undervist på skolen, har hun planlagt undervisningen og ført eleverne igennem et kursusforløb, som svarer til det forløb, kursister gennemgår på andre kunstskoler. Hun har hovedsagelig stået for arbejdet i skulpturafdelingen. Økonomisk har hun i fællesskab med skolens ledelse haft ansvaret for de penge, der har været til rådighed til indkøb af materialer til de enkelte hold. For at kunne undervise på Kunstskolen G2 er det en betingelse, at man er uddannet kunstner og aktivt kunstudøvende. Undervisningen på G2 har passet med, at hun har udstillet på censurerede udstillinger. Hun er medlem af Dansk Billedhuggersamfund. Hun er desuden medlem af flere kunstnerorganisationer. For tiden er hun tilknyttet G2 som vikar og arbejder med skulpturprojekter. Hun har ad flere omgange været tidsbegrænset ansat på G2. I efteråret 2005 underviste hun 23 dage af 6 timer dagligt. Der blev trukket A-skat af hendes løn, som derfor ikke er medtaget i virksomhedsregnskabet. I 2006 modtog hun 35.000 kr. i forfatterhonorar. Der blev trukket A-skat inden udbetalingen. Beløbet er derfor ikke medtaget i regnskabet for 2006. Undervisningen på G2 blev kun gennemført, hvis der var tilstrækkelige tilmeldinger.

I 2006 skrev hun bogen "...". Hun havde undervisningsfri hver tredje måned, som hun i stedet for at stå i værkstedet brugte på arbejdet med bogen. Udgivelsen blev støttet af undervisningsministeriet. Bogen sælges fortsat i begrænset omfang. Støtten fra undervisningsministeriet dækkede udgifterne til udgivelsen af bogen bortset fra hendes løn. Hendes indtægt ved bogen bestod i honoraret på de 35.000 kr. Bogen står på alle biblioteker i Danmark. Hun ved ikke, om hun får biblioteksafgift.

For tiden lever hun af supplerende dagpenge. Kun to hold på G2 blev til noget på grund af manglende tilmelding. Desuden søger hun legater til ... udstillingsamt arbejdslegater. Det er sædvanligt, at man som udøvende kunstner løbende søger legater fra statens kunstfonde og private fonde. Hun er gift, men får ikke økonomisk hjælp fra sin mand, som er englænder. Hun har delt resten af oplaget af bøger med forlaget. De bøger, som hun sælger, indgår i hendes regnskab og beskattes som B-skat. Hun skønner, at indtægterne fra salg af bogen andrager 2.000-5.000 kr. årligt. Hun underviser nu hold andre steder end på G2 under oplysningsforbundet. Det er svært at sige, hvor mange timer hun arbejder i virksomheden om ugen. Nogle gange arbejder hun mere, andre gange mindre og nogle gange i døgndrift. Der er ikke tale om et 8-16 job. Hvis man sammenlægger hendes arbejdstid med undervisning, udstillinger og i værkstedet arbejder hun mere end fuldtids. I 2005 var hun påvirket af sin kræftsygdom og kunne fysisk ikke holde til at løfte, hvorfor hun arbejdede meget begrænset i sit værksted og kun med små relieffer. Sidst hun var indlagt med sin kræftsygdom var i begyndelsen af 2008. Hun håber, at hun bliver raskmeldt om 5 år. Siden slutningen af 2007/begyndelsen af 2008 har hun kunnet producere mere. Da hun blev opereret for sin kræftsygdom, placerede hun operationerne i frimånederne fra undervisningen på G2 for stadig at kunne undervise. G2 har bakket op om hendes bogudgivelse og har blandt andet lagt lokaler til receptioner.

Hun har ikke overvejet at stoppe med at være udøvende kunstner, fordi det ikke kan betale sig. Hun ved ikke, hvor længe hun vil fortsætte sin virksomhed med underskud.

LT har forklaret, at han er forstander på kunstskolen G2. Det er ham, som har skrevet anbefalingen til A af 9. september 2008. A har været ansat på G2 i foråret og efteråret 2005 på tidsbegrænsede kontrakter. Der er tale om standardkontrakter, som indgås mellem lærerne og G3. Det er centralt, at lærerne på G2 er aktivt udøvende kunstnere. G2 stiller krav om, at lærerne skal være udøvende kunstnere. G2 har således ingen lærere ansat, som ikke også udstiller. Hvis en lærer ikke opfylder betingelserne, vil det blive taget op. Det bliver meldt ud til kursisterne, at G2 er "pædagogfrit område", dvs. at det er kunstnere og ikke pædagoger, som underviser. Som underviser får man ansvaret for at administrere det enkelte holds materialekasse. Materialekassen dækker kun udgifter til elevernes materialer. G2 fører ikke kontrol med, at lærerne udstiller, men sætter stor pris på at blive inviteret til udstillinger. Folkeoplysningsforbundet er et selvkontrollerende system på den måde, at eleverne forsvinder, hvis en lærer ikke lever op til kravene. Det er en tillidssag mellem skolen og lærerne, hvorfor man ikke kontrollerer udstillingsaktiviteterne. Skolen blander sig ikke i kunstnernes salg. Salg afhænger af prisfastsættelse, hvilket skolen ikke blander sig i. Det afgørende for skolen er, at lærerne er aktivt udøvende kunstnere og udstiller.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de udgifter, hun ønsker fradrag for i indkomståret 2005, er afholdt med henblik på at erhverve indkomst som led i erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor udgifterne kan fradrages i anden personlig indkomst, herunder løn og honorarindtægter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt personskattelovens § 3, stk. 2.

Vurderingen af, om virksomheden er erhverv eller hobby, skal foretages ud fra en samlet vurdering af Ligningsvejledningens angivelse af relevante momenter ved vurderingen af erhvervsmæssig virksomhed og ikke alene ud fra kravene om rentabilitet og intensitet. Desuden er den retspraksis, som er gengivet i Ligningsvejledningen, retningsgivende for, om sagsøgerens virksomhed er hobby eller erhverv.

Hendes virksomhed er etableret med det formål at opnå overskud, og efter retspraksis anlægges der for kunstnerisk virksomhed en lang tidshorisont ved vurdering af virksomhedens rentabilitet, og deltagelse i anerkendte udstillinger og faglig uddannelse tillægges særlig vægt. Virksomheden har en driftsform, der er sædvanlig for professionelle billedkunstnere, og driftsresultatet svarer til, hvad en professionel kunstner kan opnå som resultat. Hun har ubestridt den faglige baggrund for at drive virksomhed som billedkunstner, idet hun er uddannet inden for faget, udstiller på anerkendte og censurerede udstillingssteder og har modtaget legater og offentlig støtte til sit bogprojekt. Der er således efter Ligningsvejledningen og retspraksis en formodning for, at hun driver erhverv inden for sit fag. Manglende anerkendelse af hendes virksomhed som erhverv er derfor udtryk for en praksisændring inden for kunstnerisk virksomhed.

Ved vurderingen af rentabiliteten skal alle indtægter ved den kunstneriske virksomhed indgå, herunder også honorar for undervisning på kunstskolen G2. Lønindtægten er oppebåret ved separate undervisningskontrakter med G3 for kortvarige kursusforløb, hvorfor den kan sammenlignes med honorarer og engangsvederlag til musikere og artister. Vilkårene i kontrakterne taler for at anerkende indkomsten som et led i den kunstneriske virksomhed, idet hun selv tilrettelagde indholdet og forløbet af kurserne og således ikke var underlagt G3s instruktionsbeføjelse. Endvidere modtog hun kun vederlag, såfremt undervisningen blev gennemført.

Der er en naturlig sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes indtægter ved kursusvirksomheden, da det var en forudsætning for kontrakterne om kursusforløb, at hun var udøvende kunstner. Kursusvirksomheden har endvidere ført til, at hun har skrevet bogen "...". Bogen indbragte i 2006 et forfatterhonorar, som Skatteministedet nu anerkender skal indgå ved opgørelse af resultatet af kunstnervirksomheden. Når undervisningshonorarerne medregnes til indtægten ved selvstændig virksomhed, bliver resultatet positivt i årene 2005 - 2007, og virksomheden opfylder hermed kravene til både rentabilitet og intensitet.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Skatteministedet nu anerkender, at As bogudgivelse har den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed, hvorfor indtægterne herfra på 34.918 kr. skal medregnes ved opgørelse af virksomhedens indtægter i 2006. Da underskuddet i den kunstneriske virksomhed er opgjort til 30.554 kr. i 2006, kan hele underskuddet indeholdes i indtægterne fra bogsalget, hvorfor Skatteministeriet kan anerkende, at underskuddet kan fradrages ved opgørelse af As personlige indkomst for 2006.

Med hensyn til indkomståret 2005 har Skatteministeriet gjort gældende, at skattemyndighederne med rette har nægtet fradrag for underskud i As kunstneriske virksomhed, da denne ikke opfylder de skatteretlige betingelser for at kunne anses for erhvervsmæssig. Det er en betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, at der er tale om udgifter afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed.

Selv om A ubestridt har gode faglige kvalifikationer, bestrides det, at hun driver en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, idet virksomheden skal være udøvet for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Virksomheden skal være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse og ikke som udslag af en personlig interesse. De grundlæggende betingelser for at statuere erhvervsmæssig virksomhed er således, at virksomheden er eller inden for en nærmere fremtid vil blive rentabel, og at virksomheden har et vist omfang både driftsmæssigt og økonomisk. Selv om der har været drift i As virksomhed i 2005, har omsætningen været meget begrænset, hvorfor virksomheden ikke opfylder kravet om intensitet. Det forhold, at den manglende omsætning til dels skyldes sygdom, er uden betydning for vurderingen af den erhvervsmæssige karakter. Virksomheden har endvidere vedvarende givet underskud, og der foreligger ikke grundlag for at antage, at virksomheden bliver rentabel. Overskuddet i 2006 er beskedent og kan ikke honorere den erlagte arbejdsindsats i virksomheden. Det er ikke dokumenteret, at bogsalget, som har medført overskuddet, kan forventes at give yderligere indtægter til virksomheden. Da virksomheden har været underskudsgivende i mange år, foreligger der ikke et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden fremover vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Virksomheden er ikke en forudsætning for at opnå lønindtægten fra G3, da der ikke stilles krav om, at A driver kommerciel kunstnervirksomhed, men alene at hun er udøvende kunstner. Lønnen for hendes undervisningsarbejde på Kunstskolen G2 skal ikke indgå i hendes virksomhed, idet hun har arbejdet som lønmodtager og ikke som selvstændig. At der er tale om et lønmodtagerforhold fremgår af, at A gennem kontrakter af et semesters varighed har været tilknyttet kunstskolen som underviser siden 2000. Undervisningen er foregået på skolen, og der er udbetalt en fast timeløn efter den gældende løntakst. Arbejdsgiveren har indeholdt A-skat og betalt feriepenge i henhold til ferieloven. Endvidere har A ikke selv afholdt udgifter til kurserne, og hun har været underlagt sædvanlige instruktionsbeføjelser i sit ansættelsesforhold.

Skatteministeriets manglende anerkendelse af fradragsret for underskuddet i As kunstneriske virksomhed i hendes lønindtægter er i overensstemmelse med skattemyndighedernes sædvanlige praksis og retspraksis for tilsvarende virksomheder, jf. SKM2011.364.VLR og SKM2011.450.ØLR.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter fast retspraksis skal en virksomhed for at blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende dels have et vist omfang og dels være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

A var i perioden 2000 til 2008 i tidsbegrænsede perioder ansat som timelærer på kunstskolen G2. Det kan efter bevisførelsen, herunder sagens bilag 11 og forklaringen fra forstander LT, lægges til grund, at det ikke var en betingelse for denne ansættelse, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, men alene at hun var udøvende kunstner. Herefter og henset til vilkårene for hendes ansættelse i øvrigt er det ikke godtgjort, at der forelå en sådan nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen G2, at de samlede aktiviteter kan anses som en virksomhed.

Det er ubestridt, at As virksomhed har givet underskud i perioden 2001 til 2009 bortset fra et beskedent overskud i 2006, hvilket skyldtes en ekstraordinær indtægt i form af forfatterhonorar. Det er ligeledes ubestridt, at hendes virksomhed i alle årene har haft en beskeden omsætning.

A har forklaret, at hun alene producerer efter ordre og til udstillinger, at hendes forretningsplan består i at blive set i størst muligt omfang, at hun ikke lægger egentlige budgetter, men kun budgetter for de enkelte projekter, og at arbejdsomfanget i virksomheden eksklusiv undervisning er meget svingende. På dette grundlag finder retten ikke grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Herefter, og idet Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle overfor As påstand vedrørende indkomståret 2006, tages Skatteministeriets påstand til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat til delvis dækning af rimelige udgifter til advokatbistand. Retten har lagt vægt på sagens udfald og skønnede værdi.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at As personlige indkomst i indkomståret 2006 nedsættes med 30.554 kr.

A skal inden 14 dage til skatteministeriet betale sagens omkostninger med 12.500 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter