Dato for udgivelse
20 Dec 2004 13:12
SKM-nummer
SKM2004.522.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/04-412-00866
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Arbejdsgiverbetalt beklædning, almindeligt tøj, bagatelgrænse
Resumé
Ligningsrådet fandt, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning

Ligningsvejledningen 2004-4 A.B.1.9.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004-4 A.B.1.9.16

Henvisning
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag B.1.6.14

Spørgsmål

  1. Vil værdien af arbejdsgiverbetalt beklædning – som er ønsket af arbejdsgiver og som stilles til rådighed for selskabets medarbejdere til brug ved arbejdet i de situationer og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – kunne henføres til ”bagatelgrænsen” jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. – og dermed være fritaget for beskatning, uanset om det er forsynet med logo/firmanavn eller ej?
  2. Hvis nej til spørgsmål 1: Vil værdien af arbejdsgiverbetalt beklædning – som er ønsket af arbejdsgiver og som stilles til rådighed for selskabets medarbejdere til brug ved arbejdet i de situationer og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – kunne henføres til ”bagatelgrænsen” jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. – og dermed være fritaget for beskatning, hvis tøjet på en tydelig, men diskret måde er forsynet med firmaets logo/navn?

Svar

 

  1. Nej.
  2. Ja. Se indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er et forholdsvist nyetableret selskab, som beskæftiger sig med rådgivningen om strategier og politikker indenfor bl.a. HR- og lønforhold.

Selskabet har planlagt indtil flere kurser, seminarer og konferencer til afholdelse allerede i efteråret og i den forbindelse, er det efter ledelsens opfattelse afgørende, at alle selskabets medarbejdere på de store konferencer med mange deltagere optræder i ensartet beklædning.

Det er derfor ledelsens intention – ud fra en erhvervsmæssig begrundelse - at selskabet anskaffer en række forskellige beklædningsgenstande, som f.eks. skjorter, slips, T-shirts og Sweatshirts, som alle medarbejdere pålægges at bære på alle kurser, seminarer og konferencer, hvor selskabet er arrangører eller blot repræsenteret.

A ApS indkøber de pågældende beklædningsgenstande og stiller dem til rådighed for medarbejderne til brug for arbejdet. Medarbejderne får rådighed over tøjet og da medarbejderne oftest vil komme direkte hjemmefra de dage, hvor beklædningen skal anvendes – stilles der ikke krav om, at det skal forblive på selskabets adresse. Medarbejderne skal selv stå for vask og strygning og der stilles krav til, at beklædningsgenstandene holdes i pæn stand.

Som udgangspunkt har selskabet ikke noget ønske om, at tøjet fremstår med tydeligt logo eller firmanavn, da det efter ledelsen opfattelse kan virke skæmmende og lidt for salgsminded. Det er således ikke for at promovere selskabets navn, at man ønsker en ensartet beklædning. Men det er ud fra et ønske om, at alle medarbejdere optræder ensartet og udskiller sig fra de øvrige deltagere på f.eks. en større konference. Derfor vil der være tale om almindeligt tøj, men som ud fra f.eks. farven udskiller sig fra de øvrige deltagere.

Hvis sådan arbejdsgiverbetalt beklædning, som beskrevet ovenfor ikke kan henføres til bagatelgrænsen jf. spørgsmål 1., og det betyder, at medarbejderne risikerer at blive beskattet af et skønnet beløb for den besparelse, der opnås ved ikke at skulle anvende privat beklædning – er A ApS indstillet på at få påtrykt firmanavn på de enkelte beklædningsgenstande, hvorfor det supplerende spørgsmål 2 er stillet.

A ApS er opmærksom på, at almindeligt tøj, som arbejdsgiver stiller til rådighed, som udgangspunkt skal beskattes efter de almindelige regler jf. Ligningsloven § 16, dvs. at godet værdiansættes til markedsværdien og beskattes som B-indkomst hos medarbejderen. Det anføres således også i Ligningsvejledningen 2004 almindelig del afsnit A.B.1.9.16, at ”den ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Den ansatte skal i sådanne tilfælde selvangive et beløb svarende til købsprisen for det pågældende tøj”.

Men jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. skal ”goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samledes værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb” (bagatelgrænsen, som for 2004 udgør 4.900 kr.).

Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10. juni 1997 om ændring af Ligningsloven (L 180; Justering af personalegodebeskatningen). Jf. Ligningsvejledningen 2004 almindelig del afsnit A.B.1.9.1 og i lovforarbejderne til indførelse af bagatelgrænsen er ”beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren” positivt nævnt som et gode, der er omfattet af bagatelgrænsen. Jf. bemærkningerne til lovforslaget omfatter bagatelgrænsen ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

A ApS stiller arbejdsgiverbetalt beklædning til rådighed for medarbejderne alene ud fra en erhvervsmæssig begrundelse og ønsket om, at alle selskabets medarbejdere skal optræde ensartet og på en diskret måde udskille sig fra de øvrige deltagere på seminarer og konferencer, hvor selskabet er arrangører eller repræsenteret.

Spørgerens repræsentant er af den opfattelse, at Ligningsrådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1 med henvisning til følgende:

En ansat skal som udgangspunkt beskattes af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed - efter de almindelige regler for beskatning af personalegoder i Ligningsloven § 16.

Ansatte, der får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal ikke beskattes heraf. Det er dog en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, f.eks. sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet, jf. ”indeholdelse af A-skat mv.” afsnit B.1.6.14.

Efter vores opfattelse vil værdien af arbejdsgiverbetalt beklædning – der er ønsket af arbejdsgiver og som ud fra en erhvervsmæssig begrundelse stilles til rådighed til brug for arbejdet – kunne henføres til bagatelgrænsen, uanset om tøjet er forsynet med logo/firmanavn eller ej.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Udgifter til beklædning anses skattemæssigt for private udgifter, med mindre der er tale om egentligt arbejdstøj, der anvendes til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid.

Såfremt en arbejdsgiver stiller almindelig beklædning til rådighed for en ansat i arbejdstiden, er der tale om et personalegode i form af sparet privatforbrug omfattet af ligningslovens § 16, jf. TfS 1988.408. Værdien fastsættes til markedsværdien, jf. § 16, stk. 3.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb (bagatelgrænse) på 4.900 kr.(2004). Hvis personalegodernes samlede værdi fra en eller flere arbejdsgivere overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og ikke kun det overskydende beløb.

De beskrevne beklædningsgenstande falder kun ind under bagatelgrænsen, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, idet der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde.

Såfremt tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, vil der normalt ikke være grundlag for beskatning, forudsat den samlede værdi ikke overstiger grundbeløbet, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj.

Indgår beklædningsgenstande i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at tøjet ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Styrelsen indstiller herefter at svare nej til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter