Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for beskatning af underholdsbidrag til tidligere ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse samt fælles børn.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skattefri ydelser til den tidligere ægtefælle
  • Skattepligtige ydelser
  • Bidrag til børn
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En person, der modtager bidrag til underhold fra sin tidligere ægtefælle, skal regne bidraget med til sin skattepligtige indkomst.

Se også

Se afsnit C.A.9.1 om beskatning af underholdsbidrag til børn.

Ydelser til den tidligere ægtefælle, der ikke er skattepligtige

Følgende ydelser er ikke skattepligtige:

a) Engangsbeløb, der betragtes som affindelsessum
b) Udbetalinger ved deling af fællesbo.

Ad a) Engangsbeløb

Forudsætningen for, at et modtaget engangsbeløb kan betragtes som en skattefri affindelsessum for afkald på en ret til bidrag, er, at beløbet skal være opgjort som en egentlig kapitalisering af det årligt fastsatte underholdsbidrag. Det er ikke en betingelse, at hele beløbet betales på én gang. Et fastsat engangsbeløb kan fx afdrages over en periode på 32 måneder. Se LSRM.1951.202.

Hvis beløbet i stedet er en forudbetaling af bidrag for en bestemt periode, er beløbet indkomstskattepligtigt efterhånden som bidragene forfalder.

Hvis der er givet tilsagn om betaling af et bestemt månedligt beløb uden særlige betingelser og uden særlige forbehold om ophør ved modtagerens eller yderens død, indtil der er ydet et klart fastsat beløb eller et bestemt beløb i en bestemt årrække, skal der skelnes mellem, om ydelsen er afdrag på gæld, der ikke er skattepligtig, eller om der er tale om en indkomstskattepligtig ydelse. Se TfS.2002.129.HR, hvor Højesteret gav hustruen medhold i, at en væsentlig del af underholdsbidraget fra den tidligere ægtefælle skulle anses som betaling for bodelingsgæld og derfor var fritaget for beskatning.

I TfS.2000, 734 LR anså Ligningsrådet et engangsbeløb på 72.000 kr. for at udgøre en skattepligtig gave efter SL § 4. Engangsbeløbet var ikke fremkommet ved en egentlig kapitalisering af et fastsat ægtefællebidrag, da statsamtet tidligere havde fastsat bidragets størrelse til 0 kr. Beløbet kunne derfor ikke anses som en indkomstskattefri affindelsessum til afkald på ægtefællebidrag. Et beløb på 14.400 kr., der også indgik i sagen, var skattefrit, fordi det stammede fra deling af et pantebrev, der indgik i bodelingen.

Ad b) Deling af fællesbo

Ved deling af fællesboet er følgende udbetalinger ikke indkomstskattepligtige:

  • Engangsydelse, som det pålægges en ægtefælle, der har haft særeje, at betale i forbindelse med separation eller skilsmisse i henhold til § 42 i lov om ægtefællers økonomiske forhold for at sikre, at den anden ægtefælle ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. 
  • Engangsydelse, som det pålægges en ægtefælle, der har haft særeje, at betale i forbindelse med separation eller skilsmisse i henhold til 41 i lov om ægtefællers økonomiske forhold til den anden ægtefælle, hvis denne har medvirket til at bevare eller forøge den første ægtefælles særeje. 
  • Gaveydelse mellem ægtefæller ved skævdeling af fællesboet i forbindelse med separation og skilsmisse.
  • Ydelser, der gives til afløsning af en forpligtelse til at oprette et uigenkaldeligt testamente, og som påtages i forbindelse med separation eller skilsmisse. Se afgørelse fra Ligningsrådet, TfS.1985.327.LR.

Skattepligtige ydelser

Bidrag til den tidligere ægtefælle, der har karakter af periodiske underholdsbidrag, skal regnes med til dennes skattepligtige indkomst. Det er derfor væsentligt konkret at vurdere, om en økonomisk aftale mellem de tidligere ægtefæller er udtryk for betaling af et underholdsbidrag eller i realiteten udgør en ikke-indkomstskattepligtig overførsel.

Beløb, som bidragyderen betaler som præmier vedrørende livsforsikring og lignende, er skattepligtige underholdsbidrag i de tilfælde, hvor bidragsmodtageren har ejendomsretten til nævnte forsikring. Beskatning for modtageren følger i øvrigt af PBL § 56, stk. 1. Om modtageren har fradragsret for præmien beror på reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Det udelukker ikke beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan fratrække, eller har aftalt ikke at fratrække, et pålagt eller aftalt underholdsbidrag. I LSRM 1964.158 gjorde modtageren gældende, at bidraget skulle anses som en gave fra hendes far. Retten fandt, at beløbet var et skattepligtigt underholdsbidrag, fordi det var fastsat ved en bidragsresolution. I LSRM 1956.19 afviste Landsskatteretten en overenskomst parterne havde indgået, hvor manden undlod fradrag for det pålagte hustrubidrag, for at hustruen skulle undgå beskatning af bidraget.

Hvis en ægtefælle ved bodelingen i forbindelse med separation eller skilsmisse har fået tillagt en beboelsesret i den tidligere ægtefælles ejendom, bliver værdien af hel eller delvis fri bolig betragtet som ekstra underholdsbidrag.

Hvis der betales beløb til den tidligere ægtefælle, ud over hvad der er aftalt eller fastsat som løbende bidrag, betragtes sådanne beløb som indkomstskattepligtige gaver. Se C.A.6.1 om indkomstskattepligtige gaver.

Beskatningstidspunkt

Det er ikke nogen betingelse for beskatning af bidrag hos modtageren, at de bidrag, der udredes i anledning af separation eller skilsmisse, er fastsat eller godkendt af en offentlig instans (se modsat vedrørende faktisk samlivsophævelse i afsnit C.A.8.6). Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en bindende aftale mellem ægtefællerne om betaling af et løbende underholdsbidrag. Det er dog en forudsætning, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelsen af bidragets størrelse og løbetid. Se LSRM 1969.174, hvor en påstand om betaling af et forhøjet bidrag i en periode blev tilsidesat, fordi der var tvivl om aftalens bindende karakter. Det er hensigtsmæssigt, at aftalen er skriftlig, men dette er ikke en betingelse. Se fx TfS.1993.543.ØLR, hvor retten godkendte, at der forelå en aftale, men den endelige opgørelse af underholdsbidragets størrelse blev hjemvist til ligningsmyndighederne, fordi landsretten fandt, at den dokumentation for de betalinger manden havde foretaget, ikke beviste størrelsen af de bidrag, der skulle betales, ligesom betalingerne heller ikke kunne dokumentere hans bidragsforpligtelse.

I en sag afgjort ved dom i Østre Landsret af 18. februar 1972 blev der statueret skattepligt af underholdsbidrag fra tidspunktet for separationsdommen af 17. februar 1965, selvom bidragets størrelse med virkning fra 1. april 1966 først blev fastsat i november 1966. Der var ikke aftalt beløb mellem parterne, men manden havde betalt et månedligt beløb til hustruen fra separationstidspunktet i februar 1965. Hustruen gjorde gældende, at bidraget tidligst var skattepligtigt fra den 1. april 1966, fordi beløb betalt inden dette tidspunkt var betalt som forpligtelse til familiens underhold. Sagen er refereret i Skd.1972.21.155. Se også LSRM 1979.161, hvor der også indtrådte skattepligt for underholdsbidraget fra tidspunktet for separationsdommen.

Se afsnit C.A.3.1.1.2 om muligheden for tilbagefordeling af underholdsbidrag til de indkomstår, som indkomsten vedrører, når bidraget først betales i et senere indkomstår.

Beskatningsgrundlag

Bidragsmodtageren skal kun beskattes af de beløb, der faktisk er modtaget som underholdsbidrag i indkomståret, ligesom kun forfaldne underholdsbidrag skal regnes med. Se LSRM 1972.77, hvor et bidrag betalt i december 1968 blev anset som en forudbetaling og derfor først var skattepligtigt i det efterfølgende indkomstår.

En mor, der kun modtog en del af det bidrag, hun og børnene var berettiget til, måtte betragte bidragene til børnene som betalt fuldt ud, mens underholdsbidraget til hende selv måtte reduceres med det manglende beløb. Se LSRM 1979.52.

Bidrag til børn

Se afsnit C.A.9.1 om børns beskatning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS.2002.129.HD

Andel af underholdsbidrag anset som afdrag på bodelingsgæld. Beløbet var derfor ikke skattepligtigt for modtageren.

Tidl. TfS.1999.707.VLR

Landsretsdomme

xSKM2018.315.ØLRx

xSkatteyderen havde løbende modtaget en række beløb fra sin tidligere ægtefælle i indkomståret 2013. Retten fandt det ikke for godtgjort, at overførslerne vedrørte lån eller afdrag på en bodelingsgæld. Betalingerne havde derimod karakter af løbende bidrag til skatteyderens underhold, der skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.x

xStadfæstelse af byretsdom SKM2017.334.BRx

TfS.1993.543.ØLR

Landsretten fandt, at der som led i mandens bidragspligt var indgået en aftale om, at han direkte skulle betale udgifter for den tidligere hustru. Den konkrete beløbsmæssige opgørelse blev dog hjemvist til ligningsmyndighederne.

ØLR af 18. februar 1972

Hustruen var skattepligtig af bidrag, som den tidligere ægtefælle havde betalt fra tidspunktet for separationsdommen i februar 1965, uanset der først var fastsat bidrag af en offentlig myndighed med virkning fra 1. april 1966.

Dommen er refereret i Skd.1972.21.155

Landsskatteretskendelser

LSRM.1979.161.LSR

Der indtrådte skattepligt af underholdsbidrag fra tidspunktet for separationsdom.

LSRM.1979.52.LSR

Den fraskilte mand havde i indkomståret ikke betalt hustru- og børnebidrag fuldt ud. Hustruen nedsatte ved indkomstopgørelsen sin egen andel af bidraget, mens bidrag til børnene blev indtægtsført fuldt ud. Hustruens indkomstopgørelse blev godkendt, fordi Landsskatteretten fandt, at hustruen ikke kunne ændre det bidrag, der var fastsat og pålagt vedrørende børnene.

LSRM.1972.77.LSR

Underholdsbidrag var først skattepligtigt fra bidragets forfaldstidspunkt, selvom den tidligere ægtefælle havde betalt beløbet før forfaldstidspunktet.

LSRM.1964.158.LSR

Beløb modtaget fra far efter det fyldte 18. år kunne ikke anses som en gave, men var skattepligtigt som et underholdsbidrag. Faren var forpligtet til at betale bidrag ud over modtagerens 18. år i henhold til bidragsresolution.

LSRM.1956.19.LSR

Overenskomst mellem tidligere ægtefæller, hvorefter manden ikke tog fradrag for underholdsbidrag, for at hustruen ikke skulle beskattes, havde ikke bindende virkning for skattemyndighederne.

LSRM.1951.202.LSR

Fikseret kapitalydelse som fuld afgørelse af bidragspligt kunne ikke anses som et periodisk underholdsbidrag, uanset ydelsen var betalt afdragsvis.

Skatterådet

TfS.2000.734.LR

Beløb til afløsning af et månedligt ægtefælle-bidrag anset som en skattepligtig gave. Beløbet kunne ikke anses for kapitalisering af bidraget, fordi statsamtet fastsatte bidraget til 0 kr. efter skilsmissedommen. Værdien af halvdelen af et pantebrev vedrørte deling af skilsmisseboet og var derfor ikke skattepligtigt.

TfS.1985.374.LR

Engangsvederlag fastsat i skilsmissevilkårene i medfør af ægteskabslovens § 56, skulle ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Se også Skat.1985.4.111

TfS.1985.327.LR

Overdragelse til den tidligere ægtefælle af et pantebrev, der indestod i hendes hus, samt et kontantbeløb, som afkald på krav om oprettelse af uigenkaldeligt testamente, skulle ikke medregnes ved den tidligere ægtefælles indkomstopgørelse.

Se også Skat.1985.3.84

Indsætninger på sagsøgerens bankkonto kunne ikke anses som ikke skattepligtige afdrag på en bodelingsgæld men blev derimod anset som underholdsbidrag, der skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter