Dato for udgivelse
07 Oct 2005 09:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jul 2005 10:51
SKM-nummer
SKM2005.398.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-106/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Inddrivelse
Emneord
Omstødelse, konkurs, usædvanlige betalinger, ekstraordinære betalinger, utilbørlig begunstigelse
Resumé

ToldSkat frifundet i sag om omstødelse af betalinger efter konkurslovens §§ 67 og 74. Konkursboet påstod tre betalinger på i alt kr. 195.119 omstødt. Betalingerne var alle foretaget i perioden op til 3 måneder før fristdagen. Retten fandt, at betalingerne fremtrådte som ordinære, hvorunder retten blandt andet lagde vægt på, at det igennem et års tid forud for konkursen havde været nødvendigt for ToldSkat at sende tilsigelser om udlæg for at opnå betalinger. Følgelig fandt retten ikke, at betalingerne kunne omstødes efter konkurslovens § 67. For så vidt angår konkurslovens § 74 udtalte retten, at betalingerne ikke indebar en utilbørlig begunstigelse af ToldSkat. Omstødelse efter konkurslovens § 74 var derfor også udelukket.

Reference(r)

Konkursloven § 67
Konkursloven § 74

Henvisning

Inddrivelsesvejledning 2005-2 E.3.12.7

Henvisning
Inddrivelsesvejledning 2005-2 E.3.12.13

Esbjerg Byrets dom af 8. juli 2005, BS 3-106/2005

Parter

Konkursboet H1 Aps v/kurator Uffe Daus

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen c/o ToldSkat

Sagens baggrund

Sagen er anlagt den 14. februar 2005.

Den angår, om tre betalinger, som Møbelbrikken H1 ApS har foretaget til ToldSkat, er omstødelige i medfør af konkurslovens § 67 eller § 74.

Parternes påstande

Sagsøgeren, Møbelfabrikken H1 ApS under konkurs ved kurator advokat Uffe Daus har krævet, at sagsøgte, Skatteministeriet, Told-og Skattestyrelsen ved ToldSkat skal betale 195.119 kr. med procesrente fra sagen anlæg. H1 har i anden række krævet, at ToldSkat skal betale et mindre beløb, der er fastsat af retten, med procesrente fra sagen anlæg.

ToldSkat har krævet frifindelse i anden række mod betaling af et mindre beløb.

Oplysninger i sagen

H1 blev ved dekret af 24. februar 2004 taget under konkursbehandling med fristdag den 16. februar 2004.

I de sidste 3 måneder før fristdagen foretog H1 følgende betalinger til ToldSkat:

Modtaget

   Beløb

Delbeløb 

 

Afskrevet

   

25.11.2003

30.000 kr.

11.715 kr.

 

Arbejdsmarkedsbidrag for oktober måned 2003

   

18.285 kr.

 

a/c A-skat for oktober måned 2003

   

15.01.2004

145.119 kr.

13.040 kr.

 

Arbejdsmarkedsbidrag for november måned 2003

   

43.080 kr.

 

A-skat for november måned 2003

   

14.609 kr.

 

Rest A-skat for oktober måned 2003

   

29.658 kr.

 

Moms juli kvartal 2003

   

44.732 kr.

 

Moms oktober måned 2003

   

02.02.2004

20.000 kr.

14.791 kr.

 

Arbejdsmarkedsbidrag for december måned 2003

   

5.209 kr.

 

a/c A-skat for december 2003

         

I alt

195.119 kr.

     

H1 havde en kassekredit hos den Danske Bank med et maksimum på 540.000 kr. Da indbetalingen til ToldSkat den 25. november 2003 blev bogført på kassekreditten den 27. novernber 2003, var trækket 526.549,58 kr. Den 5. januar 2004 var trækket 880.167,58 kr. Den 15. januar 2004 indgik en indbetaling på 207.708,23 kr. fra A/S G1 Møbelfabrik. Trækket på kassekreditten var efter indbetalingen 593.042,881. Indbetalingen til ToldSkat den 15. januar 2004 på 145.119 blev bogført den 20. januar 2004. Trækket på kassekreditten var efter betalingen 791.758,97 kr. Da betalingen til ToldSkat den 2. februar 2004 blev bogført den 4. februar 2004, var trækket efter betalingen 750.091,57 kr. Den 24. februar 2004, hvor der blev afsagt konkursdekret, var trækket på 658.865,54 kr.

Indbetalingen fra A/S G1 Møbelfabrik den 15. januar 2004 af 207.708,25 kr. dækkede 2 fakturaer af 9. januar 2004 på henholdsvis 149.119,05 kr. og 62.589,20 kr.

Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at der i de sidste 3 måneder, inden konkursdekretet blev afsagt, i alt er hævet 1.110.675 kr. og i alt indsat 987.106 kr. på kassekreditten.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tidligere direktør A, fuldmægtig JE, ToldSkat, registreret revisor LC og bankansat PF.

A har forklaret, at H1 beskæftigede sig med produktion af plademøbler, det vil sige møbler, der ikke er polstrede. Virksomheden blev startet sammen med As bror i 1981 eller 1982. Hans bror blev købt ud i 1998-1999.

Virksomheden havde i flere år 16-18 ansatte, i sommeren 2003 var der 9-10 ansatte På konkurs tidspunktet var der 8-9 ansatte.

I slutningen af 1990'erne var der en afmatning. Produktionen blev fra midt i 90'erne solgt til USA og Mellemøsten. Herudover havde virksomheden 2-3 kunder på hjemmemarkedet. I 1999 havde virksomheden et stort underskud, idet der kom en ny kunde i USA, som de i begyndelse ikke havde aftalt den rigtige pris med.

I sommeren 2003 gik den største aftager i USA konkurs. Denne kunde købte normalt 75% af produktionen. H1 havde produceret færdigvarer til kundens butikker, og de kunne ikke umiddelbart sælges til anden side. Han vurderede færdigvarerlageret til en værdi af ca. 700.000 kr. Virksomheden havde 6-7 hjemmemarkedskunder.

H1 begyndte i begyndelsen af 2003 at få problemer med at betale rettidigt til ToldSkat. Virksomheden modtog udlægstilsigelser. A talte med JE og en ansat mere på ToldSkat, Han har været mødt til udlægsforretningerne, og H1 har betalt, det den kunne. Toldfogeden har været på virksomheden 2-3 gange.

Da regnskabet pr. 30. juni 2003 var færdigt, talte han med revisoren om, at det ikke gik godt. Banken gav lov til overtræk.

I oktober 2003 og januar 2004 truede ToldSkat med at indgive konkursbegæring.

A sagde i sensommeren 2003 til JE, at han ikke længere troede på, at virksomheden kunne fortsætte. Han fortalte ham om færdigvarerlageret, som han håbede på at kunne få solgt. Han oplyste, at han anslog værdien til ca. 700.000 kr.

Kort tid efter sommerferien 2003 troede A, at H1 ville få en ordre fra G2. Ordren blev dog ikke til noget. Hvis JE har noteret, at A har oplyst om ordren fra G2 den 19. november 2003, kan det godt være, at det først var omkring november 2003, at han troede, at H1 ville få ordren.

Sidst på året 2003 holdt H1 op med at betale andre kreditorer, bortset fra vareleverandører, hvor de måtte betale de gamle fakturaer for at få leveret nye varer,

Tæt på jul 2003 kom A gennem en forretningsforbindelse i kontakt med MJ, der havde møbelforretninger i USA. Han viste interesse for færdigvarerlageret. Det gav A et håb om, at virksomheden kunne fortsætte. Dette håb varede dog kun en uges tid, indtil han fandt ud af, hvad MJ ville betale for varerne. Varelageret blev solgt til MJ af to omgange. Der måtte gives en række rabatter, idet lageret ikke kunne sælges til fuld pris. Nogle af tingene havde stået længe. MJ betalte pr. check af to gange. Betalingen til ToldSkat den 15. januar 2004 var en del af de penge, som MJ betalte første gang.

A havde fortalt JE, at han ville betale noget til ToldSkat, hvis han fik lageret solgt. Han havde også sagt til JE, at han ikke kunne love ham, hvornår pengene kom. MJ havde sagt, at han ville betale, når han hentede varerne. H1 blev rykket af ToldSkat. MJ sagde, at JE kunne ringe og tale med ham. A har fået oplyst, at JE og MJ har talt i telefon sammen.

A traf lige efter jul, beslutningen om, at virksomheden måtte stoppe. Den kunne ikke fortsætte, når færdigvarelageret ikke havde kunnet sælges til fuld pris. De ansatte blev fyret 1-2 uger før konkursen.

JE har forklaret, at han i dag er fuldmægtig hos ToldSkat. I 2003 og begyndelsen af 2004 var han told- og skattefoged.

Når A-skat ikke bliver betalt hver måned, bliver det overført til en restancekonto, og der bliver udsendt tilsigelser til udlæg.

H1 gik pr. 1. oktober 2003 over fra kvartalsafregning af moms til månedsaftegning. Dette var en skærpelse fordi det kneb med betalingerne.

For mange virksomheder er det normalt, at ToldSkats krav først betales, når virksomheden får en tilsigelse til udlæg. H1 har fået 27 tilsigelser. Dette er ikke usædvanligt. Nogle virksomheder har fået langt over 100 tilsigelser.

JE kendte ikke H1s regnskab. Han vidste dog, at økonomien skrantede, idet der ikke blev betalt rettidigt. A og han var i dialog om betalingerne. Han vidste derfor, at H1 havde et problem med afsætningen til USA. A fortalte også, at det var et problem, at H1 ikke kunne få solgt et stort færdigvarelager. Han oplyste, at værdien af lageret var 6-700.000 kr. Han sagde, at ToldSkat ville få betaling af det fulde tilgodehavende, når varelageret var solgt. A har ikke i eftersommeren 2003 sagt til JE, at han havde mistet troen på, at virksomheden kunne fortsætte.

I oktober 2003 truede ToldSkat H1 med konkurs. Det kneb med betalingerne og gælden voksede. I det meste af 2003 var virksomheden konstant i gæld.

I november 2003 fortalte A, at han håbede, at H1 ville få en stor ordre fra G2, som ville løse meget.

JE har nok været på virksomheden 5 gange i alt. Han har gjort udlæg i den faste ejendom. Han har spurgt, om der var andet at foretage udlæg i, f.eks. debitorer. Der var dog ikke særlige debitorer. Han kan ikke huske, om der var fakturabelåning. Det kan godt passe, at han under udlægsforretninger har fået de samme oplysninger, som hans kollega har indført i fogedbogen for den 15. juli 2003, hvorefter der kun var småtilgodehavender.

Op til jul 2003 ringede A og fortalte, at han havde fundet en køber til færdigvarelageret. JE tror, at A ringede, fordi JE flere gange havde sagt, at hvis ikke der skete noget, ville ToldSkat indgive konkursbegæring. JE bad om, at nogle af de penge, som kom ind ved salget af færdigvarelageret, blev betalt til ToldSkat. Der blev ikke talt om hvor stort et beløb, der skulle indbetales. JE kan ikke forklare, hvorfor der er indbetalt 145.119 kr. Han har nok sagt, at der skulle ske betaling, så det dækkede de to ubetalte tilsigelser.

JE har talt i telefon med MJ to gange. MJ bekræftede, at det var reelt, at varelageret blev solgt. JE havde rykket A, idet der ikke skete noget med salget. Derefter blev JE ringet op af MJ. Hvis MJ har nævnt et beløb, så har JE blot sagt ja.

JE troede, at, hvis H1 gik konkurs, så ville det være på ToldSkats anmodning. Det er ikke usædvanligt, at virksomheder, som går dårligt, alligevel overlever, f.eks. fordi de får en ny investor. For virksomheder, der som H1 var afhængig af eksport, kan overlevelse også sikres, hvis der kommer et opsving i dollarkursen.

LC har forklaret, at han har været revisor for H1 siden virksomheden startede i 1981. Regnskabet pr. 30. juni 2003, der er fremlagt som bilag 14, er et internt regnskab, som LC har vedstået. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget et kortere regnskab, som indeholder de samme hovedtal.

Regnskabet var meget dårligt. Hvis virksomheden ikke kunne realisere sine varer måtte den stoppe. Likviditeten var meget dårlig. Den faste ejendom var belånt i forbindelse med, at en partner var udtrådt. Der var ikke mulighed for yderligere belåning. De eneste løsningerne ville være at forsøge at få priserne op eller at fyre folk.

LC mistede troende på, at virksomheden kunne overleve, da han så, at der i juli-kvartal var et underskud på ca. 200.000 kr. Han sagde dette til A. A ville imidlertid prøve at få flere ordre, så virksomheden kunne arbejde sig ud af det. LC vurderede dog, at dette ikke var realistisk.

Markedet var vigende. Møbelproduktionen i Danmark går rigtig dårligt på grund af konkurrence fra Østlandene og Kina. A forventede, at fabrikken kunne lave specielle ting; men der blev brugt for mange mandetimer, så de kunne ikke konkurrere.

I perioden 1. juli til 31. december 2003 var der et underskud på ca. 400.000 kr. Underskuddet er korrigeret for salget af varelageret, så det har reelt været større.

Der var overvejelser om,hvorvidt virksomheden kunne sælges, og om man kunne finde en partner eller opnå en akkord. Der var imidlertid ingen købere.

Han drøftede med A, hvordan virksomheden kunne få betalt A-skat og moms. A var i en dialog med ToldSkat. Der blev betalt a conto.

I begyndelsen af januar 2004 hørte LC, at A havde fundet en køber til varelageret. H1 kunne ved salget få likviditet til at betale ToldSkat, ToldSkat bankede virkelig meget på i tiden op til jul. LC har fået oplyst, at A skulle skaffe 100.000-175.000 kr.

PF har forklaret, at han er ansat i Danske Bank. Han har kendt H1, siden virksomheden blev stiftet i 1981. PF fik virksomhedens regnskab pr. 30. juni 2003 den 8. januar 2004 efter, at han havde rykket for det. Han kunne se, at der var et underskud på godt 700.000 kr. Selskabet skulle derfor foretage sig noget. Kassekredittens maksimum var på 540.000 kr. Banken ville ikke have, at den blev overtrukket. I begyndelsen af januar 2004 var kassekreditten dog overtrukket, idet et valutalån var udløbet, og banken ville ikke forny dette, så længe der ikke var tegn på, at virksomheden begyndte at gå bedre.

A nævnte muligheden for at sælge et færdigvarelager, som i regnskabet var opført til 6-700.000 kr. Der indgik en betaling for varelageret på 207.000 kr. PF har formentlig ringet og talt med A eller virksomhedens bogholder i forbindelse med, at der blev trukket en check på 145.119 kr. til ToldSkat.

Parternes synspunkter

H1 har i det væsentlige gjort de synspunkter gældende, der slår i påstandsdokumentet.

"...

at

betalingerne er omstødelige, jfr. konkursloven § 67,

 

idet

 -

betalingerne er foretaget til dækning af sagsøgtes allerede forfaldne fordringer,

   -

 betalingerne kun er muliggjort ved virksomhedens undladelse af betaling til de øvrige kreditorer,

   -

betalingerne er likviditetsudtømmende

   -

betalingerne afgørende har forringet mulighederne for videreførelse af virksomheden.

   -

betalingerne er af ekstraordinær karakter

 

at

betalingerne er omstødelige jfr. konkurslovens § 74,

..."

ToldSkat har i det væsentlige gjort de synspunkter gældende, der slår i påstandsdokumentet:

"...

at ingen af de af Møbelfabrikken H1 ApS foretagne betalinger af kr. 30.000,- den 25. november 2003, af kr. 145.119,- den 15. januar 2004 og af kr. 20.000,- den 2. februar 2004 hverken kan omstødes efter konkurslovens § 67 eller § 74,

ad § 67

Det bestrides som udokumenteret, at betalingerne af i alt kr. 195.119,- hver for sig eller samlet afgørende har forringet sagsøgerens betalingsevne.

Dette viser sig bl.a. ved, at forud for den sidste betaling den 2. februar 2004 var kassekreditten - kr. 750.091,57. Dette er betragteligt lavere, end da kassekreditten f.eks. ca. en måned tidligere den 5. januar 2004 var - kr. 880.167,58. Dette viser, at selskabet på betalingstidpunktet havde en betydelig likviditet, hvilket også peger i retning af, afbetalingerne ikke var likviditetsudtømmende, og at de fremstod som ordinærer.

Det historiske mønster hos sagsøgte med forsinkede betalinger af skatte og afgifter samt oparbejdelse af restancer førte til, at sagsøgte som et sædvanligt led i sagsøgtes virksomhed som oppebørselsmyndighed for skatter og afgifter ofte og løbende var nødsaget til at udsende udlægstilsigelser til Møbelfabrikken H1 ApS

Dette var nødvendigt, idet Møbelfabrikken H1 ApS konsekvent først betalte restancer helt eller delvist, når der blev afgivet tilsigelse til udlægsforretning (jf. bilag A side 1 nederst, som nærmere omtalt i svarskriftet side 3 øverst). Dette dokumenteres bl.a. ved udlægstilsigelsen af 2. februar 2004. Det fremgår heraf, at det er tilsigelse nr. 27. Det betyder, at der er sendt 27 tilsigelser til udlæg i alt.

Betalingernes ordinere karakter viser sig også ved, at sagsøgte i tremåneders perioden op til fristdagen den 16. februar 2004 alene modtog tre betalinger af i alt kr. 195.119,- (bilag B). Dette skal ses i sammenhæng med, at sagsøgte i den forudgående tremåneders periode havde modtaget syv betalinger af i alt kr. 325.101,-.

Der har med andre ord ikke været tale om en særlig aggressiv inddrivelsesstrategi fra sagsøgtes side i månederne op til konkursen - tværtimod. Dette er yderligere understøttet ved, at betalingerne vedrørte krav, der var forfaldne i højst to måneder. Der var således ikke tale om så gamle restancer, at det pegede i retning af alvorligere betalingsvanskeligheder. Det ses også herved, at betalingerne ikke havde en sådan ekstraordinær karakter, at konkurslovens § 67 kan finde anvendelse.

Som det er fremgået, var det nødvendigt for sagsøgte at sende udlægstilsigelser og i enkelte tilfælde true med konkurs (bilag C, pkt. 4) for at få sagsøgeren til at betale. Dette var et sædvanligt led i sagsøgtes virksomhed som oppebørselsvirksomhed for skatter og afgifter. I den forbindelse har told- og skattefoged JE, ToldSkat også henvendt sig på virksomhedens adresse, men på intet tidspunkt forlangt at få varelageret solgt. Dette vil under domsforhandlingen blive belyst ved vidneforklaring af told- og skattefoged JE samt den tidligere direktør for Møbelfabrikken H1 ApS, A

Det gøres således gældende, at betalingerne ikke afgørende forringede skyldnerens betalingsevne, og i øvrigt fremtrådte som ordinære. Derfor er omstødelse i henhold til konkurslovens § 67 udelukket

§ 74

Det bestrides, at sagsøgte på tidspunktet for modtagelsen af betalinger havde nogen nærmere viden om den økonomiske situation i Møbelfabrikken H1 ApS, hvorfor sagsøgte ikke var i ond tro i henhold til konkurslovens § 74. Allerede derfor er omstødelse efter denne bestemmelse udelukket.

Det bestrides videre, at sagsøgte, der, jf. det ovenfor anførte, var ubekendt med den truende insolvens, indså eller burde have indset, at sagsøgte ved modtagelsen af betalingerne modtog en utilbørlig begunstigelse.

Det bemærkes at udsendelsen af tilsigelserne til udlægsforretning ikke kan påberåbes til støtte for ond tro, idet såvel disse som de efterfølgende modtagelser af betalinger var et naturligt og sædvanligt led i sagsøgtes virksomhed som oppebørselsmyndighed for skatter og afgifter. Dette er i nærværende sag særlig klart, idet Møbelfabrikken H1 ApS konsekvent ikke betalte rettidigt. Afsendelse af tilsigelser til udlæg var derfor en forudsætning for at formå Møbelfabrikken H1 ApS til at foretage betalinger af restancer.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der ved betalingerne skete en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte, ligesom sagsøgte har været i god tro med hensyn til sagsøgerens eventuelle insolvens. Derfor er omstødelse efter konkurslovens § 74 også udelukket.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

H1 havde igennem et års,tid forud for konkursen først betalt de løbende krav på A-skat og moms efter tilsigelse til udlæg. ToldSkat havde som led i inddrivelsen truet med at indgive konkursbegæring. Det er derimod ikke godtgjort, at A overfor ToldSkat havde givet udtryk for, at han selv havde mistet troen på, at virksomheden kunne fortsætte.

Det er i de sidste 3 måneder inden konkursdagen i alt hævet 1.110.675 kr. og i alt indsat 987.106 kr. på H1s kassekredit. Af det hævede beløb udgjorde 195.119 kr. betalinger til ToldSkat. Kassekreditten blev nedbragt med ca. 90.000 kr. i tiden fra den seneste betaling til ToldSkat den 2. februar 2004 og frem til konkursen den 24. februar 2004.

Indbetalingen til ToldSkat den 15. januar 2004 af 145.119 kr. er sket i nær tidsmæssig sammenhæng med betalingen for salget af færdigvarelageret. Færdigvarelageret var fremstillet til salg. H1 havde i en længere periode forsøgt at afsætte dette. Salget var derfor, selv om det skete til en reduceret pris, en sædvanlig og naturlig forretningsdisposition. Indbetalingen til ToldSkat var mindre end den samlede pris for varelageret. Indbetalingen blev for størstedelens vedkommende afskrevet på krav opstået i oktober og november 2003. Betalingen fremtrådte derfor under omstændighederne som ordinær. De mindre indbetalinger på henholdsvis 30.000 kr. den 25. november 2003, der dækkede krav opstået i oktober 2003, og 20.000 kr. den 2. februar 2004, der dækkede krav opstået i december 2003, fremtrådte også som ordinære Betalingerne er derfor ikke omstødelige i medfør af konkurslovens § 67.

Betalingerne indebar efter det anførte heller ikke en utilbørlig begunstigelse af en kreditor. Der kan derfor ikke ske omstødelse i medfør af konkurslovens § 74.

Retten frifinder herefter ToldSkat.

H1 skal i sagsomkostninger erstatte ToldSkats udgift til advokatbistand med et beløb, der er fastsat med udgangspunkt i de vejledende satser pr. 1. juli 2005 for dækning af udgifter til advokatbistand i proceduresager og under hensyn til sagens karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen v/ToIdSkat, frifindes.

Sagsøgeren, Møbelfabrikken H1 ApS under konkurs v/kurator Uffe Daus, skal til sagsøgte i sagsomkostninger betale 30.000 kr.

Omkostningsbeløbet betales inden 14 dage efter, at dommen er afsagt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter