Indhold

Dette afsnit handler om, hvilket regnskabsmateriale Skatteforvaltningen kan kræve indsendt af den erhvervsdrivende samt retningslinjer for kontrol på stedet, herunder arbejdsgiverkontrol.

Afsnittet indeholder:

  • Mindstekravsbekendtgørelsen og generelt om indsendelse af regnskabsmateriale mv
  • Regnskabsmateriale
  • Andre dokumenter
  • Begrundelse
  • Regnskabsmateriale for det løbende år
  • Tidsbegrænsning
  • Regnskabsmateriale hos tredjemand
  • Krydsrevision
  • Gennemgang af regnskabsmateriale på stedet
  • Elektronisk adgang til regnskabsmateriale
  • Adgang til hvidvask oplysninger
  • Arbejdsgiverkontrol 
  • Logbog 
  • Legitimationspligt
  • Politiets bistand
  • Ransagning
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også afsnit A.C.2.1.1.2.1 Pålæg om at føre logbog.

Mindstekravsbekendtgørelsen og generelt om indsendelse af regnskabsmateriale mv

De fleste mindre og mellemstore virksomheder skal ikke indsende et skattemæssigt årsregnskab samtidig med selvangivelsen. Store og specielle virksomheder skal dog indsende skatteregnskabet.

Mindstekravsbekendtgørelsen er derfor delt op i 2 bekendtgørelser, som retter sig til hver sin gruppe af virksomheder:

Virksomheder, som ikke skal indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen, har efter anmodning fra Skatteforvaltningen pligt til efter BEK § 6 inden 30 dage at indsende et skatteregnskab eller dele heraf.

Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har desuden pligt til efter anmodning fra Skatteforvaltningen at indsende regnskabsmaterialet med bilag både for tidligere og for det løbende regnskabsår. Se SKL § 6, stk. 1. Samme pligt har selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej. Se SKL § 6, stk. 2.

Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan forlanges indsendt.

Det er ofte mest enkelt for virksomheden, at regnskabsmateriale mv. gennemgås på virksomhedens adresse, hvis virksomhedens forhold giver mulighed for det frem for at blive indsendt. Se SKL § 6, stk. 4.

God forvaltningsskik indebærer, at Skatteforvaltningen ikke anmoder om oplysninger mv., som ikke er relevante eller nødvendige for den konkrete sag.

Virksomheden bør derfor have en kort orientering om baggrunden for en henvendelse, og om hvilke oplysninger Skatteforvaltningen ønsker. Derved skabes åbenhed og mulighed for dialog om det problemområde, som henvendelsen vedrører.

Orienteringen kan også medvirke til, at virksomheden selv ønsker at fremlægge andre relevante dokumenter i sagen, end de netop efterspurgte, sådan at henvendelsen ikke blot opleves som en "fisketur".

Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger, som for virksomheden er følsomme. Problemstillingen bør drøftes med virksomheden for en afklaring. Hensynet til virksomheden kan tale for, at følsomt materiale - i første omgang - gennemgås sammen med virksomheden på dennes adresse.

Regnskabsmateriale

Skatteforvaltningen har til opgave at sikre en korrekt skatteansættelse. Til brug for udførelsen af denne opgave har erhvervsdrivende pligt til, efter anmodning fra Skatteforvaltningen, at indsende regnskabsmateriale mv. og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Se SKL § 6, stk. 1.

Da alle erhvervsdrivende, med de undtagelser der følger af overgangsbestemmelserne i lov nr. 1006 af 23. december 1998 (bogføringsloven), er bogføringspligtige, er hovedreglen, at erhvervsdrivende skal føre et regnskab og dermed umiddelbart bliver omfattet af indsendelsespligten.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være bogføringspligtige. Se SKL § 6, stk. 1.

Det samlede materiale, der dokumenterer bogføringens udførelse og verificerer dens rigtighed og nøjagtighed, er benævnt fællesbegrebet "regnskabsmateriale". Erhvervsstyrelsen (tidl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) har i Bogføringsvejledningen, juni 1999, anført, at regnskabsmateriale omfatter "Alt materiale, der skal dokumentere eller underbygge transaktionsspor og kontrolspor".

Efter bogføringslovens § 3 anses følgende som regnskabsmateriale:

  1. Registreringer, herunder transaktionssporet (ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning). 
  2. Beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling.
  3. Beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale.
  4. Bilag og anden dokumentation (ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie).
  5. Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet (ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed).
  6. Regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning.
  7. Eventuelle revisionsprotokoller.

Med mindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.

Revisionsprotokollen indeholder information om den eksterne revisors revision af regnskabet og kan indeholde andre oplysninger om virksomheden eks. nøgletal, specifikationer m.v.

Det er alene foreliggende regnskabsmateriale, som kan forlanges indsigt i. Den erhvervsdrivende har en egen interesse i, at der fremlægges dokumentation for posteringer i regnskabet. Manglende fremlæggelse kan fx medføre nægtelse af fradrag. Og i en evt. klagesag vil der kunne tillægges processuel skadevirkning, hvis der ikke fremlægges dokumentation.

Bilag

Ved bilag, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, som de enkelte grundposteringer foretages efter i selve bogholderiet.

Opbevares regnskabsmateriale mv. på mikrofilm, et elektronisk medium eller på anden lignende måde, kan Skatteforvaltningen forlange oplysningerne udleveret elektronisk i et anerkendt filformat. Se SKL § 6, stk. 1, 2 og 5, hvor det tidligere stk. 6 er ændret til stk. 5 ved lov nr. 1885 af 29. december 2015 samt bogføringslovens § 15, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015. Se i øvrigt nedenstående afsnit om elektronisk adgang til regnskabsmateriale mv.

Det er afgørende for Skatteforvaltningens adgang, om de pågældende oplysninger er omfattet af SKL § 6, stk. 1, og ikke hvilken måde regnskabsoplysningerne mv. opbevares på.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv., påhviler desuden alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. Se SKL § 6, stk. 1 og 2.

Eksempel

Som eksempel på bilag er en håndværksmesters salgsfakturaer, foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende. Denne type bilag skal indsendes efter anmodning.

Udenlandsk regnskabsmateriale

Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Se SKL § 6, stk. 1.

Andre dokumenter

Ud over det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der også kræves indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt. Udleveringspligten efter SKL § 6, stk. 1, omfatter - efter ordlyden - alle dokumenter, der falder ind under den i bestemmelsen opstillede relevansbetingelse, dvs. at der skal være tale om dokumenter indeholdende oplysninger, der kan have betydning for skatteligningen.

Landsskatteretten har i en sag om skatteyders oplysningspligt efter SKL § 6, stk. 1, vedrørende transaktioner mellem interesseforbundne parter, men som ikke var omfattet af kravet om transfer pricing dokumentation efter SKL § 3 B, udtalt, at SKAT ikke specifikt kan bede om regnskaber for de udenlandske selskaber. Skatteyder skal fortsat kunne dokumentere, at de selvangivne oplysninger er korrekte. Denne dokumentationspligt kan normalt ikke opfyldes ved at fremlægge internt udarbejdede dokumenter, hvilket skyldes, at der er en skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter. Se SKM2014.216.LSR.

Skatteretsrådet har den 30. september 2005 offentliggjort et notat om SKL § 6, stk. 1, og stiller heri spørgsmålstegn vedrørende administration af bestemmelsen om adgang til andre dokumenter.

På baggrund heraf er det præciseret, at god forvaltningsskik indebærer, at indhentelse af andre dokumenter end regnskabsmateriale sker ud fra nedenstående retningslinjer - se SKM2007.277.SKAT.

Skatteligningen skal som udgangspunkt baseres på autentiske dokumenter, oplysninger og forklaringer. Det er disse fakta, der skal danne baggrund for en skatteansættelse. Det er således oplysninger af denne karakter, der kan kræves udleveret.

Det er dermed indholdet af det enkelte dokument, der er afgørende for spørgsmålet om udlevering, mere end selve dokumenttypen. Der kan derfor ikke opstilles en positiv eller negativ liste over hvilke dokumenter, der er omfattet af SKL § 6, stk. 1.

I praksis kan der således være tale om mange typer af dokumenter, såsom management letters, kontrakter, forretningskorrespondance, herunder kopier af telefaxer, aktionærfortegnelser, E-mails eller andre elektroniske dokumenter og øvrige informationskilder, der efter Skatteforvaltningens vurdering har betydning for ligningen af den konkrete skattepligtige eller af tredjemand.

Skatteforvaltningen er også berettiget til at forlange  ejeraftaler (aktionær- eller anpartshaveroverenskomster) udleveret til gennemsyn, i det omfang, de kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt". Se også Bogføringsvejledningen af juni 1999, kapitel 4, afsnit 4.5.7.

Bestyrelsers forhandlingsprotokoller kan også være omfattet af udleveringspligten, hvis de fakta, der måtte være nævnt i bestyrelsesprotokoller ikke foreligger i de underliggende dokumenter. Det har i praksis været tilfældet i nogle TP-sager. Se også afsnit C.D.11.4 om dokumentationspligten efter SKL § 3 B (transfer pricing dokumentation), herunder afsnit C.D.11.4.7 om supplerende materiale.

Oplysninger af vurderende eller rådgivende karakter som fx responsa og due diligence rapporter kan ligeledes være omfattet af udleveringspligten, hvis dokumentet indeholder faktiske oplysninger, der ikke findes i underliggende dokumenter, og som er relevante for skatteligningen. Ifølge praksis har det fx været tilfældet i sager om udenlandske kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder.

For virksomheden kan der være tale om følsomme dokumenter - især overfor konkurrenter - hvorfor alt materiale skal behandles fortroligt under iagttagelse af tavshedspligten og opbevares på en betryggende måde, så det ikke kan komme til uvedkommendes kendskab. Se SFL § 17.

I det omfang regnskabsmaterialet opbevares elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Se SKL § 6, stk. 5 (tidl. stk. 6), som ændret ved lov nr. 1885 af 29. december 2015.

Begrundelse

Skatteforvaltningen bør så vidt muligt redegøre for anmodningen om indsendelse af regnskabsmateriale mv. og andre dokumenter.

Det er desuden en forudsætning for anmodningen, at det indkaldte materiale mv. kan have betydning for skatteligningen i en konkret sag.

Skriftlige materialeindkaldelser skal udformes således:

  • Materialeindkaldelsen skal konkretiseres og skal have betydning for skatteligningen. Sagsbehandleren skal have gjort sig klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er.
  • I materialeindkaldelsen skal det - efter omstændighederne - beskrives, hvad formålet er med indkaldelsen. Dette sikrer, at der i hvert enkelt tilfælde sker en konkret vurdering af, hvilket materiale som skal bruges. Det gør det endvidere lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem, hvilket ofte sparer tid.

Eksempel 1

Indkaldelse af vedligeholdelsesudgifter på fast ejendom. Det anføres i indkaldelsen, at dette er til brug for kontrol af selskabets sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter samt periodisering af de pågældende udgifter.

Eksempel 2

Indkaldelse af overdragelsesdokumenter i forbindelse med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. Det anføres i indkaldelsen, at dette er til brug for kontrol af bestemmelserne i ligningslovens § 16B.

God forvaltningsskik medfører, at Skatteforvaltningen ikke anmoder om oplysninger mv., som ikke er relevante eller nødvendige for sagsbehandlingen.

Åbenhed og god dialog med virksomheden om baggrunden for de ønskede oplysninger kan medvirke til, at der ikke skabes unødig konflikt om, hvorvidt oplysningerne er relevante.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at forlange, at den erhvervsdrivende udarbejder særlige dokumenter eller papirer mv., som ikke er krævet i anden lovgivning. Der er kun hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Se SKL § 6, stk. 1.

Hvis en erhvervsdrivende mv. ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv. efter SKL § 6, stk. 1 og 2, kan Skatteforvaltningen gennemtvinge oplysningspligten ved pålæg af daglige bøder. Se SKL § 9, stk. 1.

Regnskabsmateriale for det løbende år

Skatteforvaltningen har mulighed for at gennemgå en skatteyders regnskab for det afsluttede år for at se, om de opførte balanceposter vedrørende debitorer, kreditorer og varelager, mv. passer med bogføringen for det løbende år.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale mv. efter SKL § 6, stk. 1, gælder derfor også for det løbende regnskabsår.

Tidsbegrænsning

Efter bogføringsloven § 10 er bogføringspligtige erhvervsdrivende pligtige til at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. 

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan Skatteforvaltningen kræve regnskabsmateriale indsendt, som den skattepligtige måtte have i behold, uanset at regnskabsmaterialet er ældre end 5 år.

Regnskabsmateriale hos tredjemand

Hvis regnskabsmaterialet mv. ligger hos tredjemand, skal denne, selv om han/hun har tilbageholdsret over materialet, udlevere det til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen skal så fald skal drage omsorg for, at materialet tilbageleveres den pågældende tredjemand, hvis betingelserne for tilbageholdsret fortsat er til stede. Se SKL § 6, stk. 3. 

Tredjemands udleveringspligt omfatter kun den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx revisors interne arbejdsnotater mv.

Regnskabsmaterialet mv. må kun tilbageholdes, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Den skattepligtiges begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet mv. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter mv. skal så vidt muligt imødekommes af Skatteforvaltningen.

Bemærk

Hvis materialet opbevares hos en tredjemand, fx hos en revisor eller elektronisk på en server - eksempelvis i en Cloud-løsning - er det virksomhedens ansvar, at regnskabsmaterialet er tilgængeligt for SKAT i hele opbevaringsperioden på 5 år efter udløbet af et regnskabsår.

Se også

Bogføringslovens § 15 som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015.

Krydsrevision

Kontrolbestemmelsen i SKL § 6 kan ikke alene anvendes ved kontrol af den erhvervsdrivendes/regnskabsførendes egne skattemæssige forhold, men også ved kontrol af andres skattemæssige forhold. Skatteforvaltningen kan således anvende kontrolbestemmelserne i SKL § 6  til udelukkende at foretage en kontrol hos den erhvervsdrivende/regnskabsførende af andre end dennes skattemæssige forhold. Bl.a. under hensyn til de ulemper for den erhvervsdrivende/regnskabsførende, der er forbundet med kontrollen, bør særskilt kontrol af andres skattemæssige forhold kun foretages, når der foreligger et særskilt behov herfor. Se SKL § 6, stk. 1-3.

Gennemgang af regnskabsmateriale på stedet

Hvis det skønnes nødvendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til på stedet at foretage en gennemgang af regnskabsmateriale mv. hos erhvervsdrivende samt foretage opgørelse af kassebeholdningen og lignende. Se SKL § 6, stk. 4

Skatteforvaltningens beføjelser omfatter også kontrol på stedet hos alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. 

Hos erhvervsdrivende har Skatteforvaltningen desuden adgang til at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel bl.a. for at kontrollere afskrivningsgrundlaget.

Ejeren og de hos denne ansatte er forpligtet til at yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

"På stedet" skal forstås som den erhvervsdrivendes forretningslokaler, herunder lokaler der benyttes af virksomheden til fx opbevaring af regnskabsmateriale mv. og - for ikke erhvervsdrivende juridiske personer - lokaler, der benyttes til formålet.

Skatteforvaltningen kan ikke mod den erhvervsdrivendes protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, dels fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, dels Skatteforvaltningen  ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. fra den erhvervsdrivendes regnskabssystem.

Efter SKL § 6, stk. 4, omfatter begrebet "på stedet" også arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler fx byggepladser og rullende materiel, der anvendes erhvervsmæssigt, som fx taxier. Kontrol kan dog ikke foretages på ejendomme, der kun tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se den tilsvarende bestemmelse i KSL § 86, stk. 2.

Elektronisk adgang til regnskabsoplysninger mv.

Adgangen efter SKL § 6 til regnskabsmateriale mv. består uanset hvilken form, materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form. Den elektroniske adgang gælder blot virksomheden fører et regnskab, uanset om det er omfattet af bogføringslovens bestemmelser. Se SKL § 6, stk. 1.

Bogføringslovens § 14 indeholder en række specifikke krav til den bogføringspligtiges beskrivelse og registreringer af transaktioner og af opbevaring af regnskabsmateriale, herunder at denne beskrivelse skal gøre det muligt for en person udefra med en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at kunne følge registreringerne og fremfinde disse mv.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale mv., der foreligger i elektronisk form, omfatter en elektronisk adgang til disse oplysninger og ikke kun en papirudgave heraf, dvs. at Skatteforvaltningen har ret til på stedet at gennemgå registreringerne på det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. Den erhvervsdrivende kan ikke henvise Skatteforvaltningen til at få udleveret oplysningerne i klarskrift, når oplysningerne er registreret elektronisk.

I bogføringslovens § 15, stk. 1, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, er det blevet præciseret, at offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk format.

I bogføringslovens § 15, stk. 2, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, er det endvidere præciseret, at adgangen til elektronisk opbevaret materiale også gælder, hvis materialet opbevares hos tredjemand. Flere virksomheder vælger i dag regnskabsløsninger, hvor regnskabsfunktionen er udliciteret fx i en Cloud-løsning. Bestemmelsen giver eksempelvis Skatteforvaltningen adgang til regnskabsmateriale, der på denne måde er opbevares hos tredjemand. Endelig er det i § 15, stk. 3, som ændret ved lov nr. 55 af 27. januar 2015, præciseret, at elektronisk opbevaret regnskabsmateriale kan forlanges udleveret i et anerkendt filformat eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.

I praksis udleveres regnskabsmateriale mv. i elektronisk form efter aftale med Skatteforvaltningen (fx i form af et USB-stik eller udlæse data til Skatteforvaltningens medbragte edb-udstyr). Virksomheder anvender i vidt omfang regnskabs- og bogføringssystemer, hvorfra der kan udlæses data til efterfølgende behandling via traditionelle it-revisionsværktøjer, som fx ACL, Idea eller Excel, som også Skatteforvaltningen gør brug af. Dette er hensigtsmæssigt både for virksomhederne, som sparer tid og omkostninger ved at udskrive materialet på papir, og for Skatteforvaltningen, der lettere og hurtigere kan gennemføre kontrollen. Skatteforvaltningen skal sørge for at elektronisk kopieret materiale til Skatteforvaltningens IT-udstyr opbevares på betryggende vis, og at udleveret elektronisk regnskabsmateriale slettes, når sagen er endelig afsluttet.

xSe også Erhvervsstyrelsens supplement til den gældende bogføringsvejledning om elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale og offentlige myndigheders adgang hertil.x

Bemærk

I modsætning til databehandling ved hjælp af traditionelle it-revisionsværktøjer (ACL mv.) er der ikke hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling forstås kopiering, således at der dannes en identisk kopi af harddiske mv., som gengiver en nøjagtig kopi (kloning) af en computers harddisk mv. på det tidspunkt, hvor spejlingen foretages. En spejling indebærer også en kopiering af slettede filer og skjulte spor mv. Skatteforvaltningen kunne i givet fald få adgang til en række (følsomme) oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, og som Skatteforvaltningen ikke har krav på at få udleveret, hvilket vil være i strid med xpersondatalovgivningensx bestemmelser.

Adgang til hvidvask oplysninger

SKL § 6 A, stk. 2 er ved lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 5, nr. 6, ændret med virkning fra 1. januar 2018 således, at forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv) efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Bestemmelsen implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU (bistandsdirektivet) for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Forpligtende enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv er bl.a. kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, eksterne regnskabskyndige, skatterådgivere, notarer ved visse transaktioner, udbydere af tjenester til truster, ejendomsmæglere, udbydere af spil og andre personer, der handler med varer, hvis transaktionen/transaktionerne er på mindst 10.000 euro.

De oplysninger, som de forpligtede enheder efter anmodning er forpligtet til at give Skatteforvaltningen er oplysninger omfattet af 4. hvidvaskdirektivs artikel 13, 30, 31 og 40.

Artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler kundekendskabsprocedurer, hvor de forpligtende enheder bl.a. skal kunne identificere og kontrollere deres kunder identitet samt identificere reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disse identitet, således at den forpligtende enhed med sikkerhed ved, hvem de(n) reelle ejer(e) er, samt gennemføre rimelige foranstaltninger for at undersøge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Artikel 30 og 31 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler oplysninger om reelt ejerskab, hvor selskaber, andre juridiske enheder og forvaltere af viljebestemte truster skal indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om de(n) reelle ejers rettigheder.

Artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv kræver, at de forpligtede enheder skal opbevare dokumenter og oplysninger til brug for kompetente myndigheders forebyggelse, opdagelse og efterforskning af mulig hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette vil omfatte dokumenter og oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurerne i artikel 13 samt dokumentation for og registreringer af transaktioner. Opbevaringsperioden for disse dokumenter og oplysninger er efter 4. hvidvaskdirektiv 5 år.

Tilsvarende bestemmelse er samtidig indsat i SKL § 8 D. Se afsnit A.C.2.1.1.5.

Arbejdsgiverkontrol

Skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol omfatter administration af, vejledning om og kontrol af virksomhedernes indeholdelse og afregning af A-skat, AM-bidrag samt opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter.

Skatteforvaltningens beføjelser til arbejdsgiverkontrol fremgår af KSL og SKL. Se KSL § 86 og 86 A samt SKL § 6 A.

Kontrollen kan gennemføres ved gennemgang af indhentet regnskabsmateriale mv., ved besøg i virksomheden og/eller på dennes arbejdsteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges materiale omfatter alt regnskabsmateriale. Se KSL § 86, stk. 2.

Regnskabsmateriale mv. omfatter også dokumenter af betydning for kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang protokollen indeholder oplysninger af betydning for kontrollen, eksempelvis om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af lovgivningen på området.

Regnskabsmateriale mv. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring indsendes eller udleveres. Se KSL § 86, stk. 2.

Arbejdsgiverkontrollen har tilsvarende adgang til grundmaterialet vedrørende de oplysninger, som den indberetningspligtige efter loven skal afgive. Se SKL § 6 A, stk. 2.

Skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol har adgang til at foretage eftersyn på stedet af regnskabsmateriale mv. hos den indeholdelsespligtige i dennes forretningslokaler mv. og på dennes andre arbejdssteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Der er endvidere en generel adgang til at gennemføre kontrol på arbejdssteder, selvom kontrollen ikke er rettet mod konkrete og af myndighederne kendte virksomheder.   

Er oplysningerne registeret elektronisk, kan myndighederne vælge at få adgang i elektronisk form til de registrerede oplysninger frem for på papir.

Arbejdsgiverkontrollen kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale. Oplysninger fra indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges indhentet i forbindelse med ligningen af indkomstmodtageren. Se KSL § 86, stk. 4.

Logbog

Skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol kan efter KSL § 86 A, stk. 1, pålægge den indeholdelsespligtige at foretage daglig registrering af ansattes løn samt start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag. De oplysninger, som skal registreres, er efter bestemmelsen de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet (i dag STAR) har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og de kommunale  sociale myndigheder kan give tilsvarende pålæg. Disse registreringer skal - uanset hvorfra pålægget hidrører - til enhver tid på begæring forevises arbejdsgiverkontrollen. Se KSL § 86 A, stk. 2.

Se nærmere om reglerne om logbog i afsnit A.C.2.1.1.2.1 Pålæg om at føre logbog.

Legitimationspligt

Myndighederne kan efter KSL § 86, stk. 4, anmode personer, der ved et kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesvilkår. De pågældende har pligt til at give de nævnte oplysninger. En tilsvarende pligt påhviler personer, der ved en kontrol på et arbejdssted skønnes at udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. KSL § 86, stk. 5. 

Når Skatteforvaltningen anmoder herom, skal personer, der under kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads oplyse deres cpr-nr. samt forevise gyldig legitimation. Se KSL § 86, stk. 5  (som ændret til stk. 5 ved lov nr. 1885 af 29. december 2015).

Af mulige former for legitimation kan nævnes pas udstedt i Danmark eller udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. Udenlandske arbejdstagere, der ikke har et cpr-nr., kan visum, ID-kort eller arbejds- eller opholdstilladelser være mulige former for legitimation.

I de situationer, hvor en person nægter at give oplysninger om sit fulde cpr-nr., afgiver urigtige oplysninger eller evt. ikke har gyldig legitimation på sig, vil der være tale om en overtrædelse af lovgivningen af ordensmæssig karakter, hvor sanktionen kan være en bøde. I sådanne situationer vil Skatteforvaltningen kunne anmode politiet til at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger.

Politiets bistand

Efter SKL § 6, stk. 7, og KSL § 86, stk. 6, kan politiet yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af et kontrolbesøg. Politiets bistand består kun i overvindelse af hindringer for kontrollens gennemførelse af ordensmæssig karakter.

Ransagning

Undersøgelse hos skattepligtige m.fl. kan desuden foretages af politiet efter bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. Der er i så fald tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit A.C.3.1.2.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2014.216.LSR

Interesseforbundne parter. En dansk virksomhed, der ikke skulle udarbejde transfer pricing dokumentation efter SKL § 3 B. Landsskatteretten traf afgørelse om, at virksomheden ikke var forpligtet til at indsende regnskab vedr. et udenlandsk selskab, idet regnskabet ikke var til rådighed for virksomheden. Virksomheden har desuagtet pligt til at dokumentere, at de selvangivne oplysninger er korrekte.