Dato for udgivelse
25 Oct 2005 11:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Sep 2005 07:53
SKM-nummer
SKM2005.425.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1819-1247
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Værdi af warrants, lønaccessorium, afståelse
Resumé

En aftale om tegningsret af 1. oktober 1996 måtte anses for omfattet af funktionærloven § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, måtte denne anses for erhvervet den 1. oktober 1996. Værdien pr. denne dato af erhvervede warrants skulle herefter beskattes som lønaccessorium, jf. ligningslovens § 16.

Reference(r)

Funktionærloven § 17a
Ligningsloven § 16

Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.B.2.5.2

Klagen vedrører spørgsmålet om erhvervelsestidspunktet for warrants tildelt som led i ansættelsesforhold.

 

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har foretaget skatteansættelsen for indkomstårene 1999 og 2000 på grundlag af, at erhvervelsestidspunktet for de tildelte warrants anses at være udnyttelsestidspunktet. Landsskatteretten ændrer den påklagede ansættelse således, at ansættelsestidspunktet anses at være tidspunktet for indgåelse af aftale herom.

 

Sagens oplysninger

Klageren blev i 1996 ansat i B A/S, hvor han blev ansvarlig for research and development.

 

I forbindelse med klagerens ansættelse blev der 1. oktober 1996 indgået aftale mellem klageren og B ApS, i henhold til hvilken klageren er berettiget til at købe nominelt 50.000 kr. nyudstedte aktier á 1 kr. i selskabet. Købsprisen er aftalt til kurs 8, hvorved købsprisen bliver 400.000 kr.

 

Den præcise ordlyd af aftalen, hvori klageren benævnes "the recipient" og B A/S benævnes "the company" er som følger:

 

"1. Description

By this agreement the company issues a personal share option to the recipient as described.

 

(...)

 

4. Option size and price

The option gives the recipient the right to purchase 50.000 nominal shares each of a nominal value of 1 Dkr. in the company. The option gives the recipient the rigt to purchase these shares in the company at the price of 8 Dkr. per nominal share, i.e. 400,000 Dkr. The shares will be newly issued shares when the option is executed.

 

(...)

 

6. Dividend and bonus.

When dividend is given to the share holders, the recipient will be paid a bonus. The size of the bonus corresponds to the dividend of the number of shares of this agreement. The bonus will be paid yearly as soon as possible after the dividend has been agreed by the shareholders. If the bonus such calculated is below 10,000 Dkr. it is not to be paid. No bonus will be paid after 1. July 1999.

 

(...)

 

8. Conditions and Obligations

The company issues to the recipient the option to buy shares in company under the following conditions:

The option can only be executed if the recipient is employee of the company.

The option can not be executed before 1 July 1999

If the company decides to dismiss the recipient after 1 July 1998, but before 1 July 1999 the company will compensate the recipient with an amount equal to the value of the option, using the principle of internal value of the company, calculated by the company accountant based on date of dismissal.

The option expires 1 July 2001.

 

(...)"

 

I 1998 blev B A/S fusioneret med selskabet C A/S som fortsættende selskab. Aktionærerne i B A/S fik tildelt aktier i forholdet 1 gammel til 4 nye aktier i det fortsættende selskab, der skiftede navn til B A/S.

 

Den 5. februar 1999 har klageren indgået en aftale med B A/S, hvorefter klageren kunne tegne nominelt 5.000 aktier til en pris af 100.000 kr.

 

Den 22. april 1999 har klageren og selskabet aftalt et tillæg til aftalen af 1. oktober 1996 som følge af fusionen mellem B A/S og C A/S. Bl.a. følgende fremgår heraf:

 

"1. Description

By this agreement the company confirms the issuance of a personal share option to the recipient as described in the agreement of 1 October 1996 which is attached as an appendix to this present agreement.

 

(...)

 

The effective commencement date of the option is stille 1 October 1996.

 

The agreement of 1 October 1996 between A and B A/S shall hereinafter remain in force apart from the amendmends appearing from Clause 2 below.

 

2. Option size and price

Clause 4 in the agreement of 1 October 1996 shall be replaced by the following:

 

The option gives the recipient the right to purchase nominally 200,000 shares, each of at nominal value of DKK 1 (one), in the company. The option gives the recipient the right to purchase these shares in the company at the price of DKK 2 (two) per nominal share, i.e. DKK 400,000. The shares will be newly issued shares when the option is executed.

 

(...)"

 

I september 1999 blev B A/S købt af det amerikanske selskab D. Overtagelsen sker gennem en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, og er godkendt af Told- og Skattestyrelsen den 28. september 1999.

 

Klageren udnyttede begge tegningsretter den 24. september 1999, og tegnede 205.000  stk. aktier i B A/S.

 

Den 29. september 1999 blev de erhvervede aktier i B A/S ombyttet med aktier i det amerikanske selskab. Ombytningsforholdet var således, at aktionærerne i B A/S pr. nominel 1 kr. fik 0,166577052 D aktier.

 

I 2000 er D blevet spaltet, således at aktionærerne fik 2 nye aktier for hver gammel aktie i D.

 

Skatteankenævnets afgørelse

Den personlige indkomst for indkomståret 1999 er forhøjet med 2.697.500 kr., idet personalegode i form af warrants er anset for skattepligtig efter ligningslovens § 16 for warrants i henhold til aftale af 1. oktober 1996 med 2.688.000 kr. og for warrant i henhold til aftale af 5. februar 1999 med 9.500 kr.. For indkomståret 2000 er kapitalindkomsten forhøjet med 14.921.455 kr. vedrørende afståelse af aktier med ejertid under 3 år.

 

Under henvisning til ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.B.1.11, S.G.1.2, Rapport fra arbejdsgruppen om medarbejderaktier (Skatteministeriet; Told- og Skattestyrelsen 14. december 2001), afsnit 5.1.1, TfS 2001.588, TfS 2001.591 artikel af Bodil V. Christiansen, RR.2002.03.0018 artikel af Mette Langborg Christiansen, funktionærlovens § 17 a og aftalelovens § 36 er det skatteankenævnets opfattelse, at skatteansættelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området.

 

Eftersom betingelserne om, at warranten eller optionen har en ikke uvæsentlig værdi på tildelingstidspunktet og tildelingen af warrants eller optioner med en værdi, skyldes en tidligere arbejdsindsats, som med tildelingen belønnes, ikke anses at være opfyldt i nærværende sag, kan der ikke ske beskatning allerede på tildelingstidspunktet.

 

Ud over, at Novo-dommen alene vil vedrøre situationer, hvor disse betingelser er opfyldt, må det i øvrigt bemærkes, at dommen er indbragt for Højesteret, hvorfor resultatet ikke nødvendigvis er endeligt. Da de underliggende incitamentsprogrammer ikke er sammenlignelige, ønsker skatteankenævnet ikke at afvente den endelige afgørelse i Novo-dommen.

 

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har principalt nedlagt påstand om, at de tildelte warrants anses for retserhvervet 1. oktober 1996, og at værdien på denne dato skal beskattes som lønaccessorie, jf. ligningslovens § 16, og at aktierne afstået i indkomståret 2000 derfor er ejet i over tre år. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at de warrants, der tildeles ifølge aftale af 1. oktober 1996, skal anses for løbende retserhvervet frem til 1. juli 1998, hvor samtlige tildelte warrants er endeligt retserhvervet, og at aktiernes ejertid regnes fra retserhvervelsestidspunktet og beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst afhængig af ejertid. Repræsentanten har mere subsidiært nedlagt påstand om, at de warrants, der tildeles ifølge aftale af 1. oktober 1996, skal anses for løbende retserhvervet frem til 1. juli 1999, hvor samtlige tildelte warrants er endeligt retserhvervet, og at aktiernes ejertid regnes fra retserhvervelsestidspunktet og beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst afhængig af ejertid.

 

Til støtte for den principalt nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at udgangspunktet for beskatning af warrants (tegningsretter), der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, er udgangspunktet, at disse beskattes på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16.

 

I praksis anses endelig retserhvervelse som udgangspunkt for at ske på tildelingstidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor medarbejderen efter aftalen får tildelt sine warrants. Det har dog hidtil været antaget i praksis, at såfremt erhvervelsen er betinget af medarbejderens fortsatte ansættelse, skal beskatningstidspunktet udskydes til det tidspunkt, hvor det ligger klart, om betingelsen er opfyldt, jf. TfS 1993.332 LSR.

 

Denne praksis er baseret på et synspunkt om, at sådanne suspensive betingelser om fortsat ansættelse er lovlig i ansættelsesretlig og aftaleretlig henseende. Imidlertid har Højesteret ved dom af 11. marts 2004 statueret, at betingelser om fortsat ansættelse i relation til at udnytte tildelte optioner og warrants ikke kan gøres gældende overfor funktionærer, idet dette strider imod funktionærlovens § 17 a, hvorfor betingelsen om fortsat ansættelse blev kendt ugyldig i henhold til funktionærlovens § 21. Det fremgår af dommen, at betingelsen om fortsat ansættelse ligeledes er i strid med aftalelovens § 36.

 

Sø- og Handelsretten er i afgørelse af 1. februar 2002, Song Networks, kommet til samme resultat, og der henvises derudover til Sø- og Handelsrettens dom af 21. februar 2003.

 

På grundlag af disse domme må det konstateres, at arbejdsgiveren ikke kan tage allerede tildelte aktier eller rettigheder til at tegne sådanne fra medarbejderen i forbindelse med fratræden, men at medarbejderen har et krav på naturalopfyldelse ved warrants betingede af fortsat ansættelse.

 

Klageren var omfattet af funktionærloven under sin ansættelse hos B A/S. Betingelsen om fortsat ansættelse 1. juli 1999 som forudsætning for anvendelsen af aftalen er derfor ikke gyldig. Klageren har således retserhvervet samtlige warrants allerede ved tildelingen, idet der ikke bestod usikkerhed om aftalens gennemførsel.

 

Der henvises til TfS 2002.354 til støtte for, at "sign-on" beløb retserhverves ved underskrift af kontrakten herom. En "sign-on" bonus er i sagens natur en bonus, der tildeles som vederlag for at tiltræde. Det forekommer alene af den grund meget vanskeligt at hævde, at den retserhverves på et andet tidspunkt end tiltrædelsestidspunktet. Den retsstiftende kendsgerning er, at der faktisk sker en tiltræden. Klageren tiltrådte sin stilling den 1. oktober 1996 og opfyldte dermed betingelsen.

 

Alle ydelser af en vis værdi, der efter aftale eller sædvane flyder fra arbejdsgiver til funktionæren, er som udgangspunkt omfattet af funktionærlovens § 17 a. Der har i retspraksis været lagt vægt op, om ydelsen har en vis størrelse i forhold til den faste løn. Værdien af klagerens warrants udgjorde ca. 20 % af hans årsløn på tildelingstidspunktet. Der henvises i denne forbindelse til UfR 1951.560 H og Funktionærret, 2. udg. 1998, s. 502.

 

Endvidere var det parternes intentioner, at de tildelte warrants blev retserhvervet ved tildelingen, hvilket understøttes af, at klageren ifølge aftalen oppebar fuld udbytteret fra tildelingstidspunktet på lige fod med de daværende aktionærer.

 

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at B A/S frem til 30. juni 1998 under henvisning til pkt. 8, nr. 3, i aftalen af 1. oktober 1996 ensidig kunne fratage klageren de tildelte warrants uden nogen form for kompensation, såfremt der bortses fra de funktionær- og aftaleretlige forhold.

 

Fra 1. juli 1998 kunne klageren ikke afskediges uden kompensation med et beløb svarende til markedsværdien af de tildelte warrants på fratrædelsestidspunktet. Efter 1. juli 1998 herskede der således ikke usikkerhed om, at klageren var berettiget enten til fuld kompensation for sine warrants til markedsværdi eller ret til udnyttelse af disse. Der var således ikke længere risiko for, at klageren kunne miste sine warrants eller værdien heraf.

 

Der henvises til støtte herfor til TfS 1995.197 LR og bindende forhåndsbesked af 22. februar 2000, j.nr. 99/99-4330-00085, som ikke er offentliggjort.

 

I så fald er retserhvervelsen sket løbende fra tildelingen til det tidspunkt, hvor alle warrants eller værdien heraf ikke kan mistes, dvs. med 1/21 om måneden i perioden fra 1. oktober 1996 til 1. juli 1998.

 

Til støtte for den mere subsidiært nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at det er ubestridt, at alle tildelte warrants senest retserhverves den 1. juli 1999. Jævnfør principperne i funktionærloven skal retserhvervelsen således ske med 1/33 om måneden i perioden fra 1. oktober 1996 til 1. juli 1999.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den omhandlede aftale om tegningsret af 1. oktober 1996 må under henvisning til Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af funktionærlovens § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kan anvendes, såfremt klageren er ansat på udnyttelsestidspunktet, må anses for ugyldigt.

 

Idet der ikke i aftalen er andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kan medføre, at klagerens erhvervelse af tegningsretten kan anses for udskudt, kan retten tiltræde, at klageren anses for at have erhvervet tegningsretten ved indgåelse af aftalen herom den 1. oktober 1996.

 

Den påklagede ansættelse ændres derfor i overensstemmelse med den principalt nedlagte påstand for så vidt angår beskatningen af de ved aftale af 1. oktober 1996 erhvervede warrants.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter