Dato for udgivelse
19 Oct 2004 10:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2004.409.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
315/2003
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Bådudlejning, overførsel, erhverv, privat
Resumé

En skatteyder selvangav i indkomstårene 1990-1995 indkomsten fra en bådudlejningsvirksomhed som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Herunder foretog skatteyderen afskrivninger efter afskrivningsloven. I indkomståret 1995 anerkendte skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså derfor båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til udelukkende privat benyttelse i henhold til den dagældende afskrivningslovs § 32 og beskattede genvundne afskrivninger. For landsretten var parterne enige om, at virksomheden heller ikke i de tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Skatteyderen gjorde derfor gældende, at båden ikke kunne anses for "overført" fra erhvervsmæssig til privat benyttelse. Landsretten bemærkede, at det hverken efter § 32's ordlyd eller forarbejder er en forudsætning for anvendelsen, at et formuegode forud for overførselsåret skattemæssigt med rette har været anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen havde selv angivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og beskatning var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og landsretten fandt derfor, at der som anført i § 32 var sket en overførsel af båden fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 32 (dagældende)
Afskrivningsloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.C.2.3


Parter

A
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Torben Melchior, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Jytte Scharling.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 2. afdeling den 18. juni 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdorns afsigelse.