Dokumentets dato
22 Feb 2005
Dato for offentliggørelse
23 Feb 2005 14:05
Dokumenttype
TSS-cirkulære
Cirkulærets nummer
2005-08
Ansvarlig fagkontor
Ret; Moms
Sagsnummer
99/01-311-00037
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20050001509-regl

Indledning

 

1. I SKM2002.56.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmålet om almene boligorganisationers pligt til at betale lønsumsafgift for de administrationsydelser, hovedafdelingen afsætter til de enkelte afdelinger, var under overvejelse.

 

Dette var aktualiseret af, at de regionale told- og skattemyndigheder havde modtaget krav fra almene boligorganisationer om hel eller delvis tilbagebetaling af lønsumsafgift.

 

Baggrunden for de fremsatte tilbagebetalingskrav

 

2. Boligorganisationerne har som grundlag for fremsættelse af krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift henvist til:

 

a) 

En boligorganisation og dens enkelte afdelinger er én afgiftspligtig person. Selv om de enkelte afdelinger fungerer som selvstændige økonomiske enheder, fungerer de ikke som selvstændige juridiske enheder, der kan handle og forpligte sig udadtil. Der leveres således ikke ydelser mod vederlag fra hoved­afdelingen til de enkelte afdelinger, hvilket er en betingelse for at blive omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

b) 

En boligorganisation leverer en lang række ydelser til de enkelte afdelinger, der ikke er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, om administration af fast ejendom. Disse ydelser er derfor ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. 

c) 

En boligorganisation er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, da dens aktiviteter vedrører udlejning af fast ejendom. 

 

 

Told- og Skattestyrelsens opfattelse

 

3. Told- og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at:

 

a)  En boligorganisation og dens enkelte afdelinger skal hver især anses  som selvstændige juridiske personer, der er adskilte fra hinanden i relation til såvel lønsumsafgiftsloven som momsloven.
b)  En boligorganisation, der afsætter ydelser vedrørende administration af fast ejendom til dens afdelinger er fritaget for moms i henhold til momslo­vens § 13, stk. 1, nr. 8. Fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, undtager ikke administration af fast ejendom fra lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
c)  En boligorganisation leverer ikke ydelser vedrørende udlejning af fast ejendom i henhold til momslo­vens § 13, stk. 1, nr. 8, idet det er dens afdelinger der udlejer fast ejendom. En boligorganisation er derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4. 

 

 

Begreber

 

4. Det gældende retsgrundlag vedrørende almene boligorganisationer er lov nr. 374 af 22. maj 1996 med senere ændringer, samt de hertil hørende bekendtgørelser. De væsentligste bekendtgørelser er bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger m.v. og de bekendtgørelser, der indeholder normalvedtægter for de forskellige organisationer.

 

Hovedformålet for de almene boligorganisationer er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter. Boligorganisationer kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administration af disse, eller som er baseret på den viden boligorganisationerne har oparbejdet gennem sin virksomhed.

 

En almen boligorganisation er organiseret på den måde, at den består af boligorganisationen og et antal afdelinger.

 

De moms- og lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser

 

5. Told- og Skattestyrelsen skal i dette cirkulære præcisere de moms- og lønsumsafgiftsmæssige forhold for boligorganisationen og de enkelte afdelinger.

 

6. En boligorganisation er omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, når den afsætter ydelser, der ikke er fritaget for moms i henhold til momslovens 13, til de enkelte afdelinger.

 

7. En boligorganisation er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, når den afsætter administrationsydelser, der er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, til de enkelte afdelinger. 

 

8. En afdeling er omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, når den afsætter ydelser, der ikke er fritaget for moms i henhold til momslovens 13, til andre afdelinger eller til boligorganisationen.

 

Administrationsydelser

 

Beboerdemokrati

9. En boligorganisations aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati, herunder de i denne forbindelse leverede ydelser til de enkelte afdelinger, må anses som administration af fast ejendom, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

 

Aktiviteter i forbindelse med beboerdemokrati omfatter bl.a.:

  • Varetagelse af det løbende samarbejde med og bistand til de valgte afdelingsbestyrelser i boligorganisationens afdelinger.
  • Tilrettelæggelse af og indkaldelse til beboermøder efter aftale med afdelingsbestyrelserne samt deltagelse i disse møder.
  • Generel bistand til afdelingsbestyrelserne i deres arbejde.
  • Forelæggelse af budgetter og regnskaber for afdelingsbestyrelser og beboermødet.
  • Bistand til afdelingsbestyrelserne ved tilsyn af afdelingerne vedligeholdelse.

                   

Flyttetilsyn

10. En boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i at boligorganisationen varetager det overordnet tilsyn med flyttelejligheder og administrativ afvikling af flyttesager i øvrigt, må anses som administration af fast ejendom, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

                       

11. En boligorganisations leverancer til de enkelte afdelinger bestående i, at boligorganisationen forestår selve synet af lejlighederne i forbindelse med fraflytning, herunder bestilling og koordinering af håndværkere samt udfyldelse af synsrapport, må anses som viceværtydelser. Se nærmere herom i cirkulærets pkt. 13 ff.

 

Administrationsydelser i øvrigt

12. For så vidt angår den nærmere afgrænsning af administrationsydelser fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, henvises der i øvrigt nærmere til Momsvejledningen, D.11.8.

 

Den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af viceværtydelser

 

Moms

13. Viceværtydelser, der leveres af  boligorganisation til de enkelte afdelinger er omfattet af momspligten i henhold til momslo­vens § 4, stk. 1.

                     

14. Viceværtydelser leveret af administrator er omfattet af momspligten, jf. i øvrigt SKM2003.563.TSS.

 

15. Viceværtydelser, der udføres af en vicevært (ejendomsfunktionær) ansat hos den enkelte afdeling, er momsfritaget som udlejning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

 

Lønsumsafgift - praksisændring

16. Det fremgår af Lønsumsafgiftsvejledningen B.1.4.5.1, at løn til viceværter (ejendomsfunktionærer) i boligselskaber, ejendomsaktieselskaber og hos andre udlejere kan holdes udenfor afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses som en integreret del af den fritagne udlejning af fast ejendom.

 

17. For de almene boligorganisationer har praksis således været, at  lønnen til disse viceværter (ejendomsfunktionærer) kan holdes uden for beregningsgrundlaget, hvis lønnen udbetales af boligorganisationen.

 

18. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en boligorganisations levering af viceværtydelser ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, som arbejdsydelser i tilknytning til udlejningen.

 

19. Told- og Skattestyrelsen ændrer derfor den foreliggende praksis om at boligorganisationers levering af viceværtydelser ved viceværter (ejendomsfunktionærer) ansat i boligorganisationen, men tilknyttet den enkelte afdeling eller ejendom, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4.

 

20. Praksisændringen betyder, at boligorganisationers levering af viceværtydelser ved viceværter (ejendomsfunktionærer) ansat i boligorganisationen, men tilknyttet den enkelte afdeling eller ejendom er omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1.

 

Virkningstidspunkt for praksisændringen

21. Da der er tale om en skærpelse af tidligere praksis, har praksisændringen alene fremadrettet virkning.

 

22. Praksisændringen har virkning fra den 1. juli 2005.

 

Krav på tilbagebetaling

 

23. Som omtalt i SKM2002.56.TSS har flere almene boligorganisationer fremsat krav på tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet lønsumsafgift.

 

24. Det bestemmes nedenfor, hvorledes de fremsatte tilbagebetalingskrav skal behandles:

 

Tilbagebetalingskravet er begrundet i, at der er tale om én selvstændig juridisk person

25. Den almene boligorganisation har til støtte for krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift gjort gældende, at boligorganisationen og de enkelte afdelinger er én afgiftspligtig person. Selv om de enkelte afdelinger fungerer som økonomiske enheder, fungerer de ikke som selvstændige juridiske enheder, der kan handle og forpligte sig udadtil. Der leveres således ikke ydelser mod vederlag fra boligorganisationen­ til de enkelte afdelinger, hvilket er en betingelse for at blive omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

 

26. Som det fremgår af pkt. 3 a) er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en boligorganisation og dens afdelinger er adskilte selvstændige juridiske personer.

 

27. Der skal derfor betales moms af moms­pligtige leverancer, og lønsumsafgift af momsfritagne leverancer mellem boligorganisationen og den enkelte afdeling, medmindre leverancerne er omfattet af  lønsumsafgiftslovens fritagelsesbestemmelser:

 

28. A) Hvis boligorganisationen har betalt lønsumsafgift af leveringen af administrationsydelserne, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, til den enkelte afdeling, er der sket en korrekt afregning af lønsumsafgift.

 

Et fremsat krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift skal derfor afvises, samtidig med at det meddeles den almene boligorganisation, at den meddelte suspensation af forældelse i henhold til SKM2002.56.TSS tilbagekaldes.

 

29. B) Hvis boligorganisationen

  1. ikke har afregnet lønsumsafgift af leveringen af administrationsydelserne, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, til den enkelte afdeling
  2. ikke har afregnet moms af momspligtige leverancer til den enkelte afdeling

kan den regionale told- og skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske efteropkrævning af den manglende afregnede afgift.

 

For så vidt angår skattestyrelseslovens bestemmelser om frister henvises der til pkt. 60 - 65.

 

Tilbagebetalingskravet er begrundet i, at ydelserne ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven

 

30. Den almene boligorganisation har til støtte for kravet om tilbagebetaling af lønsumsafgift gjort gældende, at boligorganisationen leverer en lang række ydelser til de enkelte afdelinger, der ikke er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, om administration af fast ejendom, og at disse ydelser derfor ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

 

31. Som det fremgår af pkt. 9 og 10 er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en boligorganisations arbejde bestående i beboerdemokrati og overordnet tilsyn med flyttelejligheder og administrativ afvikling af flyttesager i øvrigt, må anses som administration af fast ejendom, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Som det fremgår af pkt. 3 b) er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, ikke undtager administration af fast ejendom fra lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

 

32. Som det fremgår af pkt. 11 må det arbejde, der består i at boligorganisationen forestår selve synet af lejlighederne i forbindelse med fraflytning, herunder bestilling og koordinering af håndværkere samt udfyldelse af synsrapport, anses som viceværtydelser, der kun er momsfritaget som udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, hvis det udføres af en vicevært (ejendomsfunktionær), der er ansat af afdelingen. Disse ydelser er derfor omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvis de udføres af boligorganisationen.

 

33. A) Hvis boligorganisationen har betalt lønsumsafgift af momspligtige ydelser til den enkelte afdeling, har den almene boligorganisation krav på tilbagebetaling af den for meget indbetalte lønsumsafgift.

 

For så vidt angår reglerne om forældelse og skattestyrelseslovens bestemmelser om frister henvises der til pkt. 39 - 53.

 

Tilbagebetalingen af lønsumsafgift betyder, at der skal ske konsekvensregulering af boligorganisationens momstilsvar, jf. skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 2. Der henvises nærmere til cirkulærets pkt. 60 ff.

 

34. B) Hvis boligorganisationen

  1. ikke har afregnet lønsumsafgift af momspligtige ydelser til den enkelte afdeling
  2. ikke har afregnet moms af momspligtige ydelser til den enkelte afdeling

kan den regionale told- og skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske efteropkrævning af den manglende afregnede moms.

 

For så vidt angår skattestyrelseslovens bestemmelser om frister henvises der til pkt. 60 - 65.

 

Tilbagebetalingskravet er begrundet i, at ydelserne er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i lønsumsafgiftsloven

 

35. Den almene boligorganisation har til støtte for kravet på tilbagebetaling af lønsumsafgift gjort gældende, at boligorganisationens levering af administrationsydelser til de enkelte afdelinger er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, da disse administrationsaktiviteter vedrører udlejning af fast ejendom.

 

36. Som det fremgår ovenfor af pkt. 3 c) er det styrelsens opfattelse, at en boligorganisation ikke leverer ydelser vedrørende udlejning af fast ejendom. En boligorganisation er derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4.

 

37. A) Hvis boligorganisation har betalt lønsumsafgift af administrationsydelsen til den enkelte afdeling, er der således sket en korrekt afregning af lønsumsafgift.

 

Et fremsat krav om tilbagebetaling af lønsumsafgift skal derfor afvises samtidig med at det meddeles den almene boligorganisation, at den meddelte suspensation af forældelse i henhold til SKM2002.56.TSS tilbagekaldes.

 

38. B) Hvis den almene boligorganisation ikke har afregnet lønsumsafgift af administrationsydelserne til den enkelte afdeling kan den regionale told- og skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske efteropkrævning af den manglende afregnede afgift.

 

For så vidt angår skattestyrelseslovens bestemmelser om frister henvises der til pkt. 60 - 65.

                     

Genoptagelse

 

39. Dette cirkulære indeholder en præcisering af den moms- og lønsumsafgiftsmæssige behandling af boligorganisationers levering af visse specifikke ydelser til dens enkelte afdelinger. Den opfattelse som fremgår af cirkulærets pkt. 3 a), 3 b) og 3 c) er ikke udtryk for en ændring af hidtil gældende praksis, men alene en præcisering af gældende praksis.  

 

40. Herudover indeholder cirkulæret en praksisændring vedrørende boligorganisationers levering af viceværtydelser, jf. pkt. 19 og 20. Praksisændringen har dog alene fremadrettet virkning, jf. pkt 21.

 

41. Der kan således ikke i henhold til dette cirkulære ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, af de almene boligorganisationers afgiftstilsvar.

                     

42. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven (ændring af fristregler på skatte- og afgiftsområdet m.v), at skattestyrelseslovens § 35 B, har virkning for anmodninger om genoptagelse af et afgiftstilsvar, som er indgivet til myndighederne den 12. marts 2003 eller senere.

 

43. Told- og Skattestyrelsen har i SKM2002.56.TSS, meddelt, at forældelsesfristen i henhold til 1908-loven, for de eventuelle krav som de almene boligorganisationer måtte have på tilbagebetaling af fejlagtig opkrævet lønsumsafgift af administrationsydelser, var suspenderet.

 

44. I forbindelse med behandlingen af de almene boligorganisationers anmodninger om tilbagebetaling af lønsumsafgift, skal der derfor sondres mellem anmodninger modtaget før den 12. marts 2003 og anmodninger modtaget den 12. marts 2003 eller senere.

 

Anmodninger modtaget før 12. marts 2003

          45. Den almene boligorganisation, der har fremsat krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift overfor de regionale told- og skattemyndigheder inden den 12. marts 2003, og som i henhold til pkt 33 A) har krav på tilbagebetaling, skal have sit tilbagebetalingskrav behandlet efter de hidtil gældende regler, det vil sige 1908-lovens regler.

 

46. Den almene boligorganisation, der har fremsat krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift efter den 31. januar 2002, men inden den 12. marts 2003, kan påberåbe sig suspension af forældelsesfristen i henhold til 1908-loven i henhold til SKM2002.56.TSS.

 

­47. Suspensionen ophører 6 måneder efter offentliggørelsen af dette cirkulære eller når de regionale told- og skattemyndigheder tilbagekalder suspensionen, hvis dette sker inden udløbet af 6 måneders fristen.

 

48. Suspensionen af 1908-lovens forældelsesfrist, jf. SKM2002.56.TSS gælder alene for krav på tilbagebetaling, der er omfattet af 1908-lovens bestemmelser, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven (ændring af fristregler på skatte- og afgiftsområdet m.v.).

 

49. Suspension af 1908-lovens forældelsesfrist gælder således ikke for krav der tilbagebetales i henhold til skattestyrelseslovens § 35 B.

 

Anmodninger modtaget den 12. marts 2003 eller senere

50. Den almene boligorganisation, der har fremsat krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift overfor de regionale told- og skattemyndigheder den 12. marts 2003 eller senere og som i henhold til pkt. 33 A) har krav på tilbagebetaling, skal have tilbagebetalingskrav behandlet efter skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2.

 

51. Såfremt anvendelsen af skattestyrelseslovens § 35 B, for en afgiftsperiode er til ugunst for den afgiftspligtige i forhold til hidtil gældende regler, kan bestemmelsen dog først finde anvendelse for afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere.   

 

          52. Den almene boligorganisation kan, som følge af at fristreglen i skattestyrelseslovens § 35 B, er til ugunst for boligorganisationen i forhold til de tidligere gældende regler (1908-loven), få genoptaget og ændret afgiftstilsvaret, hvor angivelsesperioden udløb før den 1. juli 2000.

 

53. Den almene boligorganisation kan for så vidt angår de perioder der ligger forud for den 1. juli 2000 påberåbe sig suspensionen af 1908-lovens forældelsesfrist, i henhold til  SKM2002.56.TSS, der jo gælder for krav på tilbagebetaling, der er omfattet af 1908-lovens bestemmelser.

 

Overvæltning

 

54. Det følger af EF-Domstolen faste praksis, at en virksomhed har ret til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med fællesskabsrettens bestemmelser. Den pågældende medlemsstat er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbagebetale afgifter, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten (jf. bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 20, dom af 8.3.200­1, forenede sager C-397/98 og C-410/98, Metallgesellschaft m.fl., Sml. I, s. 1727, præmis 84, og Marks & Spencer-dommen, præmis 30).

 

Der er ifølge EF-Domstolens retspraksis kun én enkelt undtagelse til denne tilbagebetalingsforpligtelse. En medlemsstat kan kun modsætte sig, at en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten, tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham. Heraf følger, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det ikke-overvæltede beløb (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 27 og 28).

 

Da denne undtagelse er en begrænsning af en subjektiv ret, der følger af Fællesskabets retsorden, skal den fortolkes restriktivt, idet der navnlig skal tages hensyn til, at overvæltningen af en afgift på forbrugeren ikke nødvendigvis udligner de økonomiske virkninger af afgiftspålæggelsen for den afgiftspligtige.

 

EF-Domstolen har i præmis 17 i dommen i sagen Bianco og Girard bl.a. slået fast, at selv om nationale lovregler om indirekte skatter normalt tilsigter, at afgifterne væltes over på den endelige forbruger, og indirekte skatter inden for erhvervslivet i almindelighed overvæltes delvis eller fuldt ud, kan man ikke generelt lægge til grund, at sådanne afgifter i alle tilfælde rent faktisk væltes over. Hvorvidt der rent faktisk, delvis eller fuldt ud, sker en overvæltning, afhænger således af en række forskellige omstændigheder ved hver enkelt transaktion, som giver denne en særlig karakter i forhold til andre transaktioner, der sker i andre sammenhænge. Spørgsmålet om, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er sket en overvæltning af en afgift, beror derfor på de faktiske omstændigheder, som det henhører under den pågældende nationale retsinstans at klarlægge, idet denne frit kan bedømme de beviser, der fremlægges for den.

 

EF-Domstolen har i præmis 20 i dommen i sagen Bianco og Girard præciseret, at det, alt efter markedets karakter, vil være mere eller mindre sandsynligt, at der sker en overvæltning. De mange faktorer, der er bestemmende for den politik, de handlende fører, er imidlertid forskellige i forskellige tilfælde, hvorfor det er næsten umuligt at afgøre, hvor stor en faktisk indvirkning disse faktorer hver for sig har på, i hvilket omfang der sker en overvæltning.

 

EF-Domstolen har ligeledes slået fast, at selv når det godtgøres, at den med urette opkrævede afgift helt eller delvis er væltet over på tredjemand, vil en tilbagebetaling af afgiften til den erhvervsdrivende ikke nødvendigvis medføre en ugrundet berigelse for ham (dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 29, og dom af 21.9.2000, forenede sager C-441/98 og C-442/98, Michaïlidis, Sml. I, s. 7145, præmis 34).

 

Selv i det tilfælde, hvor afgiften er fuldstændigt integreret i den pris, der kræves, kan den afgiftspligtige lide et økonomisk tab, der er forbundet med en forringelse af salgsmængden (jf. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 29, og Michaïïlidis-dommen, præmis 35).

 

Om og i hvilket omfang tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten, medfører en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige, kan således kun fastlægges ved en økonomisk analyse, der tager hensyn til alle de relevante omstændigheder, jf. dommen i sagen C-147/01 Webers Wine World, præmis 100.

 

Forrentning

 

55. En virksomheds krav på tilbagebetaling forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb (rentecirkulæret) og TSS-cirkulære 2004-07 om forrentning af visse tilbagebetalingbeløb (rentecirkulæret).

 

56. Vedrører kravet på regulering et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 7 fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen.

 

57. Ved påkrav forstås de tilfælde, hvor indbetaling er sket, efter at en myndighed har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger indbetalingspligt.

 

58. Hvis tilbagebetalingen vedrører beløb, som ikke er betalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 8 fra månedsdagen for den regionale told- og skattemyndigheds modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

 

59. Forrentning af tilbagebetalingskrav er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.

 

Myndighedernes krav på efteropkrævning

 

60. ToldSkats eventuelle genoptagelse af de almene boligorganisationers opgørelse af afgiftstilsvaret med henblik på at rejse krav om efteropkrævning af moms eller lønsumsafgift hos de almene boligorganisationer reguleres af bestemmelserne i  skattestyrelseslovens § 35 B eller § 35 C.

 

Den almene boligorganisation har ikke fremsat krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift

61. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 1, at de statslige told- og skattemyndigheder ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelse af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt.

 

62. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at 3 måneders fristen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

 

Den almene boligorganisation har fremsat krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift

63. Skal den almene boligorganisations genoptagelsesanmodning behandles efter skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, kan de regionale told- og skattemyndigheder, for den samme periode som den almene boligorganisation har anmodet om genoptagelse for, foretage ændringer af den almene boligorganisations afgiftstilsvar, der er en direkte følge af ændringen af afgiftstilsvaret, jf. skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 2.

 

64. Skal den almene boligorganisations anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift helt eller delvist behandles efter 1908-lovens regler, kan de regionale told- og skattemyndigheder, for den samme periode som den almene boligorganisation har anmodet om genoptagelse for, foretage ændringer af den almene boligorganisations afgiftstilsvar, der er en direkte følge af ændringen af afgiftstilsvaret, jf. skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 2.

 

65. De regionale told- og skattemyndigheder kan alene foretage en ændring af den almene boligorganisations opgørelse af afgiftstilsvaret, hvis kravet varsles overfor den almene boligorganisation inden 6 måneder efter at told- og skattemyndighederne har fået  kendskab til  forholdet, jf  skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2.

 

Kompetence- og klageregler

 

66. En almen boligorganisations krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift skal rejses over for den regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Såfremt boligorganisationen ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse gælder de almindelige klagebestemmelser i henhold til lønsumsafgiftslovens § 17.

 

67. Klagefristen til Landsskatteretten er 3 måneder, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1. Klagefristen til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægsningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap 3 og 3A anvendelse.

 

68. Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte beløb behandles af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 12 A for juridiske personer. Denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3A anvendelse.

 

69. Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte beløb behandles af den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 2, stk. 1 for fysiske personer. Denne afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 21. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

 

Gyldighed

           

70. Praksisændringen i henhold til dette cirkulæres pkt 19 og 20 sker med virkning pr 1. juli 2005.

 

71. Cirkulæret bortfalder den 31. december 2005.

 

Ole Kjær

 

 

/Else Veggerby

Reference(r)
Lønsumsafgiftsloven
Momsloven
Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2005-1 B.1.1.5, B.1.4.5B.1.4.5.1.
Momsvejledningen 2005-1 D.11.8.