Dato for udgivelse
24 Feb 2004 11:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.85.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-3445-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Hovedanpartshaver, kørselsregnskab, varebil, bevisbyrde
Resumé

Skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i det selskab, der havde stillet bil til rådighed for ham. Der var udarbejdet et efterfølgende estimeret kørselsregnskab, der ikke dækkede al den faktiske kørsel. Videre forelå der kørsel mellem skatteyderens bopæl, hvor også selskabets ene adresse var, og selskabets anden adresse 40-50 gange årligt.

Østre Landsret fandt, at kørselsregnskabet sammenholdt med de afgivne forklaringer dokumenterede, at der udelukkende var kørt erhvervsmæssigt i bilen. Videre fandt landsretten, at kørslen mellem bopælen og selskabet kun var forekommet i forbindelse med transport af komponenter og lignende, hvorfor kørslen var af erhvervsmæssig karakter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4 (dagældende)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 1 A.B.1.9.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-II S.F.2.2.1.
Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.2

Parter

A
(Advokat Heidi Vinther Kristensen, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Lone Kerrn-Jespersen og Koch Clausen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 22. november 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige og personlige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 61.334 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A i indkomståret 1998 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, skal beskattes af værdien af en bil, der tilhører et anpartsselskab, som A er eneanpartshaver i.

A har gjort gældende, at bilen ikke har været til hans rådighed, ligesom bilen ikke har været benyttet privat. Skatteministeriet har gjort gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde herfor.

Landsskatteretten har den 3. september 2002 afsagt sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomståret 1998 på følgende punkt

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til

92.000 kr.

Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant.

Klageren har for indkomståret 1998 ikke medregnet værdi af fri bil til sin personlige indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren har været ansat som direktør i selskabet H1 Engineering ApS (herefter benævnt selskabet), hvori klageren tillige har været ejer af hele anpartskapitalen. Selskabet har drevet virksomhed med projektering, levering og servicering af forskellige anlæg indeholdende komponenter fra det svenske selskab G1 fra adresserne ...1, og ...2. Klageren har tillige haft privat bopæl på sidstnævnte adresse.

Selskabet har den 19. februar 1996 anskaffet en varebil af mærket Audi A6 Avant 2,6 E, første gang indregistreret samme dag, for 456.165 kr. inklusive merværdiafgift. Der er i forbindelse med købet fratrukket merværdiafgift, og bilen er indregistreret til godsbefordring.

Bilen har været parkeret både på adressen ...1 og adressen ...2, og der har ikke været ført et løbende kørselsregnskab for bilen.

Klageren har den 6. februar 1995 købt en personbil af mærket BMW 525 I, første gang indregistreret den 2. januar 1989, for 195.000 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved skattemyndighederne har klageren fremsendt følgende erklæring med tilhørende efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab:

"DEKLARATION

Vedrørende kørsel med varebil på gule plader, ....

Det erklæres hermed, at ... udelukkende anvendes i forbindelse med kørsel for firmaet H1 engineering ApS. ...2.

Varebilen står således ikke til rådighed for firmaets ansatte for privat anvendelse.

Varebilens anvendelse kan i hovedtræk beskrives således

Bykørsel til posthus, kontorforsyning, lokale leverandører etc.

Kundebesøg i forbindelse med salgs- og servicerejser.

Montørbil i forbindelse med montager på kunders adresser.

Besøg hos leverandører i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, og besøg hos leverandører i forbindelse med fremstilling af ordret udstyr.

I øvrigt anvendes varebilen til transport af personale og varer i forbindelse med udstillinger, konferencer, demonstrationer og mindre leverancer.

Et estimeret kørselsregnskab for 1998 vedlægges.

Varebilen anvendes af begge ansatte i firmaet, B og A.

Ved anskaffelsen af den første varebil på gule plader blev der i 1987 indhentet oplysninger om regler for anvendelse af en sådan hos ToldSkat. Det blev bl.a. oplyst, at privat kørsel ikke er tilladt i en varebil på gule plader, når momsen på anskaffelsen er refunderet. Ved privat anvendelse skal den refunderede moms tilbagebetales. Derfor har vi ikke kørt privat i bilen og heller ikke haft den til rådighed, da vi vidste, at blot 1 kilometer privat kørsel ville betyde tilbagebetaling af et ikke uvæsentligt beløb.

Privat benyttes en personvogn BMW, ..., købt af os den 6. februar 1995 for kr. 195.000,-.

Ringsted den 16.11.99.

A."

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har klageren fremlagt yderligere beregning af den erhvervsmæssige kørsel.

Vedrørende køb af brændstof har klageren for skatteankenævnet fremlagt kontospecifikation for selskabets konto nr. 1800 vedrørende brændstof samt selskabets posteringsjournal. For Landsskatteretten har klageren yderligere fremlagt kontospecifikation for selskabets konto nr. 5500 vedrørende mellemregning med anpartshaveren.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klageren indkomstopgørelse for indkomståret 1998 med 92.000 kr., svarende til værdi af fri bil for hele indkomståret, med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4, og statsskattelovens § 4.

Til støtte herfor har skatteankenævnet anført, at da klageren er hovedanpartshaver og har den bestemmende indflydelse i selskabets, stilles der skærpede krav vedrørende vurderingen af forholdet. Nævnet har på denne baggrund hverken anset det for godtgjort, at klageren ikke har anvendt selskabets bil privat, eller at bilen ikke har været til rådighed for klageren i hele indkomståret.

Nævnet har henvist til, at der ikke løbende har været ført et kørselsregnskab, der kan bevidne, at der ikke er foretaget privat kørsel, og det forhold, at der under sagens behandling rekonstrueres et kørselsregnskab samt udarbejdes en deklaration, har nævnet afvist at tillægge betydning.

Endvidere har nævnet ikke anset det for dokumenteret, at bilen har været ude af drift i en længere periode.

Der er henvist til ministerens svar af 13. juni 1997 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.584.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at skatteankenævnets afgørelse er ugyldig.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt subsidiær påstand om, at klageren indkomstopgørelse for indkomståret 1998 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren har sandsynliggjort, at bilen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Herved har repræsentanten henvist til det efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab, og den af klageren udfærdigede erklæring.

Om selve kørselsregnskabet har repræsentanten forklaret, at det er udarbejdet efterfølgende, men at det er sket på baggrund af forskellige udgiftsbilag, som eksempelvis hotelregninger. Afstandene er målt op med snor, hvilket betyder, at de egentlige afstande formentlig er større end de beregnede. I kørselsregnskabet er der således ikke medtaget kilometer, som ikke kan dokumenteres ved bilag. Om den øvrige kørsel har repræsentanten anført, at der i estimatet ikke er indregnet hverken de kilometer, som medgik til lokalisere hotel, virksomheder og lignende, ligesom heller ikke almindelige gøremål som posthus med videre er indregnet. Særligt er der ikke medregnet kørsel øst for Storebælt.

Klageren har om kørslen øst for Storebælt forklaret i overensstemmelse med det i erklæringen anførte. Endvidere har klageren foretaget en beregning heraf og har henvist hertil. Denne er efter klagerens opfattelse udtryk for et realistisk skøn over kørslen, og der er herefter redegjort for 96 procent af kørslen i selskabets bil.

Repræsentanten har bemærket, at klageren har fået tilsendt en orientering om ændringen vedrørende rådighedsprincippet, men klageren har ikke hæftet sig ved dette, idet klageren ikke har følt, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel, da merværdiafgift er fratrukket ved anskaffelsen.

Desuden har repræsentanten henvist til, at det netop fremgår af bemærkningerne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, at det ikke er rimeligt, at der i forbindelse med varebiler, hvor der er fratrukket merværdiafgift, stilles yderligere krav for at undgå beskatning.

Repræsentanten har henvist til ministerens svar af 13. august 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.703, og har bemærket, at der skal ske en konkret ligningsmæssig vurdering.

I den forbindelse har repræsentanten henvist til, at familien består af klageren og dennes hustru, der også er ansat i selskabet, at der ikke er kørsel mellem hjem og arbejde, der ikke er erhvervsmæssig, at bopælens afstand fra dagligvareforretninger er cirka 550 meter, at bopælens afstand fra øvrige forretninger i Centrum er cirka 2.700 meter, at afstanden til familiens eneste søn er cirka 4.600 meter, og at familien har egen hvidpladebil.

Repræsentanten har herved henvist til mindretallets votum i Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for klageren i hele indkomståret.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at bilen har været ude af drift i perioden fra den 6. marts 1998 til den 9. juli 1998 grundet reparation efter et færdselsuheld. Repræsentanten har herved henvist til værkstedsregning.

Om udgifterne til brændstof har repræsentanten anført, at der ikke har været udgifter i selskabet til brændstof i den periode, hvor bilen har været ude af drift. Repræsentanten har forklaret, at det indkøbte brændstof er bogført som private udgifter over mellemregningskontoen med anpartshaveren, og har herved henvist til den fremlagte posteringsjournal og kontospecifikationerne for konto nr. 1800 og 5500, ligesom repræsentanten har henvist til kopi af grundbilagene.

Endvidere har repræsentanten bemærket, at klageren i denne periode har anvendt den private bil til erhvervsmæssig kørsel, og repræsentanten har i den forbindelse henvist til kørselsregnskabet for den private bil.

Landsskatteretten skal udtale

Ad. Formaliteten

Ad. Realiteten

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 23 for indkomståret 1998.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til blandt andet Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i SKM2002.203.VLR og Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Retten skal bemærke, at det forhold, at der er fratrukket merværdiafgift ved anskaffelsen af personbilen [varevognen.red], ikke kan medføre, at klageren ikke kan anses for skattepligtig af værdien af fri bil, jf. Vestre Landsrets dom af 5. maj 2000 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.494.

Retten finder ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at selskabets Audi A6 Avant har stået til rådighed for privat kørsel. Der er herved blandt andet henset til, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan anses for tilstrækkelig sandsynliggørelse af, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, idet regnskabet er udarbejdet efterfølgende og ikke har den fornødne nøjagtighed. Det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdien af fri bil, jf.. ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten finder dog, at bilen må anses for at have været ude af drift i perioden fra den 6. marts 1998 til den 6. juli 1998. Der er herved blandt andet henset til selskabets bogføring og den fremlagte værkstedsregning vedrørende bilen. Den påklagede skatteansættelse skal derfor nedsættes med 30.666 kr., svarende til værdien af fri bil for fire måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., og punkt 12.4.6.3 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

..."

Supplerende sagsfremstilling.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H1 Engineering ApS, at selskabet har hjemsted på adressen ...2.

Audi'en havde den 25. november 1997 kørt 44.210 km, den 11. marts 1998 52.347 km og den 8. marts 1999 76.485 km, hvorefter der i perioden 25. november 1997 til 8. marts 1999 er kørt 32.275 km i bilen.

Til brug for landsretten har A udbygget det estimerede kørselsregnskab, han har udarbejdet for samme periode (1. december 1997 til 8. marts 1999), således at de oplysninger, der fremgår, er: dato, navn på det firma, der er kørt til, firmaets adresse, afstand opmålt på kort, bilagsnr. og formål med kørslen. Dette kørselsregnskab angår 27.877 km. Enkelte af posterne i kørselsregnskabet er under domsforhandlingen gennemgået nærmere. Det gælder således en kørsel den 31. januar til G2 angivet til 140 km, en kørsel den 24.-27. august 1997 til G3 A/S, G4 A/S og G5 angivet til i alt. 1.040 km, en kørsel den 22. september til G5 og G6 angivet til 160 km og en kørsel den 6.-9. december til G5 og G4 A/S angivet til 1.020 km. Ifølge ruteplaner fra Krak (hjemmesiden Krak.dk) vil de fire ture kunne køres ad ruter, der er henholdsvis 122 km, 810 km, 141 km og 771 km lange.

A har fremlagt en opgørelse af 23. juni 2002 vedrørende Audi'en over "korte ture på Sjælland" på i alt 1.573 km. Ifølge opgørelsen er der i den periode, hvor Audi'en var på værksted kørt 200 km i den. Derudover er det anført, hvor mange km, der i forbindelse med afgivelse af tilbud på nærmere angivne datoer er kørt. De tilbud, selskabet har afgivet til de forskellige virksomheder, er fremlagt bortset fra et. I nedenstående skema er As oplysninger sammenstillet med ruteplaner fra Krak for kørsel fra ...2 til de nævnte virksomheder.

 Tilbud til

 Km ifølge A

 Km ifølge Krak

G7 (3 besøg)

180

38,3

G8

158

67

G9

140

69

G10 (to gange)

150

63

G11

130

 

G12

200

 

G13

125

 

G11

130

95

G14

160

79

A har oplyst, at deri den opgjorte periode har været 15 besøg på G6 svarende til 1.365 km. Ifølge Kraks ruteplan er afstanden til G6 fra ...2 41,2 km og fra ...1 41,3 km.

A har ført kørebog fra januar 2000. Der er fremlagt uddrag heraf. Det fremgår heraf blandt andet, at der ved kørsel til G6 er angivet forskellige kilometertal fra 91 til 99.

Selskabsligningen har udarbejdet en kontrolrapport for 1999-2001 vedrørende værdi af fri bil for A. Af kontrolrapporten fremgår blandt andet:

"...

[A] har på mødet i virksomheden oplyst, at der køres fra selskabets adresse, ...2 til lageret på ...1, men at det ikke er hver dag, det forekommer, da kontoret jo ikke ligger der. De mindre ture indeholder også mindre byture så som kørsel til posthus, revisor, køb af vin, øl og vand.

Der er foretaget stikprøver vedr. de korte køreture som stort set er fundet i orden. Der var et mindre privatkøb hos ..., men da der ikke er fundet andre private indkøb ved gennemgangen af stikprøver af bilagsmaterialet samt stikprøvevis kontrol af kørte kilometer, som også er fundet i orden, er dette ene private køb ikke bevis nok til at beskatte værdi af fri bil.

..."

Kommunen har den 7. marts 2003 meddelt, at As selvangivelser for 2000 og 2001 var godkendt.

A har fremlagt kopi af et billede optaget på en messe. På billedet ses et TV. A har endvidere indhentet en erklæring af 10. juli 2003 fra salgschef SG, G1 ab, der har erklæret, at han de sidste mange år har bistået H1 Engineering ApS på udstillinger, og at der på disse udstillinger har været anvendt TV udstyr til forevisning af optagelser af tidligere leverancer og optagelser fra G1 ab. Han har endvidere oplyst, at udstyret også har været anvendt til forevisning af optagelser af tidligere leverancer ved diverse kundebesøg i Danmark, som han har deltaget i.

G15 ApS har ved skrivelse af 22. juli 2003 bekræftet, at A i juli 1998 besøgte virksomheden med det formål at undersøge bytteprisen for Audi'en ved levering af en ny Audi på gule plader. Handlen blev ikke til noget.

A har den 19. november 1999 afgivet erklæring om, at selskabet i maj 1998 kørte 4.660 km, i juli 1998 3.262 km og i november 1998 485 km i hans private bil.

A har i perioden 6. marts til 6. juli 1998, da Audi'en var på værksted, ført kørebog for BMW'en.

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev ligningslovens § 16, stk. 4, ændret, idet der blev indsat et 10. og 11. pkt. Efter 11. pkt., der gælder biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, finder bestemmelsens 1.-9. pkt. ikke anvendelse, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Denne del af lovændringen trådte i kraft i maj 2002 og havde virkning fra 1. januar 2002.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af A, B og JJ.

A har blandt andet forklaret, at han er indehaver af anparterne i H1 Engineering ApS. Selskabet sælger løfte- og transportudstyr og yder rådgivning inden for dette område. I selskabet er kun han og hans hustru ansat. Selskabet har kontor på ...2, og al aktivitet foregår der. Selskabet har lager på ...1 og et mødelokale på 1. sal på denne adresse. G6 producerer anlæg for selskabet. Selskabet har ikke anlæggene på lager. Når han får en ordre, overbringes den stort set altid direkte til JJ. Han drøfter denne med JJ på et møde eller via telefax. Tegninger og specifikationer overbringer han i reglen personligt. Det varierer, hvor mange gange han besøger G6 pr. ordre. Der har i hvert fald været tale om 20 ture i 1998. Selskabet leverer blandt andet udstyr til slagterier. Det installeres i reglen i weekenden, således at slagteriet er klar til normal produktion om mandagen. Det er derfor meget vigtigt, at leverancerne er fuldstændig i orden, og først G6 og derefter han selv kontrollerer leverancen før leveringen.

Audi'en er indrettet med to sæder og et varerum. Om natten bliver den parkeret på lager- eller kontoradressen. Op til weekender bliver den parkeret på lageradressen. I gå-afstand er der 5-600 meter mellem lageret og kontoret, medens køreafstanden er ca. 2,3 km. Hvis han skal bruge komponenter fra lageret eller mangler nogle bilag fra arkivet, kører han til ...1. Ellers går eller cykler han mellem kontoret og lageret. Han har kørt i Audi'en måske en gang om ugen mellem lageret og kontoret i 42 uger, eller 40-50 gange pr. år.

Der har ikke været kørt privat i Audi'en. Da han første gang købte en bil på gule plader, fik han at vide, at blot en km privat kørsel ville udløse betaling af moms. Derfor har han nøje overholdt, at der ikke er kørt privat i Audi'en. Han og hans hustru har en BMW til privat kørsel. De kører ca. 3.000 km privat pr. år i den. De har ingen transport til arbejde, og deres eneste barn bor i .... De tager aldrig på bilferie.

Da sagen opstod, gennemgik han sine bilag, hotelregninger, benzinregninger mv. Derefter lavede han et estimeret kørselsregnskab. De ture, han havde kørt, målte han op på et kort med en snor. Det er den metode, han bruger i sit arbejde, når han måler op. Dengang kendte han ikke Kraks ruteplaner.

Han har sjældent fulgt de ruter, som Krak foreslår. Han vælger generelt motorvejene og de store veje.

Om kørslen den 31. januar til G2 har han forklaret, at han kørte forkert både på udturen og hjemturen. Om kørslen den 24.-27. august og den 6.-9. december har han forklaret, at han ikke har benyttet ... overfarten, men er kørt over Storebælt. Han har 10-turs-billet til broen. Motorvejen til ... var ikke åbnet i 1998. Mellem ... og ... besøger han en god kunde i .... På den sidstnævnte tur er han kørt over ... og ... på vej hjem. Den 22. september 1998 har han været i G5, hvor han købte et fjernsyn. Dette fjernsyn har han med på messer og hos kunder, således at han kan vise videooptagelser af det udstyr, selskabet sælger.

Opgørelsen over de korte ture har han lavet i al hast efter aftale med sin revisor. Audi'en blev repareret både i ... og .... I den periode var han hos en folkevognsforhandler i Køge, idet han overvejede at skifte bilen. Turen til G12 angik service. Turene til G10 resulterede ikke i ordrer.

I kørselsregnskaberne vedrørende Audi'en for de senere indkomstår står "..." for ...1.

Vedrørende det fremlagte kørselsregnskab for erhvervsmæssig kørsel i BMW'en har han forklaret, at "lager" angiver lageret på ...1. Der er ikke nogen regel for, hvor ofte han har kørt mellem de to adresser. 1998 var et stort år for selskabet, der havde flere store sager i Nordjylland.

B har forklaret, at hun arbejder som kontorassistent i firmaet og sørger for bogføring, telefonpasning, indkøb til firmaet, rengøring mv. Hun hjalp med at finde bilag frem til det estimerede kørselsregnskab. De sad aften efter aften med kort og snor for at gøre det så rigtigt som muligt. Hun er ikke glad for at køre i Audi'en og kører kun i den, når hun skal handle for firmaet. De kører aldrig privat i Audi'en. Det kan godt tænkes, at hun var i G2 den 31. januar 1998 for at købe ind til firmaet og i den forbindelse købte lidt kosmetik til privat brug. Det er sket, men utrolig sjældent, at hun har købt en privat ting, når hun alligevel var ude at handle for selskabet. De cykler eller tager BMW'en, når de skal mellem lageret og kontoret. De kører ikke ret meget privat.

JJ har forklaret, at han er selvstændig smedemester og indehaver af G6. Han har haft forretningsmæssig forbindelse til A siden 1970'erne. Han udfører værksteds- og monteringsarbejde for As firma. I forbindelse med de fleste ordrer har de flere gange personlig kontakt. Han kan i sin kalender for 1998 se, at A har været hos ham mere end 20 gange. Der er 58 km mellem hans værksted og As firmaadresse ad motorvejen. Hvis man kører over Roskilde, er der 9-11 km mindre.

Procedure

A har gjort gældende, at han ikke har haft selskabets bil til rådighed til privat kørsel. Der skal foretages en konkret vurdering af, om bilen har været til rådighed. Der er ikke ført kørselsregnskab, men den i retspraksis udviklede formodning for, at en hovedaktionær har fået en bil tilhørende selskabet til rådighed for privat kørsel, må anses for afkræftet ved det fremlagte estimerede kørselsregnskab. Der er redegjort for 30.815 km. Den ubetydelige difference mellem det antal kilometer, bilen har kørt, og den dokumenterede erhvervsmæssige kørsel skyldes opmålingsmetoden og det forhold, at det ikke er muligt at dokumentere alle kundebesøg, idet ikke alle kundebesøg medfører udarbejdelse af tilbud og leverancer. Den omstændighed at afstandene ifølge Krak er kortere end de afstande, han har opgjort, medfører ikke, at hans opgørelse kan tilsidesættes, idet han ofte har fulgt nemmere ruter, end Krak anviser. Hertil kommer, at der undertiden sker fejlkørsel. Der har kun været tale om begrænset kørsel mellem ...2 og ...1 i Audi'en, og kun når det har været nødvendigt for at hente komponenter mv. Sådan kørsel er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og erhvervsmæssig. Kommunen har da også godkendt kørebøgerne for 1999 til 2001.

A har endvidere gjort gældende, at Audi'en ikke har været anvendt til privat kørsel. Bilen er købt med momsafløftning, og privat kørsel vil således være i strid med momsloven og registreringsafgiftsloven. Det estimerede kørselsregnskab, og den omstændighed at A og hans hustru har en privat bil, der har kørt 24.316 km fra 13. september 1995 til 6. juli 1999, hvoraf de 12.315 km var erhvervsmæssig kørsel, støtter, at der ikke har været kørt privat i Audi'en.

Skatteministeriet har overordnet gjort gældende, at A er skattepligtig af værdien af fri bil, der er stillet til rådighed for ham af selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4. Selv om A ikke har haft rådighed over bilen, skal der ske beskatning, hvis bilen har været benyttet privat. Dette er tilfældet, idet kørslen mellem bopælen på ...2 og det faste arbejdssted på ...1 er privat kørsel. Bopælen kan ikke være et arbejdssted i henhold til ligningslovens § 9 B. Omfanget af kørslen mellem de to adresser er udokumenteret, og der foreligger således heller ikke dokumentation for, at der har været tale om kørsel efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a. A har ikke godtgjort, at betingelserne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er opfyldt vedrørende kørsel mellem ...2 og ...1.

Som hovedanpartshaver i H1 Engineering ApS bærer A bevisbyrden for, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel, og for at bilen ikke blev benyttet til privat kørsel. Bevisbyrden kunne være løftet, hvis et dagligt og fuldstændigt ført kørselsregnskab havde vist, at der ikke havde været tale om privat kørsel. Den efterfølgende udarbejdede og ufuldstændige rekonstruktion opfylder ikke de strenge krav, der efter praksis må stilles til et kørselsregnskab. I øvrigt har A ikke efter sin egen opgørelse redegjort for, at al kørsel i Audi'en har været erhvervsmæssig. A har ikke ved den efterfølgende udarbejdede erklæring af 16. november 1999 udelukket, at Audi'en var til hans rådighed. Den omstændighed, at bilen er på gule plader, og at privat kørsel ville indebære en overtrædelse af momsloven, medfører ikke, at kravene til bevis afsvækkes. Ændringen ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 af reglerne om beskatning af fri bil havde virkning fra den 1. januar 2002 og har ikke betydning for denne sag. BMW'en har kun i begrænset omfang, bortset fra den periode, hvor Audi'en var på værksted, været benyttet erhvervsmæssigt.

Landsrettens bemærkninger

A var i 1998 eneanpartshaver i H1 Engineering ApS, hvis eneste ansatte var A og hans ægtefælle B.

Audi'en var indregistreret på gule plader og momsen ved købet fradraget, således at privat kørsel i bilen ville være i strid med momsloven, hvilket A var fuldt ud bekendt med og opmærksom på. A og B havde i 1995 anskaffet en BMW som privat personbil.

For så vidt angår kørslerne mellem ...2, der både var adresse for selskabet og bopæl for A og B, og lagerbygningen på ...1, finder landsretten, at det efter As forklaring om, at sådanne kørsler kun forekom i forbindelse med transport af komponenter og lignende, må lægges til grund, at disse kørsler var af erhvervsmæssig karakter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det lægges til grund, at det estimerede kørselsregnskab er udarbejdet på grundlag af opmålinger på kort. Det er vedlagt bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der er redegjort for 30.815 km ud af 32.275 km. Som ovenfor nævnt var A i besiddelse af en BMW personbil til privat brug og opmærksom på, at privat kørsel i Audi'en ville udgøre en overtrædelse af momsloven. Under disse omstændigheder og efter de afgivne forklaringer finder landsretten, at Audi'en hverken har været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel. Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, eller den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning.

Da der herefter ikke skal indgå en skattepligtig værdi af bilen efter dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, i den skattemæssige opgørelse af As indkomst, tages As påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige og personlige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 61.334 kr.

Inden 14 dage betaler Skatteministeriet 15.000 kr. i sagsomkostninger til A.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter