Dato for udgivelse
03 Jun 2005 09:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. maj 2005
SKM-nummer
SKM2005.225.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-1428-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skønsmæssig, reduktion, udgifter, tilsidesættelse, regnskabsgrundlag, interesseforbunden, dokumentationskrav
Resumé

Sagen angik sagsøgerens adgang til at foretage fradrag for en lang række driftsudgifter, herunder bl.a. udgifter faktureret fra et selskab i Italien, møde- og messeudgifter, kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, forplejning, hotel-ophold og vejskat. Skattemyndighederne havde fastsat størrelsen af de fradragsberettigede driftsomkostninger ved et frit skøn.

Landsretten lagde til grund, at der bestod en interesseforbindelse mellem sagsøgeren og det italienske selskab, hvorfor der måtte stilles særlige dokumentationskrav for, at beløbene var fradragsberettigede som driftsomkostninger.

Ud fra en konkret vurdering af den foreliggende dokumentation, i det omfang der var fremlagt dokumentation, fandt landsretten ikke, at sagsøgeren havde dokumenteret, at der var afholdt fradragsberettigede udgifter i det påståede omfang. Det var derfor berettiget, at skattemyndighederne havde foretaget et skøn over størrelsen af de fradragsberettigede udgifter, og da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag, eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Bogføringsbekendtgørelsen (dagældende)
Mindstekravsbekendtgørelsen (dagældende)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.B.1.5.1


Parter

H1 Scandinavia A/S
(advokat Anette Fogh)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten /advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Gunst Andersen og Grethe Jørgensen (kst.)

Denne sag, som er anlagt den 17. maj 1999, vedrører skønsmæssig forhøjelse af H1 Scandinavia A/S' indkomst for skatteåret 1995/96 som følge af, at skattemyndighederne ikke har kunnet godkende selskabets opgørelse af fradragsberettigede driftsudgifter, herunder udgifter faktureret fra et interesseforbundet selskab i Italien.

Sagsøger, H1 Scandinavia A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes forhøjelse af sagsøgerens indkomst i skatteåret 1995/1996 ud over til i alt 61.933 kr. er uberettiget.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om at ansættelsen af sagsøgerens skattemæssige indkomst for skatteåret 1995/96 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsfremstilling

Den 18. august 1997 afgav Skatteforvaltningen, Revisionsafdelingen, skatterevisionsrapport vedrørende, H1 Scandinavia A/S for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Om skatteåret 1995/96 fremgik følgende af rapporten:

"1. Indledning

Sagen er oprindelig udtaget til revision som følge af, at H1 Scandinavia A/S har et tilgodehavende hos H1 International LDA i Portugal, som er et 58% ejet datterselskab.

Da det ikke umiddelbart kunne ses hvorvidt lånet var forrentet, kontaktede selskabsbeskatningen revisor NT, som accepterede en forhøjelse af indkomsten med ikke medtaget renteindtægt vedr. gældsbrevet.

Det er efterfølgende konstateret, at renteindtægten er ført i selskabets regnskab, men blot medtaget under en forkert tekst, hvorfor dette ikke giver anledning til regulering.

Sagen er herefter revideret, på grundlag af, at selskabets omsætning udelukkende består af konsulenthonorar og provision og idet vareforbruget udelukkende består af kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, møde- og messeudgifter samt kontor- og personaleudgifter alt faktureret fra Italien.

Revisionen har således til formål at afdække hvorvidt afholdte udgifter til kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, møde- og messeudgifter samt kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien er fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens § 6a.

2. Skatterevisionens resultat

Jf. nedenstående foreslås selskabets ansættelse for skatteåret 1995/96 forhøjet således:

Selvangivet skattepligtig indkomst

 

87.077 kr.

 

Ikke fratrukket honorar til A, idet beløbet ikke ses bogført som en udgift i regnskabet

 

-35.644 kr.

 

Afholdte udgifter som knytter sig til indkomsten

 

Kørselsgodtgørelse m.m.

671.105

 

Møde- og messeudgifter

232.956

 

Kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien

1.151.423

 

Personaleudgifter til ansatte i Italien

146.984

 

Yderligere honorar til A jf. ovenfor

     35.644

 
 

2.238.112

 

Skønsmæssigt beskåret grundet mangelfuldt regnskabsgrundlag

 

1.000.000 kr.

Ansat skattepligtig indkomst herefter

 

1.051.433 kr.

3. Fakta om H1 Scandinavia A/s

Selskaberne H1 Scandinavia A/S og H1 Italia SRL beherskes begge af hovedaktionær A.

H1 Internacional LDA i Portugal er et 58% ejet datterselskab af H1 Scandinavia A/S.

Hovedaktionær A er i perioden bosiddende i Italien og således ikke fuld skattepligtig til Danmark, men udelukkende begrænset skattepligtig.

A er præsident i H1 Italia SRL, og leder ligeledes H1 Scandinavia A/S' aktiviteter i Italien.

Bestyrelsen i H1 Scandinavia A/S er for regnskabsårene 1993/94 og 1994/95:

JN, formand
LK
MK
MJ
A

Direktionen for regnskabsårene 1993/94 og 1994/95:

LK

4. Omsætningen / konsulenthonorar og provision

4.1. Faktiske forhold

Selskabets handelspartnere har ikke kontrakt med det danske selskab, men med H1 Italia SRL, hvilket ifølge A var et krav fra de berørte handelspartnere.

Omsætningen

Konsulenthonorar og provision fordeler sig således igennem 4 regnskabsår:

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

 

1.598.758 kr.

1.512.151 kr.

2.484.316 kr.

756.500 kr.

H1 Scandinavia A/S' omsætning består udelukkende af konsulenthonorar og provision.

Selskabets handelspartnere er følgende:

G2 Amba i Danmark
G3 A/S i Norge
G1 OY i Finland
G4 AB i Sverige

Selskabet foretager kvalitetskontrol på skofabrikker for ovenstående kunder, og modtager herefter en provision for kundernes køb hos fabrikker.

Af udleveret regnskabsmateriale fremgår det, at fakturaerne vedrører "provision iflg. vedlagte lister".

Disse lister har skatteforvaltningen ikke fået udleveret trods opfordringer til selskabet herom.

G2 Amba er herefter jf. skrivelse af 28. april 1997 anmodet om indsendelse af fakturaer vedrørende selskabets samhandel med H1 Scandinavia A/S, H1 Italia SRL og H1 Internacional LDA i Portugal jf. skattekontrollovens § 8 C, stk. 1+2.

Der er desuden anmodet om udlevering af selskabets kontrakt med H1.

G2 Amba har herefter fremsendt kontrakten med H1 Italia SRL på både engelsk og dansk.

Af kontrakten fremgår blandt andet følgende:

"Samarbejdsaftale - sko mellem G2 Amba og H1 Italia SRL trædende i kraft fra 1. april 1993.

 1

H1 Italia's pligter og rettigheder.

 
  H1 Italia skal beskytte G2's interesser overfor leverandører i det italienske område.
 
 

For at udføre dette vil H1 Italia:

 
   A     

Besøge G2's leverandører for at følge sager allerede sat i gang, for at orientere om nye linier og udviklingen af producenternes produktion og også fremgangsmåder for forretningsforbindelser.

 
   B

Ledsage repræsentanter for G2 ved besøg hos leverandørerne.

 
   C

Besøge de italienske skomesser.

 
   D

Sørge for den daglige kontakt mellem G2 og de italienske leverandører. Den præcise procedure for daglig kommunikation mellem parterne vil blive uddybet i en separat skriftlig aftale mellem G2 og H1.

 
   

Både hos H1 og hos G2 vil der blive udpeget en ansvarlig for løbende kontakt mellem parterne, og al kommunikation vil ske pr. fax.

 
   

...

 
   G

For at udføre arbejdet i overensstemmelse med nuværende kontrakt vil H1 modtage følgende beløb:

 
   

For at ledsage G2's repræsentanter) under besøg i Italien, skal opretholdte udgifter for H1 for repræsentanterne betales ved fremsendelse af kvitteringer. Hvis repræsentanter benytter en firmabil fra H1, skal G2 betale den officielle rate på Lire 552 pr. km, fastsat af den italienske stat.

 
 
   

2,3% provision af værdien af alle sendinger fra Italien til Danmark.

 
   

Hvis køb i en 6 mdrs. periode (1/10-30/3 eller 1/4-30/9) overstiger Lire 1.000.000.000, skal der kun betales 1,3% provision af den sum, der overstiger Lire 1.000.000.000.

 
   

Provision til H1 er berettiget for alle afgivne ordrer (periode 1 og 2) selvom afsendelserne sker efter afslutning af aftalen.

Betaling

Udgifter, der skal betales mod alm. kvitteringer, skal betales omgående efter modtagelse af faktura med tilsvarende kvitteringer for de enkelte poster, der skal refunderes. Året er inddelt i to perioder og provisionsbeløbene skal betales som følger:

Periode 1 - fra 1/10-31/03 i et år, den 15. maj
Periode 2 - fra 1/04-30/09 i et år, den 15. november

For periode 1 skal G2 betale et anslået beløb på Lire 20.000.000 d. 15. maj i samme år perioden starter. Dette beløb er en minimumsgaranteret provision for den pågældende periode.

For periode 2 skal G2 betale et anslået beløb på Lire 20.000.000 d. 15. november året før perioden starter. Dette beløb er en minimumsgaranteret provision for den pågældende periode.

Ud over dette er det ikke tilladt H1 at modtage provision eller andre former for kompensation for arbejde udført efter denne nuværende aftale undtagen andet skriftligt er aftalt.

...

Tillæg 1

H1 Group samarbejde

H1 Italia skal organisere samarbejdet mellem de forskellige grupper, som har en samarbejdsaftale med H1 Italia. Formålet med dette samarbejde er at styrke indkøbsmulighederne hos italienske fabrikker.

Hver 6. måned skal H1 organisere et Meeting med leverandører et centralt sted i Norditalien, som p.t. er .... Udgifter bæres af H1 Italia, undtagen deltagernes udgifter (hotelværelser, showrooms og forfriskninger). Leje af showrooms fordeles proportionalt i henhold til antallet af købere fra alle lande, d.v.s. hvis der deltager 19 købere, skal et firma med 3 købere til stede betale 3/19 af de samlede omtalte omkostninger.

Hvis G2 skulle beslutte ikke at deltage i H1 Group samarbejdet, vil provisionen nævnt under punkt 1) - G) være 0,3% mindre. G2 skal meddele H1 Italia en sådan beslutning 6 måneder forud, men kun på datoerne 1.10 eller 1.4.

Hver 6. måned skal G2 betale et anslået beløb på Lire 3.000.000. Denne sum er en minimumsgaranteret provision for perioderne nævnt i pkt. G ...

Tillæg 2

H1 Italia er også ansvarlig under de samme betingelser som nævnt i denne aftale overfor

Portugal
Spanien
tidligere jugoslaviske lande
Rumænien
Ungarn
Albanien
Bulgarien
Tjekkoslovakiet

Hver 6. måned skal G2 betale et anslået beløb på Lire 4.000.000. Dette beløb er en minimumsgaranteret provision for perioderne nævnt i pkt. G

..."

Der er desuden fra G2 Amba modtaget kopi af fakturaer fra H1 Scandinavia A/S samt H1 Group Association.

Af fakturaer med bilag fremgår følgende fra H1 Scandinavia A/S:

Der betales á conto provision for et halvt år ad gangen således:

Administrative collaboration lire 20.000.000

H1 Collaboration i Portugal, Spain og Easteuropean countries lire 4.000.000

H1 Group Collaboration lire 3.000.000

Som endelig provision betales 2% af køb op til 1.000.000.000 lire samt 1 % af køb over 1.000.000.000 lire.

Desuden betales 0,3% af køb til H1 Group Collaboration.

I de endelige beløb modregnes á conto betalingerne.

Ud fra ovenstående kan det således konstateres, at omsætningen udgør en procentdel af H1 Scandinavia A/S, handelspartneres indkøb af sko i Italien, Portugal, Spanien m.v.

Det fremgår ligeledes, at der betales et á conto beløb for et halvt år ad gangen. Derefter modregnes faktiske indkøb med á conto indbetaling, og der beregnes á conto for det næste halve år.

Ved H1's afholdelse af udgifter for handelspartnernes besøg i Italien, refunderes disse af de pågældende handelspartnere.

Såfremt H1's medarbejdere benytter firmabil, skal de pågældende handelspartnere betale den officielle kilometersats fastsat af den italienske stat.

Ved afholdelse af Meeting, betaler hver deltager egne udgifter til hotelværelser, showrooms og forfriskninger, øvrige udgifter afholdes af H1 Italia SRL.

Leje af showrooms fordeles mellem de forskellige deltagere.

Kopi af kontrakter med H1's handelspartnere er vedlagt som bilag 1.

5. Kontor- og personaleudgifter faktureret fra italien til selskabet

5.1. Faktiske forhold

Fratrukne kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien fordeler sig således på regnskabsårene:

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

 

900.062 kr.

723.741 kr.

1.151.423 kr.

90.960 kr.

Af fakturaerne udskrevet af H1 Italia SRL og H1 Italia v/ direktør A til H1 Scandinavia A/S fremgår alene følgende (på italiensk):

"Honorar for mægling og tilvejebringelse vedrørende skotøjssektoren."

Under As møde med skatteforvaltningen den 20. juni 1996 blev følgende oplyst:

Fakturaer udstedt af H1 Italia v/ direktør A, var udelukkende honorar til A. En stor del af disse fakturaer er bogført som kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien.

 

Udbetalt
honorar

Bogført på mellem-
regningskontoen

Bogført som
møde- og
messeudgifter

Bogført som kontor
og personaleudgift
faktureret fra Italien

         

1993/94

250.627 kr.

35.644 kr.

55.215 kr.

159.768 kr.

1994/95

67.625 kr.

0 kr.

0 kr.

67.625 kr.

A medbragte desuden kopi af selvangivelser fra Italien, hvoraf det fremgår, at ovennævnte beløb er medregnet som indkomst.

Det kan således ud fra ovenstående konstateres, at H1 Scandinavia A/S ikke har fået fradrag for honorar med 35.644 kr., idet beløbet ikke er bogført som en udgift. Indkomsten skal derfor nedsættes med 35.644 kr.

Hovedparten af fakturaerne er udstedt af H1 Italia SRL, mens en mindre del er faktureret af H1 Italia v/ direktør A.

Af fakturaerne fremgår ingen betalingsbetingelser, men fakturadato, betalingsdato og betalingsmåde fordeler sig således:

Fakturaer udstedt af H1 Italia SRL:

Faktura nr.   

Udstedt

Beløb

 

Kommentar                                         

                                                                                                                                      

15/1993

11.03.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.312,50 kr. - ialt 13.125 kr. Hævet på selskabets konto den 5/7-1993

23/1993

01.07.1993

Lire

12.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 1/7 1993. Beløbet udgør 51.112 kr.                                            

24/1993

01.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.283,10 kr. og 3 checks á 1.273,80 kr. - i alt 16.652,40 kr. Hævet på selskabets konto den 27/7-1993.

25/1993

01.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.297,20 kr. - i alt 12.972 kr. Hævet på selskabets konto den 5/8-1993.

26/1993

01.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 11 checks á 1.297,80 kr. - i alt 14.275,80 kr. Hævet på selskabets konto den 23/7-1993.

27/1993

08.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.353,60 kr. - i alt 13.536 kr. Hævet på selskabets konto den 17/8-1993.

28/1993

08.07.1993

Lire

1.800.000

 

Betales med 4 checks á 1.247,76 kr. og 2 checks á 1.353,60 kr. - ialt 7.698,24 kr. Hævet på selskabets konto den 17/8-1993.

29/1993

08.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.228,60 kr. - i alt 13.386 kr. Hævet på selskabets konto den 16/8-1993.

30/1993

08.07.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.313,10 kr. - i alt 13.131 kr. Hævet på selskabets konto den 9/8-1993.

31/1993
34/1993

08.07.1993
08.07.1993

Lire Lire

10.000.000
2.500.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 16/8-1993. Beløbet udgør 54.587,50 kr.

32/1993

08.07.1993

Lire

1.200.000

 

Betales med 4 checks á 1.243,20 kr. - i alt 4.972,80 kr. Hævet på selskabets konto den 23/8-1993.

33/1993

08.07.1993

Lire

1.800.000

 

Betales med 6 checks á 1.338 kr. - i alt 8.028 kr. Hævet på selskabets konto den 24/8-1993.

35/1993

12.08.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á.1 .312,80 kr. - i alt 13.128 kr. Hævet på selskabets konto den 21/9-1993.

36/1993

12.08.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.305,30 kr. - i alt 13.053 kr. Hævet på selskabets konto den 8/9-1993.

38/1993

01.09.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.278,30 kr. i alt 12.783 kr. Hævet på selskabets konto den 22/10-1993.

39/1993

01.09.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.278,30 kr. - i alt 12.783 kr. Hævet på selskabets konto den 22/10-1993.

46/1993
07/1994
08/1994

14.09.1993
25.02.1994
15.03.1994

Lire Lire Lire

3.000.000
3.000.000
8.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 17/3-1994. Beløbet udgør 55.692 kr.

47/1993
54/1993

14.09.1993
11.10.1993

Lire
Lire

3.000.000
2.700.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 9/12-1993. Beløbet udgør 22.851,30 kr.

48/1993

14.09.1993

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.287,60 kr. - i alt 12.876 kr. Hævet på selskabets konto den 22/10-1993.

49/1993

14.09.1993

Lire

9.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 15/9-1993. beløbet udgør 38.781 kr.

52/1993

11.10.1993

Lire

9.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 26/10-1993. Beløbet udgør 37.791 kr.

53/1993

11.10.1993

Lire

3.321.600

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 18/10-1993. Beløbet udgør 13.851,07 kr.

56/1993

27.10.1993

Lire

20.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1.Bank den 3/11-1993. Beløbet udgør 83.140 kr.

01.1994

03.01.1994

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.252,20 kr. - i alt 12.522 kr. Hævet på selskabets konto den 23/2-1994.

02/1994

03.01.1994

Lire

3.000.000

 

Betales med 6 checks á 1.230,30 kr. og 4 checks á 1.224,30 kr. - i alt 12.279 kr. Hævet på selskabets konto den 16/3-1994.

03/1994

10.01.94

Lire

19.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 11/1-1994. Beløbet udgør 75.506 kr.

04/1994

10.01.1994

Lire

7.100.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 18/1-1994. Beløbet udgør 28.471 kr.

05/1994

25.02.1994

Lire

19.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 11/3-1994. Beløbet udgør 75.297 kr.

06/1994

25.02.1994

Lire

3.000.000

 

Betales med 10 checks á 1.231,80 kr. - i alt 12.318 kr. Hævet på selskabets konto den 25/3-1994.

08/1994

25.02.1994

Lire

3.000.000

 

Betales med 3 checks á 1.185,96 kr., 3 checks á 1.185,63 kr., 2 checks á 1.231,15 kr. samt 2 checks á 1.231,80 kr. Hævet på selskabets konto hhv. den 23/3-1994 med 2.462,30 kr., den 24/3-1994 med 2.463,60 kr. og den 30/3-1994 med 7.114,77 kr.

10/1994

25.02.1994

Lire

3.900.000

 

Betales med 4 checks á 1.230,30 kr. og 6 checks á 1.224,30 kr. - ialt 12.267 kr. Hævet på selskabets konto den 16/3-1994.

18/1994

25.02.1994

Lire

19.000.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 11/4-1994. Beløbet udgør 78.869 kr.

??/1994

 

Lire

2.697.000

 

Betales med bankoverførsel via F1-Bank den 24/2-1994. Beløbet udgør 10.885,09 kr.

Der er primo foretaget efterposteringer med hhv. 4.142 kr., 97.262 kr. og 16.421 kr.

Ultimo efterposteres 2.426,40 kr. - overført fra mellemregningskontoen som "hjælp meeting".

Fakturaer udstedt af H1 Italia v/ direktør A

Faktura nr.   

Udstedt       

Beløb

 

Kommentar

                                                                    

06/1993

22.10.1993

Dkr.   

31.210,00

 

Overført til hovedaktionærens konto i Danmark den 21/10-1993

07/1993

20.10.1993

Dkr.

100.000,00

 

Overført til A iflg. bilag 08/1993

   

Dkr.

2.000,00

   

01/1994

03.01.1994

Dkr.

10.000,00

 

Overført til hovedaktionærens konto i Danmark den 3/1-1994. Udgiftsført som en messeudgift.

02/1994

03.01.1994

Dkr.

15.000,00

 

Overført til hovedaktionærens konto i Danmark den 3/1-1994. Udgiftsført som en messeudqift.

03/1994

03.01.1994

Dkr.

30.214,55

 

Betales med check fra Danmark, men der foreligger ingen checkkopi. Hævet på selskabets konto den 5/1-1994. Udgiftsført som en messeudgift.

04/1994

24.01.1994

Dkr.

26.558,46

 

Betales med check fra Danmark, men der foreligger ingen checkkopi. Hævet på selskabets konto den 5/1-1994.

05/1994

25.02.1994

Dkr.

35.644,35

 

Betales med 5 checks á 1.197,75 kr., 11 checks á 1.249,80 kr. samt 1 check á 1.100 kr. Desuden hævet iflg. aftale 10.000. Hævet på selskabets konto hhv. den 1/3-1994 med 33.243,15 kr., den 3/3-1994 med 1.199,70 kr. og den 4/3-1994 med 1.201,50 kr. Beløbet er bogført på mellemregningskontoen med A.

Total

 

Dkr.

250.627,36

   

På mødet med A den 20. juni 1997, blev han forespurgt hvorledes sammenhængen mellem indleverede underbilag samt tidligere modtagne regnskabsbilag er.

A kunne ikke give nærmere oplysning om sammenhængen mellem udskrivning af fakturaer fra Italien og det indleverede materiale.

A har ikke kunnet gøre rede for hvilke ydelser de enkelte fakturaer dækker over, og på hvilken måde ydelserne er kommet selskabet til nytte.

Der er til skatteforvaltningen afleveret 17 kasser med bilagsmateriale, men det er ikke muligt for forvaltningen at konstatere hvilke bilag, der henhører til hvilke fakturaer.

Materialet afleveret i 17 kasser er herefter returneret til H1 Scandinavia A/S uden yderligere gennemgang.

5.2. Lovhenvisninger og praksis

Fradrag for udgifter

Af statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a fremgår at driftsomkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede - Der skal være en direkte sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og indkomsterhvervelsen.

Handel mellem interesseforbundne parter

Problemstillingen omkring handel mellem interesseforbundne parter er behandlet i Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse nr. 3 af 10/6-1983 (transfer pricing og armlængdeprincippet.)

Det fremgår således af ovennævnte, at handel mellem selskaber hvor samme person direkte eller indirekte har del i ledelse og kontrollen i et selskab i 2 forskellige lande er omfattet af revisionsmeddelelsen.

Nyttevirkningen af de modtagne ydelser skal således kunne dokumenteres sammen med de forbundne omkostninger.

Der henvises endvidere til bilag 2 hvor uddrag af revisionsmeddelelsen er gengivet.

Dokumentationskravene til provisionsudbetalinger

Provisionsudbetalinger er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6a, såfremt udgiften er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Da der i den konkrete sag er tale om samhandel mellem interesseforbundne parter, er dokumentationskravene skærpede ifølge praksis, idet A er hovedaktionær i H1 Scandinavia A/S og H1 Italia SRL.

Der skal således foreligge dokumentation for, at der er sammenhæng mellem udbetalingen af provision og den modtagne ydelse.

Det skal ligeledes af dokumentationen fremgå, hvilke ydelser, der er leveret til gengæld for den udbetalte provision. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med provisioner, der vedrører tjenesteydelser eller andre mere uhåndgribelige transaktioner.

Der bør foreligge skriftlige aftaler om betaling af provisioner for forskellige former for bistand. Kan sådanne aftaler ikke fremskaffes, må det overvejes, om fradraget for udgiften kan godkendes jf. statsskattelovens § 6a.

5.3. Konklusion

Det er ikke i den konkrete sag muligt at undersøge hvilke ydelser, der nøjagtigt ligger til grund for udskrivningen af fakturaer fra Italien. Der er til skatteforvaltningen afleveret 17 kasser med bilagsmateriale, men det er ikke muligt for forvaltningen at konstatere hvilke bilag, der henhører til hvilke fakturaer.

Omkring betalingen foreligger der ikke fyldestgørende dokumentation for, hvem der har modtaget betalingen fra H1 Scandinavia A/S, idet en stor del af de foretagne udbetalinger er foretaget med check, udstedt i Italien.

Når regningerne fra H1 Italia er betalt med check, udstedt i Italien, er disse udstedt af A på H1 Scandinavia A/S' vegne, og hævet af A. Af den foreliggende dokumentation fremgår det ikke, at beløbet er udbetalt til H1 Italia SRL. Der foreligger således ikke dokumentation for, at checks udstedt af H1 Scandinavia A/S er udstedt og betalt til H1 Italia SRL.

Det er ligeledes ikke sædvanlig forretningsprocedure, at betalingerne foretages med ca. 10 checks pr. gang, ofte betales flere fakturaer samme dag, men på forskellig måde. F.eks. betales faktura 29/1993 den 16/8-1993 med 10 checks mens faktura 31/1993 og 34/1993 betales samme dag ved bankoverførsel.

Faktura 23/1993 af 1/7-1993 betales ved bankoverførsel 1/71993. Det virker påfaldende, at fakturaen udskrives og sendes til virksomheden i Danmark og betales samme dag.

Faktura 27/1993 og 28/1993 betales den 17/8-1993 med hhv. 10 checks og 6 checks. Dette kan ikke være sædvanlig forretningskutyme.

Det virker i det hele taget ikke som om der er nogen systematik i hvornår en given faktura fra H1 Italia SRL betales. Den manglende systematik kan udelukkende skyldes, at der er tale om handel mellem interesseforbundne parter.

Ved handel mellem uafhængige parter, ville fakturaerne være påført betalingsbetingelser, samt evt. strafrente ved for sen betaling.

6. Lønninger, kørsels- og rejseudgifter samt møde- og messeudgifter

6.1. Faktiske forhold

Lønninger, kørsels- og rejseudgifter samt møde- og messeudgifter fordeler sig således over regnskabsårene:

 

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

 

Lønninger

11.000 kr.

12.000 kr.

158.984 kr.

76.949 kr.

Kørsels- og rejseudgifter

264.397 kr.

362.656 kr.

671.105 kr.

389.878 kr.

Møde- og messeudgifter

157.732 kr.

24.404 kr.

232.956 kr.

27.364 kr.

Iflg. indsendte ansættelseskontrakter med SP, MV, LM, BD, OL og NP er disse ansat således:

SP

SP modtog i perioden fra 1/2-1994 til 30/4-1994 en månedsløn på 60.000 PTE (escudos) ca. 2.292 Dkr. og herefter 100.000 PTE månedlig fra 1/5-1994 ca. 3.820 Dkr.

Han må under ansættelsen ved H1 Scandinavia A/S ikke modtage betaling eller gaver fra noget andet firma, og han må ikke arbejde for andre.

MV

MV modtog fra 15/3-1994 til 1/5-1994 hvor lønnen udgjorde 90.000 PTE ca. 3.438 Dkr. Fra 1/5-1994 til 30/7-1994 var lønnen på 100.000 PTE ca. 3.820 Dkr.

Han har arbejdet i både Italien, Spanien og Portugal i perioden, og når han var på rejse, blev hans udgifter betalt af H1 Scandinavia.

LM - BD og OL's ansættelseskontrakter er enslydende med undtagelse af stillingsbeskrivelsen

De er alle tre ansat i H1 Scandinavia fra den 1/7-1993 til en månedsløn på 600.000 lire ca. 2.247,60 Dkr.

LM er ansat som administrativ koordinator for H1 Scandinavia A/S, ordrer i Italien og Østeuropa hos skoleverandører, og rejsekoordinator i Italien og Østeuropa.

BD er ansat som koordinator for Portugal, Spanien og Frankrig, og som koordinator for bestyrelsen i H1 Scandinavia A/S generelt.

OL er ansat som rejsekoordinator for kvalitetskontrol i Italien og Østeuropa.

H1 Scandinavia A/S accepterer, at de samtidigt kan arbejde for H1 Italia SRL, men ikke for noget andet firma. De tre må ikke modtage nogen betaling fra leverandører ( i penge eller i gaver).

H1 Scandinavia A/S vil sende dem en aconto betaling for rejseudgifter månedligt, men kun efter at have modtaget rejsebudget for den kommende måned.

Rejseudgifter er betalt 100% af H1 Scandinavia A/S, men de må dokumentere og rapportere deres besøg hos leverandører til bestyrelsen i H1 Scandinavia A/S.

Lønnen er baseret på 50 timers arbejde om måneden og vil kun blive betalt, såfremt de ansatte kan dokumentere, at det angivne timetal virkelig er blevet brugt til at arbejde for H1 Scandinavia A/S.

NP

NP er ansat i H1 Scandinavia A/S fra den 28/4-1993 til en månedsløn på 30.000 PTE netto ca. 1.146 Dkr.

Han må ikke arbejde for noget andet firma eller modtage betaling fra leverandører (i penge eller gaver) så længe aftalen varer.

Rejseudgifter er betalt 100% af H1 Scandinavia A/S.

NP skal give dokumentation for og rapporter over sine besøg hos leverandører.

Han modtager á conto betaling for rejseudgifter.

H1 Scandinavia A/S accepterer, at NP vil hjælpe G5 i månederne juni og juli.

Han er desuden vicepræsident i H1 Italia SRL og H1 Internacional, LDA, Portugal.

NP har iflg. bilag fået udbetalt løn med 180.000 PTE hvilket svarer til ca. 6.876 kr.

Ovennævnte ansættelseskontrakter er vedlagt som bilag 3

Lønningerne er omregnet til ca. beløb i Dkr. efter kursen pr. 30/12-1994. Lire 0,3746 og PTE 3,820.

6.2. Lovhenvisninger og praksis

Repræsentationsudgifter

Af Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.7.8 fremgår følgende:

"Efter Ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt., er udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold undtaget fra begrænsningen af fradragsretten, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

Disse repræsentationsudgifter er således fuldt fradragsberettigede, når modtageren af repræsentationsydelsen er en udenlandsk forretningsforbindelse. Det er en betingelse, at den virksomhed, repræsentationen sigter på, ikke er hjemmehørende i Danmark, og at den person, der modtager repræsentationsydelsen, er medarbejder i den udenlandske virksomhed. Det anførte gælder også, hvor repræsentationsudgifterne afholdes af en dansk virksomheds filial i udlandet eller af et udenlandsk datterselskab, som er sambeskattet med sit danske moderselskab. Hvis f.eks. en i Norge beliggende filial af en dansk virksomhed afholder udgifterne til en dansk kundes rejse til Norge, er der kun begrænset fradragsret for rejseudgifterne.

...

Kun rejse- og opholdsudgifter er fuldt fradragsberettigede. Det er underordnet, om besøget sker i Danmark eller i udlandet (messe, udstilling eller besigtigelse af fabriksanlæg). Ved opholdsudgifter forstås alene udgifter til overnatning samt morgenmad, hvor det er sædvanligt, at morgenmad er inkluderet i overnatningsprisen.

Endelig er det en betingelse for fuldt fradrag, at formålet med udgifternes afholdelse er at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet."

Af Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.7.9 fremgår følgende:

"Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet er der ved indsendelse af selvangivelsen pligt til at specificere fradrag for repræsentationsudgifter i følgende hovedposter:

  1. Repræsentationsudgifter, der er omfattet af den begrænsede fradragsret i Ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt.

  2. Repræsentationsudgifter, til udenlandske forretningsforbindelsers rejse- og ophold, der er fuldt fradragsberettigede efter Ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt."

Udbetaling af kørselsgodtgørelse

Af Skattekontrollovens § 7 fremgår følgende:

"...

Stk. 1

Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-3 nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og skattemyndigheder. Oplysning skal gives om:

 
   1    

Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter Kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der uden for området af Statsskattelovens § 5 d ydes til godtgørelser for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter Ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

 
   2

...

 
   3

Beløb, der efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. Kildeskattelovens §§1 og 2.

 

Stk. 2

Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

 
   1

størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,

 
   2

...

 
   3

størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

 
   4

...

 
   5

modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren,

..."

Af Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.7.2 - "Befordringsgodtgørelse" - fremgår følgende:

"Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Det bemærkes, at det kun er kørsel omfattet af Ligningslovens § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser, ... Til belysning af godtgørelsesberettigede kørselssituationer henvises til TfS 1994.395 ...

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 1994 ikke overstige følgende beløb:

Kørsel indtil 12.000 km årligt

* 2,24 kr. pr. km

Kørsel ud over 12.000 km årligt

* 1,19 kr. pr. km

...

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige beløb, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, kan derfor ikke udbetales som skattefri godtgørelse.

Befordringsgodtgørelse for en lønmodtagers anvendelse af egen bil kan ikke udbetales som udlæg efter regning. Det samme gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens udgifter til benzin, forsikring m.v."

6.3. Konklusion

Det er ikke muligt ud fra det indleverede regnskabsmateriale, at konstatere, hvor meget der er udbetalt til den enkelte medarbejder i løn, kørselsgodtgørelse samt rejseomkostninger og forplejning.

Af lønudbetalingen på 158.984 kr. er de 12.000 kr. udbetalt til LK, som udgør direktionen i selskabet.

Lønudgiften til medarbejderne i Italien og Portugal udgør herefter 146.984 kr. Der er således ikke sammenhæng mellem lønudgifter og afholdte udgifter til kørselsgodtgørelse og rejseudgifter m.m. på 671.105 kr., idet der er udbetalt over 4 gange så meget i kørselsgodtgørelse m.m.

Lønsedler til medarbejderne er i de fleste tilfælde håndskrevne, hvor medarbejderne kvitterer for modtagelsen af beløbet. I enkelte tilfælde foreligger der blot en bankoverførsel.

Der er ikke i den konkrete sag ført regnskab med den til medarbejderne udbetalte kørselsgodtgørelse, eller udarbejdet oplysningssedler.

Der er ligeledes ikke ført regnskab med det antal kilometer medarbejderne samlet har kørt, hvilket er en betingelse for at foretage udbetalingen skattefrit.

Der ses desuden ofte på bilagene, at medarbejderne har fået udbetalt godtgørelse til benzin efter regning, hvilket ikke er skattefrit jf. ovenfor anført, (medarbejderne er ikke skattepligtige til Danmark, men oplysningssedler skal udfærdiges jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3).

Af de afholdte udgifter på 671.105 kr. til kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, forplejning, hotelophold og vejskat samt 232.956 kr. til møde- og messeudgift er der ikke foretaget en opdeling af repræsentationsudgifter afholdt overfor udenlandske forretningsforbindelser med fuld fradragsret og repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret jf. ovenstående.

Af de indsendte bilag er det desuden ikke muligt at opgøre, hvorledes de afholdte udgifter nøjagtigt fordeler sig:

 a  

Der ses således ikke at være lavet en klar opdeling af hvilke udgifter, som er afholdt af personalet, og som skal medregnes til deres oplysningssedler som modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

 
 b

Hvilke udgifter som vedrører repræsentation overfor udenlandske forretningsforbindelser fordelt på fuldt fradragsberettigede udgifter og begrænset fradragsberettigede udgifter

 
 c

samt hvilke udgifter som vedrører repræsentation overfor danske forretningsforbindelser med begrænset fradragsret.

Der er f.eks. den 30/7-1993 hævet 52.861,04 kr. på mellemregningskontoen. Disse omkostninger er fordelt på rejseomkostninger og "Møde H1 Group" med hhv. 42.084,86 kr. og 10.776,18 kr. Men det kan ikke ses hvorledes fordelingen er foretaget, eller hvad der ligger til grund for den foretagne fordeling.

Hvis der f.eks. ses på et bilag som er dateret "29/7 - 2/8 1993" omkring kongres afholdt af H1 Scandinavia A/S. Der er iflg. bilaget udgifter for 14.573,35 kr. Der er iflg. bilaget brugt 3 biler, og betalt benzin med 24.000 lire samt udbetalt kørselsgodtgørelse med 1.216,04 kr. svarende til 602 km af 2,02 kr., men der foreligger ingen oplysninger om hvem udgiften er afholdt overfor.

Af bilaget fremgår, at det er et møde i H1 Group med G1 Oy. Men af kasserapporten fremgår udelukkende, at 10.776,18 kr. for perioden vedrører møde i H1 Group. Der er desuden ikke foretaget fordeling af udgifterne under hensyn til begrænsningen i Ligningslovens § 8, stk. 4.

A oplyste på et møde med skatteforvaltningen den 20. juni 1997, at medarbejderne udelukkende har fået løn udbetalt fra H1 Scandinavia A/S, når de har været på rejse, den resterende løn er afholdt af H1 Italia SRL. Det er disse udgifter, der siden bliver faktureret til Danmark fra Italien.

Hvis der således tages udgangspunkt i OL, LM samt BDs ansættelse hos H1 Scandinavia A/S, hvor de er ansat med en månedlig arbejdstid på 50 timer. Lønnen for 50 timer udgør iflg. ansættelseskontrakterne ca. 2.247,60 kr.

Hvis den ugentlige arbejdstid i Italien er 40 timer ville deres samlede månedsløn kunne udregnes således:

ugentlig arbejdstid

40,00 timer

pr. år (40 x 52)

2.080,00 timer

pr. måned (2.080 :12)

173,34 timer

 

samlet løn pr. måned (2.247,60 : 50 x 173,34)

7.791,98 kr.

-løn udbetalt af H1 Scandinavia A/S

2.247,60 kr.

Løn fra H1 Italia SRL

5.544,38 kr.

 

Løn for alle tre medarbejdere i et år

 

(5.544,38 x 3 x 12)

199.597,68 kr.

Hvis der tages udgangspunkt i afholdte udgifter bogført den 30/7-1993 med 52.861,04 kr., fordeler udbetalingen sig således (Da der ikke på hver enkelt rejseafregning klart fremgår hvem der har fået udbetalt godtgørelserne, er dette udledt på grundlag af den aktuelle håndskrift på den pågældende rejseafregning):

NP har fået udbetalt 11.195,69 kr., hvilket udgør næsten det dobbelte af den udbetalte løn på 6.876 kr.

OL har fået udbetalt 12.089,48 kr., hvilket udgør 5 gange så meget som den udbetalte løn på 2.247,60 kr. LM har fået udbetalt 5.522,77 kr., hvilket er over dobbelt så meget som den udbetalte løn med 2.247,60 kr.

A har fået udbetalt 24.053,10 kr. A får ingen løn fra selskabet, men fakturerer fra H1 Italien v/direktør A til H1 Scandinavia A/S. Honoraret for hele perioden udgør 250.627 kr., hvilket gennemsnitlig udgør 20.885 kr. pr. måned.

Der er således ikke sammenhæng mellem den udbetalte godtgørelse og lønnen.

7. Bogførings- og regnskabsmæssigt

7.1.Faktiske forhold

Bogføringen er foretaget af BDO Scan-Revision.

Bilagene opfylder ikke bogførings- og regnskabslovgivningens samt mindstekravsbekendtgørelsens krav idet:

Der er ingen bilagsnummer på bilagene, og det er således ikke muligt at tage et enkelt bilag ud af mappen og se, hvorledes dette er bogført.

Kasserapporten er ført på grundlag af kontoudskrifter fra banken.

Kasserapporten bærer desuden præg af ikke at være ført dagligt, men ofte for flere måneder ad gangen. Efterfølgende er kontonummer og sammentælling påført med blyant

I kasserapporten er der ikke påført bilagsnummer, ej heller på bilagene, således, at en enkelt registrering kan følges over til bilagsmaterialet.

Der er ikke udarbejdet oplysningssedler på medarbejdere bosat i udlandet, hvoraf det fremgår, hvad der er udbetalt i løn samt rejse- og opholdsudgifter.

7.2. Lovhenvisninger

Lovgivningens krav til regnskaber

Af Aktieselskabslovens § 54, fremgår det som udgangspunkt, at direktionens medlemmer er umiddelbart ansvarlige for bogføringen, mens bestyrelsen skal påse, at bogføringen kontrolleres på en tilfredsstillende måde.

Efterfølgende er der henvist til Bogføringsvejledningen - udgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For at et bogholderi kan anses at være fyldestgørende kræves, at:

Bogføringen skal være overskuelig for at give et klart overblik over virksomhedens dispositioner.

Uanset virksomhedens art og omfang skal en person, der ikke er kendt med bogføringen, kunne finde rundt i bogføringen og fremfinde registreringer og bilag. Bogføringen skal være så entydigt organiseret, at sammenhængen er tilstede - også bagud.

Bekendtgørelsen bestemmer, at der altid skal være en systembeskrivelse.

Overalt skal transaktionssporet kunne følges.

Det skal altid kunne ses, hvordan f.eks. en faktura er registreret, hvordan den er betalt, og f.eks. hvilken omkostningskonto, den optræder på.

Via en post skal det bilag der ligger til grund for registreringen kunne findes.

Registreringerne skal efter bekendtgørelsens § 7 henvise til det tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale.

Bilaget skal vise, hvem parterne er i den pågældende transaktion.

Bilaget skal vise, hvad registreringen handler om.

Bilaget skal oplyse fortløbende bilagsnummer eller på anden mindst lige så god måde sikre kontrolsporet.

Bestillinger, aftaler, breve osv. hører med, hvor de er nødvendige som dokumentation for registreringernes rigtighed.

Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet.

For en uddybning af kravene henvises til bilag 4.

Mindstekravsbekendtgørelsens krav til regnskabsgrundlaget

I det efterfølgende er der henvist til mindstekravsbekendtgørelsen til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet - Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Der stilles følgende krav til regnskabet:

Årsregnskabet skal være klart og overskueligt, og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for told- og skattemyndighedernes kontrol.

Bogføringen skal tilrettelægges, så alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser.

Skattemæssige korrektioner til regnskabet skal udarbejdes således, at det er muligt at konstatere sammenhængen til de foregående års skattemæssige opgørelser.

Repræsentationsudgifter omfattet af begrænset fradragsret (ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt.) skal anføres særskilt.

Repræsentationsudgifter med fuld fradragsret (ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt.) skal anføres særskilt.

Udbetalinger af skattefri godtgørelser til rejse og befordring (ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., stk. 6 og stk. 7, 1. pkt.) skal anføres særskilt.

Størrelsen af lønninger og honorarer m.v., der indgår i regnskabet, skal oplyses, og der skal vises en afstemning med de lønninger m.v., som er indberettet til myndighederne jf. skattekontrollovens § 7.

For en uddybning af kravene henvises til bilag 4.

7.3. Konklusion

Følgende krav til bogføringen ses herefter ikke at være overholdt:

Bogføringen er ikke overskuelig.

Det har ikke været muligt for revisionafdelingen at sammenholde registreringer og bilag.

Der foreligger ikke en systembeskrivelse jf. bekendtgørelsens §10.

Transaktionssporet kan ikke følges jf. bekendtgørelsens § 4.

Registreringerne henviser ikke til det tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale jf. bekendtgørelsens § 7.

Kasseregnskabet er ikke ført dagligt jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Det fremgår ikke af bilagene fra Italien hvad ydelsens art og omfang udgør jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

Bilag vedrørende betalinger opfylder ikke kravene i bekendtgørelsen § 11, stk. 5.

De interne bilag opfylder ikke kravene i bekendtgørelsens § 11, stk. 6.

Repræsentationsudgifter omfattet af begrænset fradragsret i ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt. er ikke anført særskilt jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 11, stk. 1.

Repræsentationsudgifter med fuld fradragsret i ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. er ikke anført særskilt jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 11, stk. 2.

Udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., stk. 6 og 7, 1. pkt. er ikke anført særskilt jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 11, stk. 3.

Der er ikke foretaget afstemning af lønninger og honorarer m.v. der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 7, jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 27.

8. Revisionsafdelingens vurderinger og konklusion

Sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet (transaktionssporet) er jf. ovenfor nævnt ikke til stede. Det er således ikke muligt at konstatere bogføringens rigtighed.

Det har ligeledes ikke været muligt at konstatere hvad det konkret er for en ydelse der leveres fra H1 Italia SRL, idet hovedaktionær A ikke har kunne give en yderligere forklaring på hvilke ydelser der omfatter "honorar for mægling og tilvejebringelse vedrørende skotøjssektoren".

Revisionsafdelingen havde anmodet om underbilag vedrørende afholdte kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien, og modtog 17 kasser med bilag. Hovedaktionæren kunne ikke på mødet den 20. juni 1997 give en redegørelse for hvorledes sammenhængen mellem de indleverede 17 kasser og modtagne fakturaer fra H1 Italia SRL forholdt sig.

Der foreligger ikke sammenhæng mellem omsætningen på 2.484.316 kr. og de afholdte kontor- og personaleudgifter på 991.655 kr. faktureret fra Italien.

Selskabet har ikke foretaget opdeling af afholdte repræsentationsudgifter afholdt overfor udenlandske forretningsforbindelser med fuld fradragsret og begrænset fradragsret.

Da bogføringen ikke opfylder hverken bogføringsbekendtgørelsen eller mindstekravsbekendtgørelsen, således, at det er muligt for revisionsafdelingen at følge de enkelte bilag over til bogføringen og omvendt, samt da selskabet ikke har dokumenteret at kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, og da der ikke er foretaget opdeling af repræsentationsudgifter, er regnskabsgrundlaget ikke fundet egnet til, at der kan foretages en korrekt indkomstansættelse. På grund af den betydelige usikkerhed omkring udgifternes fradragsret, foreslås herefter en skønsmæssig beskæring med 1.000.000 kr.

Ved udøvelsen af skønnet er der henset til følgende:

Selskabets omsætning udgør 2.484.316 kr.

Selskabets samlede variable omkostninger udgør 2.244.956 kr.

Selskabet har ikke godtgjort, hvem der er rette indkomstmodtager af kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien, eller dokumenteret, at der foreligger en modydelse for den foretagne betaling samt hvad denne modydelse består af.

Af de afholdte udgifter på 830.089 kr. til kørsels- og rejseudgifter samt møde- og messeudgifter, er der ikke foretaget opdeling af hvor stor en del der skal henføres til repræsentationsudgifter. Materialets beskaffenhed gør samtidig, at det ikke er muligt for revisionsafdelingen at foretage en konkret fordeling.

Udlodning til hovedaktionær A er ikke fradragsberettiget for selskabet, ligesom repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret skal beskæres med 75%. Der er således risiko for, at udbytte og repræsentation udgør væsentlige beløb af den samlede omkostningsmasse.

Der findes på grund af materialets beskaffenhed ingen holdepunkter for at foretage et kvalificeret skøn, hvorfor der er foretaget et frit skøn over beskæringen af udgifterne. Udgifterne er beskåret med 50% til 1.122.478 kr. nedrundet til 1.000.000 kr.

..."

Ved skrivelse af 23. september 1997 til skatteforvaltningen meddelte BDO Scan Revision A/S på vegne H1 Scandinavia A/S, at en forhøjelse af indkomsten ikke kunne anerkendes.

Den 28. oktober 1997 ændrede skatteforvaltningen skatteansættelsen for H1 Scandinavia A/S, idet den skattepligtige indkomst blev forhøjet fra 87.077 kr. til 1.051.433 kr.

Ved skrivelse af 9. marts 1998 påklagede H1 Scandinavia A/S skatteforvaltningens afgørelse direkte til Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Det 31. marts 1998 afgav skatteforvaltningen udtalelse til Landsskatteretten i anledning af H1 Scandinavia A/S' klage. I udtalelse anførtes blandt andet:

"...

Iflg. skrivelse fra BDO ScanRevision af 1/4 1997 fremgår følgende:

"Der foreligger ikke en skriftlig aftale mellem selskaberne. Der er faktureret efter faktisk udført arbejde. A har på møde med Dem redegjort for samhandlen mellem selskaberne."

A har på møde på Skatteforvaltningens kontor den 20/6 1997 oplyst følgende:

"Der forelå ingen kontrakter mellem H1 Scandinavia A/S og H1 Italia SRL, alt blev aftalt hen ad vejen.

..."

Den 17. februar 1999 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:

"Klagen vedrører Skatteforvaltningens opgørelse af indkomsten på følgende punkter:

Selvangiven indkomst

 

87.077 kr.

Ikke fratrukket honorar til A

 

-35.644 kr.

 

Afholdte udgifter, som knytter sig til indkomsten

   
 

Kørselsgodtgørelse m.m.

671.105 kr.

 

Møde- og messeudgifter

232.956 kr.

 

Kontor- og personaleudgifter faktureret til Italien

1.151.423 kr.

 

Personaleudgifter til ansatte i Italien

146.984 kr.

 

Yderligere honorar til A

     35.644 kr.

 

I alt

2.238.112 kr.

 
 

Skønsmæssigt beskåret som følge af mangelfuldt regnskabsgrundlag

 

1.000.000 kr.

 

Ansat skattepligtig indkomst herefter

 

1.051.433 kr.

Klagen er indbragt for Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 21, stk. 5, eftersom skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen inden tre måneder efter klagens indbringelse for nævnet.

Sagen har været drøftet telefonisk med selskabets advokat.

Af de bl.a. ved denne lejlighed tilvejebragte oplysninger fremgår, at A i regnskabsåret 1993/94 var ejer af nom. 594.000 kr. aktier i det klagende selskab, hvis samlede aktiekapital var på nom. 600.000 kr. Selskabet har regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. A var samtidig ejer af nom 20 mio. Lire aktier i H1 Italia S.R.L., hvis samlede aktiekapital var på nom. 21 mio. Lire.

Skatteforvaltningen har oprindeligt revideret det klagende selskabs regnskab, og har i den forbindelse bemærket følgende:

Bogføringen er ikke anset for overskuelig. Registreringer og bilag har ikke kunnet sammenholdes. Der foreligger ikke nogen systembeskrivelse, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 10. Transaktionssporet kan ikke følges, jf. bogføringsbekendtgørelsens §4. Registreringerne henviser ikke til det tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 7. Kasseregnskabet er ikke ført dagligt, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det fremgår ikke af bilagene fra Italien, hvad ydelsernes art og omfang udgør, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 11, stk. 4. Bilag vedrørende betalinger opfylder ikke kravene i bogføringsbekendtgørelsens § 11, stk. 6.

Repræsentationsudgifter omfattet af begrænset fradragsret i ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt. er ikke anført særskilt, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Repræsentationsudgifter med fuld fradragsret i ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt. er ikke anført særskilt, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., stk. 6 og 7, 1. pkt. er ikke anført særskilt, jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 11, stk. 3.

Der er ikke foretaget afstemning af lønninger og honorarer m.v., der skal indberettes til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 7, jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 27.

Skatteforvaltningen anser herefter ikke, at det er muligt at konstatere bogføringens rigtighed.

Det har således bl.a. ikke været muligt at konstatere, hvad det konkret er for en ydelse, der leveres fra H1 Italia S.r.l., idet hovedaktionæren A ikke har kunnet give yderligere forklaring på, hvilke ydelser der omfatter "honorar for mægling og tilvejebringelse af vedrørende skotøjssektoren".

Hovedaktionæren har ej heller oprindeligt kunnet give en redegørelse for sammenhængen mellem 17 indleverede kasser med bilag og modtagne fakturaer fra H1 Italia S.R.L.

Der foreligger ej heller en sammenhæng mellem omsætningen på 2.484.316 kr. og de afholdte kontor- og personaleudgifter på 991.655 kr. faktureret fra Italien.

Selskabet har ikke foretaget en opdeling af afholdte repræsentationsudgifter afholdt over for udenlandske forretningsforbindelser med fuldt fradragsret og begrænset fradragsret.

Skatteforvaltningen anser herefter, at bogføringen hverken opfylder bogføringsbekendtgørelsen eller mindstekravsbekendtgørelsen. Selskabet anses heller ikke at have dokumenteret, at kontor- og personaleudgifter fra Italien er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Da der ikke er foretaget en opdeling af repræsentationsudgifter, er regnskabsgrundlaget ikke fundet egnet til at foretage en korrekt indkomstansættelse. På grund af den betydelige usikkerhed omkring udgifternes fradragsberettigelse er der herefter foretaget en skønsmæssig beskæring af selskabets fradrag.

Ved skønnets udøvelse er der henset til, at selskabets omsætning udgør 2.484.316 kr. og dets samlede variable omkostninger udgør 2.238.112 kr.

Selskabet anses ikke at have godtgjort, hvem der er rette indkomstmodtager af kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien eller at have dokumenteret, at der foreligger en modydelse for den foretagne betaling, samt hvad denne modydelse består af.

På grund af regnskabsmaterialets beskaffenhed anser skatteforvaltningen herefter, at der ingen holdepunkter er for at foretage et kvalificeret skøn, hvorfor der er foretaget et frit skøn over beskæringen af udgifterne. Udgifterne er herefter beskåret med 50 % til 1.119.056 kr. nedrundet til 1.000.000 kr.

For Landsskatteretten har selskabets advokat oplyst, at A er en typisk idémand og igangsætter. Han har boet en del år i Italien. Han fandt her ud af, at skofabrikkerne i syd- og østeuropa kunne lave billigere sko end i det øvrige Europa. Derimod kneb det mere for fabrikkerne med at strukturere tingene. Derimod var han selv god dette.

Han ønskede ikke at udnytte denne kombination af viden ved direkte selv at indgå aftaler med skofabrikkerne. I stedet fik han i de nordiske lande kontakt med forskellige mulige samarbejdspartnere, der ønskede at aftage sko fra fabrikkerne. Disse samarbejdspartnere ønskede dog, at der var et selskab i Italien, som kunne følge skomarkedet tæt. Derfor blev H1 Italia S.R.L. anvendt hertil. Dets medarbejdere og konsulenter (12 ansatte) aflægger besøg på skomesser, og medvirker, når der skal afgives ordrer fra samarbejdspartnerne på, hvilke sko der skal produceres. Selskabet køber og sælger ikke sko selv. Samarbejdsparterne køber kun viden af det italienske selskab. Samarbejdsparterne ønskede dog, at der samtidig også var et større mere kendt selskab med i det hele, og derfor kom H1 Scandinavia A/S også med. (Samarbejdsparterne ønskede at have nogen med penge med). Samarbejdsparterne betaler H1 Italia S.R.L. en provision for selskabets indsats, og det videresender denne til H1 Scandinavia A/S. Sidstnævnte selskab driver ikke nogen fysisk produktion, men driver kun konsulentvirksomhed (5 ansatte).

Ad opdeling af repræsentationsudgifter afholdt over for udenlandske forretningsforbindelse, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 2. For Landsskatteretten har selskabets advokat gjort gældende, at der alene ikke er fradrag for følgende fakturaer:

Bilag 47: Middag på ... den 27. august 1993 for personale og ægtefæller. Af udgifterne hertil skal efter advokatens opfattelse 50 % anses for personaleudgifter, og de resterende 50 % for en ikke-fradragsberettiget udgift på i alt 2.578,00 kr.

Bilag 70: Møde med 12 leverandører fra Europa, heraf to fra Danmark. Efter advokatens opfattelse skal 2/12 af denne udgift anses for en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret, svarende til i alt 8.246,75 kr.

Bilag 100: Møde med 41 leverandører fra Europa, heriblandt 6 fra Danmark. Efter advokatens opfattelse skål 6/41 af denne udgift anses for en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret, svarende til 8.351,46 kr.

Advokaten kan herefter alene på dette punkt acceptere en samlet forhøjelse af selskabets indkomst på 10.500,16 kr., som fremkommer som følger:

Bilag 47

2.578,50 kr.

Bilag 70, 75 % af 2.246,75 kr.

1.685,06 kr.

Bilag 100, 75 % af 8.315,46 kr.

 6.236,60 kr.

I alt

10.500,16 kr.

Samtlige andre udgiftsbilag, der vedrører repræsentationsudgifter, vedrører efter advokatens opfattelse afholdte udgifter til fordel alene for udenlandske borgere, ligesom salgsbestræbelserne i forhold til disse alene har været udøvet med henblik på salg til udlandet.

Der består således efter advokatens opfattelse fuld fradragsret i forhold til disse udgifter uden at en yderligere opdeling er nødvendig.

Ad Bilag fra Italien

For Landsskatteretten har selskabets advokat oplyst, at hun er for så vidt er enig med Skatteforvaltningen i at der er tale om samhandel mellem interesseforbundne parter, hvorfor nyttevirkningen af de modtagne ydelser skal kunne dokumenteres sammen med de forbundne omkostninger.

Samhandelen mellem H1 Scandinavia A/S og H1 Italia S.R.L. foregik i henhold til den overordnede bagvedliggende samarbejdsaftale. Herefter skulle alle indtægter i henhold til de med andre virksomheder indgåede aftaler tilgå H1 Scandinavia A/S, ligesom alle udgifter endeligt skulle afholdes i dette selskab.

På tidspunktet for indgåelse af diverse samarbejdsaftaler med aftagerne af sko-produkterne (G2 A.m.b.a., G4 AB m.fl.) havde H1 Scandinavia A/S interesser i det italienske selskab, og da langt den overvejende del af virksomheden i henhold til samarbejdsaftalerne skulle foregå i Italien og de omkringliggende lande, blev der af samhandelsparterne stillet krav om, at lade det italienske selskab indgå på samarbejdsaftalerne. Dette således, at de samlede indtægter og udgifter efter følgende viderefaktureredes til H1 Scandinavia A/S.

Ad Kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien

Ad 1.

Konsulenthonorar - Hr. A

For Landsskatteretten har selskabet advokat oplyst, at honoraret til A ikke oprindeligt var bogført som et sådant. Skatteforvaltningens ændring af selskabets indkomst med 35.644 kr. accepteres derfor.

For så vidt angår As personlige afregning for konsulentarbejde er den anvendte tekst blevet anbefalet af hans italienske revisor under henvisning til, at alle bilagene relaterer sig til de bagvedliggende samarbejdsaftaler, hvorfor yderligere specifikation af fakturateksten i henhold til italiensk lov er overflødig. A var også i perioden momsregistreret i Italien, og dennes selvangivelser for samme periode er ikke blevet underkendt af de italienske myndigheder.

I henhold til de indgåede samarbejdsaftaler skulle A organisere indkøbene mellem de fire kunder, således at deres indkøbskraft blev udnyttet bedst muligt i forhold til leverandørerne, herunder forhandle rabatordninger. Ansvarsområdet vedrørte opkøb af ca. 2.000.000 par sko pr. år i Portugal, Spanien, Italien og Østeuropa. Hertil kom opsyn med medarbejderstaben - set i forhold til såvel H1 Scandinavia A/S som H1 Italia S.R.L. - og udøve opsyn i forhold til H1 Scandinavia A/S' egen produktion. Endelig skulle A forestå afholdelsen af H1 Group Meetings, hvilket reelt var interne messer for kunder og leverandører, der ofte blev afholdt over flere dage i Italien eller Portugal.

Til udførelsen af disse opgaver var A på forretningsrejse i ca. 120 dage af den anførte periode. Tilsvarende havde A i den anførte periode en gennemsnitlig arbejdsuge på 60 timer, ligesom der ikke blev afholdt ferie.

Da fakturaerne i det hele er udstedt på baggrund af de ydelser A har præsteret i henhold til de bagvedliggende samarbejdsaftaler, ses dokumentationskravet ved samhandel mellem interesseforbundne parter efter advokaternes opfattelse til fulde at være opfyldt.

Ad 2.

Lønudgifter

For Landsskatteretten har selskabets advokat oplyst, at personerne - LM, BD og OL - alene var antaget som konsulenter, og at de bestred tilsvarende stillinger for et andet selskab, hvilket begrunder den relativt lave løn, som disse oppebærer fra H1 Scandinavia A/S.

Lønudgiften til disse ansatte fremgår af posten "Personaleudgifter til ansatte i Italien" (146.984 kr.) - det vil sige personer, der var ansat direkte af H1 Scandinavia A/S, og som udførte arbejdet i Italien.

Den lønudgift, der fremgår af H1 Scandinavia A/S' regnskab under posten "Kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien" (1.151.423 kr.) omfatter derimod primært sekretærudgifter. Der er i den forbindelse henvist til revisor CS (revisor for H1 Italia S.R.L.) skrivelser af 5. og 14. november 1997. Af de nævnte skrivelser fremgår, at gennemsnitslønnen for en italiensk sekretær i den laveste lønramme udgør LIT 36.800.000, og at H1 Italia S.R.L. for regnskabsåret 1993/94 udbetalte i alt LIT 143.122.107 til sekretærlønninger. Dette beløb er blevet viderefaktureret til H1 Scandinavia A/S.

Ad 3.

Udgifter faktureret fra Italien i øvrigt

For Landsskatteretten har selskabets advokat oplyst, at H1 Scandinavia A/S i henhold til den indgåede aftale, ud over at godtgøre de i H1 Italia S.R.L. umiddelbart afholdte lønudgifter, tillige er forpligtet til at godtgøre H1 Italia S.R.L. udgifter til kontorhold i øvrigt, herunder leje, telefon m.v. Disse udgifter er således også blevet viderefaktureret til H1 Scandinavia A/S.

Når skatteforvaltningen har henvist til, at de afholdte udgifter ikke står i forhold til H1 Scandinavia A/S' omsætning for dette år, har advokaten henvist til de i samarbejdsaftalerne fastsatte terminer for afregning. Provisionsbeløbene skulle indbetales pr. 15. maj og pr. 15. november. I modsætning hertil afregnedes H1 Italia S.R.L. ansattes og antagende konsulenters udgifter løbende over for dette italienske selskab, der således hele tiden havde et opdateret grundlag for at opgøre afholdte udgifter over for H1 Scandinavia A/S på.

Advokaten medgiver, at der er afholdt betydelige udgifter set i forhold til omsætningen for dette år. De afholdte udgifter giver sig imidlertid tillige udslag i den omsætning, der realiseres i det efterfølgende skatteår.

H1 Scandinavia A/S trak sig imidlertid ud af skomarkedet, således at også aftalen om viderefakturering bortfaldt. Til gengæld udstedtes der et gældsbrev med H1 Scandinavia A/S som kreditor og H1 Italia S.R.L. som debitor. Grundet H1 Scandinavia A/S' regnskabsår fremgår dette gældsbrev ikke af regnskabet for skatteåret 1995/96.

I henhold til gældsbrevet kunne det skyldige beløb opgøres til 825.749,08 kr. inkl. de beregnede renter. Dette beløb er efterfølgende til fulde betalt til H1 Scandinavia A/S. Tilsvarende aftale blev indgået med det portugisiske datterselskab, H1 International LDA i Portugal, for så vidt angår en hovedstol på 247.376,16 kr.

Ad 6.

Bilag vedrørende betalinger, der ikke opfylder kravene i bekendtgørelsens § 11, stk. 5.

For Landsskatteretten har selskabets advokat henvist til sine bemærkninger under det foregående punkt.

Ad 7.

Udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2.pkt. og 7, 1. pkt. er ikke anført særskilt, jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 11, stk. 3.

For Landsskatteretten har selskabets advokat henvist til, at de anførte bestemmelser alene vedrører kørsel i Danmark i egen bil. Dette er der imidlertid ikke tale om i det foreliggende tilfælde, hvorfor henvisningen til ligningsloven og mindstekravsbekendtgørelsen efter advokatens opfattelse må anses for overflødig.

For så vidt skatteforvaltningen generelt har gjort gældende, at de fradragsberettigede kørselsudgifter ikke står i forhold til selskabets omsætning har advokaten oplyst følgende:

Kunder i henhold til de indgåede samarbejdsaftaler var placeret som følger:

G1 Oy, Finland.
G3 A/S, Norge.
G2 A.m.b.a., Danmark.
G4 AB, Sverige.

Leverandørerne var placeret således:

 a

ca. 45 leverandører i Norditalien.

 b

ca. 55 i ... (Italien)

 c

ca. 25 i ... (Italien).

 d

ca. 20 i ... (Italien).

 e

ca. 12 i ... i Spanien ... Italien til ... Spanien. I ... Spanien blev der lejet en bil.

 f

ca. 35 leverandører i Portugal, som var beliggende dels ved ..., dels ved ... i Mellemportugal, foruden omkring ... i Nordportugal. Alle turene foregik med fly fra ... Italien til ...Portugal, og der blev leveret en bil i lufthavnen.

 g

ca. 8 leverandører i Østeuropa. 1 var beliggende i ... i Den Tjekkiske Republik, og 4 andre mellem ... og .... 1 var beliggende i Ungarn ..., 1 var beliggende i Slovenien ... og 1 var beliggende i Den Slovakiske Republik .... Transporten foregik både med fly (og lejet bil i lufthavnen) og kørsel direkte fra Italien.

 h

Udover kunde- og leverandørbesøg havde konsulenterne som opgave at deltage i følgende skomesser:

   
 

...

Samtlige fly, billeje og opholdsudgifter blev i henhold til ovenstående godtgjort de ansatte 100 % - direkte over for H1 Scandinavia A/S ifølge aftaler.

Som det fremgår er der tale om meget væsentlige udgifter afholdt med baggrund i geografisk betingede forhold, idet skoproduktionen ligger spredt ud over navnlig sydeuropa, men også til dels i mellemeuropa. Det store netværk af leverandører var nødvendiggjort af hensynet til til stadighed at sikre kunderne den mode- og kvalitetsmæssige rigtige vare. Påstanden om, at kørselsudgifterne ikke står i forhold til omsætningen anser advokaten herefter for modbevist.

Der ses efter advokatens opfattelse ikke i lovgivningen at være indeholdt noget krav om, at de fradragsberettigede udgifter ud over at være opdelt i typer skal være opdelt på de enkelte udenlandske ansatte. På denne baggrund fastholder advokaten, at der i henhold til skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 1, er afgivet de fornødne oplysninger. For så vidt angår udgifter til benzin godtgjort efter regning henviser advokaten til, at der her er tale om benzinudgifter til lejede biler. Da der i intet tilfælde har været tale om danske skatteborgere, har det ikke været anset for - og er ikke - fornødent at foretage en opdeling på de enkelte ansatte.

Advokaten anser herefter at det er dokumenteret, at udgifterne er afholdt, og at der har været den fornødne sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og indkomsterhvervelsen. Advokaten kan herefter alene anerkende en forhøjelse af indkomsten med 10.500,16 kr. vedrørende repræsentationsudgifter. Samtidig skal indkomsten reduceres med de af skatteforvaltningen anførte 35.644 kr., svarende til en samlet reduktion af den skattepligtige indkomst på 25.143,84 kr.

Landsskatteretten finder under henvisning til det af skattemyndighederne anførte, at hele selskabets regnskabsgrundlag er forbundet med en sådan usikkerhed og må anses for mangelfuldt i en sådan grad, at retten ikke finder, at der er grundlag for at ændre den påklagede afgørelse. Forhøjelsen af selskabets indkomst for skatteåret 1995/96 fra 87.077 kr. til 1.051.433 kr. stadfæstes derfor.

..."

Den 27. april 1999 har revisor CS afgivet en erklæring, som indeholder en opregning af udgifter, der er afholdt af H1 Italia Srl henholdsvis i perioden fra den 1. juli 1993 til den 31. december 1993 og i perioden fra den 1. januar 1994 til den 30. juni 1994.

Skatteministeriet har i svarskrift af 11. august 1999 og duplik af 12. januar 2000 opfordret H1 Scandinavia A/S til at fremlægge regnskab for H1 Italia Srl.

H1 Scandinavia A/S har i processkrift 2 af 8. maj 2001 meddelt, at regnskabet ikke længere er i H1 Scandinavia A/S' besiddelse.

I et støttebilag til brug for landsretten har Skatteministeriets advokat opstillet de udgifter, som H1 Scandinavia A/S ønsker fradragsret for således:

 1.

Kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien

   

kr.

1.151.423,-

                                                                    
 

Fakturaer fra H1 Italia SRL

kr.

870.660,97

   
 

Primo efterposteringer

kr.

117.825,00

   
 

Ultimo efterpostering

kr.

    2.426,40

   
 

I alt kr. 990.912,27, men medregnet med

kr.

991.655,00

   
   

 

     
 

Fakturaer fra H1 Italia v/ direktør A

kr.

250.627,36

   
 

I alt

kr.

1.242.282,00

   
 
 

Fratrukket i regnskabet som kontor- og personaleudgifter faktureret fra Italien

kr.

1.151.423,00

   
 

Difference

kr.

90.859,00

   
 

Fejlagtigt bogført som mellemregning

kr.

55.215,00

   
 

Rest fejlagtigt bogført som mellemregning

kr.

35.544,00

   
 
 1.A

Yderligere honorar til A

   

kr.

35.644,-

 

 2.

Møde- og messeudgifter
(Heraf har sagsøgeren accepteret, at der ikke er fradrag for kr. 10.500,-)

   

kr.

232.956,-

 
 3.

Kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, forplejning, hotelophold og vejskat

   

kr.

671.105,-

 
 

Rejse og opholdsudgifter

kr.

556.923,03

   
 

Rejseudgifter Italien

kr.

84.084,08

   
 

Rejseudgifter Portugal

kr.

 61.914,55

   
   

kr.

702.921,66

   
 
 

Ifølge revisor overført til Kontorholdsudgifter

kr.

 31.816,00

   
 

I alt

kr.

671.105,00

   
 
 

4. Personaleomkostninger (til ansatte i Italien)

   

kr.

146.984,-

 

 

Fratrukket i regnskabet som Personaleomkostninger

kr.

158.984,00

 

 

 

Udbetalt til direktør LK

kr.

 12.000,00

   
 

Rest

kr.

146.984,00

   
 

I alt

   

kr.

2.238.112,-

For landsretten har H1 Scandinavia A/S fremlagt bilag til dokumentation sit krav om fradragsret i følgende omfang:

Kontor og personaleudgifter faktureret fra Italien

Der er ikke fremlagt yderligere bilag til belysning af, hvilke ydelser der er omfattet af beskrivelsen "honorar for mægling og tilvejebringelse vedrørende skotøjssektoren" i fakturaerne.

Møde- og messeudgifter

H1 Scandinavia A/S har til dokumentation for fradrag for udgifter til møder og messer fremlagt bilag vedrørende en middag på ... i august 1993, et direktørmøde i Italien i oktober 1993 og en skomesse i Italien i januar 1994.

...

H1 Scandinavia A/S har fremlagt regnskabsbilag 47, som er en faktura af 31. august 1993 fra ... vedrørende en middag den 27. august 1993 for 14 personer. På et checkbilag af 20. september 1993 vedrørende betalingen for middagen er det anført: "bestyrelsesmøde + personale OL, NP"

Direktørmøde

Ved et bilag, som angiver at vedrøre perioden 21. oktober til 27. oktober 1993, har H1 Scandinavia A/S opgjort sine udgifter til et direktørmøde i Italien til 3.250.650 lire, hvoraf 2.297.250 lire angik forplejning. Ifølge den til bilaget vedlagte deltagerliste deltog 12 personer incl. A i mødet, og programmet for mødet omfattede perioden fra ankomst til lufthavnen i Italien fredag den 22. oktober 1993 om morgenen og til søndag den 24. oktober 1993 først på eftermiddagen, hvor der var planlagt afgang til Italien. Som underbilag til opgørelsen af udgifterne foreligger en række regninger. Blandt underbilagene foreligger en regning af 23. oktober 1993 på 922.300 lire vedrørende en middag for 15 personer. Det er ikke anført på regningen, hvem der har deltaget i middagen. Endvidere omfatter underbilagene regninger for bespisning den 21. oktober 1993, den 26. oktober 1993 og den 27. oktober 1993, og det er ikke på disse anført, hvem der har deltaget. Endelig omfatter underbilagene et antal boner, hvoraf en enkelt er dateret den 14. oktober 1993 og en del er dateret henholdsvis den 26. og 27. oktober 1993.

Skomesse

Ved et bilag, som angiver at omfatte perioden fra den 4. til den 9. januar 1994, har H1 Scandinavia A/S opgjort sine udgifter til en skomesse i ... til 14.378.100 lire, hvoraf 2.564.300 lire vedrørte forplejning. På en deltagerliste stod anført 28 personer samt en person, som alene deltog i perioden 4. til 8. januar 1994. Blandt deltagerne optrådte også repræsentanter for en dansk skoforhandler. Som underbilag foreligger en regning på 1.675.000 lire vedrørende en middag den 5. januar 1994, som omfattede 41 kuverter. Det fremgik ikke af underbilaget, hvem der deltog i arrangementet.

Kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, forplejning, hotelophold og vejskat

H1 Scandinavia A/S har fremlagt en række bilag til dokumentation for fradrag for udgifter til kørselsgodtgørelse, rejseomkostninger, forplejning, hotelophold og vejskat. En række af disse bilag indeholder ikke oplysninger om formålet med rejsen og/eller destination. Dette gælder blandt andet følgende bilag:

Bilag af 1. august 1993 fra NP, hvori begrundelse for rejsen er beskrevet således: "Return trip from ... Airport to ...".

To bilag af 3. august 1993 fra NP, hvori begrundelse for rejsen er beskrevet henholdsvis således: "03.08.93 Flight Tickets" og således: "Rejsebefordring NP".

Bilag af 5. september 1993 fra NP, hvori begrundelse for rejsen er beskrevet således: "Travel - ...".

Bilag af 26. august 1993 fra unavngiven person, hvori begrundelse for rejsen er beskrevet således: "... 3".

Bilag af 22. august 1993 fra NP, hvori begrundelse for rejsen er beskrevet således: " Boarding from ... to ... trip from ...".

Bilag for perioden fra 18. november 1993 til 27. november 1993 fra NP, hvori begrundelse for rejsen ikke er beskrevet.

Et bilag af 18. december 1993, som er bogført som rejseomkostninger, vedrørte "gaver til LM, OL og NP (jul)".

To udaterede kvitteringer fra henholdsvis LM og OL for modtagelse af løn for november 1993 er ligeledes bogført som rejseomkostninger.

Personaleomkostninger til ansatte i Italien

Ved håndskreven erklæring dateret den 5. august 1993 og udfærdiget på H1 Scandinavia A/S' brevpapir har OL bekræftet at have modtaget løn for juli 1993 med 600.000 lire. LM har afgivet tilsvarende erklæring dateret samme dag.

Forklaringer

Der er under sagen i landsretten afgivet forklaring af A, JT og NT.

A har forklaret, at han er bankuddannet og i 1979 overtog en værktøjs- og maskinfabrik i Italien, der var ejet af et familiemedlem. Han blev senere beskæftiget med salg af ...-produkter i Italien gennem et samarbejde med G6. Det var den danske skotøjsforhandlerkæde "G7", der opfordrede ham til at undersøge, om der kunne købes sko hos italienske skofabrikker uden om de etablerede grossister. Formidlingen af køb af sko i Italien blev etableret i selskabet H1 Italia S.R.L. F1-Bank finansierede driften og stillede som vilkår, at det var et dansk selskab, der fakturerede formidlingshonoraret over for indkøbsvirksomheden. Det var baggrunden for, at H1 Scandinavia A/S blev involveret. H1 Scandinavia A/S var stiftet et par år forinden.

Ved faktureringen over for indkøbsvirksomhederne blev det samme fakturanummer anvendt flere gange, idet hver indkøbsvirksomhed havde sin egen nummerserie. Ved afregning mellem det italienske selskab og det danske selskab forelå der ikke underbilag, der udspecificerede den enkelte ydelse. Der var mellem de to selskaber tale om foreløbige afregninger, hvilket indebar, at der på baggrund af en revisionsmæssig gennemgang i det italienske selskab blev foretaget en årlig slutafregning.

Der var i størrelsesordenen 12 ansatte i det italienske selskab. De pågældende var bl.a. beskæftiget med udviklingen af skomodeller. Det foregik normalt på baggrund af sko indkøbt fra konkurrerende firmaer. Skoene blev præsenteret for fabrikker, der blev opfordret til at fremstille efterligninger til konkurrencedygtige priser. Det italienske selskab havde 7 kontorer med 4 telefaxmaskiner. Udgifterne til telefon var meget betydelige, da der foregik en omfattende korrespondance med fabrikker og indkøbsvirksomheder ved brug af telefax. Indkøbsvirksomhederne afregnede betalingen for leverede varer direkte med de enkelte skofabrikker.

Det var forbundet med store rejseudgifter at formidle handler mellem indkøbsvirksomheder i Norden og fabrikker i Portugal, Spanien, Italien og Østeuropa, hovedsageligt i det tidligere Jugoslavien. Virksomheden havde 3 biler, der blev anvendt af de ansatte til virksomhedsbesøg. Der var også udgifter til flybilletter, leje af bil, overnatning samt forplejning forbundet med virksomhedsbesøg.

Den tekst, der blev anvendt i afregningerne over for det danske selskab vedrørende hans konsulentindsats, var affattet efter samråd med det italienske selskabs revisor.

De 17 kasser med bilagsmateriale, som han foreviste for skattevæsenet under et møde, mener han vedrørte både det regnskabsår som denne sag omhandler og det følgende regnskabsår. Han oplyste over for medarbejderne hos skattevæsenet, at der var mapper for hver enkelt fabrik, således at det ikke var svært at overskue, hvilke ydelser der lå til grund for det danske selskabs fakturering over for indkøbsvirksomhederne. Faktureringen havde sammenhæng med fabrikkernes leverancer til den enkelte kunde. Korrespondancen var indsat i datoorden. Han kan i dag ikke udtale sig om, hvor de 17 kasser er. Der var ikke underbilag i kasserne, der kunne uddybe de tre fakturaer for konsulentbistand.

Der blev anvendt bankoverførsler mellem det danske selskab og det italienske selskab, men på grund af det italienske bankvæsens langsommelighed blev det ofte nødvendigt at indløse eurochecks, der højest kunne udskrives for et beløb svarende til ca. 1.200 kr. Han udskrev ofte 3 checks samme dag, hvilket nødvendiggjorde, at han gik til begge de italienske banker, som han benyttede.

Han var bosiddende i Italien og rejste selv rundt til skofabrikkerne. Han benyttede egen bil hertil, og fik sine rejseomkostninger honoreret efter regning. Det årlig honorar blev aftalt med bestyrelsen for det danske selskab, og det var i størrelsesordenen 250.000 kr.

En del af de indsigelser, der har været rejst til udgiftsbilagene vedrørende repræsentationsudgifterne, kan der gives en forklaring på. Et bilag vedrørende indkøb af kontorartikler for ca. 150 kr. er dateret inden et messebesøg, men det vedrører rettelig den omhandlede messe. Om et andet udgiftsbilag må det erkendes, at der var 3 ansatte med til middagen på restaurationen foruden nogle gæster. Et bilag for et restaurationsbesøg er dateret en dag forinden mødet startede, fordi det var nødvendigt for nogle deltagere at ankomme aftenen forinden. At et bilag omhandler 41 deltagere må skyldes, at der også var personale med til middagen. Der er ikke skrevet nærmere om anledningen til en udbetaling på et udgiftsbilag, end at der er tale om julegaver til personalet. Hvorfor dette bilag er bogført som en rejsegodtgørelse kan ikke oplyses. Det er også en fejl, når lønsedler er bogført som rejseudgifter.

De nærmere aftaler mellem de to selskaber om økonomi og budgetlægning m.v. beroede på mundtlige aftaler. Det italienske selskab blev lukket i 1997, hvor han flyttede til Danmark. Det er ikke muligt at fremvise regnskabsmateriale fra det italienske selskab.

JT har forklaret, at han er ansat i FX Bank, der tidligere hed F1-Bank. Han var ansat i ... afdelingen i tiden fra 1986 til maj 1990. As selskab var kunde i afdelingen. Selskabet påbegyndte en aktivitet i Italien med kommissionering af sko for italienske skofabrikker. Sparekassen stillede en kredit i størrelsesordenen i til 1,5 mio. kr. til rådighed for As danske selskab. Der blev givet transport i kommissionsafregningerne, hvilket blev anført på fakturaerne. Der blev formidlet salg af sko til bl.a. "G7". Der forelå en samarbejdsaftale mellem skoimportørerne og det danske selskab. Han erindrer ikke at have set en samarbejdsaftale mellem skoimportørerne og det italienske selskab.

Han har ikke set fakturering mellem det italienske selskab og det danske selskab for udgifter afholdt i Italien. Det var ikke ualmindeligt, at erhvervskunder anvendte eurochecks, selv om der var tale om en rejsevaluta. Det var nødvendigt at bruge disse checks, hvis man ikke kunne afvente en bankoverførsel til Italien, da det italienske bankvæsen var meget langsommeligt.

NT har forklaret, at han er ansat hos BDO Scanrevision, hvor han har været beskæftiget med bogføring af sagsøgerens bilagsmateriale. Der blev bogført kvartalsvist på baggrund af bilag og udskrifter fra banken. Mange af bilagene var affattet på italiensk, hvilket gav anledning til forståelsesvanskeligheder. Det var ikke nødvendigt at påføre bilagene numre, idet bilagene fulgte posteringerne på kontoudtogene fra banken. Det var ikke helt korrekt at gøre sådan, men det er også rettet senere. Det skulle gerne være muligt at følge de enkelte posteringer i bogholderi og regnskab. Han kan ikke huske, om der var en systembeskrivelse dengang, men den kunne have stået på få linier, da det var et ukompliceret system. Det var ikke drøftet med revisionsfirmaet, at selskabet anvendte det samme fakturanummer over for flere kunder. Det er ikke en fremgangsmåde, der følges af andre klienter. Revisionsfirmaet kendte ikke aftalen, der lå til grund for faktureringen fra det italienske selskab. Der var ikke underbilag, der nærmere redegjorde for faktureringerne fra det italienske selskab. Det blev ikke nærmere undersøgt, hvad der lå til grund for fakturaerne i form af afholdte udgifter, men man fik en gang årligt et "statement" fra en italiensk revisor. Det fremgik heraf, hvilken type udgift der var tale om, samt at den samlede sum var rigtig. Der er i regnskabet "efterposteringer", der dækker over As udlæg, som fik kasserapporten til at stemme.

Han har ikke set den fremgangsmåde anvendt i andre regnskaber end sagsøgerens, at der på baggrund af en erklæring fra selskabets ledelse er slettet et forbehold, som revisor har villet tage i relation til en postering på ca. 700.000 kr. Han er således ikke bekendt med, om der er tale om en normal fremgangsmåde.

Parternes anbringender

H1 Scandinavia A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at betingelserne for at tilsidesætte selskabets skatteregnskab for 1995/1996 ikke er opfyldt. Selskabet har nærmere gjort gældende, at der nu foreligger et klart transaktionsspor, og at såvel bogføringsbekendtgørelsens som mindstekravsbekendtgørelsens bestemmelser er overholdt. I den forbindelse har H1 Scandinavia A/S gjort gældende, at selskabet ikke var forpligtet til at føre kasseregnskab for skatteåret, at kravene til et betalingsregnskab i henhold til bekendtgørelsens § 8 er opfyldt, og at der for skatteåret 1995/1996 forelå en systembeskrivelse.

H1 Scandinavia A/S har videre gjort gældende, at udgifterne i det pågældende skatteår 1995/1996 rent faktisk stod i forhold til indtægterne, der grundet markedsforholdene indenfor skobranchen imidlertid først realiseredes i det efterfølgende regnskabsår. Samtlige de af selskabet fradragne udgifter var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a, uanset om udgiften er afholdt af H1 Scandinavia A/S direkte eller faktureret igennem H1 Italia Srl i henhold til den mundtlige samarbejdsaftale, der baserede sig på samarbejdsaftalerne med de nordiske skoforhandlere. Der er derfor ikke grundlag for at foretage noget generelt skøn over selskabets indkomst, og der er heller ikke grundlag for at foretage et konkret skøn indenfor de enkelte fradragsberettigede udgiftstyper.

H1 Scandinavia A/S har særligt vedrørende kontorudgifter faktureret fra Italien gjort gældende, at omkostningerne alene blev afholdt umiddelbart af H1 Italia Srl som følge af, at samarbejdspartnerne stillede krav om en lokal repræsentation. Der skulle i henhold til den mundtlige aftale mellem H1 Italia Srl og H1 Scandinavia A/S ske viderefakturering af de således afholdte udgifter til kontorhold i Italien, og disse udgifter blev rent faktisk viderefaktureret uden noget avancetillæg. Afholdelsen af disse udgifter var nødvendig for, at H1 Scandinavia A/S kunne erhverve, sikre og vedligeholde indtægten, jf. statsskattelovens § 6 a, der således realiseredes det efterfølgende regnskabsår. Der er ikke sket nogen indtægtsforhøjelse overfor H1 Italia Srl som følge af denne viderefakturering efter reglerne om "transfer pricing". H1 Italia Srl har tværtimod for hele perioden fået godkendt sine regnskaber. Der kan derfor ikke ske nogen sekundær korrektion overfor H1 Scandinavia A/S' årsregnskab og indtægtsopgørelse. Bogføringsbekendtgørelsens § 11, stk. 4, er under alle omstændigheder opfyldt. Såfremt bogføringsbekendtgørelsens § 11, stk. 4, ikke findes at være overholdt vedrørende betalingen af 310.884,21 kr., har skattemyndighederne alene adgang til at indkomstkorrigere for dette beløb og ikke foretage et generelt skøn.

H1 Scandinavia A/S har særligt vedrørende kørselsgodtgørelse m.m. gjort gældende, at samtlige de dokumenterede og opgjorte kørsels- og hotelomkostninger m.v. er fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6 a. Kravet i statsskattelovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, om opdeling på medarbejdere alene er relevant, hvor der indeholdes A-skat, og der er ikke i forhold til nogen af de medarbejdere, til hvem der blev udbetalt kørselsgodtgørelse m.m., blevet indeholdt A-skat. En eventuel tilsidesættelse af statsskattelovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, giver under ingen omstændigheder skattemyndighederne adgang til at indkomstkorrigere i forhold til H1 Scandinavia A/S, medmindre det samtidig dokumenteres eller sandsynliggøres, at de pågældende omkostninger ikke er afholdt af selskabet, eller at disse ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde. Der må således blandt andet tages hensyn til det store geografiske område, de pågældende ansatte skulle varetage.

H1 Scandinavia A/S har særligt vedrørende personaleudgifter til egne ansatte i Italien gjort gældende, at disse omkostninger er dokumenteret ved ansættelsesaftalerne og de dertil knyttede regnskabsbilag, og at udgifterne er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6 a. Vedrørende mellemregning med A, har selskabet gjort gældende, at også de ansatte i henhold til ansættelsesaftalerne havde en sådan mellemregningskonto, at A i perioden var skattepligtig i Italien, og at alle dennes selvangivelser er blevet godkendt af de italienske skattemyndigheder. Det fremgår således af skatterevisionsrapporten af 18. august 1997 fra Skatteforvaltningen i Århus, at også de lokale skattemyndigheder anerkender, at faktura nr. 04/1994 H1 Italia v/ A, der er posteret på mellemregningskontoen med denne, reelt burde have været konteret som en fradragsberettiget driftsudgift.

H1 Scandinavia A/S har videre vedrørende møde og messeudgifter gjort gældende, at det kan accepteres, at indkomsten forhøjes med kr. 10.500,16 vedrørende regnskabsbilagene 47, 70 og 100, men at øvrige omkostninger til møde- og messeudgifter er fuldt ud fradragsberettigede, idet omkostningerne er afholdt til fordel for udenlandske samarbejdspartnere, og i øvrigt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er med rette, at H1 Scandinavia A/S' fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens §6 a, i skatteåret 1995/96 skønsmæssigt er nedsat fra kr. 2.238.112,- til [med.RED] kr. 1.000.000,-. Ministeriet har uddybende gjort gældende, at skattemyndighederne, da H1 Scandinavia A/S og H1 Italia Srl beherskes af den samme person, A, har en udvidet korrektionsadgang, og at H1 Scandinavia A/S har en skærpet bevisbyrde for, at udgifterne kan fradrages med hjemmel i skattelovgivningen, og for at (indtægter og) udgifter er placeret hos den rette indkomstmodtager. Ministeriet har videre gjort gældende, at det var H1 Italia Srl og ikke H1 Scandinavia A/S, der var forpligtet til at afholde de omtvistede udgifter, og at udgifterne derfor ikke - med skattemæssig virkning - kan videreføres til H1 Scandinavia A/S, idet der herved sker indkomstforvridning.

Hertil kommer, at det er udokumenteret, at H1 Scandinavia A/S har afholdt udgifterne, endsige udgifter af den påståede størrelse, ligesom H1 Scandinavia A/S i givet fald ikke har ført bevis for, at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen, at der er fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6 a. H1 Scandinavia A/S har endvidere - trods opfordring hertil - ikke fremlagt H1 Italia Srls regnskab, hvorfor der ikke er noget bevis for, at der ikke allerede i Italien er givet fradrag for en del af de omtvistede udgifter.

I anden række har ministeriet gjort gældende, at H1 Scandinavia A/S' regnskabsgrundlag ikke udgør et betryggende grundlag for indkomstansættelsen, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.

Af disse grunde har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte de fradragsberettigede udgifter skønsmæssigt.

Skønnet kan alene tilsidesættes, hvis H1 Scandinavia A/S har godtgjort, at skønnet enten har været udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Dette har H1 Scandinavia A/S ikke godtgjort.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning har ministeriet gjort gældende, at såfremt H1 Scandinavia A/S er berettiget til udgiftsfradrag, og myndighedernes skøn over fradragets størrelse skal tilsidesættes, skal sagen hjemvises til myndighederne til fornyet behandling, idet udøvelse af skatteskøn er en ligningsmæssig opgave, som efter fast højesteretspraksis tilkommer ligningsmyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at der bestod en interesseforbindelse mellem H1 Scandinavia A/S og H1 Italia Srl, hvorfor der må stilles særlige dokumentationskrav for, at betalte beløb er fradragsberettigede som driftsomkostninger for det sagsøgende selskab.

H1 Scandinavia A/S har gjort gældende at have fradragsret for en række fakturaer fra H1 Italia Srl og H1 Italia ved A. Af fakturaer fremgår alene, at kravene omfatter "honorar for mægling og tilvejebringelse vedrørende skotøjssektoren". Der foreligger ikke anden dokumentation for indholdet af de ydelser, som er omfattet af fakturaerne, end As forklaring. Erklæringen af 27. april 1999 fra H1 Italia Srls revisor, CS, findes således ikke at udgøre dokumentation for, hvilke ydelser der er omfattet af fakturaerne. Hertil kommer, at der heller ikke foreligger dokumentation for, at de mange betalinger ved hjælp af eurochecks, som er hævet af A, er kommet H1 Italia Srl til gode.

H1 Scandinavia A/S' dokumentation for udgifter til møder og messer findes - i det omfang der er fremlagt dokumentation herfor - at være mangelfuld, ligesom der ikke er foretaget en opdeling af udgifterne i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Også vedrørende udgifterne til kørsel, rejseomkostninger, forplejning, hotelophold og vejskat foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for blandt andet formål og rejsemål vedrørende en lang række udgifter.

Endelig findes de fremlagte håndskrevne kvitteringer for modtagelse af løn at udgøre en ringe dokumentation for udgiften til personaleomkostninger til ansatte i Italien.

På denne baggrund findes skattemyndighederne at have været berettiget til at foretage en skønsmæssig reduktion af H1 Scandinavia A/S' fradragsberettigede driftsudgifter. Da H1 Scandinavia A/S ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Landsretten har ikke herved taget stilling til Skatteministeriets anbringende om, at det var H1 Italia Srl og ikke H1 Scandinavia A/S, der var forpligtet til at afholde de omtvistede udgifter, således at udgifterne ikke med skattemæssig virkning har kunnet videreføres til sagsøgeren.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 Scandinavia A/S, 40.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter