Dato for udgivelse
18 Oct 2005 15:41
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Sep 2005 08:23
SKM-nummer
SKM2005.415.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-1119-04 og B-1120-04
Dokument type
Dom
Emneord
Fri, bil, erhvervsmæssig, privat, anvendelse, kørselsregnskab, rådighed
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger 1), skatteyderen, i indkomstårene 1998, 1999 og 2000 skulle beskattes af fri bil vedrørende to biler af mrk. Jeep ... For så vidt angår sagsøger 2), selskabet, drejede sagen sig om, hvorvidt der kunne anerkendes fradrag for moms af selskabets udgifter til anskaffelse af de to biler i perioden 1997-1999.

Sagsøger 1) og dennes samlever havde i den relevante periode rådighed over et andet køretøj. Sagsøgeren forklarede under sagen, at han aldrig anvendte de to jeeps til privat kørsel. Sagsøgeren var både direktør i selskabet og ejede 49% af anparterne. Sagsøgeren havde ikke indgået en aftale med selskabet om rådighed over bilerne, og der var på intet tidspunkt i den relevante periode ført kørselsregnskab over bilernes brug. Bilerne var i væsentligt omfang parkeret direkte ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstiden.

Landsretten udtalte vedrørende momssagen, at efter sagens oplysninger om brugen af bilerne var det ubetænkeligt at antage, at bilerne ikke efter momslovgivningen kunne anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. For så vidt angår skattesagen fandt landsretten ikke, at sagsøger 1) havde sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede biler ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4
Momsloven § 41, stk. 1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 A.B.1.9.2

Henvisning

Momsvejledningen 2005-2 J.2.4.1


Parter

A
(advokat Birger Lennart Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

og

Tegnestuen H1 ApS
(advokat Birger Lennart Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Rosenløv og Ole Stryhn (kst.)

Den 20. januar 2004 afsagde Landsskatteretten i sagen B-1120-04 følgende kendelse (momsfradrag):

"...

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om ikke at anerkende fradrag for moms af Tegnestuen H1 ApS' (i det følgende Tegnestuen) udgifter til anskaffelse af to biler i perioden 1997-1999.

Tegnestuens repræsentanter har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). De har endvidere udtalt sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Det fremgår, at A er direktør i anpartsselskabet Tegnestuen H1 ApS. Han ejer endvidere 49% af anpartskapitalen.

Tegnestuen har adresse på ... og driver virksomhed indenfor butiksindretning. Tegnestuen har 18 ansatte og en årlig omsætning på ca. 53 mio. kr.

Tegnestuen anskaffede den 2/12 1997 en Jeep ... med reg.nr. ... for kr. 298.486 kr. inkl. moms. Bilen blev solgt den 5/5 1999. Den 15/4 1999 anskaffede selskabet en ny Jeep ... med reg.nr. ... for 318.365 kr. inkl. moms. Bilen blev solgt den 10/12 2001. Begge biler var gulpladebiler og anmeldt til Centralregistreret for Motorkøretøjer som 100% erhvervsmæssigt benyttede. Bilerne er efter det oplyste anvendt af A i sit arbejde for Tegnestuen.

Det er oplyst, at bilerne var indrettet uden bagsæder, og at der var e-mail og telefonforbindelse i bilerne.

Tegnestuen foretog fradrag for købsmoms ved erhvervelse af bilerne med henholdsvis 49.672 kr.(1997) og 51.005 kr.(1999). Ved salg af bilen i 1999 opkrævede Tegnestuen moms med 39.500 kr.

Repræsentanten har forklaret, at bilerne blev anskaffet med henblik på anvendelse til tegnestuens erhvervsmæssige aktiviteter. Der var plads til dekorationer, rekvisitter mv. i ladrummet.

Vedrørende A's kørsel for Tegnestuen har repræsentanten forklaret, at G1, der ligger i ..., besøges ca. 40 gang om året, svarende til 3-4 gange månedligt, og indebærer en køretur, der begynder tidlig morgen med hjemkomst sen aften. Herudover har A kørsel til butikker i ..., ... og ... ca. 1 gang månedligt pr. butik og typisk fredag/lørdag. Herudover har A en omfattende rejseaktivitet, som indebærer, at han kører fra enten Tegnestuen eller fra bopælen til lufthavnen, hvor bilen parkeredes i det antal dage, det er nødvendigt. Bilen var i de omhandlede år ikke dagligt parkeret ved klagerens bopæl, men kun når det var nødvendigt for hans arbejde. Der er fremlagt kontoudtog fra Diners Club og EuroCard, der både viser eksempler på parkering i lufthavnen, Storebæltsforbindelsen, diverse brændstofpåfyldninger rundt omkring i landet samt diverse rejseudgifter, flybilletter mv. Endvidere er der fremlagt kopi af udbetalinger af skattefri rejsegodtgørelse.

A har forklaret, at hans arbejde som sådant er meget ustruktureret. Han har sin notesbog med overalt, så han altid kan notere nye ideer m.m., når han får dem.

A har endvidere forklaret, at han siden han modtog told- og skatteregionens afgørelse har ført en kørebog. Kopi heraf er fremlagt. Der er ikke forud herfor ført kørebog.

En bogholder ved Tegnestuen har overfor told- og skatteregionen oplyst, at bilerne udelukkende anvendtes af A, og at han havde bilerne med hjem, da han ofte kørte ud til kunder direkte hjemmefra.

Det er oplyst, at A ejede en Audi, der anvendtes til privat kørsel.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ændret Tegnestuens momstilsvar for perioden 1997-1999 med 61.177 kr. Regionen har ikke anerkendt fradrag for moms af Tegnestuens anskaffelse af en Jeep ... med reg.nr. ... og en Jeep ... med reg.nr. ..., jf. momslovens § 41, stk. 1. Regionen har endvidere ikke anset salget af Jeepen ... (reg.nr. ...) for momspligtigt.

Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at A har fået fri bil stillet til rådighed af Tegnestuen. Det skyldes, at der er tale om et selskab, hvor han ejer 49% af anparterne, at han er direktør, og da han dagligt har haft bilen holdende ved sin private bopæl. Regionen har videre anført, at selskabet ikke heroverfor har sandsynliggjort, at bilen ikke er stillet til rådighed for A's private benyttelse.

Da bilerne således ikke udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, kan tegnestuen ikke foretage fradrag for købsmomsen af bilerne, ligesom der ikke skal afregnes moms ved salg af bilerne.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden 1997-1999 ikke forhøjes med 61.177 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Han har bl.a. anført, at på baggrund af det fremlagte dokumentationsmateriale, samt de tilknyttede forklaringer, er det godtgjort, at bilerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Repræsentanten har endvidere anført, at selskabet og A havde indrettet sig i tillid til de regler, der var gældende om, at gulpladebiler var et erhvervsmæssigt køretøj, og derfor ikke havde ført kørebog. I øvrigt var den nu fremlagte kørebog for tiden efter regionens afgørelse med til at dokumentere, at også kørslen forud for denne afgørelse var erhvervsmæssig.

At der i den foreliggende situation ikke var stillet bil til rådighed for privat kørsel understøttes endvidere af, at A i vidt omfang arbejder hjemmefra, og at han pga. bilens indretning kan arbejde fra bilen.

Der er henvist til, at beskatning af fri bil er ændret med den seneste ændring af ligningslovens § 16, stk. 4, som trådte i kraft den 1. januar 2002 (lov nr. 342 af 27/5 2002). Herved er man vendt tilbage til retstilstanden før Højesterets dom offentliggjort i TfS 1999, 919.

Såfremt det alligevel må antages - da der ikke kan fremlægges kørselsregnskab - at der er en formodning for privat kørsel, må denne kørsel siges at være bagatelagtig.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet regionens afgørelse stadfæstet. Til støtte herfor er det anført, at bilerne er egnede til privat benyttelse, at de har været parkeret på den private bopæl, at A ikke har underskrevet en frasigelseserklæring, og at A i skattemæssig henseende er at anse som hovedanpartshaver. Dette medfører, at der er en formodning for privat kørsel.

Denne formodning har Tegnestuen ikke afkræftet ved fremlæggelse af kørselsregnskab eller ved dokumentationen af den i øvrigt omfangsrige erhvervsmæssige kørsel. I øvrigt anses kørsel hjem-arbejde i momsretlig henseende som privat kørsel.

Bilerne kan således ikke i momsretlig henseende anses for udelukkende at have været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Landsskatteretten udtaler

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Det bemærkes, at udgangspunktet efter momslovens § 41, stk. 1, er, at virksomheden ikke har momsfradragsret for anskaffelsen af de omhandlede biler. Det må påhvile klageren at godtgøre, at bilerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Landsskatteretten finder efter det oplyste ikke, at bilerne udelukkende kan anses at have været anvendt i forbindelse med Tegnestuens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilerne er anvendelige som alternativ til en privat bil, at A - der er direktør i/og ejede 49% af anparterne i Tegnestuen - har haft bilerne stillet til rådighed af Tegnestuen til brug for erhvervsmæssig kørsel, samt at bilerne lejlighedsvis har været parkeret ved A's private bopæl udenfor arbejdstiden. Tegnestuen har ikke heroverfor sandsynliggjort, at bilerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med Tegnestuens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det er således med rette, at Tegnestuen er nægtet fradrag for købsmoms af de to biler.

Retten bemærker endvidere, at Tegnestuens salg af jeepen ... reg.nr. ... ikke er momspligtig, jf. momslovens § 3, jf. § 4, stk. 1.

Herefter bestemmes

Told- og skatteregionens afgørelse

Stadfæstes

..."

Ligeledes den 20. januar 2004 afsagde Landsskatteretten i sagen B-1119-04 følgende kendelse (forhøjelse af skattepligtig indkomst):

"...

Klagen vedrører Skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for A (herefter A).

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 68.652 kr.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 74.817 kr.

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 79.591 kr.

...

Ved den påklagede afgørelse har Skatteankenævnet anset A for skattepligtig af værdi af fri bil for perioden 1998-2000.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført, at da der ikke foreligger en aftale om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, ligesom der ikke er ført kørebog. Da bilen holdt på A's adresse efter arbejdstids ophør har A ikke afkræftet, at han ikke har haft rådighed over de omhandlede biler. Skatteankenævnet har henvist til TfS 1999, 919.

Skatteankenævnet har endvidere henvist til den stedlige skatteadministrations afgørelse, hvoraf fremgår, at der er lagt vægt på:

  • at bilen ikke er specialindrettet, hvorfor den kan anvendes til privat kørsel
  • at bilen ofte står ved A's private bopæl
  • at der ikke er indgået aftale om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel
  • at der ikke er ført kørebøger

A's repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at A ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i perioden 1998-2000.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

...

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes. Til støtte herfor er det anført, at bilerne er egnede til privat benyttelse, at de har været parkeret på den private bopæl, at A ikke har underskrevet en frasigelseserklæring, og at A i skattemæssig henseende er at anse som hovedanpartshaver. Dette medfører, at der er en formodning for privat kørsel.

Denne formodning har A ikke afkræftet ved fremlæggelse af kørselsregnskab eller ved dokumentationen af den i øvrigt omfangsrige erhvervsmæssige kørsel. I øvrigt anses kørsel hjemarbejde i skatteretlig henseende som privat kørsel.

Bilerne må således i skattemæssig henseende anses for at have været til privat rådighed for A.

Landsskatteretten udtaler

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi. Procentdelen udgjorde henholdsvis 23, 24, og 25 for årene 1998-2000.

Landsskatteretten lægger til grund, at bilerne er egnet til privat kørsel, at A har haft bilerne stillet til rådighed af Tegnestuen til brug for erhvervsmæssig kørsel, samt at bilerne lejlighedsvis har været parkeret ved A's private bopæl udenfor arbejdstiden. Da A endvidere er direktør i/og ejede af 49% af anparterne i Tegnestuen finder Landsskatteretten, at det må påhvile ham at afkræfte en formodning om, at Tegnestuens biler har stået til rådighed for dennes private brug.

Da A ikke ved at føre kørselsregnskab for den pågældende periode eller på anden måde tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at Tegnestuens bil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, finder retten, at A ikke har afkræftet formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel. Det er derfor med rette, at A er anset for skattepligtig af værdi af fri bil.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1998

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 68.652 kr.

Stadfæstes

 

Indkomståret 1999

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 74.817 kr.

Stadfæstes

 

Indkomståret 2000

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til 79.591 kr.

Stadfæstes

..."

Under disse sager, der er anlagt den 19. april 2004, og som forhandles i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 ikke får forhøjet sin personlige indkomst vedrørende værdi af fri bil med henholdsvis 68.652 kr., 74.817 kr. og 79.591 kr. Endvidere har sagsøgeren, Tegnestuen H1 ApS (herefter Tegnestuen), nedlagt påstand om, at samme sagsøgte tilpligtes at anerkende fradrag for moms med henholdsvis 49.672 kr. for 1997 og 51.005 kr. for 1999.

Skatteministeriet har i begge sager påstået frifindelse.

Supplerende fremstilling

Den 15. februar 2001 skrev selskabets revisor blandt andet følgende til ToldSkat:

"Vedr. Tegnestuen H1 ApS,...

...

Det er uomtvisteligt, at A har bilen til rådighed. Således ejer han jo 49% af bilen via sit ejerskab af anparterne i Tegnestuen H1 ApS. Da A ikke på noget tidspunkt er blevet advaret om at skulle fremvise kørebog, kan der nu blive tale om, at A og (PB) skal sandsynliggøre, at A anvender bilen udelukkende erhvervsmæssigt. Dette er da også i tråd med hvad skatteministeren svarer TfS 1999,703.

Til sandsynliggørelse skal det ridses op hvorledes As hverdag og liv er indrettet. A er sælgeren som har stort set al kundekontakt. Han rejser Europa rundt (nogen gange også uden for Europa) for at besigtige butikslejemål, give forslag/skitser samt opmåle og give tilbud på indretning af lejemål.

Væsentligste kunde er G1 med G1-butikker m.fl. A er tillige den som har kontakt til underleverandører. Dette er ved design, tilretning, godkendelse og ofte også med transport af modeller, varer m.v. Endvidere ejer A H2 ApS, som driver 3 G1-butikker og 3 G2-butikker (i ..., ... og ...) og sammen med PB 4 udlejningsejendomme beliggende i ..., ..., ... og ....

Indretningsvirksomheden har A drevet sammen med PB de seneste ca. 12 år. PB som også ejer anden virksomhed på samme adresse, har været den som passer virksomhederne der hjemme, mens A har været ude. A er og har altid været yderst sjældent på kontoret. Hvis det bliver nødvendigt kan det sikkert dokumenteres med rejseafregninger eller lignende. Det anslås, at A er på kontoret maksimalt 75 dage om året. A arbejder altid. Ofte skal en butik indrettes færdig, besigtiges eller andet i weekenden. Kørsel for A foregår yderst sjældent mellem hjemmet og .... Reglen om maksimalt 60 dages kørsel til samme arbejdsplads inden for 24 måneder er opfyldt for A. Således er de faktiske forhold således, at A ikke har haft fast arbejdssted.

Med henvisning til skatteministerens svar i TfS 1999, 703 skal det anføres, at As levevis og rutiner bekræfter, at Jeepen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den privat ejede Audi udfylder til fulde familiens behov for privat kørsel. Familien består af A og BB (samboende). BB er direktør i H2 ApS og H3 ApS og har som sådan med den daglige ledelse af de 6 butikker at gøre. Alligevel deltager A naturligvis også i driften af butikkerne, herunder med ledelse/møder, men også med flytning af varer. Endvidere har A også arbejde med de 4 ejendomme, som ejes i fællesskab med PB. Dette være sig med beboere, vedligeholdelsesspørgsmål m.v.

På privatadressen arbejder A også. Skitsering, kundekontakt, korrespondance foregår ofte fra hjemmet. Når Jeepen holder ved privatadressen er dette i forbindelse med arbejdet. Kørsel til lufthavnen, butikledermøder, møde hos G1 i ..., hjemkomst fra lufthavnen o.s.v. Da vil bilen holde ved privatadressen. Efter vores opfattelse er kørsel til og fra privatadressen dog ikke privat kørsel, da der er tale om kørsel mellem flere arbejdssteder.

..."

Af brev af 2. oktober 2001 fra Tegnestuens revisor til Tegnestuens daværende advokat fremgår følgende:

"Vedr. Tegnestuen H1 ApS

I forlængelse af møde har vi analyseret for A og samleverske BB. Vi har gennemgået kørebøger for perioden 24. maj 1995 - 28. november 1999. Der har været 3 biler i perioden. Disse har kørt følgende km-tal:

Kilometertæller

Golf

24. maj 1995

53.174

Kilometertæller

Golf

5. august 1996

104.303

Kilometertæller

Suzuki

8. august 1996

0

Kilometertæller

Suzuki

20. marts 1998

49.419

Kilometertæller

Audi

21. marts 1998

0

Kilometertæller

Audi

28. november 1999

54.804

Hvis disse omregnes til gennemsnitligt antal kilometer pr. år haves 33.998 kørte kilometer pr. år. Det bemærkes, at der har været udsving i perioden, idet der "kun" var kørt gennemsnitlig 30.205 kilometer pr. år i Suzuki, mens der i Audi-perioden var kørt 31.976 kilometer pr. år. Der kan være feriekørsel i nogle år og ikke i andre.

BB får kørselsgodtgørelse fra H2 ApS, idet BB er direktør for dette selskab. Der er i år 2000 udbetalt kr. 59.119 hvilket svarer til 24.382 kilometer mens der i år 1999 blev udbetalt kr. 45.501 hvilket svarer til 23.001 kilometer.

Ud fra disse data ses, at der har været plads til ca. 9.000 - 10.000 kilometer privatkørsel pr. år.

Det skal oplyses, at der ikke på BBs selvangivelse er fratrukket befordring mellem hjem og arbejde. Således skal der ikke være plads til kørsel mellem hjem og arbejde. I det omfang der har været kørsel mellem ... og ... (hvor H2 ApS' kontor ligger) er disse kilometer indeholdt i ovenstående ca. 9.000 - 10.000 kilometer."

Der er under sagen fremlagt diverse kontoudtog for 1999 og 2000, og det er oplyst, at materiale for 1998 ikke eksisterer længere. Endvidere er der fremlagt Tegnestuens kalender for 1998, 1999 og 2000 samt kørebog for tiden 15. november 2001 til 25. marts 2003.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af VC, JM og LV.

A har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han dannede Tegnestuen for ca. 16-17 år siden sammen med PB.

Han kan tilslutte sig det, som Tegnestuens revisor skrev til ToldSkat den 15. februar 2001.

G1 er Tegnestuens hovedkunde, idet 90% af tegnestuens virksomhed relaterede sig til G1. G1 fabrikerer og sælger på franchisebasis forskellige tøjmærker, bl.a. G1 og G2. I perioden 1998-2000 indrettede han i gennemsnit 60 butikker om året for G1, hvoraf 5% var i Danmark, mens resten var i andre lande i Europa. Tegnestuen tog sig som regel af det hele, når der skulle indrettes en butik for G1, men man benyttede dog underleverandører. Når indretningen fandt sted i udlandet, benyttede man typisk lokale håndværkere. Han var den ansvarlige over for G1 og var samtidig den, der havde kontakten til dem. Der opstod tit problemer i forhold til underleverandørerne. Han har til dato indrettet eller ombygger ca. 2.000 butikker for G1. Han har altid tillagt det stor betydning, at en annonceret åbningsdato overholdes, og det er kun mislykkedes to gange.

PT ejer G1. Han har arbejdet for PT i 25 år. G1 har 3.000 butikker på verdensplan. Han har stået til rådighed for G1 på den måde, at hvis han blev ringet op en aften vedrørende problemer med indretning af en butik, tog han af sted med det samme, hvis det var muligt. Hvis det var nødvendigt at tage med fly, rejste han typisk næste dag. Han har haft ca. 175 rejsedage om året. Tegnestuen fik gerne 10 dage til at udføre en arbejdsopgave. Alle projekter til G1 blev præsenteret hos G1 i .... PT havde såvel hans privatnummer som mobilnummer, og hans mobil var altid åben. Ca. 10 gange om året blev han ringet op om natten og måtte tage af sted. Han var "på" hele døgnet.

G2 og G1 havde butikker i såvel ..., ... og .... Det var hans samlever, BB, der tog sig af kontakten til disse butikker, bortset fra ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, hvilket han stod for.

Der var været enkelte week-ender, hvor han ikke arbejdede, men ellers arbejdede han halvdelen af dagen i weekenderne.

Han var på Tegnestuen 1-2 gange om ugen. Hvis han skulle til lufthavnen, kørte han nogle gange forbi Tegnestuen. En almindelig arbejdsdag for ham var fra kl. 7.30 - 19.30, men derudover kunne han som nævnt kontaktes. Der var 2 forsæder i jeepen. Der var mobiltelefon, men ikke telefax. Der var tale om en moderne indretning. Lastrummet blev brugt til f.eks. flytning af tøj mellem to butikker. Hans private kørsel skete i Audien. Husstanden består kun af ham og BB. Han har sjældent holdt ferie, men når det forekom, har han brugt Audien. Jeepen holdt i den forbindelse parkeret ved Tegnestuen, hvor den kunne låses inde bag en port. Når han holdt ferie, var Tegnestuen som regel lukket. Han har altid holdt ferie mellem jul og nytår. Han har typisk holdt ca. 10 feriedage i alt om året.

Når han kørte hjem fra Tegnestuen, parkerede han jeepen på sin bopæl. Han vil ikke afvise, at han enkelte gange er kørt fra bopælen til Tegnestuen og tilbage til bopælen i jeepen. Når han har besøgt venner, har kørslen fundet sted i Audien. Det er hændt, at han under besøg er blevet tilkaldt, hvorefter han er kørt hjem og har taget jeepen. Ca. 85% af kørslen i jeepen vedrører Tegnestuen, mens resten vedrører hans øvrige selskaber. Den fremlagte kalender er ikke hans private, men derimod den fælles kalender for Tegnestuens medarbejdere.

PB forlod Tegnestuen vist med udgangen af 2002. PB havde 51% af anparterne, som han købte, således at han i dag er eneejer af Tegnestuen.

VC har forklaret, at han igennem 8 år har arbejdet som rejseansvarlig hos G1. Hans arbejde består i at arrangere rejser til ansatte i G1 og til samarbejdspartnere. G1 har samarbejdspartnere i 21 lande. A indretter butikker for G1. Vidnet organiserer rejser for A og hans medarbejdere. A kom tit på hovedkontoret i ... i perioden 1998-2000. A overholdt altid aftaler om tidspunkter for åbning af en butik.

JM har forklaret, at hun har været bogholder i Tegnestuen i de sidste 11 år. A rejste meget, så de så ham ikke så tit på Tegnestuen. Der var en fælles kalender på Tegnestuen, hvor As og andre medarbejderes rejser, aftaler m.v. blev skrevet ind. Det var meget forskelligt, hvornår A var på Tegnestuen. Det var sjældent, han var der en hel dag. I perioden 1998-2000 var det stort set kun G1, som Tegnestuen arbejdede for. Tegnestuen "stod på pinde" for G1. Hvis A var ude at rejse i en weekend, var det i kalenderen alene anført, hvornår han rejste, og hvornår han kom hjem. Der blev ikke ført noget ind i kalenderen for selve weekenden. Dette var ikke nødvendigt, idet de andre ansatte ikke var på Tegnestuen i weekenden.

LV har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og medejer af firmaet R1, Statsautoriseret Revisionsselskab. Han har haft Tegnestuen som kunde lige fra selskabets start. Grundlaget for oplysningerne i hans brev af 2. oktober 2001 til advokat MC er BBs kørebøger. Oplysningerne heri er sammenholdt med oplysningerne om tidspunkt for henholdsvis køb og salg af bilen. Udarbejdelsen er sket med henblik på at konstatere, hvilken kørselsgodtgørelse hun skulle have. Det samme er tilfældet for så vidt angår hans brev af 13. januar 2005 til advokat GB. Denne opgørelse er udarbejdet på samme måde og vedrører også BB. Han har været med til personalemøder mv. i Tegnestuen. Han så kun A ca. 1 gang årligt. Han kan vedstå indholdet i sit brev af 15. februar 2001 til ToldSkat. Han er klar over, at A i dag fører kørebog. Den føres vist, som den skal. Han fører også regnskaber for de øvrige selskaber, der vist er kunder hos Tegnestuen. Han har ikke fået oplysninger om, i hvilket omfang kørsel er sket for de øvrige selskaber. Tegnestuen har ikke faktureret for de øvrige selskaber for kørsel i deres regi.

Anbringender og procedure

Sagsøgeren har i momssagen gjort gældende, at det er sagsøgte, der må godtgøre, at der har foreligget privat kørsel, som medfører, at der ikke er fradragsret for moms ved bilens anskaffelse.

Det fastholdes, at der ikke fra As eller dennes samlever BBs side er sket nogen privat anvendelse af Tegnestuens biler.

Det fastholdes, at den kørebog, der er udarbejdet efter denne sags opkomst, sandsynliggør, at der ikke er sket nogen privat kørsel, ligesom de fremlagte kalendere og bilagsmateriale over driftsudgifter dokumenterer det pågældende synspunkt om, at der ikke er sket privat anvendelse af bilerne.

Det kan ikke lægges til grund, at A havde en fast arbejdstid, da han konstant var til rådighed for sin virksomhed, især p.g.a. det specielle, hastende arbejde, som han udførte. Når bilerne i et mindre omfang har været parkeret direkte ved As private bopæl, har dette således ikke været uden for arbejdstiden og har alene haft til formål, at han kunne udføre sit arbejde på en mere hensigtsmæssig måde for virksomheden.

Tilsvarende synspunkter har sagsøgeren gjort gældende i skattesagen.

Det har yderligere været gjort gældende, at bilerne kun har været anvendt til erhvervsmæssig benyttelse, og at de ikke i væsentligt omfang har været parkeret ved familiens private bopæl. Der har ikke været nogen anledning til at føre kørebog, da bilerne ikke blev anvendt til privat formål. Desuden rådede sagsøgeren over en bil til privat brug.

Skatteministeriet har gjort gældende, at man med rette har nægtet fradragsret for merværdiafgiften, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at bilerne udelukkende anvendtes i forbindelse med hans fradragsberettigede aktiviteter, idet de også anvendtes til privatkørsel.

I den forbindelse har skatteministeriet navnlig fremhævet:

"...

at

bilerne var velegnede til privat kørsel og dermed et alternativ til en privat bil,

 

at

A var både direktør i tegnestuen og ejede 49 % af aktierne,

 

at

det er oplyst, at sagsøgeren [Tegnestuen] ikke har indgået en aftale med A om rådigheden over bilerne,

 

at

der på intet tidspunkt i den relevante periode er ført kørselsregnskab over bilernes brug, og

 

at

det må lægges til grund, at bilerne i væsentligt omfang har været parkeret direkte ved As bopæl udenfor arbejdstiden.

..."

Som følge af det anførte har sagsøgeren ikke krav på fradrag for købsmoms ved erhvervelsen af de to biler.

På tilsvarende måde gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdi af fri bil for indkomstårene 1998, 1999 og 2000.

Bilerne var ubestridt anvendelige til privat kørsel, og der må lægges afgørende vægt på, at bilerne ofte holdt ud for sagsøgerens bopæl. Sagsøgeren havde ikke nogen egentlig tilkaldevagt i sit arbejde, som nødvendiggjorde, at han tog bilerne med hjem. Der er ikke i disse år ført et egentligt kørselsregnskab, og sagsøgeren har derved ikke sandsynliggjort, at bilerne ikke var til rådighed for ham privat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Momssagen

Efter de ovenanførte oplysninger om brugen af bilerne finder landsretten det ubetænkeligt at antage, at bilerne ikke efter momslovgivningen kan anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Herefter tiltrædes det, at der i henhold til momslovens § 41, stk. 1, er nægtet Tegnestuen fradragsret for købsmoms af de 2 biler.

Skattesagen

Det lægges til grund, at A som oftest havde bilerne holdende ved sin bopæl. Efter det oplyste var bilerne alene anskaffet til brug for ham. Det lægges endvidere til grund, at familiens private kørsel i personbil havde et begrænset omfang. Der er ikke i de omhandlede indkomstår ført kørselsregnskab, og det regnskab, som efterfølgende er udarbejdet, kan ikke tillægges bevismæssig betydning. Heroverfor findes A ikke at have sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede biler ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Værdien af fri bil beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal derfor medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 1998, 1999 og 2000.

Efter det foreliggende tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge i begge sager.

Efter værdien af parternes påstande og sagernes udfald fastsættes sagernes omkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagen B-1119-04 skal A betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

I sagen B-1120-04 skal Tegnestuen H1 ApS betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter