Dato for udgivelse
17 Jan 2005 13:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. december 2004
SKM-nummer
SKM2005.19.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2844-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Virksomhedsordningen, kørselsregnskab, bevisbyrde
Resumé

Landsretten tiltrådte, at bevisbyrden for, at virksomhedens bil ikke havde været anvendt privat, påhviler skatteyderen, og at denne ikke var løftet. Bl.a. lagt vægt på, at der ikke er ført kørselsregnskab for denne bil.

Landsretten tiltrådte endvidere, at skatteyderens kørselsregnskab som dokumentation for erhvervsmæssig kørsel i hans bil uden for virksomhedsordningen var behæftet med fejl og unøjagtigheder, ligesom det ikke af kørselsregnskabet kunne konstateres, om de enkelte kørsler rent faktisk var sket i hans private bil frem for i bilen i virksomheden.

Landsretten tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for at indrømme yderligere skattefri kørselsgodtgørelse end det af myndighederne skønsmæssigt indrømmede.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Ligningsloven § 9 B
Ligningsloven § 16, stk. 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 A.B.1.9.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 A.F.3.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2005 - 1  E.G.2.1.6.3

Parter

A
(advokat Heidi V. Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Annette Dellgren og Lars Christensen (kst.)

Sagens nærmere omstændigheder

Den 28. august 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for indkomståret 1999:

"...

Klagen vedrører

Der klages over, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil og udbetalt kørselsgodtgørelse, samt over ansættelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 99.000 kr., jf. ligningslovens §16, stk.4,

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets ansættelse.

Kørselsgodtgørelse er anset for skattepligtig med 20.383 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets ansættelse.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel ansat til 12.700 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Generelle oplysninger

Klageren drev i det pågældende indkomstår selvstændig virksomhed som ejendomsmægler. Virksomheden blev drevet fra den private adresse.

Klageren har anvendt virksomhedsordningen.

Værdi af fri bil

Sagens oplysninger

Klageren har indtil udgangen af 1998 i virksomheden anvendt en bil af mærket Mercedes Benz, der var omfattet af virksomhedsordningen.

Klageren har herefter i februar 1999 købt en ny bil af mærket Mercedes Benz ML 320 varebil på gule nummerplader til brug i virksomheden. Der er fratrukket moms ved købet. Købsprisen udgjorde 416.255 kr. ekskl. moms. Denne bil, der var omfattet af virksomhedsordningen, blev ifølge klageren alene brugt til erhverv, og klageren har derfor ikke selvangivet værdi af fri bil. Der er ikke ført kørebog.

Klagerens revisor har overfor de stedlige skattemyndigheder den 29. oktober 2001 oplyst, at varebilen pr. 24. oktober 2001 havde en kilometerstand på 58.311 km.

Udover den bil, der udgik af virksomhedsordningen ved udgangen af 1998, og som derefter anvendtes til blandet kørsel, har klagerens ægtefælle haft en bil af mærket Mercedes, der har været anvendt til privat kørsel.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil.

En selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og som har valgt at placere sin bil under denne ordning, skal ligesom en ansat, der har fået stillet bil til privat rådighed af en arbejdsgiver, beskattes af rådigheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

For biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, gælder den særlige regel, at den skattepligtige kan vælge mellem at lade bilen indgå fuldt ud i virksomheden eller fuldt ud holde den uden for virksomheden.

Også varebiler kan anvendes til privat kørsel, idet det efter den gældende lovgivning tillades, at varebiler anvendes til privat kørsel, når der blot ikke befordres passagerer i varerummet.

Det generelle udgangspunkt er, at der ikke skal ske beskatning af privat kørsel i varebiler på gule nummerplader, medmindre der er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varevognen ikke udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Der er grundlag for at foretage beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Den omhandlede varebil har efter sin art og fremtræden været anvendelig som alternativ til en privat bil, og klageren har ikke ført et kilometerregnskab for bilen, der viser, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.4., at der er formodning for, at varebilen anvendes privat, når den holder ved hjemmet uden for arbejdstiden, hvilket har været tilfældet for klageren. Det fremgår også af cirkulæret, at hvis der foretages daglige registreringer med specificeret angivelse af dagens kørsel, og registreringerne alene udviser erhvervsmæssig kørsel, er bevisbyrden normalt løftet for, at bilen ikke bruges privat.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har ikke benyttet den pågældende varevogn privat. Privat kørsel i varebilen ville være ulovlig ifølge momsloven.

Ifølge cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6.4. beror det på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, om en bil kan antages at have været til rådighed for privat benyttelse. Et ensidigt krav om kørebog som den eneste måde at godtgøre dette forhold på vil være at sætte skønnet under en regel og være en urimelig afskæring af øvrige beviser i sagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Biler, der benyttes både privat og erhvervsmæssigt, kan indskydes i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. I virksomhedsordningen behandles bilen fuldt ud som et erhvervsmæssigt benyttet aktiv, og omkostninger og afskrivninger vedrørende bilen kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud. For så vidt angår den private benyttelse, finder reglerne i ligningslovens §16 anvendelse. Beskatningen sker ved, at et beløb svarende til værdien af fri bil stillet til rådighed for privat benyttelse, anses for overført til den erhvervsdrivende efter hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

For biler, der er indskudt i virksomhedsordningen, anvendes reglerne i ligningslovens § 16 alene, hvis bilen benyttes både til erhvervsmæssige og private formål. Beskatning af fri bil forudsætter derfor, at bilen har været anvendt privat og ikke alene, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse, jf. Vestre Landsrets dom af 8. april 2002, offentliggjort SKM2002.270.VLR

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har benyttet den pågældende bil til privat brug. Der lægges herved vægt på, at den anvendte bil under virksomhedsordningen har været velegnet til privat anvendelse, og at den har været parkeret ved bopælen, ligesom der ikke er foretaget nogen form for kørselsregistrering. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Befordringsgodtgørelse og fradrag for erhvervsmæssig kørsel

Sagens oplysninger

Klageren anvendte i virksomheden indtil udgangen af 1998 en bil af mærket Mercedes Benz anskaffet i 1996 for en købspris på 440.000 kr. Bilen var ved udgangen af 1998 nedskrevet til 150.920 kr. Denne bil var omfattet af virksomhedsordningen indtil udgangen af 1998, og klageren blev beskattet af værdi af fri bil.

Bilen udgik af virksomhedsordningen den 1. januar 1999, men blev også efter denne dato i et vist omfang anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Klageren fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for denne erhvervsmæssige kørsel i bilen. I 1999 blev der beregnet 25.643 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse (10.340 km á 2,48 kr.).

Klagerens revisor har overfor de stedlige skattemyndigheder oplyst, at klageren har ført regnskab over kørslen på sin PC. Regnskabet blev udskrevet en gang om året, når bogføringen af godtgørelsen fandt sted.

Det fremgår bl.a. af kørselsregnskabet for perioden 6. juli til den 21 juli 1999, at bilen har kørt 7 x 440 km. Det er oplyst, at denne kørsel skulle være kørsel mellem klagerens bopæl i ...1 og feriestedet i ...2, hvor han havde en stationær campingvogn. Klagerens ægtefælle kørte klageren hjem i den private bil af mærket Mercedes Benz, hvorefter hun returnerede til ...2 for så senere på dagen at afhente ham igen. Kørslen fore foregik i forbindelse med, at en eller flere kunder havde ønsket fremvisning af huse.

Der har den 22. og 24. august 1999 været kørsel til ...3. Klagerens revisor har fremsendt en fax dateret den 26. oktober 2001 til de stedlige skattemyndigheder, hvoraf det fremgår, at køberen af en ejendom beliggende ..., bekræfter, at klageren 2 gange har været i ...3 henholdsvis den 19. og den 22. august 1999 for at få underskrifter på en købsaftale.

Skatteankenævnets afgørelse

Told- og Skattestyrelsens cirkulærer 1998.35 og 2000.39 kan ikke fortolkes så snævert, at befordringsgodtgørelse er udelukket, blot fordi en skatteyder har fri bil stillet til rådighed, når kørslen rent faktisk er sket i en anden bil. Der henvises til, at selvstændige erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, også kan anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden. Godtgørelser, der betales til den erhvervsdrivende, fragår i virksomhedens resultat og beskattes ikke hos den pågældende.

Klageren kan have haft grunde til at benytte den private bil til kørsel for virksomheden, bl.a. når der har været kørsel med mere end en person til fremvisning.

Når den private bil anvendes, fordrer det, at den kørsel, der har fundet sted, registreres nøjagtigt, da virksomheden har stillet en varevogn til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Den registrering, der skal finde sted, skal indeholde oplysninger om kørslens

erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørselsmål med eventuelle delmål, antal kørte kilometer, anvendte satser, beregning af kørselsgodtgørelsen og oplysninger om, hvem og hvor mange personer, der er kørt med.

Klageren har ført regnskab over kørslen i personbilen. For den enkelte kørsels vedkommende er der blandt andet ikke noteret noget om hvem og hvor mange, der har kørt med.

I juli måned 1999 er der kørt 440 km x 7 = 3.080 km mellem klagerens feriested i ...2 og ...1. Denne kørsel har ikke været et erhvervsmæssig, da kørslen ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a - c.

Den 22. og 24. august 1999 har der ifølge regnskabet været kørsel til ...3. Klagerens revisor har til skatteankenævnet fremsendt en fax dateret den 26. oktober 2001, hvoraf det fremgår, at køberen af ejendommen ..., bekræfter, at klageren har været i ...3 den 19. og 22. august 1999 for at indhente underskrifter på en købsaftale. Datoerne stemmer ikke overens, og der er ikke oplysninger om, hvorfor den private bil er anvendt netop til denne kørsel. Efter de foreliggende oplysninger har der ikke været grundlag for kørsel i den private bil, da virksomheden havde stillet bil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Den af klageren opgjorte kørsel kan ikke fuldt ud godkendes som erhvervsmæssig, og der er derfor ikke fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge regnskabet er der kørt i alt 10.340 km, heraf 2.121 km indtil købet af den nye varebil i februar 1999. Det vil sige, at der er kørt 8.219 km i den resterende del af året. Heraf vedrører 3.080 km kørsel mellem feriestedet i ...2 og ...1, der ikke kan anses for erhvervsmæssig kørsel. Herefter er der 5.139 km tilbage til erhvervsmæssig kørsel efter kilometerregnskabet.

Nævnet har ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger godkendt fradrag for en erhvervsmæssig kørsel på 3.000 km i perioden fra købet af varebilen i februar 1999 til 31.december 1999.

Fradraget er opgjort således

Antal kilometer indtil købet af varebilen i februar 1999

2.121 km

Herudover er godkendt

3.000 km

I alt

5.121 km X 2,48 kr

12.700kr.

Klagerens påstand og argumenter

Ifølge kørselsregnskabet er der i 1999 kørt 10.340 km erhvervsmæssigt i den bil, der i 1999 har været holdt uden for virksomhedsordningen. Den samlede kørsel i denne bil i 1999 udgjorde 28.381 km. Der er således ud over den erhvervsmæssige kørsel kørt ca. 18.000 km privat, hvortil kommer, at klagerens ægtefælle har kørt 11.282 km i sin private bil.

Den erhvervsmæssige kørsel er som det fremgår af kørselsregnskabet hovedsageligt foregået i forbindelse med fremvisninger af ejendomme eller afhentning af købere.

Den erhvervsmæssige kørsel er ikke opgjort efter et skøn, men efter et minutiøst kørselsregnskab. Følgende fremgår af kørselsregnskabet:

1) Dato for kørsel
2) Mål/formål med kørsel
3) Antal kørte kilometer erhvervsmæssigt pr. dag.

Dermed har klageren overholdt de seneste skærpede dokumentationskrav for befordringsgodtgørelse, som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, idet modtagerens navn, adresse og cpr.-nr., de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen fremgår af regnskabet.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt kørselsregnskabet, da de mener, at kørselsregnskabet ud over de i bekendtgørelsen fastsatte dokumentationskrav også burde have indeholdt oplysninger om, hvilke personer og hvor mange personer, der er kørt med. Dette dokumentationskrav fremgår ikke af bekendtgørelsen, ligningsvejledningen eller lignende.

Det er urimeligt, at skattemyndighederne efterfølgende kan opstille uhjemlede og skærpede dokumentationskrav, som klageren af gode grunde ikke har kunnet forudse og indrette sig efter.

De stedlige skattemyndigheder har konkret anfægtet 7 x 400 km kørt i perioden 6. juli til 21. juli 1999, svarende til i alt 3.080 km. Der er tale om erhvervsmæssig kørsel fra feriebolig i ...2 til besigtigelser. Da der for Landsskatteretten kunne opstå tvivl om, hvorvidt disse kørsler sammenholdt med den manglende specifikation i kørselsregnskabet er helt eller delvis omfattet af ligningslovens § 9 B, accepteres det af procestekniske årsager at se bort fra disse kilometer i opgørelsen af den godtgørelsesberettigede kørsel.

Der nedlægges påstand om, at der godkendes en godtgørelsesberettiget kørsel i 1999 på i alt 7.260 km á 2,48 kr. = 18.005 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt., kan en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen vælge enten at lade biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat indgå fuldt ud i virksomheden eller holde dem uden for virksomheden. Anvendes en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordningen erhvervsmæssigt, kan virksomheden godtgøre omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter udgifter til følgende befordring:

a)Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage
b)befordring mellem arbejdspladser og
c)befordring inden for samme arbejdsplads

I bemærkningerne til lovforslag 285 (lov nr. 482 af 30. september 1993) er det om nævnte bestemmelse bl.a. anført, at "...alene kørsel til indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglen. Til gengæld vil alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, være omfattet af reglerne, herunder f.eks. kørsel til kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer ...". Der henvises til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.2.1.2.

Der kan ikke som en betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte kilometer i erhvervsmæssigt øjemed kan kontrolleres.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at kørselsregnskabet ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der er udbetalt godtgørelse for privat kørsel til sommerhus.

Da Landsskatterette ikke har grundlag for at ændre det skønsmæssigt ansatte fradrag for erhvervsmæssig kørsel, stadfæstes ansættelserne såvel for så vidt angår beskatning af kørselsgodtgørelse som fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 27. november 2003, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 104.305 kr.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling ved myndighederne.

A har fremlagt det i Landsskatterettens kendelse omtalte kørselsregnskab over den erhvervsmæssige kørsel i 1999 i Mercedes 300 TD, der udgik af virksomhedsordningen den 1. januar 1999. Hver post i kørselsregnskabet består af en dato, en tekst vedrørende kørslen og antal kørte km. Af kørselsregnskabet fremgår bl.a. følgende:

"...

Erhvervsmæssig kørsel i privat bil 1999

02.01

Besigtigelse ...

20

03.01

Godkendelse

20

04.01

Byrundtur

16

05.01

Fremvisning ...

20

06.07

Arbejde

440

08.07

Arbejde

440

10.07

Arbejde

440

12.07

Arbejde

440

15.07

Arbejde

440

18.07

Arbejde

440

21.07

Arbejde

440

...

17.08

Fremvisning ...

32

21.08

Fremvisning ...

24

22.08

Underskrift ...

354

24.08

Ny underskrift ...

354

...

09.12

Fremvisninger

29

12.12

Afhentning ... og besigtigelser t/r

145

15.12

Fremvisning og besigtigelse

56

28.12

Afhentning ... t/r

126

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han også i 1999 var selvstændig ejendomsmægler. Han er gift med B. I 1999 havde de ikke hjemmebo hjemmeboende børn. De bor privat på ...1, og det er også derfra, han driver sin ejendomsmæglervirksomhed. Huset er i 2 etager med 147 m2 i hvert plan. I underetagen er 105 m2 indrettet til erhverv, og der er en separat indgan til ejendomsmæglervirksomheden. Han driver virksomheden efter virksomhedsskatteordningen. Han arbejder både på kontoret, men også "ude i marken" i forbindelse med fremvisning af huse og lignende. Frem til den 1. januar 1999 havde han en bil - en Mercedes 300 TD stationcar - til blandet benyttelse, men denne tog han ud af virksomheden pr. nævnte dato. Det var en 4-hjulstrukket stationcar, der var specialbygget i vist 1992 med en nypris på over 1 mio. kr. Han købte den i 1996 for 440.000 kr., hvor han indførte den under virksomhedsordningen. Han erhvervede den 10. februar 1999 en Mercedes ML 20 på gule plader til virksomheden. Bilen havde han bestilt allerede i 1998. Det var en 4-hjulstrukket bil med aircondition, lyse sæder og lyst interiør. Han fik bilen lidt tidligere end forventet, fordi køberen af denne bil, som - bortset fra anhængertræk - var identisk med den bil, han selv havde bestilt, havde fortrudt, og han kunne derfor købe denne bil. Han afløftede momsen. Han havde inden bestillingen i 1998 rådført sig med ToldSkat, der oplyste, at han kunne afløfte momsen, hvis han udelukkende anvendte bilen erhvervsmæssigt. I januar og primo februar 1999 brugte han alene stationcaren i ejendomsmæglervirksomheden. Denne bil, som han indtil 1. januar 1999 havde anvendt til blandet benyttelse, havde medført en ret voldsom beskatning. Det kunne derfor rent økonomisk bedre betale sig for ham at erhverve en bil udelukkende til anvendelse i virksomheden. Hans kørselsbehov i virksomheden ligger på omkring 20.000 km årligt, og det kunne derfor bedst betale sig for ham at erhverve en benzindrevet bil til den erhvervsmæssige kørsel. Fra den 10. februar 1999 anvendte han gulpladebilen i sit erhverv, og den stod parkeret ved bopælen på en parkeringsplads, der er indrettet til hans erhvervsvirksomhed. Han har aldrig kørt privat i den pågældende bil. Han havde af ToldSkat fået oplyst, at han ville blive beskattet af værdien af fri bil, hvis blot han kørte én km privat i bilen. Hans hustru kører privat årligt ca. 10.000 - 12.000 km. Hans privatkørsel varierer en del. Han bruger stationcaren til camping, jagt, familiebesøg og indimellem i ejendomsmæglervirksomheden, f.eks. hvis han skal køre med mere end en kunde. Stationcaren er forsynet med stationære hundekasser. De private biler parkeres foran huset. Han førte løbende kørselsregnskabet over erhvervsmæssig kørsel i stationcaren på sin pc. Han noterer alle sagsekspeditioner i sine sagsmapper. Det fremgår af oplysningerne, at det var den 19. og 22. august 1999, han var i ...3, og han må derfor have taget fejl af datoerne, da han førte kørselsregnskabet vedrørende disse kørsler. På forespørgsel om, hvordan fejlen kunne opstå, hvis han dagligt førte kørselsregnskabet, har han forklaret, at han ikke ved, hvordan fejlen er opstået, men måske har han ikke ført kørselsregnskabet dagligt, men dog inden for en uge. Det er ham, der har udfærdiget den erklæring, som CF har underskrevet den 26. oktober 2001 vedrørende kørslen til ...3. I juli måned, hvor han var på camping i ...2, kørte han frem og tilbage fra virksomheden, og han troede, at han kunne få skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Det fik han imidlertid på et senere tidspunkt af skattevæsenet at vide ikke kunne lade sig gøre, og det tog han til efterretning. Som det fremgår af det kørselsregnskab, han har udfærdiget, er der tidsmæssigt store spring i, at han havde brug for at køre i stationcaren til erhvervsmæssig brug. Han aftaler ikke blot besigtigelse på stedet, men kører derimod som udgangspunkt kunderne til og fra besigtigelserne, hvilket giver ham mulighed for at tale med dem undervejs. I 2003 blev begge Mercedes-bilerne solgt. Hans hustru købte en ny Volvo, og han købte selv en ny bil til brug i sit erhverv. Han bliver ikke beskattet af sin kørsel i denne bil. Han har ikke talt med sin revisor om førelse af kørselsregnskab.

B har forklaret, at hun er gift med A. Hun har kørekort til bus og almindelig personbil. I 1999 kørte hun skolebus. Hun havde 7 km til sit arbejde - nogle gange havde hun delvagter, hvor hun skulle møde 2 gange på arbejde på en dag. Hun kører privat 10.000 - 15.000 km pr. år. Hendes ægtefælle kører noget mere. Hendes personbil holdt på en privat flisebelagt plads foran huset, og gulpladebilen holdt på erhvervsparkeringspladsen. Stationcaren anvendtes til ferie og privat, og hendes mand anvendte den også i et vist omfang i firmaet. Gulpladebilen anvendtes alene af hendes ægtefælle. Hun har nogle enkelte gange kørt med ham i denne bil, idet hun ved indhentelse af underskrifter i ægtefællens virksomhed lejlighedsvis har underskrevet som vitterlighedsvidne.

KP har forklaret, at han er pedelmedhjælper på skolen i ...1. Han bor ca. 300 meter fra A og dennes ægtefælle, og han kender dem godt. Han kører forbi ægteparret A og Bs bopæl hver dag, når han skal til og fra sit arbejde. Den private parkeringsplads og kundeparkeringspladsen er adskilt af et grusareal. I 1999 holdt gulpladebilen altid - når den var hjemme - på kundeparkeringspladsen. Når han passede ægteparrets hund, holdt gulpladebilen altid der. Han har aldrig set A anvende gulpladebilen til privat brug, men han kan ikke vide, om dette måtte være tilfældet.

Parternes procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hans indkomst for indkomståret 1999 skal nedsættes med 99.000 kr., idet han ikke skal beskattes af værdi af fri bil. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, af værdi af fri bil forudsætter, at bilen faktisk har været benyttet privat, og han har ikke benyttet den pågældende bil privat. Det er skattemyndighederne, der skal bevise, at han har brugt bilen privat, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Såfremt bevisbyrden måtte påhvile ham, har han gjort gældende, at denne er løftet. Han havde allerede forud for anskaffelsen rettet henvendelse til ToldSkat og var derfor bekendt med, at når han afløftede momsen på bilen, måtte bilen ikke anvendes til privat kørsel. Skattemyndighederne har på intet tidspunkt konstateret, at han faktisk har anvendt bilen til privat kørsel, og der kan ikke stilles krav om, at der skal føres et kørselsregnskab for at undgå beskatning. Det forhold, at der ikke er udarbejdet et kørselsregnskab, medfører ikke i sig selv, at det er bevist, at han har kørt privat i bilen, og det skaber heller ikke en formodning herfor. Adressesammenfaldet mellem hans bopæl og hans virksomhed skaber heller ikke en formodning for, at han har benyttet bilen privat. I øvrigt var bilen altid parkeret på erhvervsparkeringspladsen, som er fysisk adskilt fra den private parkeringsplads. Det må samtidig tillægges væsentlig betydning, at han samtidig havde rådighed over en privat bil til den private kørsel, ligesom hans ægtefælle havde rådighed over en privat bil til privat kørsel.

A har videre gjort gældende, at hans indkomst for indkomståret 1999 skal nedsættes med yderligere 5.305 kr., idet han har krav på udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse på i alt 25.643 kr. for 1999, jf. ligningslovens § 9 B. Han har kørt 7.260 kilometer i den private stationcar, hvilket er dokumenteret gennem det fremlagte, løbende udarbejdede kørselsregnskab. For indkomståret 1999 var der ikke fastsat nærmere specificerede krav til udarbejdelse af et kørselsregnskab, idet kravet for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse alene var, at arbejdsgiveren skulle føre kontrol. Hans kørselsregnskab er udarbejdet på en sådan måde, at det uden videre er muligt at føre kontrol med de kørte kilometer. Det forhold, at han har været uvidende om, at de foretagne kørsler mellem virksomheden og hans campingvogn ikke berettigede til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, medfører ikke, at han er uberettiget til skattefri kørselsgodtgørelse for de øvrige kørsler ifølge kørselsregnskabet. Det kan endvidere ikke tillægges betydning, at han vedrørende kørslen til ...3 fejlagtigt har anført en forkert dato.

Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil gjort gældende, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor der er sammenfald mellem As bopæl og virksomhedsadresse, hvor virksomhedens bil også har været parkeret, påhviler A at bevise, at han ikke har benyttet bilen til privat kørsel. A har hverken ved førelse af kørebog eller på anden objektiv måde løftet sin bevisbyrde herfor. Det er i den forbindelse uden betydning, at A har afløftet momsen på bilen, og at han har rådet over en privat bil. Bilen har efter sin indretning i øvrigt været egnet til privat kørsel. A er derfor med rette blevet beskattet af værdien af privat benyttelse af virksomhedens bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår spørgsmålet om skattefri kørselsgodtgørelse har Skatteministeriet gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for at beregne en skattefri kørselsgodtgørelse i indkomståret 1999 har været opfyldt, hvorfor godtgørelsen med rette er anset som skattepligtig for A. A har endvidere ikke godtgjort, at myndighedernes skøn over den erhvervsmæssige kørsel, herunder opgørelsen af fradraget for den erhvervsmæssige kørsel, kan tilsidesættes som foretaget på et forkert grundlag. Forudsætningen for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, er, at arbejdsgiveren fører kontrol. A er selvstændig, og det er derfor en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at den dokumentation, der anvendes som grundlag for udbetaling, er nøjagtig og fri for uklarheder og fejl og i øvrigt kan kontrolleres. As kørselsregnskab, som ikke er nærmere specificeret, kan ikke anvendes som fyldestgørende dokumentation for den hævdede erhvervsmæssige kørsel i den private bil. Det kan ikke ud fra kørselsregnskabet konstateres, om kørslerne er foretaget i den private bil eller i den bil, der er stillet til rådighed for A til erhvervsmæssig kørsel. Samtidig er kørselsregnskabet behæftet med fejl og unøjagtigheder, hvilket svækker tilliden til rigtigheden af kørselsregnskabets udvisende. A har dermed ikke godtgjort, at betingelserne for at beregne skattefri kørselsgodtgørelse som påstået er opfyldt.

Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at såfremt landsretten måtte finde, at myndighedernes skøn over den erhvervsmæssige kørsel kan tilsidesættes, herunder at A har godtgjort, at betingelserne for beregning af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, må sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har som ejer af gulpladebilen - der var velegnet til privat kørsel - haft denne til rådighed, og den har efter det oplyste dagligt været parkeret foran dennes ejendomsmæglervirksomhed, som er beliggende på samme adresse som hans bopæl. Herefter påhviler det A at sandsynliggøre, at han ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

A har ikke gennem fremlæggelse af kørselsregnskab eller på anden tilstrækkelig sikker måde sandsynliggjort dette. Det er derfor med rette, at A for indkomståret 1999 er blevet beskattet af værdien af fri bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4.

Forudsætningen for, at A kan opnå skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i sin private bil, er, at han har ført et kørselsregnskab, der giver mulighed for en fyldestgørende kontrol.

Det fremlagte kørselsregnskab, der er behæftet med fejl og visse unøjagtigheder, indeholder en række poster, der ikke er specificeret på en sådan måde, at disse uden videre kan kontrolleres, ligesom det ikke ud fra kørselsregnskabet kan konstateres, om de enkelte kørsler rent faktisk er sket i As private bil frem for i den gulpladebil, han havde anskaffet netop til brug for den erhvervsmæssige kørsel.

På den baggrund finder landsretten ikke grundlag for at tage As påstand om godkendelse af yderligere skattefri befordringsgodtgørelse til følge.

Landsretten tager herefter i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter