Dato for udgivelse
18 Oct 2005 14:58
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Oct 2005 11:55
SKM-nummer
SKM2005.414.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-1116-04
Dokument type
Dom
Emneord
Parcelhusregel, beboelse, salg, ejendom
Resumé

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, havde dokumenteret, at han havde haft bolig på en ejendom, som han solgte i 1999. Fortjenesten ved salget var derfor skattepligtig.

Landsretten lagde bl.a. til grund, at skatteyderen flyttede ind i ejendommen medio februar 1999, og at salgsbestræbelserne var påbegyndt den 12. januar 1999 og dermed forinden indflytningen.

Videre bemærkede landsretten, at skatteyderens daværende samlever og deres fællesbarn fortsat beboede en ejendom, som de havde købt i efteråret 1998, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter salget af den omstridte ejendom den 1. juli 1999.

Ligeledes fremhævede landsretten, at skatteyderen bortset fra en seng og nogle personlige ejendele ikke medtog bohave til den omstridte ejendom.

Forskellige oplysninger om forbrug af el, gas og vand m.v. vedrørende den omstridte ejendom, ændring af folkeregisteradresse og erklæringer fra naboerne, fandt landsretten ikke over for de ovennævnte oplysninger om salgsbestræbelser og skatteyderens opretholdelse af den oprindelige bolig, kunne dokumentere, at skatteyderens ophold på ejendommen havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold.

Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.J.1.6.1


Parter

A
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, M. Levy og Lene Sigvardt (kst.)

Påstande

Sagsøger har nedlagt påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 1999 nedsættes med kr. 494.313 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 19. december 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører spørgsmålet, om fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

                       

Skatteankenævnet har ansat fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, til 988.627 kr., hvoraf klagerens andel udgør 50%, eller

494.313 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren og hans bror, BB, erhvervede i lige sameje ejendommen ...1, med overtagelsesdato 1. april 1995 fra deres far, CC. Købesummen blev i skødet fastsat til 671.500 kr. Ejendommen, der er opført i 1976, er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed med et grundareal på 1.411 m2, et bebygget areal på 89 m2 og et beboet areal på 163 m2.

Overdragelsen skete ved delvis gave fra faderen. Ifølge gaveafgiftsberegningen blev handelsværdien på overdragelsestidspunktet ansat til 731.000 kr., svarende til ejendomsværdien pr. 1. januar 1995 på 860.000 kr. minus 15%.

Ifølge skødets § 8, jf. § 6, havde sælger ret til, så længe han ønskede det, at bebo ejendommen, imod at betale køberne en årlig leje på 9.480 kr.

Ejendommen blev beboet af faderen, indtil han den 1. marts 1999 flyttede til en beskyttet bolig.

Ifølge § 9 havde A ret til at købe den halvdel, der ejedes af BB, for et beløb på 500.000 kr., såfremt og når der blev tale om videresalg af ejendommen og senest ved CCs død. Beløbet skulle udredes ved overtagelse af halvdelen af den offentlige gæld, der stod i ejendommen på købstidspunktet. Resten af beløbet skulle erlægges kontant. Såfremt A ikke ønskede at gøre sin køberet gældende, skulle ejendommen sælges bedst muligt, hvilket skulle ske senest ved CCs død.

Det fremgår af § 2 i faderens testamente af 31. marts 1995, at klageren ved faderens død skulle overtage hele ejendommen, såfremt han måtte ønske det, idet han skulle have ret til at overtage den af broderen tilhørende halvdel for 500.000 kr. med fradrag af halvdelen af restgælden på indestående offentlige lån.

Klageren og hans bror har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...1, i perioden fra 15. februar til henholdsvis 28. juni og 1. juli 1999. Den 28. juni 1999 tilmeldte klageren sig igen folkeregistret på adressen ...2, hvor klageren, hans samlever og deres fællesbarn har været tilmeldt folkeregistret siden den 29. oktober 1998.

Ved købsaftale af 20. august 1998 købte klageren og hans samlever, DD, i lige sameje ejendommen ...2, med overtagelsesdato 1. november 1998. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed med et beboet areal på 144 m2. Klagerens samlever og fællesbarnet har i hele den periode, hvor klageren var tilmeldt folkeregistret på adressen ...1, været tilmeldt folkeregistret på adressen ...2.

Ved skøde af 30. juni 1999 solgte klageren og hans bror ejendommen ...1 til TK med overtagelsesdato 1. juli 1999 for en kontant salgssum på 1.825.000 kr.

På baggrund af en henvendelse fra ejendomsmægleren den 7. april 1999 har Teknisk forvaltning ved brev af 11. maj 1999 meddelt, at der fra ejendommen ...1 ikke kan udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse.

Om forbrug af el, vand og varme (gas) på ...1 er oplyst:

15/2 - 11/6 1999

El

716

 

kWh

01/1 - 12/6 1999

Vand

25

 

m3

01/2 - 12/6 1999

Varme (naturgas)

885

 

m3

Ifølge brev af 16. februar 1999 fra ... Elforsyning til klageren udgjorde det forventede årsforbrug 2.516 kWh.

Om forbruget af el, vand og gas (varme) på ...2 er oplyst:

Elforbrug

 

15/02-1999 - 31/12 1999

 

2.852 kWh

 

omregnet til 1 år

3.259 kWh

01/01-2000 - 31/12 2000

 

3.239 kWh

 

Vandforbrug

 

31/12 1998 - 22/12 1999

 

89 m3

22/12 1999 - 22/12 2000

 

70 m3

 

Gasforbrug

 

09/02-1999 - 22/12 1999

 

1.217 m3

 

omregnet til 1 år

1.370 m3

22/12-1999 - 22/12 2000

 

1.546 m3

 

Brændeovn købt 28. januar 2000

Klageren var indtil påske 1999 ansat som sømand, hvor han sejlede 14 dage og havde fri 14 dage. Fra den 3. maj 1999 var klageren ansat hos G1 ApS.

Af erklæring af 10. september 2001 fra G1 ApS fremgår følgende:

"Undertegnede arbejdsgiver er blevet bedt om at dokumentere at A i den periode han var ansat i firmaet (ansat fra 3/5 1999) havde bopæl på ...1. Denne oplysning modtog vi ved ansættelsen via skattekort. Da A havde vagtordning hver 4. uge havde vi på telefontavler opgivet tlf. nr. ..., hvilket aldrig har været noget problem at træffe ham der. I øvrigt lånte A vores lukkede trailer da han sammen med sin bror fraflyttede adressen. Hvilken dato kan vi ikke erindre, men da vi altid har ferie i uge 26 (børnenes 1. skoleferieuge) kan vi blot huske at A ringede os op, for at låne omtalte trailer. Vi ved at det var i denne uge, da ingen køretøjer må anvendes privat uden vores tilladelse. Det skal nævnes at vi i vores ferier er i daglig kontakt med firmaet."

På lønsedlerne for maj, juni og juli 1999 fra G1 ApS er anført "A, ...1."

Følgende fremgår af 4 enslydende erklæringer dateret den 7. september 2001 fra personer med adresse på ...1, 3, 5, 6 og 7:

"Vedr. Beboelse på ...1, for A, - og DD.

Undertegnede SJ (henholdsvis SN, TK og UT) erklærer hermed, at A, samt dennes samlever DD, har haft sin vante gang på adressen ...1 i tidsrummet 15. Feb. 1999 - Ca. 28. Juni 1999."

Det er oplyst, at SJ er politibetjent. TK, der overtog ejendommen pr. 1. juli 1999, havde ifølge skødet bopæl på ..., på købstidspunktet.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, idet ejendommen ikke har tjent til bolig for klageren og hans husstand i ejerperioden, jf. lovens § 8, stk. 1.

Klageren har i hele perioden haft rådighed over ejendommen ...2, hvor hans samlever og barn boede. Der var ikke tale om samlivsophævelse mellem klageren og hans samlever. Det fælles hjem på ...2 blev opretholdt i hele perioden, og klageren medbragte ikke alle sine ejendele, men kun nogle få ejendele og møbler, bl.a. en seng, til ...1. En hel del af faderens møbler blev i ejendommen, da han flyttede til en mindre, beskyttet bolig.

Ejendommens type, testamentets bestemmelser og flytningen af folkeregisteradressen dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at ejendommen ...1 reelt har tjent til bolig for klageren. De faktiske dispositioner taler ikke for, at klageren har ønsket at følge testamentet. Klageren overtog ikke hele ejendommen. Tværtimod blev der igangsat forberedelser til salg af ejendommen. Det taler imod, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren og hans husstand, at ejendomsmægleren allerede i brev af 7. april 1999 har anmodet Teknisk Forvaltning meddele, om der fra ejendommen kan udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse. Skrivelsen fra ejendomsmægleren er sendt ca. 1 måned efter, at klagerens far flyttede til en beskyttet bolig. Salgsbestræbelserne må således anses for begyndt umiddelbart efter faderens flytning.

Erklæringen fra arbejdsgiveren dokumenterer ikke, at ...1 har tjent til bolig for klageren. Arbejdsgiverens oplysning om adressen oplyses at være hentet fra skattekortet, og skattekortets adresseoplysning hentes automatisk fra folkeregisteret. Oplysningerne om brug af traileren beror alene på arbejdsgiverens formodninger.

De 4 "-naboerklæringer" dokumenterer ikke, at ejendommen ...1 har tjent som bolig for klageren og hans husstand. Erklæringerne er kun en tilkendegivelse af, at klageren har haft sin vante gang på ejendommen i perioden fra 15. februar til ca. 28. juni 1999, og ikke en tilkendegivelse af, at klageren har haft bopæl på adressen i perioden. Den ene erklæring er underskrevet af køberen af ejendommen, TK, der på købstidspunktet havde adresse i ... kommune. Værdien af denne erklæring er derfor tvivlsom.

Der er tale om lave forbrug af el, vand og varme (gas) på ...1. Forbruget af el, vand og varme skal dække to "husholdningers" - klagerens og broderens - behov fordelt på henholdsvis stueetagen og på 1. salen samt forbruget for yderligere 1 voksen og 1 barn i de perioder, hvor samleveren og barnet har opholdt sig på ejendommen. Der var komfur, indbygningsovn, køleskab og fryser samt vaskemaskine og to badeværelser i ejendommen, ligesom der har været klargjort en båd, der lå i haven. Selv om klageren og hans bror var tilmeldt ejendommen indtil henholdsvis 28. juni og 1. juli 1999, blev målerne aflæst pr. henholdsvis 11. juni og 12. juni 1999, ligesom tilmeldingen til adressen skete 14 dage før det tidspunkt, hvor faderen flyttede. Det registrerede forbrug af el, vand og varme på ...2 har endvidere ikke været mindre i 1999 sammenlignet med efterfølgende år.

Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 29. april 1997 i sagen 641-1846-0222 og Østre Landsrets dom af 11. marts 1999 offentliggjort i TfS 1999.318 Ø.

Fortjenesten er opgjort således

Kontant salgssum 1/7 1999

 

1.825.000 kr.

 

Ejendomsmæglersalær

45.536 kr.

   

Energimærkning

1.000 kr.

   

Skøde

5.475 kr.

   

Tinglysningsafgift

   600 kr.

  52.611 kr.

1.772.389 kr.

 

Anskaffelsessum, kontant

 

671.500 kr.

 

Tillæg, EBL § 5, stk. 2,

     

4 x 10.000 kr.

 

  40.000 kr.

  711.500 kr.

 

Avance

   

1.060.889 kr.

Nedslag, EBL § 6, stk. 3,

10%

   

Reduktion

3%

7%

    72.262 kr.

     

988.627 kr.

 

Klagerens andel heraf, 50%

   

494.313 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, ikke er skattepligtig, og at kapitalindkomsten derfor skal nedsættes med 494.313 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at betingelserne for skattefritagelse i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt. Klageren og hans bror erhvervede ved delvis gave pr. 1. april 1995 ejendommen ...1, der havde været i forældrenes besiddelse siden slutningen af 1970'erne. Ejendommen er dels klagerens barndomshjem, dels en liebhaverbetonet ejendom med en unik beliggenhed. Bag klagerens overvejelser om at beholde og sammen med sin familie flytte ind på ejendommen lå derfor disse særlige hensyn. Hvis klagerens far havde ønsket at give klageren og hans bror en gave, kunne dette være gjort på mange andre måder. Formålet var et ønske fra hele familien om at beholde ejendommen på familiens hænder.

Testamentets § 2 dokumenterer, at det var såvel klagerens som hans fars hensigt, at klageren skulle overtage ejendommen på et tidspunkt, hvorfor han bosatte sig på ejendommen. Udover en seng medtog klageren tøj og personlige effekter. Hovedparten af klagerens fars indbo, herunder møbler, blev stående i ejendommen, idet klageren og hans bror overtog de resterende møbler, da faderen flyttede i en mindre beskyttet bolig. Forbruget af el, vand, gas, telefon m.m. afspejler, at klageren rent faktisk har beboet ejendommen. Klageren havde endvidere sin båd stående på adressen, jf. herved faktura af 11. maj 1999 fra G2 ApS vedrørende arbejde udført på båden.

Klageren og hans bror indrettede sig sådan, at klageren boede i stueetagen og broderen på 1. sal. De aftalte at dele boligudgifterne mellem sig. Klageren betalte for elforbrug og naturgas, og broderen betalt for telefon, der i øvrigt blev oprettet i hans navn. Klageren havde selv en mobiltelefon tlf. nr. ..., som han primært benyttede sig af. Af samtalespecifikationer pr. 16. marts 1999, 19. april 1999, 20. maj 1999 og 16. juni 1999 fremgår bl.a. opkald fra mobiltelefonen til klagerens samlever på ...2 på telefon nr. .... Klageren skiftede midt i april 1999 arbejde, hvorfor ikke alle lønsedler er udsendt til ham på adressen ...1.

Klageren har haft folkeregisteradresse på ...1 i 4½ måned. Da klageren og hans samlever overtog ...2 den 1. november 1998, var hverken klageren, hans samlever eller hans far klar over, at faderen kort tid efter ville blive tilbudt en beskyttet bolig.

Klagerens samlever, DD, har ikke under et møde på skattekontoret oplyst, at hun på intet tidspunkt havde til hensigt at flytte til ...1. Parterne havde den 1. november 1998 erhvervet ejendommen ...2, og var på tidspunktet for klagerens fars flytning fra ejendommen på ...1 ikke kommet i stand på ...2. Klagerens samlever ville ikke afvise på et tidspunkt at flytte ind på ...1. Aftalen mellem parterne blev derfor, at klageren i en periode skulle tage bopæl på ejendommen for at sikre sig, at hans barndomshjem ikke blev solgt, uden at han havde forsøgt at tage bopæl der i en periode, inden hans samlever og barn flyttede med. Klageren arbejdede som sømand og var 14 dage ude og 14 dage hjemme. Når klageren var på arbejde, boede hans samlever på ...2. I den periode, hvor han var hjemme, boede han og samleveren på ...1. Der er herved henvist til udateret skrivelse fra klagerens samlever til skatteforvaltningen.

Selv om klageren i hele perioden samtidig har haft rådighed over ejendommen ...2, har klagerens reelle bolig i perioden fra 15. februar til 28. juni 1999 været ...1.

Repræsentanten har endvidere henvist til arbejdsgiverens erklæring af 10. september 2001, lønsedler for maj og juni 1999, 4 naboerklæringer, Landsskatterettens kendelse af 23. maj 2001 i sagen 641-1847-0400 og brev af 18. januar 2001 til skatteforvaltningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteyderen har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er herved bl.a. henset til, at klageren har været tilmeldt folkeregistret på adressen fra 15. februar til 28. juni 1999, og at han i umiddelbar forbindelse med den i folkeregistret registrerede flytning til ejendommen må anses for at have foretaget bestræbelser på at sælge ejendommen. Ejendomsmægleren bad i brev af 7. april 1999 Teknisk Forvaltning meddele, om der fra ejendommen kunne udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse. Anmodningen blev sendt ca. 1 måned efter, at klagerens far flyttede fra ejendommen til en beskyttet bolig. Salgsbestræbelserne må derfor anses for indledt i umiddelbar forbindelse med faderens flytning.

Der er endvidere henset til, at klageren flyttede tilbage til adressen ...2, hvor han sammen med sin samlever og deres barn havde været tilmeldt folkeregistret siden den 29. oktober 1998, og hvor samleveren og barnet fortsat var tilmeldt folkeregistret i perioden fra 15. februar til 28. juni 1999. Klageren havde i hele perioden rådighed over ejendommen ...2, hvor klagerens og samleverens fælles hjem blev opretholdt, og hvor størstedele af klagerens ejendele var. Der var ikke tale om samlivsophævelse mellem klageren og hans samlever.

Klageren har i øvrigt ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for reelt at være flyttet.

De fremlagte erklæringer m.v. er endvidere ikke tilstrækkelig dokumentation for, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden. Det fremgår af naboerklæringerne, at klageren og hans samlever har haft deres vante gang på ejendommen i perioden fra 15. februar til ca. 28 juni 1999, men ikke at klageren og hans samlever har haft bopæl på adressen i perioden. Enkeltstående ophold i ejendommen, herunder i forbindelse med en overnatning, medfører ikke, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden.

Klagerens og samleverens ophold på ejendommen i perioden fra 15. februar til 1. marts 1999 kan endvidere ikke anses som beboelse, men må anses for ophold og besøg på faderens bopæl.

Da ejendommen herefter ikke har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet ejendommen, er fortjenesten skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Afgørelsen stadfæstes derfor.

..."

Det fremgår af en samtalespecifikation fra sagsøgers mobiltelefon, at der i perioden 13. februar til 10. juni 1999 er noteret knap 70 opkald til fastnettelefonen på ...2.

Formidlingsaftalen om salg af ejendommen på ...1 er underskrevet den 2. april 1999, og det fremgår heraf blandt andet, at "Ejendomsmægleren har værdiansat ejendommen til en kontantpris på kr. 1.925.000 den 12.01.1999..."

Der foreligger en tilstandsrapport vedrørende ejendommen udfærdiget af arkitekt SS den 7. april 1999.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne DD, BB og TK.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han som 11-12-årig flyttede til ...1 og boede der, indtil han var 18 år. Der er fra huset udsigt over .... Huset er 165 m2 og indrettet således, at 2 familier kan bo der. Han og broderen købte det i 1995 af faderen efter deres moders død. Faderen flyttede medio februar 1999 til en beskyttet bolig. Faderen havde i januar fået vurderet ejendommen, fordi han ikke vidste, om han skulle flytte. Sagsøger var ikke opmærksom på, at ejendommen ifølge formidlingsaftalen var vurderet kontant til 1.925.000 den 12. januar 1999, og det var ikke ham og broderen, der fik den vurderet. Sagsøger og broderen flyttede ind i huset 15. februar 1999, fordi han altid har været betaget af vandet. Da han få måneder forinden købte ...2, vidste han ikke, at faderen ville flytte, idet faderen ikke var særligt afklaret. Samleveren flyttede med det første stykke tid, men opgav efter ca. 14 dage. Hun sov på en madras, som var i huset. Sagsøger boede i stueetagen, medens broderen boede på 1. sal. Han flyttede kun sin seng, idet der var fyldt med møbler. Broderen boede forinden på en planteskole i .... Hans ægtefælle blev boende, og han flyttede tilbage hertil fra ...1. Efter et stykke tid fandt sagsøger ud af, at han ikke økonomisk kunne magte 2 huse. De rettede derefter henvendelse til en ejendomsmægler i begyndelsen af april eller slutningen af marts 1999. Denne mente nok at kunne sælge huset, selv om det var specielt. Han startede hos G1 i maj 1999. De traf ham altid på ...1 på fastnettelefonen, når han skulle tilkaldes. Da han flyttede tilbage til ...2, lånte han en trailer af firmaet. Han blev boende på ...2 ca. 4 år. Erklæringerne fra naboerne er udformet af hans ægtefælle. Naboerne havde ingen betænkeligheder ved at skrive under.

DD har forklaret blandt andet, at hun har været gift med sagsøgeren og i 1999 var samlevende med denne. Forinden de købte ...2, havde de boet i et 2-planshus i 5 år. Det kom som en overraskelse, at svigerfaderen fik en beskyttet bolig. Vidnet var ikke begejstret for at flytte til ...1, men hun gik med til at prøve. Hun var der i de første 14 dage, men hun ønskede ikke at bo der permanent og flyttede tilbage. Hun var senere på besøg et par gange, men overnattede ikke. Sagsøger tog kun en seng og noget tøj med og boede i stueetagen, medens broderen boede på 1. sal. De ringede ofte sammen, også når han var ude at sejle. På det tidspunkt havde de nogle uoverensstemmelser ligesom det økonomiske strammede til. De blev derefter enige om at få huset på ...1 solgt, hvorfor det blev vurderet. Sagsøger blev boende på ...1 indtil det var solgt. Hvis de havde besluttet at beholde ...1 skulle de have købt BB ud.

BB har forklaret blandt andet, at han er halvbror til sagsøger. Han ejede huset i 1999 sammen med sagsøger. Han flyttede ind i huset på ...1 medio februar 1999 for at forsøge at beholde det. Forinden boede han og ægtefællen på ægtefællens planteskole ved .... Ægtefællen flyttede ikke med, men besøgte ham. Han boede på 1. salen med stue, soveværelse og bad/toilet. De delte køkkenet. Han medtog 2 senge. De solgte huset, fordi han ikke var interesseret i at blive boende, da der var for langt til arbejde. Han har ikke foranlediget, at huset blev vurderet i januar 1999.

TK har forklaret blandt andet, at han købte ...1 efter at have set en annonce i avisen omkring den 1. juni 1999. Han besigtigede huset og slog straks til. Huset fremstod som beboet, idet der var møbler og opredte senge samt mad i køleskabet. Haven virkede ikke upasset. Da han underskrev erklæringen om sagsøgerens vante gang på ...1, var han ikke i tvivl om, at ejendommen var beboet. På den anden side var han ikke sikker herpå. Han havde fået oplysningerne fra naboer, som han ikke havde grund til at betvivle.

Procedure

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med og uddybet de anbringender, der er anført i påstandsdokumentet af 22. august 2005.

Til støtte for den nedlagte påstand er det overordnet gjort gældende, at sagsøgeren ved sin beboelse af ejendommen beliggende ...1 opfylder beboelseskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor den ved salget opnåede avance er skattefri.

Det gøres særligt gældende,

at

sagsøgers beboelse af ejendommen ...1 understøttes af de fremlagte erklæringer,

at

sagsøgers beboelse af ejendommen ...1 understøttes af det konstaterede energiforbrug,

at

sagsøgers beboelse af ejendommen ...1 understøttes af, at sagsøgers arbejdsgiver udlånte trailer til brug for sagsøgers flytning,

at

sagsøgers beboelse af ejendommen ...1 understøttes af, at Skatteforvaltningen i ... Kommune har tiltrådt, at sagsøgers broder BB ved sin beboelse af ejendommen opfyldte beboelseskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet bemærkes, at BBs situation var identisk med sagsøgers, og

at

sagsøgers telefonforbrug illustrerer, at sagsøger boede på adressen ...1, idet han sjældent havde behov for at ringe til sin bror på samme adresse, men derimod ofte ringede til DD, når hun opholdt sig på adressen ...2.

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 20. juli 2005. Det fremgår heraf blandt andet:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at ejendommen, ...1, ikke har tjent til bolig for sagsøgeren eller dennes husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor sagsøgerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Hvis det lægges til grund, at sagsøgeren i et vist omfang har opholdt sig på ejendommen i perioden 15. februar 1999 til 28. juni 1999, gøres det gældende, at den blotte omstændighed, at sagsøgeren har flyttet sin folkeregisteradresse og derefter har opholdt sig på ejendommen i en kort periode, ikke er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Efter bestemmelsen kræves det, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke blot rent midlertidigt ophold.

Til støtte for, at sagsøgerens ophold under alle omstændigheder højst har været af ren midlertidig og ikke-reel karakter, kan navnlig henvises til,

at

sagsøgeren alene medbragte det allermest nødvendige indbo til ...1, hvorfor hovedparten af sagsøgerens indbo og ejendele fortsat var placeret på ...2,

at

sagsøgeren og hans samlever den 20. august 1998 købte ejendommen ...2, hvor de flyttede ind i oktober 1998,

at

salgsbestræbelserne blev påbegyndt inden sagsøgerens fader flyttede til en beskyttet bolig, idet ejendomsmægleren har værdiansat ejendommen den 12. januar 1999,

at

sagsøgeren efter salget af ...1 flyttede tilbage til ...2, hvor dennes samlever og barn fortsat boede,

at

sagsøgerens samlever på et møde med skatteforvaltningen den 16. november 2000 har oplyst, at hun på intet tidspunkt har haft til hensigt at flytte til ejendommen på ...1, og

at

det registrerede el-, vand og gasforbrug i 1. halvdel af 1999 for ejendommen ...1 har været lavt både i sig selv og set i forhold til det efterfølgende års forbrug og i forhold til forbruget på ...2.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren i hvert fald kun har opholdt sig på ejendommen i ganske begrænsede tidsrum med henblik på klargøring af ejendommen til salg, og at der ikke har været tale om reel beboelse, hvorfor betingelsen for skattefritagelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt.

De fremlagte erklæringer kan ikke tillægges vægt, herunder navnlig TKs erklæring, idet han først købte ejendommen pr. 1. juli 1999.

De fremlagte mobiltelefonoplysninger dokumenterer ikke, at opkaldene til telefonnummer ... er foretaget fra ...1.

Rettens begrundelse og resultat

Det må lægges til grund, at sagsøgeren indflyttede medio februar 1999 på ejendommen ...1, som han og broderen, BB, havde ejet siden 1995. Det må endvidere lægges til grund, at salgsbestræbelserne var påbegyndt den 12. januar 1999 og dermed forinden indflytningen.

Sagsøgerens daværende samlever og deres fællesbarn beboede fortsat den i efteråret 1998 erhvervede fælles bopæl på ...2, hvortil sagsøgeren flyttede tilbage efter salget af ...1 den 1. juli 1999.

Sagsøgeren medtog ingen bohave bortset fra en seng og nogle personlige ejendele til ...1, der i et vist omfang var møbleret med faderens indbo.

Oplysningerne om forbrug af el, gas og vand på ...1, hvor tillige broderen havde ophold, sammen med telefonoplysninger, ændring af folkeregisteradresse og erklæringer, herunder fra naboerne, findes ikke over for ovennævnte oplysninger om salgsbestræbelser og sagsøgers opretholdelse af oprindelig bopæl at dokumentere, at sagsøgerens ophold på ...1 har haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidig ophold.

Som følge af det anførte tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter