Dato for udgivelse
28 Jun 2012 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2012 11:02
SKM-nummer
SKM2012.393.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-089457
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Andet om moms
Emneord
Moms, solcelleanlæg, afgiftspligtig person
Resumé

Spørger påtænker at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventer nettosalg af el. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørgsmål om udtagningsmoms bortfalder, da spørger ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand med solcelleanlægget. Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området. Skatterådet har således i SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR truffet afgørelse om, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, er økonomisk virksomhed, og at man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten, såfremt der forventes et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen.

Hjemmel

Momsloven § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1, og
Momsloven § 4, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.4.2.1


Spørgsmål

  1. Kan spørger vælge at lade sig momsregistrere efter momslovens § 49, når der forventes et nettosalg af el fra spørgers solcelleanlæg?
  1. Såfremt spørgsmål 1 besvares med ja, kan spørger i så fald beregne udtagningsmoms på baggrund af en fremstillingspris beregnet med udgangspunkt i solcelleanlæggets forventede levetid - forstået således, at der ved opgørelse af de årlige omkostninger til fremstilling af el udover de årlige drifts-, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger tillige medregnes en udgift til afskrivning på 4 % af anlæggets anskaffelsespris i de første 25 år?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at anskaffe et solcelleanlæg, der skal monteres på taget af spørgerens private bolig.

Solcelleanlægget har en effekt på 5,7 kW, og vil årligt producere mere end spørgers forbrug.

Solcelleanlægget med en effekt på 5,7 kW kan producere mellem 4.845 kW og 5.700 kW. Producenten af anlægget garanterer, at solcelleanlæggets produktion vil overholde gældende norm for solcelleanlæg, hvilket giver en produktion i ovennævnte spænd. Producenten garanterer tillige, at solcellerne efter 10 år fortsat har mindst 90 % af den oprindelige kapacitet og efter 25 år fortsat har mindst 80 % af den oprindelige kapacitet.

Det private elforbrug ligger mellem 4.500 kW og 4.750 kW. Dette forbrug er baseret på målinger over de seneste 5 år. Det forventes, at el-besparende tiltag m.v. over de kommende år sikrer, at solcelleanlægget til stadighed vil kunne producere en sådan mængde el, at der er et nettosalg af el.

Den overskydende el vil blive solgt via el-nettet, idet anlægget tilmeldes nettoafregningsordningen.

Spørger vil anse solcelleanlægget for 100 % erhvervsmæssig anvendt i henhold til ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Spørger ønsker at opnå klarhed for, om der kan opnås momsregistrering, da der vil være nettosalg fra solcelleanlægget, samt for hvordan der skal beregnes udtagningsmoms af eget forbrug.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1, som spørger ønsker besvaret med JA:

For at spørger kan lade sig registrere efter momslovens § 49 skal der være tale om leverancer mod vederlag, der leveres af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

På baggrund af momslovens § 3, stk. 1 er afgiftspligtige personer, juridiske og fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle og immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivets artikel 9.

Af præmisserne 25-30 i EU-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler, fremgår det, at i tilfælde hvor et gode kan anvendes både privat og erhvervsmæssigt, skal der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse ved vurdering af om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser skal registreres for moms, jf. momslovens § 47, stk. 1. Afgiftspligtige personer med samlede afgiftspligtige leverancer under 50.000 kr. årligt skal dog ikke registrere sig, jf. momslovens § 48, stk. 1. Den afgiftspligtige person kan dog vælge at lade sig registrere efter momslovens § 49. Det er dog en forudsætning, at der er tale om økonomisk virksomhed.

Spørger forventer at have et nettosalg af el til el-nettet, hvorfor spørger må anses at drive økonomisk virksomhed, og derfor kan opnå en registrering efter momslovens § 49.

Det er spørgers opfattelse, at den skattemæssige behandling er uden betydning for den momsmæssige vurdering af om der drives økonomisk virksomhed og om muligheden for registrering.

Spørger har i forbindelse med høringen anført, at det fremgår af sagsfremstillingen, at Skatteministeriet ved vurderingen af om der foreligger økonomisk virksomhed lægger til grund at eventuel overskudsproduktion SKAL afhændes til et el- eller varmeforsyningsselskab. Efter spørgers opfattelse er der ikke noget krav om at overskudsproduktion skal afhændes, men det det er en naturlig følge af solcelleanlægget er tilsluttet nettet.

Ved vurderingen af om der er tale om økonomisk virksomhed har Skatteministeriet lagt til grund at solcelleanlægget ikke er egnet til udelukkende økonomisk udnyttelse. Efter spørgers opfattelse er det ikke et krav at et anlæg skal være egnet til udelukkende økonomisk udnyttelse. Anlægget er dimensioneret så der også er økonomisk udnyttelse. Således kunne spørger have valgt et mindre anlæg, hvor der ikke var mulighed for salg af el. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet spørger har valgt et større anlæg indenfor de muligheder, der ligger for at kunne "lagre" på nettet. Dette betyder også der vil være et salg af el, hvorfor der er tale om økonomisk virksomhed.

Der er ikke ved vurderingen af om der foreligger økonomisk virksomhed noget krav om at salget skal have en bestemt størrelse, ligesom der heller ikke er noget krav om det skal dokumenteres et salg. Det er nok at man forventer/påtænker at have et salg af el. Det er derfor spørgers opfattelse, at det uden betydning at det ikke er muligt at estimere størrelsen af det forventede salg.

Spørger anfører således, at solcelleanlægget ikke kun anskaffes med henblik på privat anvendelse. Solcelleanlægget anskaffes med henblik på privat anvendelse og med henblik på økonomisk udnyttelse i form af salg af el.

Ad spørgsmål 2, som spørger ønsker besvaret med JA:

Ved udtagning af el til privat brug skal der betales udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1. I henhold til momslovens § 28, stk. 1 er afgiftsgrundlaget i sådanne tilfælde indkøbs- eller fremstillingsprisen.

I dette tilfælde skal momsen beregnes på baggrund af fremstillingsprisen. I forbindelse med opgørelse af udtagningsmoms ved eget forbrug af el produceret på husstandsvindmøller siger Den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.2.1 , at fremstillingsprisen er omkostningen pr. produceret kWh el, og ikke den afregningspris, som aftageren af nettosalget af el giver. Vindmøllens samlede årsproduktion bruges til at beregne kWh-prisen. Drifts-, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger skal udgøre omkostningsprisen, og derudover skal der for de første 10 år medregnes en udgift til afskrivning på 10 % af møllens anskaffelsespris.

Efter spørgers opfattelse skal beregningen af fremstillingsprisen tage udgangspunkt i solcelleanlæggets forventede levetid.

Solcelleanlægget har en garanteret minimumslevetid på 25 år. Producenten yder 25 års produktionsgaranti, hvor produktionsgarantien er genforsikret hos  X Forsikring.

På baggrund heraf bør der ved opgørelse af fremstillingsprisen tages højde for at spørger er garanteret en minimumslevetid på 25 år på solcelleanlægget, således at afskrivningen på anskaffelsesprisen skal fordeles over 25 år ved opgørelse af fremstillingsprisen, hvorved den årlige afskrivning bliver 4 %.

Den årlige fremstillingspris på ellen opgøres herefter som:

Årets driftsomkostninger

+ årets vedligeholdelsesomkostninger

+ årets reparationsomkostninger

+ 4% af anskaffelsessummen

Årlig fremstillingspris

Udtagningsmomsen beregnes herefter som 25% af (årlig fremstillingspris/årsproduktionen) * antallet af kWh anvendt til privat forbrug.

Det er således spørgers opfattelse at der ved beregning af udtagningsmoms skal indkalkuleres en afskrivning, der beregnes i forhold til solcelleanlæggets garanterede levetid.

Ad skærpelse af praksis

Spørger har i forbindelse med høringen anført, at det fremgår af sagsfremstillingen, at Skatteministeriet indstiller at der sker en skærpelse af den praksis, der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området.

Både i sagsfremstillingen og i den juridiske vejledning henvises til SKM2011.686 og SKM2011.830 som gældende praksis på området. Det fremgår af disse afgørelser at vedvarende energianlæg knyttet til husstand er økonomisk virksomhed, og man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten såfremt der forventes et nettosalg af el.

Der er således efter spørgers opfattelse ikke tvivl om at det i henhold til gældende praksis er muligt at blive momsregistreret såfremt der indkøbes et solcelleanlæg og der forventes et nettosalg af el fra anlægget.

Det følger af lighedsgrundsætningen at en borger som udgangspunkt kan støtte ret på SKATs administrative praksis med mindre denne er direkte ulovlig. En administrativ praksis kan under visse betingelser skærpes. Således fremgår det af den juridiske vejledning afsnit A.A.7.1.5, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel. En praksisskærpelse er endvidere betinget af, at ændringen er sagligt begrundet.

På baggrund heraf er det spørgers opfattelse at Skatterådet ikke i et bindende svar kan skærpe praksis som det tydeligt fremgår, er tilfældet i denne sag. Skatterådet skal ved afgivelse af bindende svar følge eksisterende praksis. Som følge heraf kan Skatterådet på baggrund af SKM2011.686, SKM2011.830 og SKM2012.125 ikke komme til andet resultat end at jeg kan blive momsregistreret i forbindelse med indkøb af solcelleanlæg, idet der forventes et nettosalg af el.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere efter momslovens § 49, når der forventes et nettosalg af el fra spørgers solcelleanlæg.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven, lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011 senest ændret ved lov nr. 277 af 27. marts 2012:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Begrebet »afgiftspligtig person« er defineret i momssystemdirektiv 2006/112, artikel 9, stk. 1, 1. led som:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet »økonomisk virksomhed« er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:

"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Begrebet "levering mod vederlag" er defineret i momslovens § 4, stk. 1:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ...

Valgfri momsregistrering er reguleret af momslovens § 49

§ 49. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. ...

Der gælder følgende bestemmelser om registrering i henhold til momsloven:

Bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove:

§ 1. Anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de i bilag 1 og 2 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

I henhold til Anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 243 af 25. marts 2011), træffer følgende afgørelse om registreringen:

§ 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT træffer afgørelse om registrering på baggrund af anmeldelsen, jf. bekendtgørelsen om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Stk. 2. Registrering sker i SKAT's Erhvervssystem. Der udstedes et bevis for registreringen.

Det fremgår af elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, med senere ændringer:

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

...

e) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, sidestilles 100 m2 bebygget areal med en husstand.

Forarbejder

Det fremgår af forarbejderne til loven, L162 af 17. marts 2010 om ændring af bl.a. elafgiftsloven:

"3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis

I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betingelserne vil være at anlægget eller anlæggene er:

  • tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation
  • 100 pct. ejet af forbrugeren
  • beliggende på forbrugsstedet
  • alene anvender vedvarende energikilder i et eller flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel effekt på eller under 6 kW pr husstand
  • forsyner boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en husstand
  • registeret i stamdataregisteret"

Og videre:

"3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«

Ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller, vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifterne."

Retningslinjer

På Energinet.dk findes Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter. Det fremgår af pkt. 8, at

"Man kan sige, at egenproducenten (elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvist at dække eget energiforbrug) "låner" det kollektive elforsyningsnet i løbet af afregningsperioden til opbevaring af elektricitet i de tilfælde, hvor egenproducenten har overskudsproduktion, som på et andet tidspunkt i løbet af afregningsperioden bruges til at dække eget elforbrug.

For at opnå dette afregningsmæssige resultat opgøres den målte levering til og fra det kollektive elforsyningsnet som nettoleveringen til og fra forbrugsstedet i den samlede afregningsperiode. Det vil sige, at der i en given afregningsperiode enten er en positiv nettolevering til net eller fra net, medmindre nettoudvekslingen er lig med nul. Afregnings-perioden for disse anlæg er normalt et år, med et fast opgørelsestidspunkt."

Praksis

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt følgende:

"24: Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præmis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed ( i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning) er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 25: Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

Præmis 26: I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27: Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Præmis 28: I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 29: Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Præmis 30: Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder."

SKM2011.686.SR: Sagen drejede sig om en husstandsvindmølle, hvor spørger forventede, at møllen årligt ville kunne producere 20.000 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 6.500 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 13.500 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

SKM2011.830.SR: Det fremgår, at spørger overvejede at købe en husstandsvindmølle med henblik på at producere el svarende til det private elforbrug. Spørger forventer, at møllen årligt ville kunne producere 7.800 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 9.000 kWh. Det blev oplyst, at ved køb af denne mølle ville spørger ikke have et salg af el. Alternativt ville spørger købe en større mølle. Spørger forventede, at denne mølle årligt ville kunne producere 11.600 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 2.600 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Omvendt kunne spørger ikke frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger ikke forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Begrundelse

- Frivillig momsregistrering

Det skal indledningsvis bemærkes, at anmeldelse om registrering i henhold til momslovens § 49, skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. I henhold til § 60 i Anmeldelsesbekendtgørelsen træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT afgørelse om registrering på baggrund af anmeldelsen.

Da der i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, ikke kan gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger (her ansøgning om momsregistrering), der vedrører påtænkte dispositioner, har Skatteministeriet lagt til grund, at spørgsmål 1 vedrører, hvorvidt en privatperson, der ejer et vedvarende energianlæg i form af et solcelleanlæg, der skal forsyne husstanden med vedvarende energi og hvor overskydende energi sælges, kan anses for en afgiftspligtig person i henhold til momsloven.

- Økonomisk virksomhed

Med henblik på at afgøre, om spørger er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven, skal det først undersøges, om spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Spørger har gjort gældende, at energiproduktion i form af nettosalg til det kollektive el-net må betragtes som en økonomisk aktivitet. Der er ikke ved vurderingen af om der foreligger økonomisk virksomhed krav om at salget skal have en bestemt størrelse eller krav om at der skal dokumenteres et salg. En samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder fører til, at der foreligger økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Skatteministeriet skal bemærke, at ved selvstændig økonomisk virksomhed i momsloven forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Skatteministeriet skal endvidere bemærke, at i henhold til præmis 24 i sagen C-230/94, Renate Enkler, skal samtlige konkrete omstændigheder vurderes ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Skatteministeriet skal endeligt bemærke, at den momsretlige vurdering af om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed er uafhængig af den skattemæssige behandling af anlægget, herunder reglerne i ligningslovens § 8 P.

Der skal i den foreliggende sag tages stilling til, hvorvidt et solcelleanlæg, der skal levere strøm til dækning af spørgers husstands private elforbrug, og hvor anlægget skal tilmeldes nettoafregningsmetoden, kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt, at i det tilfælde, som det foreliggende, hvor et gode kan anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, er det afgørende, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Der må foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder ikke kan anses for at drive økonomisk virksomhed, og derfor ikke kan betragtes som en afgiftspligtig person.

Skatteministeriet har navnlig lagt vægt på karakteren af solcelleanlægget, jf. præmis 26 og 27 i C-230/94, Renate Enkler.

Det er oplyst, at solcelleanlægget har en effekt på 5,7 kW. Solcelleanlægget må sammen med vekselretteren have en samlet installeret effekt på eller under 6 kW til det kollektive net pr. husstand, jf. elafgiftslovens § 2, hvilket også giver en øvre grænse for hvor meget energi VE-anlægget kan producere.

Det er endvidere oplyst, at spørger forventer, at anlægget årligt vil kunne producere mellem 4.845 kWh og 5.700 kWh. Spørgers årlige private elforbrug ligger på mellem 4.500kWh og 4.750 kWh. Der kan derfor alene påregnes et mindre nettosalg årligt på mellem 345 kWh og 1200 kWh.

Det kan således lægges til grund, at solcelleanlægget ikke er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse. Solcelleanlægget er derimod alene dimensioneret til, at en privat husstand kan opnå den private økonomiske fordel som ligger i, at husstanden ikke skal købe den andel af husstandens private forbrug af elektricitet, som solcelleanlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser.

Hertil kommer, at spørger alene påtænker at udnytte solcelleanlægget til privatforbrug. Kun hvis der er overskydende produktion vil dette blive solgt til elnettet. Spørgers salg af el er imidlertid alene en konsekvens af det regelsæt, som skal give spørger en besparelse i sit privatforbrug i form af fritagelse for betaling af elpris, elafgift og moms af den el, som anvendes til eget forbrug, idet spørger i henhold til lovgivningen skal lade sit anlæg tilslutte det kollektive elnet og afhænde eventuel overskydende produktion af el til dette, jf. nettoafregningsbekendtgørelsen § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 2.

Det skal fremhæves, at det er Skatteministeriets opfattelse, at anskaffelse af et solcelleanlæg, som placeres på en privat bolig med henblik på at tilvejebringe el til denne ikke er sket med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Formålet er udelukkende at tilvejebringe energi til den private husstand.

Det skal hertil tilføjes, at det forhold, at anlægget er dimensioneret til at spørger kan "lagre el på nettet", ikke i sig selv begrunder, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed. En mindre overkapacitet sikrer spørger mulighed for at tilvejebringe hele sit private elforbrug uden at skulle betale markedets elpris samt  elafgift og moms.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at solcelleanlægget ikke anskaffes med henblik på udøvelse af økonomisk virksomhed eller med henblik på tilvejebringelse af indtægter af en vis varig karakter. Solcelleanlægget anskaffes med henblik på privat anvendelse. Spørger driver derfor ikke selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Det skal vejledende oplyses, at når spørger ikke kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, er han ikke en afgiftspligtig person. Spørger kan derfor ikke lade sig frivilligt momsregistrere i henhold til momslovens § 49.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området.

Skatterådet har således i SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR truffet afgørelse om, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, er økonomisk virksomhed, og at man frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten, såfremt der forventes et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at, såfremt spørgsmål 1 besvares med ja, kan spørger beregne udtagningsmoms på baggrund af en fremstillingspris beregnet med udgangspunkt i solcelleanlæggets forventede levetid - forstået således, at der ved opgørelse af de årlige omkostninger til fremstilling af el udover de årlige drifts-, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger tillige medregnes en udgift til afskrivning på 4 % af anlæggets anskaffelsespris i de første 25 år.

Da spørgsmål 1 besvares med nej, bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med, at spørgsmål 2 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.