Dato for udgivelse
07 Dec 2005 12:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Oct 2005 09:08
SKM-nummer
SKM2005.478.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-0473
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, husleje, virksomhedsophør
Resumé
Udgift til husleje for en periode efter ophør af momspligtig virksomhed blev anset for afviklingsomkostninger, der kunne berettige til momsfradrag.
Reference(r)

6. momsdirektiv, artikel 4, stk. 1-3
Momsloven § 37

Henvisning
Momsvejledning 2005-3; J.1.1.7.1

Klagen skyldes, at regionen ikke har anset A (herefter benævnt virksomheden) for berettiget til fuldt ud at fradrage momsen af udgifter til husleje afholdt efter ophøret af virksomheden.

 

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

 

Sagens oplysninger

Virksomheden startede ultimo 2000 med detailhandel med salg af hobbyartikler m.v. Til brug herfor havde virksomheden lejet et lokale. Lejemålet var i henhold til lejekontrakten uopsigeligt i 5 år.

 

Virksomheden har i en afmeldelsesblanket af 26. november 2001 afmeldt sin momsregistrering pr. 1. september 2001. Ophøret af virksomheden var foranlediget af, at virksomheden ikke kunne betale sine kreditorer.

 

Som følge af lejekontraktens bestemmelse om uopsigelighed har virksomheden betalt husleje frem til 2003, hvor lokalet blev genudlejet.

 

Ejeren af virksomheden har aldrig indsendt momsangivelser eller udarbejdet årsregnskab. Efterfølgende har selskabets nye revisor udarbejdet edb-balancer og foretaget angivelser af moms til ToldSkat på grundlag af virksomhedens bilag og meddelte oplysninger.

 

Regionens afgørelse

Regionen har ikke har anset virksomheden for berettiget til at fradrage momsen af udgifter til husleje afholdt i 2002 og 2003. Som følge heraf har regionen ikke godkendt virksomhedens efterangivelser for 2002 og 2003 på henholdsvis 80.808 kr. og 52.844 kr.

 

Virksomheden ophørte med at drive registreringspligtig virksomhed den 1. september 2001. Moms af huslejeudgifter m.v. for 2002 og 2003 kan ikke anses for en sædvanlig afvikling af virksomheden, men beror alene på en uopsigelighedsbestemmelse i lejekontrakten, og kan derfor ikke anses for driftsudgifter knyttet til en selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens §§ 37, stk. 1, og 47, stk. 5, sidste punktum.

 

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden også er berettiget til at fradrage momsen af udgifter til husleje afholdt i 2002 og 2003.

 

Lejeforholdet blev bragt til ophør på et tidspunkt, der må antages at ligge inden for en normal afviklingsperiode for en virksomhed af denne art. Udgiften må derfor anses for en sædvanlig afviklingsomkostning, der er afholdt i tilknytning til selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 37. Der er herved henvist til Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2004.402.LSR.

 

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse ændret i overensstemmelse med virksomhedens påstand.

 

Styrelsen har bl.a. anført, at virksomheden er berettiget til at fradrage momsen af udgiften til husleje efter virksomhedens ophør, selvom virksomheden afmeldte sin momsregistrering i forbindelse med ophøret af virksomheden. Der er herved henvist til præmis 23-25 og 28-31 i EF-domstolens dom i sag nr. C-32/03 (Fini H).

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af EF-domstolens dom i sag nr. C-32/03 (Fini H), at artikel 4, stk. 1-3, i 6. momsdirektiv, skal fortolkes således, at en person, der ophører med at drive forretningsmæssig virksomhed, men som fortsat betaler leje og omkostninger vedrørende det lokale, der har været anvendt til denne virksomhed, fordi lejekontrakten indeholder en uopsigelighedsklausul, kan anses for en afgiftspligtig person og derfor kan fradrage moms vedrørende de således erlagte beløb, for så vidt der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem denne betaling og den forretningsmæssige virksomhed, og det er godtgjort, at der ikke foreligger hensigt til svig eller misbrug.

 

EF-domstolens dom var foranlediget af, at Højesteret havde forelagt EF-domstolen to præjudicielle spørgsmål. I en dom af 17. juni 2005 har Højesteret afsagt dom i overensstemmelse med EF-domstolens besvarelse af de to præjudicielle spørgsmål i sag nr. C-32/03.

 

Da lejekontrakten blev indgået af virksomheden med henblik på at råde over et lokale, der var nødvendigt for udøvelsen af detailhandelsvirksomheden, og da dette lokale rent faktisk blev anvendt til dette formål, udspringer virksomhedens pligt til fortsat at betale leje efter detailhandelsvirksomhedens ophør direkte af denne virksomhed.

 

Udnyttelsen af fradraget giver ifølge det oplyste endvidere ikke anledning til svig eller misbrug, idet virksomheden til eksempel ikke har anvendt det lejede lokale til rent private formål i afviklingsperioden.

 

Virksomheden er derfor berettiget til at fradrage momsen af udgifter til husleje afholdt efter ophøret af den momspligtige virksomhed som følge af en bestemmelse om uopsigelighed i den indgåede lejekontrakt.

 

Det er herved uden betydning, at virksomheden til forskel fra I/S Fini H i den nævnte Højesteretsdom afmeldte sin momsregistrering i forbindelse med ophøret af den momspligtige virksomhed den 1. september 2001.

 

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med virksomhedens påstand.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter