Dato for udgivelse
28 May 2004 08:25
Dato for afsagt dom/kendelse
15. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.221.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0460-03
Dokument type
Dom
Emneord
Ejendomsavance, parcelhusreglen
Resumé

Spørgsmålet var, om avancen ved salg af en ejendom var skattefri i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Landsretten fandt, at det i et tilfælde som det foreliggende, hvor skatteyderen havde oplyst kun at have boet på ejendommen i to måneder, påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hun havde opgivet sin hidtidige bopæl og reelt havde boet på ejendommen. Landsretten fandt, at elforbruget var så lavt, at det afgørende talte imod, at skatteyderen havde boet på ejendommen. Navnlig derfor fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun reelt havde haft bopæl på ejendommen i den periode, hvor hun var tilmeldt folkeregistret på adressen. Landsretten fandt således, at betingelsen for, at fortjenesten ved salget af ejendommen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke var opfyldt, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 2 E.J.1.6.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-4 E.J.1.6.1.
Redaktionelle noter
Dommen er anket til Højesteret.

Parter

A
(advokat Frode Christensen v/advokatfuldmægtig Michael Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen v/ advokatfuldmægtig Morten Bjerregaard Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Lisbeth Parbo og Helle Bertung

Under denne sag, der er anlagt den 28. februar 2003, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet skal anerkende, at hendes personlige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 163.219 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 1. november 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter

Anden kapitalindkomst:

Avance ved salg af ejendommen ...1,

163.219 kr.

...

Sagen har været forhandlet med klageren og klagerens advokat på Landsskatteretten kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved købsaftale af 28. december 1999 har solgt ejendommen ...1, til tredjemand med overtagelse den 1. februar 2000.

Salget er formidlet af G1 Boligcenter I/S, der har fået ejendommen i kommission pr. 1. oktober 1999. Ejendommen er afhændet for 691.588 kr. kontant efter fradrag af handelsomkostninger på 33.412 kr.

Ejendommen er i henhold til sagens oplysninger erhvervet af klageren fra forældrenes bo den 1. april 1987. Den regulerende anskaffelsessum har udgjort 468.000 kr.

Ejendommen har fra klagerens overtagelse været udlejet, men lejerne har i april 1999 meddelt, at lejemålet er opsagt med fraflytning den 31. juli 1999.

Klageren har den 1. august 1999 til folkeregistret meldt adresseændring til ejendommen på ...1. Hendes adresse er dog pr. 1. februar 2000 igen blevet ændret til landbrugsejendommen ...2, hvor hun indtil den 1. august 1999 var tilmeldt sammen med sin ægtefælle, der i hele perioden været tilmeldt folkeregistret der.

Der har i perioden fra den 1. august 1999 til den 1. februar 2000 har været er forbrug på ejendommen på ...1 på 51 kWh el, på 5 mWh varme og på 4 kbm. vand. Der har ikke været tilmeldt telefon, avis eller tv-licens.

Klageren har over for de stedlige skattemyndigheder gjort gældende, at avancen ved salget af ejendommen ...1 må anses som fritaget for beskatning, da hun har boet i ejendommen i august og september måned 1999.

Der er til dokumentation herfor bl.a. henvist til, at adresseændringen er blevet anmeldt til både folkeregister og postvæsen. Der er ligeledes henvist til en erklæring, der er underskrevet af klagerens datter i december 2001, ved hvilken datteren erklærer, at hun og hendes mand den første mandag i august 1999 har flyttet bord og stole samt boxmadras og diverse mindre indbo fra klagerens tidligere bopæl til ejendommen på ...1

Der er for så vidt angår forbruget m.v. dels gjort gældende, at forbruget ikke kan anses at have været usædvanligt lavt, dels gjort gældende, at klageren benytter mobiltelefon m.v., og at klageren ikke har haft behov for at få tilknyttet aviser eller tv til ejendommen.

Skatteankenævnet har ved den pågældende afgørelse anset klageren som skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

"...

Nævnet har følgelig forhøjet klagerens indkomst med den af de stedlige skattemyndigheder opgjorte avance på 163.219 kr. Denne avance er beregnet som følger:

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført, at det ikke kan anses for sandsynliggjort, at ...1 reelt har tjent til bolig for klageren i ejerperioden.

Nævnet har herved henset til, at der i en periode på 6 måneder alene har været et elforbrug på 51 kWh og et varmeforbrug på 5 mWh, hvilket efter nævnets opfattelse alene kan være anvendt til at holde ejendommen frostfri.

Nævnet har i afgørelsen bemærket, at det forhold, at klageren til folkeregistret har meddelt, at hun er flyttet til ...1, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klageren reelt har beboet ejendommen.

Der er i afgørelsen henvist til Østre Landsrets dom af 11. marts 1999 samt til Landsskatterettens kendelse af 14. september 2001, j.nr. 2-4-1847-0592.

..."

Klageren har som begrundelse for, at ejendomsavancen må anses for skattefritaget henvist til, at hun har boet i ejendommen ...1, som anført over for de stedlige skattemyndigheder.

Hun har forklaret, at hun til nytår 1999 kom hjem fra Sverige med en ægtefælle, der var syg og plejekrævende efter en by-pass operation. Ægteparrets forretning gennem 36 år skulle afvikles hurtigt for at undgå stort tab, og den til parrets landbrugsejendom hørende jord skulle bortforpagtes for at opnå efterløn for ægtefællen. Praktiske ting, men bestemt også meget store følelsesmæssige ting. Livet skulle efter et par måneders rekreation og pleje gå videre på helt nye præmisser. Klageren havde nu en fuldtids hjemmegående mand - efter, at hun i 36 år kun havde set skyggen af ham i et par timer i døgnet - og det var svært for ham, der ikke tidligere havde haft tid til hobbys, såvel som for hende, der i alle årene reelt havde fungeret som "alene-mor". Konfrontationen med denne nye hverdag gjorde, at det ene lille problem blev lagret oven i det andet. Det var mere end klageren kunne klare psykisk, og det startede en depression. Hun besluttede derfor allerede i april 1999 da hun fik meddelelse om, at lejerne på ...1 ønskede at flytte - at hun skulle beholde huset til egen rådighed. Hun havde brug for en pause i sit liv, hvis hun skulle overleve psykisk. Det havde i modsat fald allerede på daværende tidspunkt været muligt at sælge huset eller at vælge at udleje det til anden side. Hun valgte imidlertid at beholde huset som en redningsplanke forude.

Klageren har under henvisning hertil over for Landsskatteretten understreget, at hun på ingen måde gik i salgstanker i den periode, hvor hun rent faktisk boede i huset på ...1; Hun boede i huset - og hun havde helt sikkert fundet et andet sted at bo, hvis ejendommen ikke var blevet ledigt på det givne tidspunkt. Flytningen kan efter klagerens opfattelse ikke dementeres af, at hun flyttede uden ægtefællen eller uden at blive separeret fra ham, da ægtefæller ikke nødvendigvis behøver at have samme adresse. Det var endvidere oplagt at udnytte muligheden for at bo på ...1, da ejendommen ligger nær ... Skole, hvor klageren er - og var - ansat som skolesekretær. Hun flyttede da også fra det tidligere fælles hjem, før huset på ...1 blev ledigt. Hun boede således i skole-ferien op til flytningen på ...1 dels i et af hende og sønnen ejet sommerhus, dels hos sine børn.

Klageren har oplyst, at aktivitetsniveauet i perioden på ...1 ikke stort, men at hun stadig husker gode timer i haven - da der stank frygteligt af gammel nikotin, indtil klageren fik udskiftet gulvtæpperne - samt duften fra naboens grill-aftensmad, når hun selv var deprimeret og uden appetit.

Hun har endvidere oplyst, at der er en naturlig forklaring på, at hun ikke flyttede alle sine ejendele, da hun flyttede til ...1; ejendommen var delvis møbleret med møbler fra forældrenes tid, og køkken med hvidevarer etc. stod allerede i huset. Hun tog derfor det med sig, der var nødvendigt for, at hun kunne fungere der.

Varigheden af opholdet på ...1 skyldtes i henhold til det at klageren forklarede, at ægtefællen igen blev syg. Han begyndte igen at få smerter i brystet, og han fik endvidere synkeproblemer. Ægtefællen havde ikke andre end klageren at trække på, og klageren følte sig forpligtet til at tage sig af ham, da hun selv var ved at komme oven på igen. Hun endte derfor med at flytte tilbage til den tidligere fælles bopæl i oktober 1999. Der var dog ikke på dette tidspunkt truffet endelig beslutning om, at ejendommen på ...1 skulle sælges; klageren havde forsigtigt rettet henvendelse til en ejendomsmægler, der fik ejendommen i kommission med betingelse om, at denne ikke måtte averteres til salg med skilte - men, hun traf først endelig afgørelse om salg, da der i december 1999 var fundet en potentiel køber. Hun kunne indtil da på et hvilket som helst tidspunkt have valgt at flytte tilbage på ...1, hvis ægtefællen ikke ville indvilge i, at han og klageren skulle indrette sig utraditionelt, og hun var bevidst om, at hun havde denne mulighed. Hun var imidlertid også bevidst om, at hun måtte sondere mulighederne vedrørende en eventuel fremtidig selvstændig bolig, da hun under opholdet i ejendommen på ejendommen på ...1 konstaterede, at denne trængte til renovering, hvis denne skulle blive en varig bolig for hende. Klageren og ægtefællen fik dog indrettet sig på en fornuftig måde, idet de nu har indrettet sig således, at klageren har en stor del af den tidligere fælles bopæl til sin rådighed. Det ER faktisk muligt at have to postkasser og hvert et antal kvm. af et stuehus.

Børn og børnebørn behøver til gengæld kun at besøge den samme adresse.

Klageren har over for Landsskatteretten fremhævet, at flytningen blev anmeldt til folkeregistret. Hun har ligeledes fremhævet, at det beror på en fejl, at hun ikke har bemærket, at der på posthuset alene er blevet anmeldt midlertidig flytning til ...1.

Den manglende tilbagemelding til folkeregistret om, at hun flyttede tilbage til ...2, skyldes, at ægtefællens sygdom og dermed følgende angst i første omgang overskyggede alle ikke-rutinesmæssige praktiske gøremål, og at hun senere glemte at melde adresseændring fra ejendommen som hun jo fortsat ejede og hvad dertil hører.

Klageren har ikke villet omgå skatteregler, som hun jo ikke kendte - og hun ville i givet fald nok også havde været så klog forsætligt at bruge - spilde - både lys, vand og varme i passende mængder til ære for skattevæsenets "gennemsnitsregler". Det beskedne forbrug af el og varme skyldes heller ikke, at hun ikke boede i ejendommen - men, at det i den omhandlede periode er lyst, når man vågner, og lyst, når man går i seng, ligesom solens varme på dette tidspunkt er tilstrækkelig. Vandforbruget er i øvrigt også svarende til lejernes forbrug i perioden forud. Forbruget kan tillige skyldes, at klageren i det væsentlige brugte ejendommen i hverdagene efter arbejdstid, idet hun fortsat opholdt sig meget hos sine børn - særligt hos sin datter og svigersøn, idet hun fandt ophold hos dem og deres lille barn opmuntrende i en i øvrigt meget svær tid.

Klageren har i relation til myndighedernes behandling af sagen bemærket, at der er rodet med fakta, og at myndighederne har forsøgt at skabe "centrum for livsinteresser" på den tidligere bolig, uanset at der ikke er hjemmel hertil. Hun har herudover bemærket, at hun ikke har haft lyst til at udlevere de måske for sagens korrekte afgørelse nødvendige, men også meget følsomme private oplysninger over for ankenævnets medlemmer, da nævnet tæller både naboer, bekendte og venner fra hendes og familiens omgangskreds.

Der er til dokumentation for, at klageren i en periode har taget bolig på ...1, fremlagt kopi af diverse breve fra banker, Kommunen, forsikringsselskaber samt pensionsforsikringsselskaber, der er adresseret til klageren på netop denne adresse.

Der er ligeledes fremlagt kopi af to eksemplarer af "Samvirke" fra september henholdsvis oktober 1999, der ligeledes er fremsendt til ...1.

Der er endeligt fremlagt en erklæring af 12. august 2002, udstedt af FDZ zoneterapeut SE, der ved erklæringen bekræfter, at hun i 1999 har haft klageren til behandling i sin klinik. SE oplyser i erklæringen, at behandlingerne foregik i flere perioder for at bedømme en reaktion, og at behandlingerne - der bestod i zone terapi med let kropsmassage, rettet mod ubalance i det psykiske system, som gav gener i form af meget dårlig koncentration - blev støttet op med naturmedicin af forskellig art.

Klageren har herudover oplyst, at hun efter behov kan læse dagblad(e) på arbejdet, at hun efter behov kan bruge internettet på jobbet, og at hun anvender mobiltelefon, hvilket - sammen med hendes tilstand i perioden - begrunder, at hun ikke har haft tv-licens, avisabonnement eller telefon tilmeldt på ejendommen.

Hun har i øvrigt henholdt sig til den afgivne begrundelse for, at hun valgte at flytte for sig selv henholdsvis tilbage.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten supplerende forklaret, at det på grund af ejendommens beliggenhed m.v. er vanskeligt at fremskaffe yderligere dokumentation - naboerklæringer el.lign. - for, at klageren rent faktisk har været flyttet til ejendommen.

...

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten skal for så vidt angår spørgsmålet, om klageren med rette er anset som skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen ...1, bemærke:

Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder er i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, fritaget for beskatning, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Betingelserne skal i henhold til afsnit 3 i cirkulære nr. 166 af 12. september 1994, samt Vestre Landsrets dom af 11. marts 1999, refereret i Tidsskrift for Skatter og afgifter 1999, nr. 318, være opfyldt inden det tidspunkt, hvor der indgås endelige og bindende aftale om salg af ejendommen, uanset om ejendommen først overdrages senere.

Landsskatteretten finder, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses for tilstrækkelig godtgjort, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren i en del af perioden fra den 1. august 1999 til den 28. december 1999. Retten har herved bl.a. henset til det samlede forbrug på ejendommen fra den 1. august 1999 til den 1. februar 2000 samt til, at det efter det oplyste ikke kan anses for godtgjort, at klageren har haft til hensigt at tage bolig på ejendommen.

Klageren opfylder herefter ikke betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og skal derfor medregne avancen ved salget af ejendommen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16. Det over for Landsskatteretten anførte findes ikke at kunne føre til et ændret resultat.

Da den talmæssige opgørelse af ejendomsavancen ikke har været påklaget over for Landsskatteretten, vil den påklagede afgørelse herefter være at stadfæste på dette punkt.

..."

I en lejekontrakt af 10. maj 1988 vedrørende ...1, er det under § 5 anført, at følgende inventar tilhørte ejeren: komfur, faste tæpper, faste lamper, faste skabe, renovationsstativ, køleskab og vaskemaskine.

Af postvæsenets blanket "Midlertidig adresseændring" fremgår, at A den 1. august 1999 meldte adresseændring pr. 6. august 1999. I rubrikken "sidste dag" er anført et spørgsmålstegn.

Det fremgår af opgørelser fra elselskabet, at elforbruget vedrørende ...1, i perioden 1. august til 30. september 1999 var ansat til a conto 565 kWh. Det faktiske elforbrug i perioden 1. august 1999 til 31. december 1999 (5 måneder) var på 50 kWh.

Af pjecen "Bedre elvaner", udgivet i november 1999 af Danske Energiselskabers Forening, fremgår, at det årlige elforbrug for et gammelt køleskab, 200 l og uden fryseboks, er på ca. 305 kWh. Det anføres i pjecen, at tallene for elforbruget for de anførte elapparater er gennemsnitsværdier, og at der i praksis kan forekomme store afvigelser afhængig af apparatstørrelse og brugsvaner.

Af en erklæring af 4. december 2001 fra sygehuset vedrørende As ægtefælle B, fremgår det, at han har været til ambulant undersøgelse i øre- næse- halsambulatoriet den 29. oktober 1999, og at han har været indlagt på sygehuset den 22. til den 24. oktober 1999.

I en erklæring af 26. maj 2003 fra ægtefællens egen læge hedder det bl.a.:

"Fik i december 1998 foretaget by-pass operation i Sverige. Efterforløbet helt ukompliceret. I oktober 1999 var han igennem et længerevarende sygdomsforløb med halsbetændelse, som ender med at han akut bliver indlagt på øre-næse-halsafdelingen på sygehuset, og fik foretaget akut operation med fjernelse af mandlerne, efter at han havde udviklet en stor byld bag den ene mandel. Var indlagt fra d. 22.10 - 24.10.99. Kontrol på afdelingen en uge efter, hvor han blev fundet i orden."

Forklaringer

A har forklaret, at hun ikke, da hun overtog forældrenes hus i 1987, ønskede at sælge det. Hun havde ikke dengang konkrete planer om selv at bebo ejendommen, som hun udlejede til et ældre ægtepar. Hendes mand fik en blodprop i august 1998. Han var ind og ud af sygehuset flere gange og fik i december 1998 en by-pass operation i Sverige. Han havde sin egen ..., som han måtte sælge som følge af sygdommen. De havde en del år i forvejen købt et landbrug, som de af hensyn til hendes mands muligheder for at få efterløn måtte bortforpagte. Hendes mands psyke ændrede sig som følge af sygdommen. Han blev indesluttet og kom ingen steder. I en kort periode efter operationen var han plejekrævende, og deres kost måtte omlægges. Hun følte sig belastet af ændringerne i deres tilværelse.

Hun havde gjort sig tanker om at flytte, før lejerne sagde op. Hun modtog en opsigelse fra sine lejere i april 1999. Hun tog ikke skridt til at genudleje huset, men så det som en mulighed for at komme væk fra problemerne derhjemme. Hun var ikke til læge i foråret 1999 på grund af depression. Hun havde halvdagsjob, så hendes økonomiske formåen var begrænset. Derfor var det ikke en realistisk mulighed, at hun lejede en lejlighed. Der blev ikke snakket så meget om, at hun ville flytte. Hendes datter og svigersøn hjalp hende med at flytte. Fra forældrenes tid stod der i huset et stort skab, en dobbelt sovesofa og et køkkenbord med to stole. Tingene er ikke omtalt i lejekontrakten, fordi de ikke skulle erstattes, hvis de gik til. Hun medtog en boxmadras, sengetøj, servante, cafebord, 5 wienerstole, 1 lænestol og et lille bord. Nogle af tingene stammede fra barndomshjemmet. Hun medtog også tøj, toiletsager, smykker m.v. Huset var meget mindre end ejendommen på ...2. Bl.a. derfor tog hun ikke alle sine ting med. Hun meldte flytning til Folkeregistret og postvæsenet. Hun gav også sin bank besked. Hun bemærkede ikke, at hun brugte en blanket om midlertidig adresseændring. Hun kendte de ansatte på postkontoret, og der kunne hurtigt blive noget snak. Hun havde ikke, da hun flyttede, gjort op med sig selv, om hun ville flytte permanent eller ville flytte tilbage.

Hun brugte ikke ret meget el i huset. Det var sommer. Hun opbevarede kun lidt i køleskabet og brugte af og til komfuret til at koge vand. Køleskabet var lille. Det var tændt uafbrudt i august-september. Hun er sparsommelig. Der var et lille badeværelse i huset med siddebadekar og håndbruser. Hun vaskede sig i det daglige og badede i weekenden, hvor hun som oftest besøgte sin datter, der boede ca. 25 km væk. Hun har ikke rørt ved fjernvarmeinstallationen eller drejet på en radiator, mens hun boede i huset. Hun taler ikke ret meget i telefon, og hun havde adgang til telefon på arbejdet. Hun havde desuden en mobiltelefon, som hun havde "arvet" fra et af sine børn. Hun sov i huset i de to måneder fra søndag aften til fredag/lørdag.

I september 1999 ringede hendes mand og bad hende, hendes datter og svigersøn om hjælp til at køre halm ind. Mens de hjalp til, talte hun godt med sin mand, og weekenden efter aftalte de, hvordan de kunne indrette sig sammen, hvorefter hun flyttede hjem.

Hun besluttede at forsøge at sælge huset, da hun kunne se, at det ville blive dyrt at istandsætte det, og hun havde ikke de penge. Hun kontaktede G1 Ejendomskontor i begyndelsen af oktober 1999, men huset blev ikke annonceret til salg, og der var ikke Til Salg-skilt ved huset. Hun solgte til BP, som hun vidste var gammel landmand, og som kunne sætte huset i stand. Det er rigtigt, at hun først endeligt besluttede at sælge i december 1999. Hun havde ikke indflydelse på, at der i oktober 1999 blev udarbejdet en tilstandsrapport.

Der har ikke senere været samlivsophævelser. Der er forskel på at bo sammen og leve sammen. Huset ligger over for et plejehjem, kirken, kirkekontoret og en dengang tom skoleinspektørbolig. Der er et beboet nabohus, men hun har ikke haft kontakt med disse naboer og ønsker ikke kontakt med dem.

B har forklaret, at han er tidligere .... Han fik problemer med hjertet i august 1998 og var indlagt i 3 perioder, inden han i december 1998 fik en by-pass operation. Han var i en periode derefter fysisk handicappet. Han var også psykisk handicappet. Han måtte sælge sin ..., og han savnede de mange daglige kontakter med andre. Han blev kørt psykisk længere ned og ville ikke rigtig noget. Det påvirkede A, som også blev nedkørt. A talte først om at ville flytte i april-maj 1999. Hun flyttede til ...1 omkring skolestarten i august 1999. I september fik han halsproblemer og mistede bl.a. stemmen. Han var indlagt i oktober 1999 og fik fjernet mandler. I september skulle han have ca. 4.000 baller halm kørt ind, og det kunne han ikke klare selv. A og deres datter og svigersøn hjalp ham, og derefter kom A og han til at tale sammen, og enden blev, at A flyttede hjem igen. De havde i den foregående tid talt sammen, men mest om almindelige ting. A bader højst en gang om ugen.

C, der er As datter, har forklaret, at der skete en ændring i forældrenes forhold efter faderens by-pass operation. Hun ved ikke, hvornår moderen besluttede at flytte. Hun hjalp moderen med at flytte nogle ting. De flyttede en seng, sengetøj, tøj, bord, stole, lænestol, en lampe og køkkenting. Hendes mor kom på besøg ca. hver anden weekend hos dem. Hun brugte deres badeværelse. Hun ved ikke, hvorfor forældrene besluttede at flytte sammen igen.

Procedure

A har til støtte for sin påstand anført, at hun reelt havde bolig på ejendommen ...1, fra den 1. august 1999, hvor lejerne fraflyttede ejendommen, og indtil hun i slutningen af september 1999 flyttede tilbage til ægtefællen. Dette understøttes af, at hun meldte flytning til postvæsenet og til Folkeregistret. Hun medtog forskellige møbler til ...1, hvilket ægtefællen og datteren har bekræftet ved deres forklaringer. Hun har således løftet sin bevisbyrde for, at hun reelt opgav sin hidtidige bolig og flyttede ind på ...1, hvor hun boede i ca. 2 måneder. A har forklaret om sine forbrugsvaner, og oplysningerne om forbruget på ejendommen af el og varme udelukker ikke, at hun kan have boet i ejendommen. Hun opholdt sig således på ejendommen i sommermånederne, hvor hun ikke havde behov for varme, og hun har kun i begrænset omfang forbrugt el til et lille køleskab, til komfuret m.v. Endvidere har hun forklaret, at hun i weekenden ofte opholdt sig hos datteren. Ejendommen blev sat til salg den 1. oktober 1999, og således først efter, at A igen var flyttet sammen med ægtefællen på den tidligere bopæl.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse bl.a. anført, at det i en situation som den foreliggende, hvor A efter sin egen forklaring har boet i huset på ...1 i mindre end to måneder, hvorefter hun flyttede tilbage til den tidligere bopæl, er hende, der har bevisbyrden for, at hun faktisk havde bopæl i huset på ...1 i denne periode. Hun har ikke ved de fremkomne oplysninger løftet denne bevisbyrde, hvorfor betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, for skattefrihed af fortjenesten ikke er opfyldt. Forbruget af el og varme i perioden er så lavt, at det ikke er foreneligt med, at sagsøgeren skulle have boet på ejendommen i 2 måneder. Endvidere blev ejendommen sat til salg allerede i begyndelsen af oktober måned 1999, på hvilket tidspunkt sagsøgeren netop var flyttet tilbage til ægtefællen. Det er ved de fremlagte lægeerklæringer endvidere ikke godtgjort, at det på grund af ægtefællens helbredsforhold var nødvendigt for A at flytte tilbage for at passe ægtefællen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fortjenesten ved salget af huset på ...1, er efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og efter retspraksis skattefri for A, hvis huset i en periode, inden det den 1. oktober 1999 blev sat til salg, har tjent som bolig for hende.

A har efter sin forklaring boet i huset fra den 1. august til slutningen af september 1999, hvor hun flyttede sammen med ægtefællen igen på den tidligere bopæl. I en sådan situation er det A, der skal godtgøre, at hun i perioden 1. august til slutningen af september 1999 havde opgivet sin hidtidige bopæl og reelt boede i huset på ...1.

Selv om A i starten af august 1999 meldte flytning til Folkeregistret og midlertidigt ændrede sin postadresse, har hun ikke herved og ved de afgivne forklaringer om flytningen løftet denne bevisbyrde. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at elforbruget på ejendommen i perioden fra 1. august til 31. december 1999 er så lavt, at det afgørende taler imod, at A har boet på ejendommen i august og september 1999, også selv om der er tale om sensommermåneder og om en person med et elforbrug under det gennemsnitlige.

Da betingelserne for, at fortjenesten ved salget af ejendommen ...1, er fritaget for beskatning herefter ikke er opfyldt, tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 15.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter