Dato for udgivelse
19 May 2004 12:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.214.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2553-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Klagefrist, overskridelse, omstændigheder
Resumé

Spørgsmålet var, om der forelå sådanne særlige omstændigheder, at Landsskatteretten burde have bortset fra den overskridelse af klagefristen på knap to måneder, der ubestridt forelå, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt. Sagsøgeren gjorde gældende, at sagens materielle forhold pegede i retning af, at beskatning var foretaget med urette, og at dette talte for at se bort fra fristoverskridelsen. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at man havde haft grund til at formode, at den tidligere ledelse indbragte klagen samt at det efter forklaringerne var godtgjort, at den kommunale skatteforvaltning havde stillet i udsigt, at spørgsmålet ville blive bragt ind under en allerede verserende sag for et tidligere indkomstår. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at der ikke i de tidligere bestemmelser, som svarer til skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, eller i forarbejderne hertil, var belæg for, at retstabsbetragtninger har betydning for, om der foreligger særlige omstændigheder. Ministeriet gjorde gældende, at alene undskyldende omstændigheder kan føre til at bortse fra en fristoverskridelse, og at det sagsøgende selskab ikke havde haft nogen berettiget forventning om, at spørgsmålet om beskatning af udlodningen ville blive bragt ind under en allerede verserende sag for Landsskatteretten. Landsretten fandt det efter chefen for den kommunale skatteforvaltnings forklaring ikke antageliggjort, at det sagsøgende selskab var stillet i udsigt, at spørgsmålet om den stedfundne udbyttebeskatning i 1998 ville blive bragt ind under en verserende klagesag om indkomståret 1997. Skatteministeriet blev herefter frifundet af de grunde, som ministeriet havde anført.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 25, stk. 1, 3. pkt.

Henvisning

Processuelle regler 2004 -2 H.7.1

Henvisning

Processuelle regler 2004 -2 H.7.4


Parter

H1 Finans ApS
(Advokat Tue Askeland, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen ved advokatfuldmægtig Morten Bjerregaard Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Ejler Bruun og Mads Østergaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 4. september 2002, har sagsøgeren, H1 Finans ApS, endeligt nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til Landsskatteretten med henblik på behandling af sagsøgerens klage over selskabets skatteansættelse for indkomståret 1998.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

H2 Finans ApS, der indgår i advokat As koncern, erhvervede ved aktienota af 30. juni 1998 samtlige anparter i det sagsøgende selskab, der dengang hed HX Consult ApS.

Af aktienota dateret den 1. januar 1998 fremgår, at det sagsøgende selskab havde overdraget aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S på 500.000 kr. til G1 ApS. Overdragelsessummen androg 880.000 kr. Af aktienota dateret den 16. august 1998 fremgår, at det sagsøgende selskab overdrog samme aktiekapital til G2-Group A/S for samme købesum. Parterne er uenige om, hvilken aktienota der skal lægges til grund for skatteansættelsen.

Af et referat vedrørende en den 25. juni 1998 i H3-Forvaltning A/S afholdt ordinær generalforsamling fremgår bl.a.:

"Direktionen fremlagde det reviderede årsregnskab, der blev godkendt. Det blev - som det fremgik af det forelagte årsregnskab besluttet - at udbetale DKK 3.480.000 i udbytte. DKK 200.000 var i årets løb anvendt til en forhøjelse af aktiekapitalen fra DKK 300.000 til DKK 500.000. Af det beløb på DKK 4.250.771, der var til disposition, blev de resterende DKK 570.771 overført til næste år."

Af årsregnskabet for 1998 for G3 A/S fremgår, at H3-Forvaltning A/S indgår som datterselskab sammen med selskaberne G4 Ltd. og G5 Ltd.

Ved afgørelse af 10. juli 2001 ændrede Københavns Kommune, Skatteforvaltningen, sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1997 fra -317.336 kr. til 114.396 kr. bl.a. under henvisning til, at man ikke kunne godkende fradrag for advokat- og administrationsomkostninger. Det fremgår af en sagsfremstilling, som skatteforvaltningen udarbejdede som grundlag for afgørelsen, at spørgsmålet om, hvorvidt det udbytte, som blev udloddet på generalforsamlingen den 25. juni 1998 i H3-Forvaltning A/S, var skattefrit for det udbyttemodtagende selskab, skulle henføres til indkomståret 1998.

B, der indtil den 17. august 1998 var direktør i det sagsøgende selskab og fortsat er direktør i H3-Forvaltning A/S, påklagede ved skrivelse af 9. oktober 2001 skatteforvaltningens afgørelse til Landsskatteretten. Klagen angik de nægtede fradrag for advokat- og administrationsomkostninger.

Ved skrivelse af 10. oktober 2001 påklagede A på vegne sagsøgeren den samme afgørelse til Landsskatteretten. Den 17. oktober 2001 tilbagekaldte han denne klage, da en anden af hans repræsentanter allerede havde klaget.

I en skrivelse af 1. november 2001 til advokat A tilkendegav skatteforvaltningen, at man agtede at ændre sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1998 fra 134.906 kr. til 3.614.906 under henvisning til, at skatteforvaltningen ikke kunne godkende udbytteudlodningen i H3-Forvaltning A/S som værende skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skatteforvaltningen anså derimod udlodningen at være et skattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4.

Den 11. december 2001 afholdtes møde hos skatteforvaltningen. Sagsøgeren var repræsenteret af advokat, A og hans økonomiske rådgiver, cand. oecon. HC, der er partner i R1. Fra skatteforvaltningen deltog bl.a. kontorchef i Københavns Kommune, Selskabsbeskatningen, JA.

Den 13. februar 2002 traf skatteforvaltningen endelig afgørelse om sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1998. Ved afgørelsen ændredes indkomsten fra 134.906 til 2.431.706, idet skatteforvaltningen nu var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Afgørelsen indeholdt vejledning om muligheden for klage til Landsskatteretten.

Ved skrivelse af 10. juli 2002 påklagede HC på vegne [af.red] sagsøgeren selskabets skatteansættelse for indkomståret 1998 til Landsskatteretten og anmodede om, at klagen blev behandlet sammen med klagen for indkomståret 1997. Han gjorde gældende, at uanset hvilken aktienota der blev lagt til grund for salget af aktierne, var sagsøgeren ikke skattepligtig af udbyttet. Hvis aktienotaen af 1. januar 1998 blev lagt til grund, var sagsøgeren ikke aktionær på det tidspunkt, generalforsamlingen i H3-Forvaltning A/S besluttede at udlodde udbytte, hvorfor udbyttet ikke tilkom sagsøgeren og derfor heller ikke var skattepligtigt. Hvis aktienotaen af 16. august 1998 blev lagt til grund, ville udbyttet være skattefrit for sagsøgeren efter selskabsskattelovens § 13.

Den 11. juli 2002 udbad Landsskatteretten sig en nærmere redegørelse om årsagen til, at klagefristen i skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, ikke var iagttaget. Efter at HC ved skrivelse af 23. juli 2002 havde redegjort for omstændighederne, afviste Landsskatteretten ved kendelse af 15. august 2002 klagen som for sent indgivet. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen.

Forklaringer

Der er afgivet vidneforklaring af advokat A, cand. oecon. HC, direktør Casper Rasmussen og kontorchef JA.

A har forklaret, at anparterne i det sagsøgende selskab blev købt ind i hans koncern for 25.000 kr. Han redegjorde på et møde hos skattevæsenet i juli 2001 for, at han ikke havde materiale vedrørende selskabets salg af aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S i 1998, og at den tidligere ledelse derfor måtte køre sagen herom. Han påklagede den 10. oktober 2001 skatteforvaltningens afgørelse af 10. juli 2001, men trak den 17. oktober 2001 klagen tilbage, efter at han ved opringning til HC havde fået bekræftet, at den tidligere ledelse allerede havde påklaget afgørelsen. Den 11. december 2001 deltog han sammen med HC i et møde hos kontorchef JA vedrørende beskatning af udbyttet fra H3-Forvaltning A/S, og han redegjorde på ny for, at han ikke kunne skaffe materiale vedrørende salget af aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S. Han mente i øvrigt, at sagsøgeren ikke var skattepligtig af udbyttet, uanset hvilken aktienota, der blev lagt til grund for salget af aktierne i H3-Forvaltning A/S. Det blev på mødet aftalt, at skatteforvaltningen skulle skaffe de relevante oplysninger af de tidligere ejere af H3-Forvaltning A/S, og at problemet vedrørende beskatning af udlodningen fra H3-Forvaltning A/S skulle behandles i forbindelse med den sag, som den tidligere ledelse førte vedrørende indkomståret 1997, såfremt skatteforvaltningen fastholdt, at udbyttet var skattepligtigt. Aftalen blev ikke bekræftet skriftligt. Han gik herefter ud fra, at skatteforvaltningen ville rette et eventuelt krav mod de tidligere ejere af H3-Forvaltning A/S, idet provenuet fra udbytteudlodningen var tilfaldet dem. Da han modtog skatteforvaltningens afgørelse af 13. februar 2002, kontaktede han HC, der bekræftede, at B ville indbringe sagen for Landsskatteretten.

HC har forklaret, at han blev engageret til at bistå A vedrørende en skatteindkaldelse om i alt 17 punkter, herunder spørgsmålet om beskatning af sagsøgeren i anledning af udlodningen fra H3-Forvaltning A/S. Under forberedelsen fik han først at vide, at aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S var solgt den 1. januar 1998, men senere fik han af B oplyst, at denne handel ikke var gennemført, og at aktiekapitalen i stedet var solgt den 16. august 1998. Det ville heller ikke have været klogt at sælge aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S for 880.000 kr. i januar 1998, idet udbyttet på dette tidspunkt ikke var deklareret og derfor fortsat var et aktiv i selskabet. Derfor er det mest logisk, at det er aktienotaen fra august 1998, som er den rigtige. Den passer også med det udarbejdede regnskab. Kontorchef JA forstod godt, at de havde problemer med at fremskaffe materiale vedrørende salget af aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S. Det blev derfor på mødet den 11. december 2001 aftalt, at skatteforvaltningen skulle finde ud af, hvilket selskab der havde modtaget udlodningen, og at skatteforvaltningen derefter skulle genoptage sagsøgerens skattesag vedrørende 1998 og bringe den ind under klagen vedrørende indkomståret 1997. Efter skatteforvaltningens afgørelse den 13. februar 2002 drøftede han sagen med B, der ville tage kontakt til skatteforvaltningen og eventuelt medinddrage skatteansættelsen for 1998 under den verserende sag for indkomståret 1997, såfremt skatteforvaltningen fastholdt skatteansættelsen.

B har forklaret, at han var direktør i det sagsøgende selskab, der dengang hed HX Consult ApS, indtil den 17. august 1998. Hans nota af 1. januar 1998 vedrørende salg af aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S skyldes en fejltagelse i forbindelse med udarbejdelse af en række aktienotaer. Notaen vedrørende salg den 16. august 1998 er den korrekte, og den stemmer med, at udlodningen fra H3-Forvaltning A/S skete i juni 1998. Han har den 9. oktober 2001 som direktør og ejer af aktiekapitalen i H3-Forvaltning A/S indgivet en klage til Landsskatteretten. Senere talte han med HC, der mente, at han tillige burde indbringe en klage vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for 1998 i anledning af udlodningen fra H3-Forvaltning A/S. Han mente dog selv, at denne skattesag lå uden for hans regi, og forventede at få instruktioner, hvis det var meningen, at han skulle foretage sig yderligere. Han blev ikke efterfølgende rykket for at foretage sig noget.

JA har forklaret, at det på mødet den 11. december 2001 blev aftalt, at A senest medio januar 2002 skulle indsende eventuelt yderligere materiale til skatteforvaltningen. Da forvaltningen ikke modtog yderligere, traf man afgørelsen af 13. februar 2002. Der blev ikke på mødet den 11. december 2001 truffet nogen aftale, der kunne give repræsentanterne for sagsøgeren anledning til at tro, at man ikke behøvede at påklage afgørelsen af 13. februar 2002. Skatteforvaltningen indgår aldrig aftaler af en sådan karakter, idet forvaltningen ikke har bemyndigelse hertil.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at det på grundlag af Bs forklaring og oplysningen om, at H3-Forvaltning A/S senere indgik som datterselskab af G3 A/S, må ligge fast, at notaen af 16. august 1998 er den rigtige. En realitetsprøvelse vil derfor føre til, at sagsøgeren er skattefri i anledning af udlodningen fra H3-Forvaltning A/S, og en afvisning af sagsøgerens klage vil følgelig medføre et uforholdsmæssigt retstab. Dette kan med støtte i forarbejderne til skattestyrelseslovens § 23, stk. 2, der ligesom skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, opererer med begrebet "særlige omstændigheder", tale for at se bort fra en fristoverskridelse. Eftersom sagsøgeren ikke selv havde materiale, der kunne belyse forholdene, var det nærliggende at lade den tidligere ledelse stå for klagesagen, og sagsøgeren havde efter de afgivne forklaringer god grund til at tro, at den tidligere ledelse sørgede for at indbringe en klage. Efter As og HCs forklaringer er det endvidere godtgjort, at skatteforvaltningen stillede sagsøgeren i udsigt, at skattesagen vedrørende indkomståret 1998 ville blive inddraget under klagesagen for indkomståret 1997. Der foreligger derfor særlige omstændigheder, der taler for at se bort fra sagsøgerens oversiddelse af klagefristen, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Landsskatteretten har udøvet i medfør af skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt. Den tidligere ledelses klage af 9. oktober 2001 drejede sig ikke om beskatning af udbyttet fra H3-Forvaltning A/S og kunne selvsagt ikke vedrøre den omhandlede afgørelse af 13. februar 2002. Der var fra sagsøgerens side ingen anledning til at tro, at det på mødet den 11. december 2001 var aftalt, at beskatningen af udbytteudlodningen i 1998 skulle knyttes til den verserende klagesag vedrørende indkomståret 1997. Sagsøgeren kunne have indgivet klage i tide eller kunne have sikret sig, at den tidligere ledelse tog hånd om det. Sagsøgerens klage af 11. juli 2002 blev i stedet indgivet længe efter 3 måneders fristens udløb. Der er ikke i de tidligere gældende bestemmelser, som svarer til skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, eller i forarbejderne hertil, belæg for at antage, at retstabsbetragtninger har nogen betydning for vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder. Der er alene støtte for, at undskyldende omstændigheder kan føre til at bortse fra en fristoverskridelse. Sagsøgeren har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at særlige omstændigheder taler for at bortse fra klagefristen.

Rettens bemærkninger

Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt.

Mod kontorchef JAs forklaring findes det ikke antageliggjort, at skatteforvaltningen på mødet den 11. december 2001 stillede sagsøgeren i udsigt, at man ville inddrage sagsøgerens skatteansættelse for regnskabsåret 1998 under den verserende klagesag om indkomståret 1997.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som sagsøgte har anført, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 15. august 2002.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Finans ApS skal inden 14 dage betale Skatteministeriet 40.000 kr. i sagsomkostninger.