Dato for udgivelse
10 Mar 2006 13:06
SKM-nummer
SKM2006.137.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
06-009820
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Vejbelysning, elafgift
Resumé

Højesterets dom af 16. september 2005, SKM2005.394.HR, om godtgørelse af afgift af elforbrug til drift af et vejbelysningsanlæg

Reference(r)
Elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2006-1, F.6.2.1.

1. Indledning

Højesteret har den 16. september 2005 afsagt dom i en sag vedrørende den godtgørelsesmæssige stilling efter § 11, stk. 1, nr. 1 i lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, og efter dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 1, i lov kuldioxidafgift af visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1417 af 21. december 2005.

Sagen drejer sig om adgangen til afgiftsgodtgørelse for el- og CO2-afgift af forbruget af el i et vejbelysningsanlæg. Dommen, der ændrer praksis på området, er offentliggjort som SKM2005.394.HR.

I det konkrete tilfælde havde kommunen (Herning Kommune) ved en aftale af 28. juni 2000 med tillæg af 20. december 2000 overdraget vejbelysningsanlægget til et af kommunen ejet selskab (Energigruppen Jylland A/S), der påtog sig vedligeholdelse og drift af vejbelysningsanlægget, herunder drift af tændingssystem og forpligtelse til at udbedre manglende lys.

Efter aftalen skulle Herning Kommune for levering af lys betale et samlet årligt pristalsreguleret vederlag, som dækkede alle omkostninger, herunder til indkøb af el.

Aftalen blev af EnergiGruppen Jylland A/S overført til EnergiGruppen Jylland Service A/S.

Landsretten afsagde den 18. februar 2004 dom i sagen vedrørende Energigruppen Jylland Service A/S, der blev offentliggjort som SKM2004.109.VLR. Nedenfor er gengivet et uddrag af dommen, herunder Landsrettens begrundelse:

"Som elektricitetsafgiftsloven er udformet, må der ved en virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet i lovens § 11, stk. 1, nr. 1, forstås det forbrug, der foregår som led i en produktionsproces i virksomheden - eksempelvis til drift af maskiner, produktionsanlæg, belysning i virksomheden eller lignende - og det må kræves, at elektriciteten kan anses som forbrugt af virksomheden til dette formål.

EnergiGruppen Jylland Service A/S har ifølge overdragelsesaftalen af 28. juni 2000 med Herning Kommune til opgave - som ejer af vejbelysningsanlægget i Herning Kommune - at drive og vedligeholde anlægget efter nærmere aftale med kommunen, idet kommunen er forpligtet efter offentlige regler til at sikre vejbelysningen for borgerne. Indkøb og anvendelse af elektricitet til driften af belysningsanlægget i kommunen findes ikke at kunne sidestilles med en sådan produktionsproces, som må forudsættes i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og EnergiGruppen Jylland Service A/S kan ikke som virksomhed i denne sammenhæng siges at forbruge elektriciteten til procesformål. Landsretten har herved lagt vægt på, at kommunens borgere må anses som de egentlige forbrugere af elektriciteten til brug for vejbelysningen.

Allerede af denne grund tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge."

2. Højesterets dom af 16. september 2005

Nedenfor er gengivet et uddrag af dommen og Højesterets begrundelse:

"Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, kan virksomheder få delvist tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Højesteret finder, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet, der forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til tilbagebetaling af el- og kuldioxidafgift i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Ved aftalen af 28. juni 2000 med tillæg af 20. december 2000 overtog EnergiGruppen Jylland A/S vejbelysningsanlægget i Herning Kommune og påtog sig vedligeholdelse og drift, herunder drift af tændingssystem og forpligtelse til at udbedre manglende lys. Efter aftalen skulle Herning Kommune for levering af lys betale et samlet årligt pristalsreguleret vederlag, som dækkede alle omkostninger, herunder til indkøb af el. Aftalen blev af EnergiGruppen Jylland A/S overført til EnergiGruppen Jylland Service A/S. Herefter lægger Højesteret til grund, at EnergiGruppen Jylland Service efter aftalen med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg. Under disse omstændigheder må den elektricitet, som EnergiGruppen Jylland Service anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr, 3.

Det er herved uden betydning, at kommunen efter offentligretlige regler som vejmyndighed er forpligtet til at sikre vejbelysning. Det er ligeledes uden betydning, om der ved beregning af vederlag for levering af vejbelysning er sket overvæltning af afgifterne på aftageren."

3. Supplerende oplysninger om overdragelse, drift mv. af vejbelysningsanlægget i Højesteretssagen

For at tydeliggøre de faktiske forhold i relation til vejbelysningsanlæggets overdragelse, drift mv. gengives nedenfor uddrag fra Vestre Landsrets dom af 18. februar 2004:

"Det er oplyst, at klageren er et 100 % ejet datterselskab til Energigruppen Jylland A/S, som er ejet af Herning Kommune. Selskabet Energigruppen Jylland A/S blev dannet som følge af liberaliseringen indenfor hele forsyningssektoren, hvorefter Herning Kommune har overdraget virksomheden at varetage eksempelvis levering af vand, varme og elektricitet til brugerne i kommunen. Virksomhedens aktiviteter er dog ikke begrænset alene til Herning Kommune, men er rettet mod alle, herunder private, der vil aftage selskabets ydelser og som virksomheden udbyder på almindelige markedsvilkår i lige konkurrence med andre aktører på markedet.

I forbindelse med oprettelsen af Energigruppen Jylland A/S blev klageren ligeledes oprettet med henblik på at levere serviceydelser i tilknytning til leverancerne fra moderselskabet.

Det er videre oplyst, at ved aftale af 28. juni 2000 blev vejbelysningsanlægget i Herning Kommune overdraget fra kommunen til Energigruppen Jylland A/S, således at selskabet herefter skulle drive og vedligeholde anlægget. Energigruppen Jylland A/S videreoverdrog samtlige rettigheder og forpligtelser vedr. vejbelysningsanlægget til klageren, der herefter leverer vejbelysning til Herning Kommune mod betaling. Klageren indkøber til brug herfor den nødvendige elektricitet på det fri el-marked.

Af overdragelsesaftalen, der er medunderskrevet af klageren, fremgår der af pkt. 6.1. følgende

"Det påhviler EG Jylland at drive og vedligeholde Vejbelysningsanlægget oplistet i bilag 1 og 2, således som disse løbende er opdateret, på en sådan måde at de til enhver tid gældende offentligretlige regler om krav til vejbelysning og vejbelysningsanlæg opfyldes, og på en sådan måde, at der sikres HK's borgere en tilfredsstillende, hensigtsmæssig, forsvarlig og omkostningseffektiv vejbelysning.

Vejbelysningsanlæg på private fællesveje drives og vedligeholdes som øvrige belysningsanlæg og er beskrevet i bilag 6.".

Det fremgår videre af aftalens bilag 5, at Herning Kommune for levering af lys i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000 skulle betale 8.637.175 kr. ekskl. moms + regulering for evt. nyanlæg i perioden. Prisen ligger således fast, dog med en kvartalsvis pristalsregulering, første gang den 1. Januar 2001. Herning Kommunes betaling er dermed uafhængig af den indkøbte mængde elektricitet og prisen herfor."

"Det fremgår af overdragelsesaftalen mellem Herning Kommune og EnergiGruppen Jylland A/S og medunderskrevet af EnergiGruppen Jylland Service A/S den 28. juni 2000, at prisen for vejbelysningsanlægget var ansat til 30.665.360 kr. Af bilag til aftalen fremgår det, at det samlede vejbelysningsanlæg pr. 1. januar 2000 omfattede i alt 10.995 armaturer med tilhørende master og ledningsanlæg. Af bilag 4 til overdragelsesaftalen fremgår det, at drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlægget blandt andet omfatter drift og vedligeholdelse af anlægsdelene og tændingssystemet, der er baseret på central styring ved fotocelle, ajourføring og vedligeholdelse af vejbelysningskartoteker samt udskiftning af lyskilder. Af aftalen følger det endvidere, at EnergiGruppen Jylland Service A/S skulle udbygge og renovere vejbelysningsanlægget under hensyntagen til gældende sektorplaner samt etablere nye vejbelysningsanlæg efter aftale med Herning Kommune. Af det oprindelige bilag 5 til aftalen fremgik om betaling for energi, at denne skulle afregnes efter målte kWh, dog at der for mindre anlæg skulle beregnes et forbrug på grundlag af en årlig fastsat brændetid for lamperne. I december 2000 blev aftalen genforhandlet af EnergiGruppen Jylland A/S og Herning Kommune, og af et tillæg til overdragelsesaftalen fremgår det blandt andet, at beregningen af energidelen i grundbeløbet blev anslået til 3,25 mio. kWh, beregnet på basis af de sidste 10 års gennemsnitlige forbrug. Af et nyt bilag 5 til overdragelsesaftalen fremgår det blandt andet, at betalingen for levering af lys med virkning fra den 1. januar 2001 skulle indeksreguleres kvartalsvist, bortset fra 0,22 %, der skulle udgøre en fast andel af betalingen."

"DONG A/S overtog pr. 3. januar 2003 64 % af aktierne i EnergiGruppen Jylland A/S. Senere har DONG overtaget yderligere aktiver, således at selskabet nu ejer godt 65% af aktiverne, mens resten ejes af Herning Kommune."

--

For at anskueliggøre de aktiviteter, som EnergiGruppen Jylland Service A/S skal varetage, gengives nedenfor bilag 4 til overdragelsesaftalen fra 2000 om Drift og vedligeholdelse i relation til det til selskabet overdragne vejbelysningsanlæg:

"Vejbelysningsanlægget:

Drift og vedligeholdelsen omfatter alle anlægsdele, såsom kabelanlæg, master, fundamenter, armaturer, styringer og tændingsanlæg.

Tændingssystem:

EG Jylland driver og vedligeholder tændingssystemet, der er baseret på central styring. Fotocellen er placeret hos EG Jylland.

Tegnings og vejbelysningskartotek:

EG Jylland ajourfører og vedligeholder kartoteker over vejbelysningsanlæg og ledningsplaner.

EG Jylland udleverer ledningsoplysninger og afsætter kabler i terrænet i forbindelse med vejarbejder eller andet.

Lyskilder:

Service, drift og vedligeholdelse omfatter udskiftning af lyskilder, der som hovedregel gruppeudskiftes. Intervallerne for udskiftningen sættes i forhold til de driftsøkonomiske levetider sammenholdt med de praktiske erfaringer. I forbindelse med udskiftning af lyskilder foretages rengøring af armatur, samt visuelt eftersyn af anlægget.

Sikkerhedsmæssige eftersyn:

De enkelte veje klassificeres af HK og EG Jylland i samarbejde. Sikkerhedseftersynene koordineres med den øvrige drift og vedligeholdelse og udføres i henhold til bilag 4.1.

Fejlmeldinger:

EG Jylland modtager og behandler fejlmeldinger og klager. Fejl der udgør en sikkerhedsmæssig risiko udbedres omgående.

Manglende lys der indberettes, udbedres omgående, når det er større områder der er ude. Mindre områder udbedres den først kommende arbejdsdag.

Enkelte lyskilder der indberettes, samles og udskiftes inden for 1 arbejdsuge.

Vagtberedskab:

Vejbelysninganlægget indgår som en del af EG Jyllands vagtberedskab. Påkørsler, hærværk og andet der udgør en sikkerhedsmæssig risiko sikres omgående. Andre fejlmeldinger modtages og behandles den førstkommende arbejdsdag eller hurtigst muligt.

Klager:

Generelle klager over belysningsstandarden, manglende belysning på ikke belyste veje og stier og henvendelser om valg af master og armaturer videresendes til HK."

4. Ændring af praksis

Højesteret fastslår, at i de tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed, der efter aftale med en kommune mod betaling leverer vejbelysning på den momsregistrerede virksomheds eget vejbelysningsanlæg, kan den el, der er forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed i produktionen. Dette elforbrug er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og virksomheden er dermed berettiget til afgiftsgodtgørelse af elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16. Det bemærkes, at fra og med 1. januar 2005 er virksomheden ikke berettiget til delvis godtgørelse af kuldioxidafgift af den forbrugte el, jf. ændringerne af godtgørelsesreglerne i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, som skete ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. 

Med hensyn til dommens rækkevidde er det SKATs opfattelse, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten - som er tilfældet i Højesteretssagen.

Det er SKATs opfattelse, at et afgørende moment er, at virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og dermed være forretningsmæssigt begrundet. Virksomheden skal samtidig være driftmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget - og kunne foretage egne dispositioner fx i forhold til personale, driftsmidler mv.

Driften af vejbelysningsanlægget skal ske for den pågældende virksomheds egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. Det vil bl.a. sige, at virksomheden - ved sine dispositioner - skal løbe en reel økonomisk risiko. Det gælder fx også i forhold til prisen på elektricitet, som virksomheden køber til drift af vejbelysningsanlægget til fremstilling af lys.   

Det er dermed SKATs opfattelse, at fx et leasingforhold, der baserer sig på/opfylder ovennævnte konditioner, kan sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 16. september 2005. Det beror dog på en konkret vurdering/analyse af forholdene i det enkelte tilfælde.

Det er samtidig SKATs opfattelse, at en serviceaftale, der er indgået med en ejer af et vejbelysningsanlæg, - som alene omfatter vedligeholdelsen af vejbelysningsanlægget, fx opsyn med og reparation af anlægget, som udgangspunkt ikke er af et omfang mv., hvor den pågældende virksomhed kan siges at være driftsmæssig ansvarlig - ligesom det må antages, at virksomheden ikke med en sådan serviceaftale kan siges at løbe en reel økonomisk risiko i forhold til driften af vejbelysningsanlægget i sin helhed.

--

Ved Højesteretsdommen ændres dermed den udmeldte praksis mv., der er indeholdt i:

1) Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 12. juni 2001, SKM2001.215.TSS

2) Landsskatterettens kendelse af 19. juni 2002, SKM2002.492.LSR, og

3) Landsrettens dom af 18. februar 2004, SKM2004.109.VLR.

5. Evt. tilbagebetaling som følge af Højesteretsdommen

Virksomheder, der ejer og driver et vejbelysningsanlæg, jf. Højesterets dom af 16. september 2005, og som efter den hidtidige praksis ikke har fået delvis godtgørelse af elafgift og CO2-afgift vedrørende forbruget af el til vejbelysning kan anmode SKAT om tilbagebetaling af for meget betalte afgifter.

Virksomheder, der driver et vejbelysningsanlæg på det grundlag, som er anført under pkt. 4 om ændring af praksis, kan ligeledes anmode SKAT om tilbagebetaling af for meget betalte energiafgifter.

Berettiget til tilbagebetaling af energiafgifterne er i første led momsregistrerede virksomheder, som på baggrund af den ændrede praksis er godtgørelsesberettigede.

6. Frist for anmodning om tilbagebetaling

Spørgsmålet om frister for evt. tilbagesøgning af afgift er bestemt af fristreglerne for ændring af godtgørelse af afgift (genoptagelse) i skatteforvaltningsloven, jf. nedenfor.

6.1. Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende (angivelsesfristens udløb).

6.2. Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen for ordinær genoptagelse er udløbet, kan der i henhold til Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis.

Højesterets dom blev afsagt den 16. september 2005.

Den første periode, der var til prøvelse i sagen, var januar 2000.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 fremsættes senest 6 måneder efter, at den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen.

Ovenstående reaktionsfrist på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne SKAT-Meddelelse på SKATs hjemmeside.

7. Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr.

Virksomheden skal specificere kravet på tilbagebetaling af elafgift og CO2-afgift for hver tilbagebetalingsperiode, som virksomheden anvender for godtgørelse af energiafgifter.

8. Dokumentation

Virksomheden skal fremlægge oplysninger af faktisk karakter, som kan begrunde ændringen.

Virksomheden skal endvidere bl.a. dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.

Virksomheden bør opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav udløber forinden.

9. Gyldighed

Højesterets dom af 16. september 2005 er indarbejdet i Punktafgiftsvejledningen, afsnit F.6.2.1.

Meddelelsens pkt. 4 om ændring af praksis vil blive indarbejdet i Punktafgiftsvejledningen.

Denne SKAT-Meddelelse bortfalder 6 måneder fra offentliggørelsen på SKATs hjemmeside.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter