Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler for gruppelivsforsikring.

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af gruppelivsforsikring
  • Kan en gruppelivsforsikring være omfattet af PBL kapitel 1?
  • Gruppelivsforsikring, der betales af arbejdsgiveren
  • Gruppelivsforsikring, der indgår som en ikke adskilt del af en ordning omfattet af PBL § 19
  • Gruppelivsforsikring oprettet af en faglig sammenslutning
  • Gruppelivsforsikring oprettet af en pensionskasse
  • Ejerskabets betydning for den skattemæssige behandling
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskrivelse af gruppelivsforsikring

En gruppelivsforsikring sikrer en nærmere defineret gruppe og deres pårørende økonomisk i tilfælde af død, invaliditet og/eller kritisk sygdom. Gruppemedlemmerne er typisk:

  • Medarbejdere i en privat eller offentlig virksomhed
  • Medlemmer af en organisation, forening eller pensionskasse
  • Kunder i et finansielt institut - for eksempel banker eller forsikringsselskaber.

En gruppelivsforsikring kan omfatte forskellige forsikringstyper, herunder

  • dødsfaldsdækning, der udbetales, når et gruppemedlem dør
  • børnedækning, der udbetales til gruppemedlemmets børn, når gruppemedlemmet dør
  • ægtefællesum, der udbetales til et gruppemedlem, hvis gruppemedlemmets ægtefælle dør
  • invalidesum, der udbetales som en engangsudbetaling ved invaliditet
  • invaliderente, der udbetales som en løbende udbetaling ved invaliditet
  • kritisk sygdom, der udbetales til gruppemedlemmer, der bliver alvorligt syge
  • udløbssum, der udbetales, når et gruppemedlem når en bestemt alder.

Ordningerne kan derfor være både

Gruppelivsforsikringerne kan optræde som:

  • Almindelig gruppeliv, der forudsætter, at der tegnes forsikring for mindst 25 personer
  • Fællesgruppeliv, der oprettes for virksomheder med færre end 25 ansatte - dog mindst fem
  • Kundegruppeliv, der er oprettes for medlemmer af kredit- og investeringsforeninger og kunder i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Der findes normalt ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil gruppelivsforsikringens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PBL § 10 (kapitalforsikring i pensionsøjemed).

Kan en gruppelivsforsikring være omfattet af PBL kapitel 1?

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, så reglerne i PBL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Ordningen behandles herefter automatisk efter de regler, jf. TfS 1987, 153 LSR.

Eksempel

En arbejdsgiver havde tegnet en gruppelivsforsikring i PFA A/S for sine ansatte. Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til kapitalforsikring på lønoplysningssedlen, med den virkning, at præmien ikke blev medtaget i arbejdstagerens lønindkomst (bortseelsesret efter PBL § 19). Kredsen af begunstigede personer var begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand. Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PBL § 10 og de ansatte anset som ejere af ordningen, og udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges. Se TfS 1987, 153 LSR og om forståelsen af "ejer" afsnit C.A.10.1.1.

Da præmierne til en gruppelivsforsikring beregnes for et år ad gangen uden reservedannelse, kan pensionsbeskatningslovens særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1 ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtiges derfor efter højeste gældende sats.

Hvis ejeren ønsker at undgå de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser af, at gruppelivsforsikringen anses for omfattet af PBL § 10, kan han ved ordningens oprettelse give afkald på beskatning efter reglerne i kapitel 1, mod at der sker beskatning efter PBL § 53 A. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.3 om afkald på fradrags- eller bortseelsesret ved oprettelse af livsforsikringer. Alternativt kan ordningen oprettes, så den ansatte ikke er ejer af forsikringen.

Gruppelivsforsikring, der betales af arbejdsgiveren

Når arbejdsgiveren indbetaler præmie direkte til en gruppelivsforsikring, der dækker de ansatte i fritiden, og det sker efter en individuel eller kollektiv aftale, er der tale om, at løn er konverteret til forsikringspræmie, som derfor er skattepligtig for de ansatte og arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag. Se dog nedenfor om gruppelivforsikring, der indgår som en ikke adskilt del af en ordning omfattet af PBL § 19. Skattepligten følger af PBL § 53 A, stk. 2, 3. pkt.

Når arbejdsgiveren modtager bonus fra forsikringsselskabet

Når et overskud udbetales som bonus til arbejdsgiveren, og det kan bruges til en forhøjet dækning af de ansatte i tiden fremover eller bruges til at nedsætte den fremtidige præmie, er der ikke tale om tilbagebetaling af præmie. Derfor kan de ansatte ikke få genoptaget deres skatteansættelse og få nedsat beskatningen af præmien med den udbetalte bonus.

En række HK-ansatte havde anmodet om genoptagelse, fordi de var blevet beskattet af HK's præmie til en gruppelivsforsikring i forsikringsselskabet Alka. I 2004 fik HK udbetalt bonus fra Alka. Efter de ansattes opfattelse havde præmien til gruppelivsforsikringen i årene 2001-2003 derfor været for høj, hvorfor de ønskede at blive nedsat med et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den udbetalte bonus. Den oprettede forsikring i Alka havde, set over en 3-årig periode (2001-2003), givet overskud. Dette overskud kunne udbetales kontant til arbejdsgiveren/forsikringstageren HK. Overskuddet kunne også bruges til en forhøjet dækning af de HK-ansatte i tiden fremover, eller beløbet kunne bruges til nedsættelse af den fremtidige præmie. I ingen tilfælde er der tale om tilbagebetaling af præmie. Der kunne derfor ikke gives de ansatte medhold i deres anmodning om genoptagelse. Se SKM2005, 383 TSS

SKM2015.81.SR Ifølge et udkast til forlig mellem A og de faglige organisationer for medarbejderne i A, skal A anvende et samlet bonusbeløb 25.195.135 kr., der stammer fra medarbejdernes gruppelivsforsikring og tidligere er udbetalt til A, samt renterne heraf til betaling af fremtidige tillægspræmier og grundpræmier på gruppelivsforsikringen.
Da størstedelen af bonusbeløbene fra gruppelivsordningen ifølge de løbende indgåede forsikringsaftaler skal anvendes til forhøjelse af forsikringsdækningen for medarbejderne og da A allerede i 2005 har givet afkald til fordel for medarbejderne på den mindre del af det samlede bonusbeløb, der efter forsikringsaftalen tilkom A, bekræfter Skatterådet, at A kan anvende det samlede bonusbeløb på 25.195.15 kr. og renterne heraf til betaling af fremtidige tillægspræmier og grundpræmier, uden at tidligere, nuværende eller fremtidige medarbejdere i A bliver skattepligtige heraf.
Skatterådet bekræfter også, at differencen mellem det samlede forligsbeløb og det resterende bonusbeløb inkl. renter kan anvendes til betaling af parternes omkostninger til advokat- og sagkyndig bistand i forbindelse med forliget, uden at det giver grundlag for beskatning af tidligere, nuværende eller fremtidige medarbejdere i A. 

Gruppelivsforsikring, der indgår som en ikke adskilt del af en ordning omfattet af PBL § 19

Arbejdsgiveren og arbejdstageren kan aftale, at præmien til en gruppelivsforsikring, der i øvrigt ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af bortseelsesretten i PBL § 19. Dermed kan arbejdsgiveren se bort fra præmien ved tilbageholdelsen af A-skat i lønnen. Se PBL § 56, stk. 5.

Præmien til gruppelivsforsikringen skal i stedet medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk. 1, og som personlig indkomst efter PSL § 3. Præmien medregnes som ikke-bidragspligtig B-indkomst på årsopgørelsen, idet forsikringsselskabet har indeholdt AM-bidrag af det af arbedsgiveren indbetalte præmiebeløb. Forsikringsselskabet indberetter præmien til Skattestyrelsen efter x§ 18 i BEK. nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning mv.x Gruppelivsforsikringen behandles i øvrigt efter PBL § 53 A.

Gruppelivsforsikring oprettet af en faglig sammenslutning

Præmier til livsforsikringer fratrukket i den skattepligtige indkomst som en del af det faglige kontingent, men afholdt af den faglige sammenslutning, medregnes ved opgørelsen af det enkelte fagforeningsmedlems skattepligtige indkomst. Se jf. PBL § 56, stk. 4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen, og er personlig indkomst hos medlemmet.

Gruppelivsforsikring oprettet af en pensionskasse

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er skattepligtig indkomst for medlemmet. Se PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 3 (ikke-bidragspligtig B-indkomst). Pensionskassen indberetter præmien efter § 19 i BEK. nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning mv. Medlemmerne af pensionskassen anses efter pensionsbeskatningsloven for ejere af forsikringen, og udbetaling af forsikringssum eller bonus er skatte- og afgiftsfri efter PBL § 53 A, stk. 5.

I hvilket år skal præmien beskattes?

Beskatningen af præmien skal ske i det år, den vedrører. Der er ikke hjemmel til at samle forhøjelsen af indkomsten med de af pensionskassen betalte gruppelivsforsikringspræmier for flere år i ét indkomstår, uanset om dette kan være sket af praktiske grunde.

En pensionskasse havde i årene 1988-1991 indbetalt præmier til en gruppelivsforsikring, som klageren var beskattet af, hvilket han klagede over. Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at man var enig med told- og skatteregionen i, at de omhandlede gruppelivsforsikringspræmier var skattepligtig indkomst, jf. PBL § 56, stk. 1. Retten fandt imidlertid, at der ikke var hjemmel til at samle forhøjelsen af indkomsten med de af pensionskassen i årene 1988, 1989, 1990 og 1991 betalte gruppelivsforsikringspræmier i indkomståret 1991, uanset at dette - som af told- og skatteregionen anført, måtte være sket af praktiske grunde, og uanset om klageren havde haft lejlighed til at protestere herimod. Se TfS 1995, 225 LSR.

Ejerskabets betydning for den skattemæssige behandling

En syge- og ulykkesforsikring skal være ejet af den forsikrede, for at ordningen behandles efter bestemmelsen. Se PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5. Der gælder ikke en tilsvarende regel for livsforsikringer og pensionskasseordninger. Beskatningen kan i disse tilfælde ske efter PBL § 53 A uden hensyn til ejerforholdet. Om forståelsen af "ejer" afsnit C.A.10.1.1.

Udbetaling fra en ordning omfattet af PBL § 53 A, er normalt skattefri. Se PBL § 53 A, stk. 5, medmindre der har været fradragsret eller bortseelsesret i Danmark eller udlandet for præmien mv.

Overdragelse af ejendomsretten til forsikring mv. eller udbetaling af forsikringssum mv. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død efter bestemmelserne i policen mv. er berettiget til udbetalingerne, skal imidlertid medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af forsikringen/udbetalingen. Se PBL § 56, stk. 2, jf. stk. 1.

Hvis der er knyttet alderssum til gruppelivsforsikringer, som udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en pensionskasse, er udbetalingen skattefri, fordi gruppemedlemmet antages at være ejer af forsikringen. Se PBL §§ 56, stk. 2 og 53 A, stk. 5.

Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er også skattefri. Se PBL § 53 A, stk. 5.

Hvis den faglige sammenslutning derimod er ejer, er alderssummen skattepligtig indkomst for medlemmet. Se TfS 1987, 452 DEP, hvor der var tale om en gruppelivsforsikring tegnet af fagforbund for deres medlemmer, og som foruden livsforsikringsdækning gav ret til udbetaling af invalidesum og alderssum. Alderssummen blev udbetalt, hvis gruppemedlemmet fik udbetalt folkepension eller efter det fyldte 60. år blev tilkendt førtidspension fra det offentlige. Skatteministeriets Departement udtalte, at udbetaling af alderssum ville være skattepligtig indkomst for modtageren. Dette følger af PBL § 56, stk. 2, om udbetaling af forsikringssum mv. til en anden end ejeren.

Hvis der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring, og pensionskassen efter policen har krav på eventuel bonus, skal de forsikrede (som ejere), indtægtsføre bonus, når pensionskassen vælger at anvende bonussen til forhøjelse af forsikringsydelserne. Se PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM- meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1995, 225 LSR

A var medlem af en pensionskasse. A var blevet beskattet i 1991 af præmier betalt af pensionskassen for 1988- for 1988-1991. Landsskatteretten godkendte, at de omhandlede gruppelivsforsikringspræmier var skattepligtige som personlig indkomst, men fandt ikke, at der var hjemmel til at gennemføre en samlet forhøjelse for indkomståret 1991. Da der alene var indtrådt skattepligt af gruppelivsforsikringspræmien for dette år med 1.404 kr. blev indkomsten nedsat med forskelsbeløbet, fordi dette i givet fald skulle henføres til beskatning i de respektive indkomstår.

TfS 1987, 153 LSR

En arbejdsgiver havde indgået en aftale med et forsikringsselskab om, at virksomheden til en gruppelivsforsikring indmeldte alle daværende funktionærer mv. Gruppelivsforsikringen gav ret til en forsikringssum en gang for alle i tilfælde af funktionærens død, og indeholdt bestemmelse om, at forsikringssummen kunne udbetales til funktionærens nærmeste pårørende.

Landsskatteretten lagde til grund at den enkelte ansattes forsikringssum afhang af hans eller hendes helbredstilstand, så der var tale om en individualisering af forsikringerne. Landsskatteretten lagde også til grund, at de enkelte forsikringstagere var ejere af den for dem tegnede forsikring. Forsikringen var derfor omfattet af PBL § 10 og ikke af afsnit II A i PBL.

Skatterådet og andet

SKM2015.81.SR

Ifølge et udkast til forlig mellem A og de faglige organisationer for medarbejderne i A, skulle A anvende et samlet bonusbeløb 25.195.135 kr., der stammede fra medarbejdernes gruppelivsforsikring og tidligere var udbetalt til A, samt renterne heraf til betaling af fremtidige tillægspræmier og grundpræmier på gruppelivsforsikringen.
Da størstedelen af bonusbeløbene fra gruppelivsordningen ifølge de løbende indgåede forsikringsaftaler skulle anvendes til forhøjelse af forsikringsdækningen for medarbejderne og da A allerede i 2005 havde givet afkald til fordel for medarbejderne på den mindre del af det samlede bonusbeløb, der efter forsikringsaftalen tilkom A, bekræftede Skatterådet, at A kunne anvende det samlede bonusbeløb på 25.195.135 kr. og renterne heraf til betaling af fremtidige tillægspræmier og grundpræmier, uden at tidligere, nuværende eller fremtidige medarbejdere i A blev skattepligtige heraf.

Skatterådet bekræftede også, at differencen mellem det samlede forligsbeløb og det resterende bonusbeløb inkl. renter kunne anvendes til betaling af parternes omkostninger til advokat- og sagkyndig bistand i forbindelse med forliget, uden at det gav grundlag for beskatning af tidligere, nuværende eller fremtidige medarbejdere i A.

SKM2005.383 TSS

HK ansatte var i årene 2001-2003 blevet beskattet af arbejdsgiverens præmie til gruppelivsforsikring i Alka for de ansatte. HK ansatte havde bedt om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene, fordi Alka havde udbetalt bonus til arbejdsgiveren. Betingelserne for genoptagelse var ikke til stede, fordi der ikke var tale om tilbagebetaling af præmie til arbejdsgiveren for de pågældende indkomstår.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter