Dato for udgivelse
28 Nov 2005 08:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Nov 2005 10:18
SKM-nummer
SKM2005.466.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 231/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Indkomstmodtager, konsulent, honorar, hovedanpartshaver, ansat, direktør
Resumé

Et selskab ydede konsulentbistand til en koncern. I en periode var selskabets hovedaktionær ansat som direktør i koncernen. For denne periode fandt Højesteret, at hovedaktionæren var rette indkomstmodtager. Til konsulentvederlagene for perioden efter hovedaktionærens fratræden som direktør i koncernen var selskabet derimod rette indkomstmodtager.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-4 S.C.1.1.1


Parter

H1 ApS og A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 14. maj 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanterne, H1 ApS og A, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har over for begge appellanter påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af A og BH.

A har forklaret bl.a., at bestyrelsen i G1 International, der har 50 % af sine aktiviteter i USA, i marts måned 1997 kontaktede H1 ApS, idet bestyrelsen ønskede hans vurdering af G1-koncernens overlevelsesmuligheder. Det danske datterselskab i G1-koncernen havde en markant gæld, hvilket gav anledning til problemer for moderselskabet, G1 International, der som selvskyldner havde kautioneret for datterselskabets gæld. H1 blev derfor anmodet om at fremkomme med en strategi- og redningsplan, hvilket selskabet indvilgede i. Hovedelementerne i redningsplanen bestod dels i at opnå en ordning med de største kreditorer i det danske datterselskab, dels i at løse G1 International fra kautionsforpligtelsen.

RB, der var formand for bestyrelsen i G1-koncernen og direktør i G1 Consulting, som var det eneste selskab i koncernen med en positiv likviditet, var nødsaget til at rejse tilbage til USA. Han forestod derfor forhandlingerne med kreditorerne sammen med advokat TM og revisor BH. For at være tilstrækkelig forhandlingsdygtig i forhold til kreditorerne indvilgede han i at tiltræde som direktør for G1 International, der var uden driftsaktiviteter, og han fandt ikke, at der var konflikter forbundet hermed. Formålet med hans registrering som direktør var således primært, at forhandlingsteamet fremstod som forhandlingsdygtigt i forhold til kreditorerne.

Forhandlingerne blev gennemført og forløb meget tilfredsstillende, idet der blev indgået aftaler med Unibank og andre kreditorer, hvorefter det danske datterselskab trådte i betalingsstandsning, og selve rekonstruktionen kunne igangsættes bl.a. ved opstart af et nyt selskab, G1 Denmark. I en længere periode blev der ført forhandlinger med andre kreditorer, som havde indsigelser mod kurators værdiansættelser. Også i den forbindelse ledede han forhandlingerne sammen med TM og BH. På det tidspunkt var det fortsat usikkert, om koncernen kunne overleve. Formålet med hans direktørpost var derfor primært at sikre hans fortsatte arbejde med koncernens rekonstruktion.

Han trådte tilbage som direktør for G1 International på et tidligere tidspunkt end den 3. august 1998, idet der allerede i maj måned 1998 var klare tegn på, at redningsaktionen var lykkedes, og at rekonstruktionen og den yderligere del af strategiplanen kunne iværksættes. Hans opgaver var dermed i princippet ophørt. I modsætning til tidligere skulle der nu være aktiviteter i G1 International. Det stod ham derfor klart, at han ikke kunne fortsætte som direktør, da dette ville være i konflikt med H1' konsulentforpligtelser over for koncernen og i øvrigt i konflikt med H1 normale konsulentvirksomhed.

Efter at redningsplanen og rekonstruktionen var igangsat, påtog H1 sig forskellige projekter for koncernen, som ikke havde noget med selve redningsplanen at gøre. Der var en markant forskel på de opgaver, som H1 udførte for koncernen, mens han var direktør, og efter at han var fratrådt. Som direktør deltog han i forhandlingerne. Efter at han var fratrådt som direktør, havde H1 projektorienterede opgaver.

Det var helt normalt for både G1-koncernen og H1 at indgå langvarige konsulentaftaler svarende til den i sagen omhandlede konsulentaftale. Det danske datterselskab blev først erklæret konkurs, efter at konsulentaftalen var blevet indgået med H1.

H1 afholdt alle normale driftsudgifter, f.eks. kontorhold, printer, computer, autodrift, kommunikation og forsikringer. Kommunikationen med USA var meget omfattende og dyr. Det blev derfor aftalt med G1-koncernen, at koncernen betalte et fast beløb på 2.000 kr. om måneden til H1, der endvidere fik refunderet visse kørselsudgifter. Samtlige refusioner blev indtægtsført og udgiftsført. Selskabet afholdt hovedparten af omkostningerne i forbindelse med samarbejdet med koncernen. I 1997 og 1998 havde H1 også andre udenlandske kunder end G1-koncernen, ligesom H1 søgte at opnå kontakt til nye kunder, og selskabets omkostninger vedrørte også dette arbejde. Den væsentligste del af omkostningerne vedrørte imidlertid G1-koncernen.

H1 ejer fortsat 6,7 % af aktierne i G1 International. Hverken han eller H1 ejer herudover aktier i G1-koncernen. Han har siden 1997/98 været medlem af bestyrelsen i G1 International og er det fortsat. Efter 1998 fortsatte H1 med at yde konsulentbistand til G1-koncernen, og selskabet rådgiver også i dag koncernen. Fra 1999 og frem til i dag har H1' omsætning vedrørende G1-koncernen ligget stabilt på mellem 1,5 og 2 mio. kr. årligt. H1 har siden 2002 haft et begrænset omfang af øvrige kunder på grund af retssagen, men selskabet har dog fortsat andre kunder, primært i USA. Omsætningen vedrørende disse andre kunder har fra 2002 og frem til i dag været på ca. 200-300.000 kr. årligt.

BH har forklaret bl.a., at på det tidspunkt, hvor han formidlede kontakten mellem G1-koncernen og H1, var koncernens danske datterselskab endnu ikke gået konkurs, idet konkursen først indtrådte på et senere tidspunkt som et led i rekonstruktionsforsøget. Der var økonomiske problemer i datterselskabet og dermed også i G1 International, som havde påtaget sig en selvskyldnerkaution over for de væsentligste kreditorer i datterselskabet, herunder navnlig over for pengeinstitutterne.

As eneste opgave som direktør for G1 International var at forestå rekonstruktionen af koncernen, herunder at få løst de økonomiske problemer, som G1 International var i på grund af kautionen, samt at løse spørgsmålet om koncernens rettigheder. A havde brug for et forhandlingsmandat, og direktørposten var As "platform" for forhandlingerne, som han førte sammen med advokat TM. Forhandlingerne var langvarige, men yderst tilfredsstillende, idet koncernen opnåede en løsning med kreditorerne.

A fratrådte som direktør den 3. august 1998, fordi rekonstruktionen var tilendebragt, og spørgsmålet om rettighederne var på plads. G1 International var blevet renset økonomisk, og det var derfor forsvarligt at føre aktiviteter op i selskabet, herunder rettigheder. I den forbindelse var der behov for en ny direktør, som tog sig af disse aktiviteter. A var ikke direktør i G1 International i traditionel forstand, og der var ingen almindelige direktøropgaver i G1 International på det tidspunkt, hvor A var direktør. Rekonstruktionsarbejdet ophørte samtidig med, at A fratrådte.

I den periode, hvor A var direktør for G1 International, vedrørte opgaverne rekonstruktionen og registreringen af rettigheder. I perioden efter at A var fratrådt, bestod H1' opgaver i ad hoc projekter mv. Når H1 udførte arbejder for datterselskaberne, blev retningslinierne fastlagt af direktionen i det pågældende datterselskab.

Han er revisor for både H1 og G1-koncernen, som han har været revisor for i ca. 11 år. G1-koncernen har haft andre langvarige konsulentaftaler, bl.a. i USA og Danmark.

H1 afholdt helt normale driftsudgifter for et selvstændigt konsulentfirma, bl.a. husleje, forsikringer, abonnementer, revisor, kontorartikler, transport og salgsfremmende omkostninger. G1-koncernen refunderede efter regning de rejseudgifter, som H1 afholdt for koncernen. Der var endvidere indgået en aftale med G1-koncernen om refusion af teleudgifter med 2.000 kr. månedligt. Ordningen var etableret på grund af den omfattende samtaleaktivitet pr. telefon til USA, og fordi telekommunikationen til USA var dyr. H1 afholdt selv størstedelen af driftsudgifterne. G1-koncernen refunderede således ikke alle H1' driftsudgifter i forbindelse med udførelsen af arbejde for koncernen. I 1997 udførte A arbejdet for G1-koncernen fra såvel G1-koncernens lokaler som fra sin privatadresse. Koncernen havde ikke stillet et egentligt kontor til rådighed for A, men fra 2000 var der på grund af koncernens flytning et disponibelt kontor, som han kunne benytte.

Højesterets begrundelse og resultat

I 1995 etablerede A i personligt regi selvstændig konsulentvirksomhed med ledelsesrådgivning og personaleudvælgelse som forretningsområde. Med virkning fra den 1. januar 1996 blev virksomheden omdannet til H1 ApS (selskabet). I begyndelsen af 1997 fik selskabet en henvendelse fra G1-koncernen, der ønskede dets bistand til at løse koncernens økonomiske vanskeligheder. Forud herfor havde A og selskabet ikke haft nogen forbindelse til koncernen. Henvendelsen førte til, at der mellem selskabet og G1 Consulting Inc. blev indgået en række tidsbegrænsede aftaler om ydelse af almindelig ledelsesrådgivning.

Den 7. maj 1997 besluttede bestyrelsen i koncernens holdingsselskab, G1 International A/S, at ansætte A som administrerende direktør i holdingselskabet, og den 11. august 1997 tiltrådte han tillige som direktør i G1 Denmark A/S. Han var som følge heraf undergivet bestyrelsens instruktionsbeføjelser og handlede under sædvanligt ansvar som direktør. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at G1-selskabernes betaling af vederlag for det arbejde, som A udførte for koncernen, mens han var direktør i holdingselskabet, må anses for lønindkomst for A.

A fratrådte som direktør den 3. august 1998. Højesteret lægger efter forklaringerne til grund, at baggrunden herfor navnlig var, at den planlagte rekonstruktion i det væsentlige var gennemført. Det fremgår endvidere af forklaringerne, at As bistand herefter bestod i ledelsesrådgivning og projektorienterede opgaver for koncernen. Det må antages, at dette arbejde svarede til det arbejde, som blev udført for G1-koncernen forud for As ansættelse som direktør.

På denne baggrund finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at vederlag for det arbejde, der i 1998 blev udført for G1-selskaberne efter den 3. august 1998, må anses som løn for As personlige arbejde i koncernens tjeneste. Det bemærkes herved, at der ikke er oplyst noget om aftalegrundlaget, der afgørende taler imod dette resultat. Selskabet er således rette indkomstmodtager af det vederlag, som G1-selskaberne har betalt for konsulentydelser for tiden efter den 3. august 1998.

Højesteret tager herefter H1 ApS og As subsidiære påstand til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter