SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. - En ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen af afgift kan kun foretages, hvis den varsles af Skatteforvaltningen, eller anmodningen fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen eller den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31.

Fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet sker på grundlag af en konkret vurdering.

Afbrydelse af 6-måneders fristen sker for Skatteforvaltningens vedkommende ved fremsendelse af forslag/varsel om ændring af ansættelsen efter proceduren i SFL § 19. For en afgiftspligtig/godtgørelsesberettiget sker afbrydelse af reaktionsfristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.

Kundskabstidspunktet

Ved forhøjelser på Skatteforvaltningens initiativ er udgangspunktet, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har relevante og tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde et forslag til en ansættelsesændring. Se SKM2018.481.HR.

Eksempler

xFra skatteområdet - Landsretten lagde til grund, at SKAT allerede forud for den 11. eller 12. september 2017, hvor SKAT konstaterede, at de registrerede anskaffelsessummer var for høje, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var et grundlag for genansættelse. Landsretten bemærkede, at det ved bedømmelsen af, om SKAT havde overholdt varslingsfristen på 6 måneder, ikke kunne tillægges betydning, hvornår SKAT eventuelt havde pligt til at foretage ligning af de indberettede oplysninger. Landsretten fandt herefter, at Skatteministeriet ikke havde bevist, at SKAT ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at genansætte Bs indkomst for 2011-2015 tidligere end 6 måneder forud for, at agterskrivelsen den 7. november 2017 blev sendt, og ministeriet havde således ikke bevist, at fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, var overholdt. Landsretten frifandt derfor boet efter B. Se SKM2020.561.VLRx

xFra skatteområdet - Sagen omhandlede, om varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt i relation til beskatningen af A´s virksomhed’s betaling i 2006 af 2. rate af købesummen for lejligheden i Spanien. Landsretten fandt, at oplysningen i A’ selvangivelser siden 2006 om ejendomsværdiskat af lejligheden i Spanien ikke var tilstrækkelig oplysning til, at SKAT måtte være klar over, at lejligheden var erhvervet for midler, der ikke allerede var beskattet. Landsretten lagde til grund, at det først var med SKAT’s modtagelse den 25. marts 2015 af kontoudtog fra banken , at SKAT kunne konstatere, at oplysningerne fra A’ repræsentant den 24. marts 2015 - om at købet af lejligheden i Spanien var finansieret ved arv og stammede fra ophold i Marokko - ikke var rigtige. Landsretten fandt derfor, at fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt ved SKAT´s agterskrivelse af 6. august 2015. Se SKM2020.523.ØLRx

xFra skatteområdet - Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans danske bankkonto fra hans spanske selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af et lån. For landsretten fremlagde skatteyderen regnskabsmateriale fra det spanske selskab, som viste, at skatteyderen havde et større tilgodehavende i selskabet.

Landsretten frifandt Skatteministeriet med henvisning til byrettens præmisser, og udtalte i den forbindelse, at det spanske regnskabsmateriale ikke kunne føre til et andet resultat, idet regnskabsmaterialet ikke vedrørte de konkrete år, hvor henholdsvis lånet skulle være ydet og tilbagebetalt. I relation til 6 måneders fristen fandt byretten efter det beskrevne forløb, herunder oplysningen fra revisor den 2. januar 2015 om, at der var tale om tilbageførsler, at SKAT i hvert fald ikke på dette tidspunkt var kommet til kundskab om grundlaget for at varsle korrekt ansættelse. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at 6 måneders fristen var udløbet, da SKAT den 4. juni 2015 varslede en ændret ansættelse. Se SKM2020.488.VLRx

xFra skatteområdet - Sagen angik, om indsætninger på i alt 5,6 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver, samt om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Landsretten tiltrådte, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån, og landsretten fandt derudover, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Endelig fandt Landsretten ikke, at varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, var overskredet, da SKAT sendte sit forslag til afgørelse den 11. oktober 2013. SKAT modtog først den 12. april 2014 fra politiet pr. mail de oversigter, som R1 havde udarbejdet, og den 16. april 2013 med post de originale bilag, herunder transaktionsudskrifter fra SAs konti. Se SKM2020.457.ØLRx

xFra skatteområdet - Den af SKAT ændrede skatteansættelse for 2013 var en direkte følge af den ved Landsskatterettens afgørelse ændrede skatteansættelse for 2008. Det, der i en situation som denne, skulle komme skattemyndighederne til kundskab, var den ændrede skatteansættelse for 2008, hvilket skete den 7. september 2017, da Landsskatteretten traf den endelige afgørelse herom. Det forhold, at sagen generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, førte ikke til andet resultat. Se SKM2020.396.ØLRx

Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Det var først på dette tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen. Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012. Se SKM2020.155.BR.

Fra skatteområdet - Money Transfer - Landsretten fandt bl.a., at det først var ved modtagelsen af den skattepligtiges redegørelse for indsætningerne, at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2017.530.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Se SKM2019.388.VLR.

Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af SFL § 27, stk. 2, for en nærmere beskrivelse, se afsnit A.A.8.2.2.1.4. om reaktionsfristen på skatteområdet. Se SKM2016.611.ØLR.

Reaktionsfristen var overholdt. Borgeren blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger. Se SKM2016.588.VLR.

Retten lagde til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt fik adgang til de faktuelle oplysninger i sagen. Se SKM2015.646.ØLR.

Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning. Se SKM2012.651.LSR.

Reaktionsfristen på 6 måneder efter SFL § 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor borgeren kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet. Se SKM2014.683.VLR.

Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem borgeren og SKAT fandt sted 4. december 2009, og SKAT fandt i perioden 4. - 9. december 2009 ud af borgerens rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet. Se SKM2014.260.ØLR.

Retten fandt, at 6 måneders fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved borgerens udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedes momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2. Se SKM2014.214.ØLR.

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med borgeren og fået bekræftet, at visse poster på kontoudtogene på borgerens mors konti vedrørte borgeren. Se SKM2013.127.ØLR.

Landsretten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Landsretten fandt, at fristen i denne sag må regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb. Se SKM2012.168.ØLR.

SKM2012.138.ØLR - Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens repræsentant fremsendte oplysninger til SKAT. 

Der vil undtagelsesvis kunne være tale om at indrømme SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale. Se SKM2006.153.HR, hvor kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Tilsvarende dommen SKM2012.459.VLR, hvor Retten udtaler, at der må indrømmes SKAT en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. 6 måneders fristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte. 

Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt forslag 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med borgerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt. Se SKM2011.459.ØLR.

xFra skatteområdet - Den 6. december 2016 bad SKAT om yderligere oplysninger, herunder om lejekontrakter og lejebetalinger samt en række andre oplysninger og modtog en del af disse oplysninger den 9. januar 2017. Retten fandt, at SKAT tidligst med virkning fra den 9. januar 2017 fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse i relation til forhøjelse af indkomsten som følge af fri bolig og fri sommerbolig og fradrag for renteudgifterne. SKAT varslede forhøjelserne den 17. maj 2017, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt. Retten fandt i denne forbindelse ikke, at det kunne medføre ugyldighed, at SFL § 27, stk. 2, ikke var omtalt i SKATs afgørelse. Retten lagde herved vægt på, at afgørelsen blev påklaget uanset den manglende oplysning om SFL § 27, stk. 2, og at Skatteankestyrelsen henviste til bestemmelsen. Se SKM2020.514.BRx

xFra skatteområdet - Sagen angik, om et beløb på 5.442.840 kr. udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer eller betaling for aktier. Det var skatteydernes opfattelse, at beløbet udgjorde betaling for aktier, og at aktieavancen var skattefri efter de dagældende regler. Retten fandt, at beløbet udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer, som var skattepligtige for skatteyderne. Retten fandt desuden, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsom, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. 6 måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, skulle regnes fra den 7. februar 2013, da skattemyndighederne fra politiet modtog det aftalegrundlag, der gik forud for aftalen af 1. marts 2006. Retten lagde herved til grund, at det ikke var bevist eller godtgjort, at skattemyndighederne på noget tidligere tidspunkt kom i besiddelse af dette materiale, der var nødvendigt til brug for kvalifikationen af betalingen på de 5.442.840 kr. Varslingerne den 30. april 2013 og de ekstraordinære ansættelser af 7. juni 2013 var herefter inden for fristerne i SFL § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt. Se SKM2020.454.BR. Dommen er anketx

Retten fandt, at SKAT først ved selskabets fremsendelse af supplerende materiale den 11. juli 2011 havde det fornødne grundlag for bedømmelsen af størrelsen af momstilsvaret for perioden, hvorfor 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, var overholdt. Den omstændighed, at SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til, at man anså fristen for overholdt og havde begrundet hvorfor, udgjorde en begrundelsesmangel, som retten dog fandt ikke havde været konkret væsentlig for selskabet, idet fristen var overholdt, og idet manglen ikke havde betydning for selskabets mulighed for at varetage dets interesser. Se SKM2017.125.BR.

Borgeren havde købt en ejerlejlighed af sit selskab. Retten fandt, at reaktionsfristen på 6 måneder først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om periodisering af forhøjelsen. Se SKM2017.230.ØLR, tidligere SKM2016.513.BR.

Fra skatteområdet - Kreditkort sag - Retten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor borgeren under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver. Se SKM2014.634.BR.

Fra skatteområdet - Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transfer database ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler. Se SKM2014.464.BR.

Fra skatteområdet - Kundskabstidspunktet måtte anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løb altså først fra det tidspunkt, hvor SKAT kunne sende en agterskrivelse, dvs. det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om, at skatteansættelsen var urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyderens side. Se SKM2018.481.HR.

Sagen var en del af Money Transfer projektet. Byretten fandt, at SKAT tidligst var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse på det tidspunkt, hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb. Fristen løb ikke fra et tidligere tidspunkt, da SKAT ikke på det tidligere tidspunkt havde et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristen løb heller ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rå data fra banken, henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form. Se SKM2014.120.BR.

Sagen var en del af "Money Transfer projektet". Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførsel indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer projektet eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til borgeren. Se SKM2013.910.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor SKAT modtog centrale bilag i sagen fra borgerens bank. Se SKM2013.145.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor borgeren besvarede SKATs henvendelse. Se SKM2013.54.BR.

SKAT henvendte sig til borgeren om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt. Se SKM2013.259.BR.

Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var ved politiets afhøring, da SKAT ikke inden politiets afhøring, hvor borgerens forklaring blev søgt indhentet også til de dokumenter, der tidligere var fundet ved en ransagning, havde viden om borgerens økonomiske forhold, herunder relationer til udenlandske selskaber. Se SKM2012.713.BR.

xFra skatteområdet - Landsskatteretten fandt, at reaktionsfristen først kunne anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor klager besvarede en forespørgsel om, hvorfor klager ikke havde udfyldt det pågældende felt (felt 38). Se SKM2020.332.LSRx

Landsskatteretten fandt, at reaktionsfristen var overholdt, da SKAT først var kommet til kundskab om borgerens indkomstforhold på det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget kontoudtog fra banken. Se SKM2013.337.LSR.

Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for at indsende materiale udløb, da SKAT først på dette tidspunkt havde grundlag for at udsende et forslag. Se SKM2013.194.LSR.

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2, ikke overholdt. Se SKM2013.180.LSR

Se afsnit A.A.8.2.2.1.4. for den tilsvarende bestemmelse, SFL § 27, stk. 2, på skatteområdet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme
SKM2018.481.HR Højesteret udtalte, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løber altså først fra det tidspunkt, hvor SKAT kan sende en agterskrivelse, dvs. det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at skatteansættelsen er urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyderens side.

Money transfer projekt.

Tidligere instans SKM2017.478.VLR.

SKM2006.153.HR Kundskabstidspunktet blev først anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger.
Landsretsdomme
xSKM2020.561.VLRx

xFra skatteområdet - Landsretten lagde til grund, at SKAT allerede forud for den 11. eller 12. september 2017, hvor SKAT konstaterede, at de registrerede anskaffelsessummer var for høje, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var et grundlag for genansættelse. Landsretten bemærkede, at det ved bedømmelsen af, om SKAT havde overholdt varslingsfristen på 6 måneder, ikke kunne tillægges betydning, hvornår SKAT eventuelt havde pligt til at foretage ligning af de indberettede oplysninger. Landsretten fandt herefter, at Skatteministeriet ikke havde bevist, at SKAT ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at genansætte Bs indkomst for 2011-2015 tidligere end 6 måneder forud for, at agterskrivelsen den 7. november 2017 blev sendt, og ministeriet havde således ikke bevist, at fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, var overholdt. Landsretten frifandt derfor boet efter B.x

 xSKM2020.523.ØLRx

xFra skatteområdet -  Sagen omhandlede, om varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt i relation til beskatningen af A´s virksomhed’s betaling i 2006 af 2. rate af købesummen for lejligheden i Spanien. Landsretten fandt, at oplysningen i A’ selvangivelser siden 2006 om ejendomsværdiskat af lejligheden i Spanien ikke var tilstrækkelig oplysning til, at SKAT måtte være klar over, at lejligheden var erhvervet for midler, der ikke allerede var beskattet. Landsretten lagde til grund, at det først var med SKAT’s modtagelse den 25. marts 2015 af kontoudtog fra banken , at SKAT kunne konstatere, at oplysningerne fra A’ repræsentant den 24. marts 2015 - om at købet af lejligheden i Spanien var finansieret ved arv og stammede fra ophold i Marokko - ikke var rigtige. Landsretten fandt derfor, at fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt ved SKAT´s agterskrivelse af 6. august 2015.x

xTidligere instans: SKM2019.463.BRx
xSKM2020.488.VLRx

xFra skatteområdet - Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans danske bankkonto fra hans spanske selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af et lån.For landsretten fremlagde skatteyderen regnskabsmateriale fra det spanske selskab, som viste, at skatteyderen havde et større tilgodehavende i selskabet.

Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet med henvisning til byrettens præmisser, og landsretten udtalte i den forbindelse, at det spanske regnskabsmateriale ikke kunne føre til et andet resultat, idet regnskabsmaterialet ikke vedrørte de konkrete år, hvor henholdsvis lånet skulle være ydet og tilbagebetalt.

I relation til 6 måneders fristen fandt byretten efter det beskrevne forløb, herunder oplysningen fra revisor den 2. januar 2015 om, at der var tale om tilbageførsler, at SKAT i hvert fald ikke på dette tidspunkt var kommet til kundskab om grundlaget for at varsle korrekt ansættelse. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at 6 måneders fristen var udløbet, da SKAT den 4. juni 2015 varslede en ændret ansættelse. Se SKM2020.488.VLRx

xTidligere instans: SKM2019.157.BRx
SKM2020.457.ØLR xFra skatteområdet - Sagen angik, om indsætninger på i alt 5,6 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver, samt om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Endelig fandt Landsretten ikke, at varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, var overskredet, da SKAT sendte sit forslag til afgørelse den 11. oktober 2013. SKAT modtog først den 12. april 2014 fra politiet pr. mail de oversigter, som R1 havde udarbejdet, og den 16. april 2013 med post de originale bilag, herunder transaktionsudskrifter fra SAs konti.x xTidligere instans: SKM2019.444.BRx
xSKM2020.396.ØLRx

xFra skatteområdet - Den af SKAT ændrede skatteansættelse for 2013 var en direkte følge af den ved Landsskatterettens afgørelse ændrede skatteansættelse for 2008. Det, der i en situation som denne, skulle komme skattemyndighederne til kundskab, var den ændrede skatteansættelse for 2008, hvilket skete den 7. september 2017, da Landsskatteretten traf den endelige afgørelse herom. Det forhold, at sagen generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, førte ikke til andet resultat. x

SKM2019.388.VLR

Landsretten fandt bl.a., at det først var ved modtagelsen af den skattepligtiges redegørelse for indsætningerne, at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2017.530.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Money Transfer.
SMK2017.230.ØLR

For landsretten var tvisten mellem parterne alene, om den ændrede ansættelse var varslet senest 6 måneder efter, at myndigheden var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ændrede skatteansættelse, jf. SFL § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.

Landsretten fandt, at der i den foreliggende sag efter ordlyden af SFL § 27, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, sammenholdt med disse bestemmelsers forhistorie og forarbejder, ikke var grundlag for at regne fristen i § 27, stk. 2, fra noget tidligere tidspunkt end byrettens dom, hvorved det blev fastslået, at den maskerede udlodning skulle henføres til indkomståret 2005.

Tidligere SKM2016.513.BR.
SKM2016.611.ØLR

Retten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af SFL § 27, stk. 2.

For en nærmere beskrivelse, se afsnit A.A.8.2.2.1.4. om reaktionsfristen på skatteområdet.
SKM2016.588.VLR

Reaktionsfristen var overholdt. Borgeren blev stoppet i en kontrolaktion og sendte derefter løbende oplysninger til SKAT. Retten fandt, at fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger.

SKM2015.646.ØLR

Retten lagde til grund, at SKAT ikke oprindeligt fik oplyst de korrekte omstændigheder vedrørende en overdragelse. I slutningen af februar fik SKAT oplysning om, at en undersøgelse foretaget af SØK ville resultere i et skattekrav, men at man afventede en ransagning. Retten fandt, at reaktionsfristen løb fra 2. juli, hvor man fra SØK modtog udkast til rapport, da SKAT først på dette tidspunkt fik adgang til de faktuelle oplysninger i sagen.

Tilsvarende SKM2012.651.LSR. Landsskatteretten fandt, at SKAT først havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en ansættelse på et korrekt grundlag på det tidspunkt, hvor SKAT modtog rapporten fra politiet vedrørende en ransagning.

SKM2014.683.VLR Betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, og reaktionsfristen på 6 måneder efter SFL § 27, stk. 2, var overholdt, idet fristen ikke var begyndt at løbe før gennemførelsen af en politiafhøring, hvor borgeren kunne redegøre for sine bemærkninger til bevismaterialet.
SKM2014.335.VLR Landsretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse.
SKM2014.260.ØLR Reaktionsfristen var overholdt. SKAT sendte forslag vedrørende skat og moms 1. februar 2010 for 2005 og 2006. Retten fandt, at SKAT først efter 1. august 2009 fik kendskab til oplysninger, så det kunne konstateres, at ansættelserne var ufuldstændige. Det første møde mellem borgeren og SKAT fandt sted 4. december 2009, og SKAT fandt i perioden 4. - 9. december 2009 ud af borgerens rolle i selskabet. Ved mødet 4. december 2009 fik SKAT kendskab til en del kontoudskrifter vedrørende selskabet.
SKM2014.214.ØLR Retten fandt, at 6 måneders fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Retten fandt, at SKAT tidligst ved borgerens udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsregistreringer og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen var derfor rettidig, jf. SFL § 32, stk. 2.
SKM2013.127.ØLR Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet yderligere kontoudtog og afholdt møde med borgeren og fået bekræftet at visse poster på kontoudtogene på borgerens mors konti vedrørte borgeren.
SKM2012.459.VLR Retten udtalte, at der må indrømmes SKAT en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. 6 måneders fristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte.
SKM2012.168.ØLR Landsretten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Landsretten fandt, at fristen i denne sag må regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb.
SKM2012.138.ØLR Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens repræsentant fremsendte oplysninger til SKAT.
SKM2011.459.ØLR Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt forslag 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med borgerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt.
Byretsdomme
xSKM2020.514.BRx

xFra skatteområdet - Den 6. december 2016 bad SKAT om yderligere oplysninger, herunder om lejekontrakter og lejebetalinger samt en række andre oplysninger og modtog en del af disse oplysninger den 9. januar 2017. Retten fandt, at SKAT tidligst med virkning fra den 9. januar 2017 fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse i relation til forhøjelse af indkomsten som følge af fri bolig og fri sommerbolig og fradrag for renteudgifterne. SKAT varslede forhøjelserne den 17. maj 2017, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt. Retten fandt i denne forbindelse ikke, at det kunne medføre ugyldighed, at SFL § 27, stk. 2, ikke var omtalt i SKATs afgørelse. Retten lagde herved vægt på, at afgørelsen blev påklaget uanset den manglende oplysning om SFL § 27, stk. 2, og at Skatteankestyrelsen henviste til bestemmelsen.x

xSKM2020.454.BRx

xFra skatteområdet - Sagen angik, om et beløb på 5.442.840 kr. udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer eller betaling for aktier. Det var skatteydernes opfattelse, at beløbet udgjorde betaling for aktier, og at aktieavancen var skattefri efter de dagældende regler. Retten fandt, at beløbet udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer, som var skattepligtige for skatteyderne. Retten fandt desuden, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsom, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. 6 måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, skulle regnes fra den 7. februar 2013, da skattemyndighederne fra politiet modtog det aftalegrundlag, der gik forud for aftalen af 1. marts 2006. Retten lagde herved til grund, at det ikke var bevist eller godtgjort, at skattemyndighederne på noget tidligere tidspunkt kom i besiddelse af dette materiale, der var nødvendigt til brug for kvalifikationen af betalingen på de 5.442.840 kr. Varslingerne den 30. april 2013 og de ekstraordinære ansættelser af 7. juni 2013 var herefter inden for fristerne i SFL § 27, stk. 2, 1. og 2. pktx

xDommen er anketx
SKM2020.155.BR

Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Det var først på dette tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen. Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012.

SKM2017.125.BR

Retten fandt, at SKAT først ved selskabets fremsendelse af supplerende materiale den 11. juli 2011 havde det fornødne grundlag for bedømmelsen af størrelsen af momstilsvaret for perioden, hvorfor 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, var overholdt. Den omstændighed, at SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til, at man anså fristen for overholdt og havde begrundet hvorfor, udgjorde en begrundelsesmangel, som retten dog fandt ikke havde været konkret væsentlig for selskabet, idet fristen var overholdt, og idet manglen ikke havde betydning for selskabets mulighed for at varetage dets interesser.

Sagen er ligeledes interessant i forhold til spørgsmål om grov uagtsomhed, se nærmere herom afsnit A.A.8.3.2.1.2.3. om forsæt eller grov uagtsomhed.

SKM2014.634.BR

Kreditkort sag - Retten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, tidligst begyndte at løbe fra den 17. september 2007, hvor borgeren under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få de af SKAT udbedte oplysninger om brug af kreditkortene i ind- og udland fra sin tidligere arbejdsgiver.

SKM2014.464.BR

Byretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, ikke begyndte at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transfer database ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.

SKM2014.120.BR Sagen var en del af Money Transfer projektet. Byretten fandt, at SKAT tidligst var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse på det tidspunkt, hvor borgerens frist for at indsende dokumentation udløb. Fristen løb ikke fra et tidligere tidpunkt, da SKAT ikke på det tidligere tidspunkt havde et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristen løb heller ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra banken, henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form.
SKM2013.259.BR SKAT henvendte sig til borgeren om sagen 31. januar 2009, afholdt møde 18. februar 2009, sendte forslag 25. maj 2009 og afgørelse 4. august 2009. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen var dermed overholdt.
SKM2013.54.BR Byretten fandt, at kundskabstidspunktet først var på det tidspunkt, hvor borgeren besvarede SKATs henvendelse.
Landsskatteretten - kendelser og afgørelser
xSKM2020.468.LSRx

xSKAT modtog oplysninger om køretøjerne 2, 3, 4, 5, 6 og 7 den 8. juli 2013. Den 21. august 2013 modtog SKAT endvidere oplysninger om køretøj 1 og 4. SKAT fremsendre forslag til afgørelse den 7. januar 2014 og traf endelig afgørelse den 1. april 2014. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at SKAT har overholdt fristerne for ændring af afgiftstilsvaret.x

xSKM2020.332.LSRx xFra skatteområdet - Klager havde i indkomståret 2012 - i modsætning til i de to forudgående indkomstår - ikke selvangivet avance af investeringsbeviser opgjort efter lagerprincippet. Blandet andet under henvisning til, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ved to servicemeddelelser havde henledt klagers opmærksomhed på, at der skulle ske opgørelse af gevinst og tab for beviserne efter lagerprincippet, fandt Landsskatteretten, at der forelå grov uagtsomhed fra klagers side, hvorfor betingelserne for fristgennembrud i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Landsskatteretten fandt endvidere, at den lille fristregel i SFL § 27, stk. 2, var iagttaget, idet fristen først kunne anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor klager besvarede en forespørgsel om, hvorfor klager ikke havde udfyldt det pågældende felt (felt 38).x
SKM2013.337.LSR Landsskatteretten fandt, at reaktionsfristen var overholdt, da SKAT først var kommet til kundskab om borgerens indkomstforhold på det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget kontoudtog fra banken.  
SKM2013.194.LSR Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for at indsende materiale udløb, da SKAT først på dette tidspunkt havde grundlag for at udsende et forslag.
SKM2013.180.LSR Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT fra en kommune fik oplysning om, at selskabet drev uregistreret virksomhed, da SKAT på dette tidspunkt havde de fornødne oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet var afgiftspligtigt. Da SKAT først havde sendt forslag mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, var fristen i SFL § 32, stk. 2, ikke overholdt.