Dato for udgivelse
17 May 2005 15:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29. april 2005
SKM-nummer
SKM2005.202.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-1117-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afskrivning, erhvervsmæssig, arkitekt, bevisbyrde, personbil, kørselsregnskab
Resumé

Spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning med 100 pct. på en personbil, der anvendtes i sagsøgerens arkitektvirksomhed. Landsskatteretten havde alene anset bilen for 70 pct. erhvervsmæssigt benyttet. Et af sagsøgeren udarbejdet kørselsregnskab blev ikke tillagt bevismæssig vægt, da sagsøgeren - trods opfordring hertil - hverken under kommunens eller Skatteankenævnets behandling af sagen havde fremlagt et kørselsregnskab eller oplyst, at et sådant eksisterede. Da sagsøgeren ikke på anden måde havde løftet den hende påhvilende bevisbyrde for, at bilen alene var blevet anvendt erhvervsmæssigt, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6 a
Afskrivningsloven § 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.C.2.1.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-2 E.C.2.5.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-2 A.F.3.4.1

Parter

A
(advokat Michael Amstrup v/advokatfuldmægtig Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Waaben, Inge Neergaard Jessen og Anne Broksø (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. april 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 24.506 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagen vedrører afskrivning på en Mercedes A160, som sagsøgeren købte i 1998. Sagsøgeren gør gældende, at bilen i indkomståret 1999 udelukkende anvendtes til erhverv, og at hun derfor kan foretage skattemæssig afskrivning med 100 % af den årlige afskrivning, mens sagsøgte alene anser bilen for 70 % erhvervsmæssigt benyttet og derfor alene anerkender, at der kan ske afskrivning med 70 % af den årlige afskrivning.

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren købte den 23. september 1998 en Mercedes A160. I 1998 foretog hun ikke skattemæssig afskrivning på bilen. For 1999 indgav hun oprindeligt et årsregnskab uden afskrivning på bilen, men i marts 2001 indsendte sagsøgerens revisor et nyt regnskab for 1999, i hvilket der nu var afskrevet 81.688 kr. på bilen.

Skatteforvaltningen og Skatteankenævnet traf henholdsvis den 31. maj 2001 og den 21. februar 2002 afgørelse om, at bilen ikke kunne anerkendes anvendt erhvervsmæssigt, og godkendte derfor ingen skattemæssig afskrivning. Såvel skatteforvaltningens som Skatteankenævnets afgørelse var begrundet med, at sagsøgeren ikke havde indsendt kørselsregnskab eller på anden måde dokumenteret, at bilen var anvendt erhvervsmæssigt.

Sagsøgeren påklagede den 19. maj 2002 Skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatteretten afsagde den 19. december 2003 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelse af fradrag for biludgifter samt spørgsmål om afskrivning på bil anskaffet i 1998.

Landsskatterettens afgørelse

...

Ikke godkendt afskrivning på personbil anskaffet i 1998

 

30 % af 272.292

81.688 kr.

 

Landsskatteretten godkender afskrivning med skønsmæssigt
70 % af 81.688 kr.

57.182 kr.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren er uddannet arkitekt i 1985, og at hun i en årrække var ansat på forskellige store arkitektkontorer. I 1995 nedsatte hun sig som selvstændig. Virksomheden beskæftiger sig med mindre tegneopgaver, deltagelse i konkurrencer og huseftersynsrapporter, hvorfra indtægterne hovedsageligt kommer.

Fradrag for biludgifter samt afskrivning på bil anskaffet i 1998 Det fremgår af kontrolbilag R75, at der i det påklagede indkomstår er tre biler i husstanden - en Mercedes 190 anskaffet i 1995 og en Mercedes A 160 anskaffet i september 1998. Der er ikke foretaget afskrivning på sidstnævnte Mercedes i 1998. Ved selvangivelsen for 1999 var afskrivning ikke foretaget, men klagerens revisor fremsendte et korrigeret regnskab til skattemyndighederne, hvor der var foretaget afskrivning med 30 % af 272.292 kr. eller 81.688 kr.

Klageren har oplyst, at ægtefællens Austin årgang 1962 har kørt 7.352 B i 1999. Klagerens ægtefælle har i 1999 fået dækket rejse- og befordringsudgifter fra Danmarks Radio med 8.750 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

...

Endvidere har Skatteankenævnet ikke godkendt afskrivning på den i 1998 anskaffede bil, idet man ikke har fundet det dokumenteret, at den har været anvendt erhvervsmæssigt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har anført, at hun har købt en ny bil til erstatning for den gamle, og at der for denne bil er ført kørselsregnskab fra starten. Klageren stiller bil til rådighed for skiftende medarbejdere og har desuden selv et konstant kørselsbehov, idet hendes arbejde kræver, at hun og hendes medarbejdere er ude og gennemgå ejendomme, for at der f.eks. kan udarbejdes tilstandsrapporter, energimærker, syns- og skønssager, arkitekthjælpssager, forslag til renovering/ombygning/finde egnede byggegrunde, taglejligheder med videre.

Videre har klageren anført, at der bør accepteres afskrivning for den nye bil i 1999. Det er anført, at hun ikke kan drive sin virksomhed, hvis hun ikke kan fratrække kørsel.

Til dokumentation eller sandsynliggørelse har klageren for Landsskatteretten fremlagt et kørselsregnskab for den i 1998 anskaffede bil. Heraf fremgår, at al kørsel i bilen er erhvervsmæssig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kilometerregnskab. Foreligger der ikke et fyldestgørende kilometerregnskab, kan omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke anses for dokumenteret, og de erhvervsmæssige biludgifter kan derfor fastsættes efter et skøn.

...

For så vidt angår den i 1998 anskaffede Mercedes bemærkes, at der ikke er foretaget afskrivning i 1998, og at der ikke ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1999 var foretaget afskrivning. Dette skete først, da der blev indsendt et fornyet regnskab, hvoraf afskrivningen fremgik.

Retten bemærker videre, at klageren ikke ved de stedlige skattemyndigheders behandling har afleveret et kørselsregnskab. Imidlertid har klageren fremlagt et kørselsregnskab for Landsskatteretten for denne bil. På denne baggrund finder Landsskatteretten det dokumenteret, at der har været kørt erhvervsmæssigt i bilen. Imidlertid finder retten det usandsynligt, at der ikke er kørt privat i bilen. Der skal som følge heraf foretages en skønsmæssig fordeling af henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Retten finder, at kørslen kan fordeles med 30 % privat og 70 % erhverv. Der godkendes herefter afskrivning med 70 % af 81.688 kr. eller 57.182 kr.

..."

Af sagen fremgår i øvrigt blandt andet følgende oplysninger:

Brev af 30. marts 2001 fra Økonomi- og Skatteforvaltningen, til sagsøgeren:

"Selvangivelsen for 1999

Skatteadministrationen har modtaget henvendelse fra Deres revisor om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.

De anmodes i den anledning om at indsende følgende materiale:

3. Kilometerregnskab (for begge biler), der kan danne grundlag for en fordeling af kørselsudgifterne mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse. Er der ikke ført kilometerregnskab ønskes følgende oplyst:

 3.1.

Kilometertællerens udvisende ved året begyndelse og slutning

 3.2.   

Oplysning om privatkørsel.

 3.3.

Oplysning om erhvervsmæssig kørsel, herunder oplysning/redegørelse om omfanget af denne, eventuelt i form af dagsrapporter.

Deres svar bedes sendt til mig inden 15 dage fra dags dato.

..."

Sagsøgerens revisor besvarede i et brev af 11. april 2001 skatteforvaltningens brev af 30. marts 2001 således:

"...

Med hensyn til kilometerregnskab, henvises til tidligere år, hvor der kører sag i Landsskatteretten. Indtil denne sag er afgjort, vil min klient ikke tage stilling til oplysning om kilometerregnskab for firmabilen.

..."

Landsskatteretten traf den 11. juli 2001 afgørelse i anledning af en klage fra sagsøgeren over hendes indkomstopgørelse for 1996. Sagen drejede sig blandt andet om hendes adgang til at foretage fradrag for biludgifter og afskrivning af bil. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at Landsskatteretten ikke fandt, at et kørselsregnskab, som sagsøgeren havde udarbejdet og indsendt efter Skatteankenævnets afgørelse, kunne lægges til grund.

I sin klage af 19. maj 2002 til Landsskatteretten anførte sagsøgeren blandt andet følgende:

"...

I juli sidste år medførte en kæmpe vandskade i vores kælder omfattende skader på kælder og fyret samt al arkivmateriale for virksomheden opmagasineret i kælderen; forsikringsselskabet stod for udpumpning og delvis udbedring af kælderen; de stod også for selve nedpakningen af alt hvad der kunne reddes (i alt ca. 300-350 flyttekasser, som har været opmagasineret på tørrelager indtil vi modtog det retur i fredags (den 18.05.02).

Vi er begyndt at tømme kasserne og indsender efterfølgende kørselsregnskabet når vi har tømt alle flyttekasserne.

..."

Af en kørselsseddel af 19. august 2002 fra Skade Service Gruppen fremgår blandt andet, at "De sidste 40 m3 leveret 19-8-02 (efter vandskade)". Af kørselssedlen fremgår også, at det drejer sig om en forsikringssag, skadesart "vand".

Af et brev fra sagsøgeren til Landsskatteretten, som er dateret den 24. september 2003, fremgår, at sagsøgeren med brevet genfremsendte kørselsregnskabet for 1999. Det fremgår af håndskrevne påtegninger på brevet, at det blev afleveret i Landsskatteretten den 28. oktober 2003, og at det ikke tidligere var blevet modtaget.

Af registreringsattesten for den omhandlede Mercedes A160 fremgår, at bilen er registreret på hvide nummerplader som personbil til privat personkørsel. Bilen er registreret med "H1 v/A" som ejer (bruger). Af et brev af 15. marts 2005 fra Mercedes-Benz A/S, København, til sagsøgerens advokat fremgår følgende:

"Vedrørende Mercedes-Benz A 160, A.

Til brug for verserende skattesag ved Østre Landsret skal undertegnede herved erklære følgende vedrørende indregistreringen af Mercedes Benz A 160, stelnummer ..., købt af H1 v/A:

I rubrikken "anvendelse" på bilens registreringsattest er anført privat personkørsel. Dette anføres ganske standardmæssigt i alle tilfælde hvor der som vedrørende denne bil - er tale om en personbil indregistreret på hvide plader, der skulle anvendes til erhvervsmæssig brug.

Dette er den eneste betegnelse, der kan anføres i rubrikken ved indregistrering af personbiler på hvide plader.

Det er således ikke muligt at anføre "erhvervsmæssig personkørsel" i rubrikken, idet denne betegnelse alene anvendes i tilfælde af indregistrering af taxaer og busser.

Såfremt der er tale om en bil, der skal indregistreres på gule plader, kan der i rubrikken anføres:

"Udelukkende erhvervsmæssigt"
"Blandet privat og erhvervsmæssigt"
"Udelukkende privat"

Dette kan kun lade sig gøre på varebiler på gule plader, og således ikke på biler indregistreret på hvide plader.

..."

Det kørselsregnskab for 1999, som sagsøgeren har fremlagt, og som ifølge sagsøgeren vedrører den omhandlede Mercedes A160, udviser udelukkende en erhvervsmæssig anvendelse af bilen.

For hver enkelt dato er anført kilometertællerens udvisende ved dagens afslutning, dagens antal kørte kilometer samt bestemmelsessted og formål.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnet SJ.

Sagsøgeren har forklaret, at hun startede selvstændig arkitektvirksomhed i 1999. Virksomheden udfører syns og skønsopgaver, udfærdiger tilstandsrapporter og energirapporter samt udfører andre almindelige arkitektopgaver. Under virksomhedsnavnet "H1" har hun også arbejdet med at skaffe rekvisitter og kostumer til tv-optagelser. Hendes ægtefælle, SJ, er rekvisitør.

Hendes Mercedes 190, som hun købte i 1996, har hun oprindelig selvangivet som anvendt 100 % erhvervsmæssigt. Landsskatteretten afsagde i juli 2001 kendelse om, at man kun ville acceptere 70 % erhverv. Hun havde i sin tid efterfølgende udarbejdet et kørselsregnskab, men da det indeholdt nogle misforståelser, blev det ikke godkendt.

Hendes Mercedes A160 er ikke en bil med stor volumen, men det er nemt at tage sæderne ud af den, og så bliver den meget rummelig. Da hun fik bilen leveret, var registreringsattesten allerede udfyldt, og hun sagde dengang til Mercedes, at den skulle registreres til erhvervsmæssig anvendelse, men der kan ikke stå andet, end det der står. Hun fik efterfølgende bekræftet af sit forsikringsselskab og sin revisor, at det ikke betød noget, at der står "privat personkørsel". Hun anvender "freelance" medarbejdere i virksomheden, og de skal have en bil til rådighed. De låner derfor Mercedes 190'eren, mens hun selv kører i A160'eren.

På grund af den tidligere skattesag om hendes adgang til at afskrive skattemæssigt på Mercedes 190'eren var hun opmærksom på, at hun skulle føre et korrekt kørselsregnskab for A160'eren. Hun kontaktede dels sin revisor, dels kommunen for at få oplysninger om, hvordan hun skulle gøre. Hun fulgte kommunens retningslinjer. Hun havde en kørselsseddel på hver sag. Den udfyldte hun og lagde på sagen. Når hun kom hjem, førte hun de nødvendige oplysninger ind i et regneark på computer.

Det er en fejl, at der ikke blev afskrevet på bilen i 1998 og - i første omgang - i 1999. På grund af ferie havde hun underskrevet selvangivelsen i uudfyldt stand. Hendes revisor skulle så udfylde og indsende den. Hun blev først i 2000 opmærksom på, at der ikke var afskrevet på bilen. Hendes revisor sagde, at det ville blive for dyrt at ændre skatteansættelserne for både 1998 og 1999. Derfor aftalte de, at han kun skulle foretage afskrivning i 1999.

Da kommunen i marts 2001 spurgte til hendes kilometerregnskab, talte hun med sin revisor om, at han skulle tage sig af det. Revisorens brev af 11. april 2001 blev ikke drøftet med hende, men revisoren havde sagt til hende, at de kunne afvente den verserende sag i Landsskatteretten vedrørende 1996.

Da hendes revisor i 2001 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for 1999, var hun på barselsorlov efter at have født i april måned. På grund af en større ombygning af huset, stod de fleste af deres ting i kælderen. Samtidig havde de en stor vandskade i deres hus, så alle deres papirer og ting fra kælderen blev pakket sammen og sendt til opmagasinering. I en af de 350-400 flyttekasser lå hendes kørselsregnskab. Hun kunne ikke få fat i det, før de sidste af deres ting kom retur i august 2002, og da hun ikke havde adgang til sin computer, kunne hun heller ikke printe kørselsregnskabet ud igen.

Da hun i august 2002 pakkede de sidste flyttekasser ud og fandt kørselsregnskabet, sendte hun det til Landsskatteretten og bad om et møde. Hun fik imidlertid ikke noget svar, og hun kan ikke forklare, hvorfor kørselsregnskabet ikke kom frem. Næsten et år efter ringede en sagsbehandler fra Landsskatteretten og sagde, at de nu skulle have kørselsregnskabet. Derefter skrev hun i september 2003 brevet til Landsskatteretten og ville aflevere det under et møde. Dette møde blev imidlertid aflyst, og derfor afleverede hun det til sidst personligt i Landsskatteretten. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun ikke fortalte Skatteankenævnet, at hun havde et kørselsregnskab. Det var hendes revisor, der tog sig af sagen, og hun var i 2001 meget hængt op af barsel, ombygning og vandskade.

SJ har forklaret, at han er gift med sagsøgeren. Han arbejdede i Danmarks Radio i 1999, men når han i perioder ikke havde travlt i DR, hjalp han ofte sin hustru i hendes virksomhed. Han er ikke arkitekt, men kunne hjælpe med at måle og løse andre praktiske opgaver. Han kørte i Mercedes 190'eren, når han skulle løse opgaver alene, og i A160'eren når han var ude sammen med ægtefællen. Sagsøgeren førte et kørselsregnskab for A160'eren, idet hun skrev antallet af kørte kilometer på en fortrykt forside for den enkelte sag.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at man i sager om retten til at foretage skattemæssig afskrivning på bil kun skal vurdere den faktiske anvendelse af bilen, uden at der gælder en formodning for, at bilen er anvendt privat. Sagsøgeren har ved det fremlagte kørselsregnskab dokumenteret, at den omhandlede Mercedes A160 i 1999 udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Kørselsregnskabet er udarbejdet på daglig basis, er fuldt specificeret og lever dermed op til de krav, der stilles i ligningsvejledningen for 1999 afsnit A.F.3.4.1. Det har ingen betydning, at sagsøgeren først afleverede regnskabet 1 eller 2 år efter indkomståret, idet omstændighederne omkring sagsøgerens barsel, ombygningen og vandskaden gjorde det umuligt at aflevere det før, og sagsøgeren har under skattemyndighedernes behandling af sagen ikke på noget tidspunkt benægtet at have udfærdiget kørselsregnskabet. I øvrigt indeholder kørselsregnskabet så mange detaljer, at det umuligt kan være udarbejdet efterfølgende. Sagsøgeren har haft to andre biler til rådighed til privat kørsel, hvilket yderligere bestyrker, at Mercedes A160'eren udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Sagsøgeren har dermed løftet sin bevisbyrde for, at bilen alene er anvendt erhvervsmæssigt, jf. herved skatteministerens svar på spørgsmål 1705 af 12. april 1999 og spørgsmål 1907 af 26. april 1999. Sagsøgte har derimod ikke på nogen måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at kørselsregnskabet skulle være rekonstrueret, eller at der i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte det.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at det ikke kan tillægges nogen vægt, at bilen er indregistreret til privat anvendelse, idet bilen, som er på hvide nummerplader, ikke kunne registreres til anden anvendelse. Hertil kommer, at såvel købsfakturaen som registreringsattesten er udstedt til sagsøgerens erhvervsvirksomhed.

Endelig har sagsøgeren henvist til, at det ingen betydning har for sagsøgerens adgang til afskrivning i 1999, at der på grund af en fejl fra hendes revisors side ikke blev afskrevet på bilen i 1998, jf. herved også at man kan vælge at udskyde afskrivning fra et år til det næste.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at sagsøgeren, som har bevisbyrden, ikke har godtgjort at være berettiget til yderligere fradrag for afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 11, stk. 2. Sagsøgte har herved henvist til, at sagsøgeren ikke afskrev på bilen i 1998, og anmodningen om afskrivning for 1999 fremkom først i 2001. Det kørselsregnskab, som sagsøgeren har fremlagt for Landsskatteretten, må være konstrueret efterfølgende og kan ikke tillægges bevismæssig værdi. Sagsøgte har herved henvist til, at sagsøgeren ikke reagerede på gentagne henvendelser fra de lokale skattemyndigheder om fremlæggelse af kørselsregnskab, og at sagsøgeren først i forbindelse med klagen til Landsskatteretten oplyste at have ført et kørselsregnskab for bilen, men først fremlagde det for Landsskatteretten mere end et år efter. Den manglende bevisværdi af kørselsregnskabet følger også af, at grundlaget for de anførte registreringer er udokumenterede, hvorved også bemærkes, at det ikke fremgår, om der er tale om daglige registreringer, hvilket er et krav, og hvilken bil der er kørt i. Det afleverede kørselsregnskab lever heller ikke op til kravene i ligningsvejledningen om, at der skal anføres kilometer ved ankomst og afgang for hvert bestemmelsessted. Der stilles på grund af misbrugsmulighederne i praksis meget strenge krav til disse regnskaber.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at bilen er registreret anvendt til privat personkørsel og utvivlsomt er egnet hertil. Den omstændighed, at sagsøgeren havde rådighed over andre biler, beviser ikke, at Mercedes A160'eren udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten har derfor været berettiget til at tilsidesætte det fremlagte kørselsregnskab og i stedet foretage en skønsmæssig fordeling af privat og erhvervsmæssig anvendelse af bilen, en afgørelse der i realiteten var meget gunstig for sagsøgeren.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at hun i indkomståret 1999 var berettiget til at afskrive på bilen som værende anvendt udelukkende til erhvervsmæssig kørsel.

Sagsøgeren har hverken under kommunens eller Skatteankenævnets behandling af sagen fremlagt et kørselsregnskab eller oplyst, at et sådant eksisterede. Det bemærkes herved, at kommunen ved brev af 30. marts 2001 opfordrede hende til at fremlægge et kørselsregnskab. Det kørselsregnskab, som sagsøgeren herefter har fremlagt for Landsskatteretten, findes ikke at kunne tillægges bevismæssigt vægt. Da sagsøgeren ikke på anden måde har godtgjort, at bilen, der er egnet til almindelig privat kørsel, udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel, tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 8.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter