Dato for udgivelse
23 Mar 2012 08:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2012 10:40
SKM-nummer
SKM2012.199.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-179465
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Læge - lønmodtager - selvstændig erhvervsdrivende
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan anses for selvstædig erhvervsdrivende i forbindelse med sin tilknytning til et privathospital.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4
Kildeskatteloven § 43

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Kildeskatteloven § 43

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit E.A.4.

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit C.C.1.2.2

Spørgsmål:

Kan spørger anses for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med sin tilknytning til et privathospital.

Svar:

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er speciallæge i reumatologi, som er et medicinsk speciale, der beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af smerter i bevægeapparatet. Spørger er 68 år.

Spørger, der har oplyst, at han ikke udfører andet arbejde sideløbende, har indgået følgende aftale med et privathospital:

"Speciallæge i reumatologi, (...) og privathospitalet (...) har indgået følgende samarbejdsaftale med det fælles mål at skabe størst mulig aktivitet på Hospitalet på såvel Konsulentens subspeciales område som for Hospitalets øvrige specialer.

Konsulenten

er privat praktiserende læge i reumatologi.

 

Konsulenten vil påtage sig ad hoc opgaver for Hospitalet inden for sit subspeciale.

Hospitalet  

Hospitalet markedsfører sig som (...) specialhospital og skaffer på den måde patienter til undersøgelse og operation på Hospitalet mod betaling.

 

Hospitalets specialer vil stedse være under forandring, idet de vil tilpasse sig omgivelsernes behov, hvorfor opgavernes art og antal vil være varierende.

 

Hospitalet forbeholder sig ret til - efter samråd med Konsulenten - at indgå lignende aftaler med andre konsulenter med samme subspeciale som Konsulenten - jf. nedenfor under "Afløsning".

Faciliteter 

Konsulenten skal efter aftale at anvende efter instrumentarium, for hvilket Hospitalet ikke er ansvarlig. Konsulenten skal selv afholde alle udgifter til indkøb/leje af eget instrumentarium.

 

Konsulenten skal forud for opgaven sikre sig, at det fornødne udstyr er til stede eller kan skaffes (evt. på lånebasis.) Udstyr som er konsulentens ejendom kan efter nærmere aftale udlejes til Hospitalet og anvendes af Hospitalets øvrige samarbejdspartnere og ansatte.

 

Konsulenten betaler en fast månedlig ydelse a 1500 kr. for leje af ambulatorium. Lejen er incl. varme, el og telefon.

Assistance 

Hospitalet stiller nødvendigt personale til gennemførelse af undersøgelser og behandling m.v. til disposition.

Opgaver 

Konsulenten påtager sig behandling af de patienter inden for sit subspeciale, som konsulterer Konsulenten d.v.s

 

1)      Visitation
2)      Forundersøgelse med henblik på at vurdere behovet for behandling
3)      Efterbehandling incl. Kontrolbesøg
4)      Genoptagelse af behandlingsforløbet.

Ansvar

Opgaverne udføres for Konsulentens og Hospitalets fælles patienter (kunder).

 

Konsulenten har det lægefaglige ansvar for diagnostik og behandling

 

Hospitalet har tegner Patientforsikring til dækning af sit ansvar i forbindelse med diagnostik og behandling af patienterne.

 

Skønner Hospitalet at Konsulenten pga. forsømmelighed bærer skylden for en patientskade kan hospitalet vælge at gøre regres gældende.

 

Konsulenten har som følge af ovennævnte og som følge af ansvarlighed ifølge lægeloven tegnet lægeansvarsforsikring.

 

Konsulenten visiterer alle reumatologiske patienter som henvises.

 

Konsulenten tilrettelægger selv, hvorledes den enkelte opgave skal udføres.

 

Konsulenten er selv ansvarlig for at udføre ordnede optegnelser over sine patientkontakter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom. Disse journalnotater føres i det af Hospitalet autoriserede journalsystem.

 

Hospitalet er registeret i Sundhedsstyrelsen med virksomhedsansvarlig overlæge.

Disponibel tid

Konsulenten tilrettelægger selv opgaverne i samarbejde med hospitalets booking på de forud aftalte disponible tider. Der skal tilstræbes, at opgaverne i størst muligt omfang placeres i dagtimerne. Hospitalet giver ingen garanti for at den disponible tid kan udnyttes til patientbehandling. Konsulenten stiller derfor sin tid til rådighed for egen økonomisk risiko.

Behandlingspris

Hospitalet fastsætter i samråd med Konsulenten prisrammer for de enkelte ydelser over for patienterne.

 

Konsulenten er berettiget til at fastsætte den endelige patientpris indenfor de lagte rammer.

Honorering

Konsulentens honorar vil normalt være en procentdel af den erlagte ydelses patientpris

 

1)      Forundersøgelse 70%
2)      Behandling 70%

 

Der kan aftales andre honorarsatser for særlige opgaver, f.eks. i forbindelse med udbud og licitationer.

 

Disse satser er bruttohonorarer, idet der ikke derudover ydes eksempelvis kørsels- og feriegodtgørelse samt bidrag til pension og ATP. Udbetalingen vil finde sted som B-indkomst. Honoraret vil blive afregnet medio efterfølgende måned til anvist bankkonto.

 

Der udbetales intet honorar for den pågældende ydelse, hvis en patient udebliver eller en patient ikke betaler.

Afløsning 

Der er enighed om, at Hospitalet skal kunne gennemføre kontinuerlig drift uafhængig af Konsulentens disponible tid. Det er derfor vigtigt, at parterne i fællesskab finder egnet(ede) speciallæger inden for Konsulentens speciale, som kan substituere Konsulenten i tilfælde af dennes forfald (frivillig eller ufrivillig) eller supplere Konsulenten efter opgavernes omfang. Vikaren skal godkendes af Konsulenten og Hospitalet.

I øvrigt

Konsulenten og Hospitalet udfører markedsføring og udvikling i samarbejde og i begges fælles interesse som tidligere anført i "fælles mål". Dette kan bl.a. indebære:

 

  • Udarbejdelse af relevante faglige artikler til offentliggørelse i aviser og tidsskrifter samt Hospitalets hjemmeside på internettet
  • Udarbejdelse af patientinformation
  • Personlig deltagelse i relevante faglige møder i Hospitalet regi
  • Medvirken til at skaffe patienter

 

Der yder ikke honorar for disse opgaver.

Opsigelse 

Arbejdsopgaverne er knyttet til det enkelt patientforløb og er således afsluttet med færdigbehandlingen. Aftalen kan fra begge parters side opsiges med en måneds varsel under forudsætning af afslutning af igangværende behandlinger.

 

Konsulenten forpligter sig til inden for ét år efter samarbejdets ophør at genoptage et patientforløb, såfremt det efter Hospitalets lægefaglige skøn anses for påkrævet (eksempelvis reoperation eller klagebehandling og lignende). Det ydes ikke yderligere honorar har for.

Gyldighed

Samarbejdsaftalen er gældende 3 år og træder i kraft fra 1.10.2011. Aftalen kan genforhandles tidligere hvis begge parter er enige om det.

Voldgift og gældende ret

Denne aftale er undergivet dansk ret.

 

Såfremt parterne er uenige og ønsker at opstarte en voldgiftssag, er begge parter forpligtet til sammen med deres eventuelle partsrepræsentanter at afholde et mæglingsmøde for at forsøge at afklare forholdene i mindelighed. Mæglingsmødet skal varsles med mindst otte dages frist. Såfremt dette mæglingsmøde er resultatløs, er parterne herefter berettiget til at opstarte en voldgift.

 

Den part, der ønsker en tvist afgjort ved voldgift, skal ved anbefalet brev give meddelelse herom til den anden part, og samtidig opluse sin opmand. Den anden part har dermed en frist på 14 dage til at fremkomme med sin opmand. Fremkommer den anden part ikke med sin opmand, er den første part berettiget til at rette henvendelse til Præsidenten for Vestre Landsret, der herefter udpeger voldgiftsmand nr. 2. De 2 opmænd udpeger sammen den tredje voldgiftsmand senest 8 dage efter, at de 2 opmænd er fundet. Kan de 2 opmænd ikke blive enige herom, udpeges den tredje opmand tillige af Præsidenten for Vestre Landsret.

 

Voldgiftskendelsen er endelig og kan ikke indbringes for domstolene. Voldgiftsretten fastsætter i øvrigt selv reglerne for sagens behandling, herunder hvem der skal bære sagens omkostninger. Voldgiftsretten og voldgiftsrettens kendelse skal ikke være offentlig tilgængelig. I øvrigt henvises til lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgiftsret som denne måtte blive ændret.

 

Spørger har endvidere oplyst, at speciallægevirksomheden selv skal afholde udgifterne, men med et speciale som reumatologi, er udgifterne ubetydelige.

Spørger oplyser videre, at der betales 30% af den erlagte ydelses patientpris for nødvendigt personale til gennemførelse af undersøgelser og behandling mv. - herudover betales lønsumsafgift.

Der er ikke andre ansat i speciallægevirksomheden, og virksomheden vil ikke få udgifter til løn til f.eks. en vikar.

Speciallægevirksomheden arbejder efter behov mest sandsynligt én dag om ugen.

Spørger har tegnet ansvarsforsikring for lægepraksis/- klinik DADL-ordning 610.

Patienterne aftaler tid til undersøgelse og behandling hos hospitalet, og patienterne betaler til hospitalet. Der er ingen forudbetaling, og patienterne kan være både offentlige og private patienter.

Spørger fremstår på privathospitalets hjemmeside som fast tilknyttet privathospitalet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at han skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan anses for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med sin tilknytning til et privathospital.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4.

Kildeskattelovens § 43.

Praksis

TfS 1997.922 LSR omhandlede en læge, der var ansat som overlæge inden for anæstesi på et offentligt sygehus. Herudover var han tilknyttet et privathospital på honorarbasis som anæstesilæge. I 1992 oppebar lægen honorarindtægter fra privathospitalet på 57.450 kr., mens det tilsvarende tal for 1993 udgjorde 122.600 kr. Lægen opgjorde sine udgifter i forbindelse med erhvervelsen af denne indkomst til 15.565 kr. i 1992 og 17.203 kr. i 1993.

Landsskatteretten fandt, at lægen måtte betragtes som lønmodtager i forhold til privathospitalet. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at lægens driftsudgifter i 1992 og i 1993 hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, ligesom klageren ikke kunne siges at have båret den for selvstændigt erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko, bl.a. fordi honorarerne havde været fastsat forud.

SKM2008.836.BR omhandlede en læge, der havde haft ansættelse som sygehuslæge, og som gjorde gældende, at et selskab, i hvilket han var eneaktionær, var rette indkomsthaver for vederlag for yderligere arbejde på et andet sygehus. Byretten fandt, at lægen skulle betragtes som lønmodtager i relation til arbejdet på det andet sygehus. Byretten lagde vægt på, at arbejdet var indgået som en løbende og integreret del af sygehusets virksomhed, at sygehuset havde haft almindelig adgang til at fastsætte generelle instrukser, at lægen havde benyttet sygehusets personale og lokaler uden at yde betaling herfor, at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som der blev afregnet for månedsvis, at lægen ikke havde godtgjort at have afholdt udgifter, som efter art eller omfang adskilte sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere, og at lægens eventuelle fejl efter det fremkomne måtte antages at have været det samme uden hensyn til, om arbejdet var blevet udført i stillingen som ansat sygehuslæge eller ej. Sagen angik også andet udfaktureret arbejde for andre hvervgivere. For disse forhold lagde byretten vægt på, at lægen ikke havde godtgjort, at selskabet havde været berettiget i forhold til hvervgiveren. Byretten anså også lægen for rette indkomsthaver for disse indtægter.

Afgørelsen blev anket, men anken er efterfølgende hævet.

I SKM2011.718.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at en speciallæge måtte anses for at være lønmodtager og ikke selvstændigt erhvervsdrivende i sit virke som konsulent for et privathospital. Der blev bl.a. lagt vægt på, at lægen ikke havde båret en sådan økonomisk risiko, som er karakteristisk for selvstændigt erhvervsdrivende, samt at lægen på privathospitalets hjemmeside fremstod som fast tilknyttet privathospitalet i præsentationen af hospitalets lægeteams.

Begrundelse:

Generelt:

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt spørger i forhold til privathospitalet udfører arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende eller som lønmodtager i et tjenesteforhold.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. 3.1.1.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Konkret:

Der lægges på baggrund af spørgers oplysninger til grund, at han ikke udfører andet arbejde, end det arbejde, der er beskrevet udført for privathospitalet.

Det er efter en samlet konkret vurdering Skatteministeriets opfattelse, at spørger i forhold til privathospitalet må anses for at være lønmodtager.

Der er herved lagt vægt på, at det er hospitalet, der ejer lokalerne og indretningen, og som stiller nødvendigt personale til gennemførelse af undersøgelser og behandling mv. til disposition. Det er endvidere hospitalet, der står for kontakten til patienterne og alt det administrative arbejde i forhold til patienterne, og det er hospitalet, der er det officielle ansigt udadtil.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke har en tilstrækkelig reel økonomisk risiko. Det forhold, at spørger muligvis ikke kan opretholde en indtægt, såfremt der ikke er en tilstrækkelig tilgang af patienter, er efter Skatteministeriets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at det svarer til en økonomisk risiko i erhvervsforhold.

Spørger har endvidere stort set ingen faste udgifter i forbindelse med sin tilknytning til privathospitalet, og han har ingen faste udgifter til personale mv.

Der er endvidere lagt vægt på, at lægen på privathospitalets hjemmeside fremstår som fast tilknyttet privathospitalet.

Det er endelig Skatteministeriets opfattelse, at det forhold, at spørger betaler en fast leje for anvendelse af lokaler, efter en samlet vurdering ikke er tilstrækkeligt til at medføre, at han skal betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med nej, idet spørger ikke kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med sin tilknytning til privathospitalet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets afgørelse og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter