Dato for udgivelse
04 May 2006 14:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Apr 2006 10:18
SKM-nummer
SKM2006.289.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-036204
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Massage, zoneterapi, kontantlønnedgang
Resumé

Skatterådet fandt, at A vil være skattepligtig af de behandlinger (massage og zoneterapi), der betales ved en nedgang i bruttolønnen. A's kontantlønnedgang er ikke et konstant fastsat beløb. Den månedlige kontantlønnedgang afhænger af, hvor mange behandlinger A har behov for den enkelte måned, og kontantlønnedgangen vil således være afhængig af A's forbrug måned til måned. Betingelserne for en fremadrettet og ændret vederlagsaftale var derfor ikke opfyldt.

Reference(r)

Ligningsloven § 30

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-2 A.B.1.9.24


Spørgsmål

Vil det få skattemæssige konsekvenser for A, dersom der etableres en ordning hvorved (alle) medarbejdere ansat i X har mulighed for at modtage massage/zoneterapi mod en nedgang i bruttolønnen?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er ansat ved X.

X tilbyder i dag en ordning, hvor (alle) medarbejderne har ret til at modtage massage/zoneterapi fra en uddannet massøse/zoneterapeut i et dertil indrettet lokale på arbejdspladsen. Ordningen er gratis for A og de øvrige medarbejdere, men hver medarbejder har alene ret til en behandling om måneden. Ønsker A at modtage flere behandlinger, skal dette p.t. ske for egen regning.

Ordningen tilbydes A som et led i X's generelle sundhedspolitik, og ordningen er indført for at forebygge (og behandle) arbejdsrelaterede skader så som hovedpine, dårlig ryg/nakke, museskader mv.

X vil imidlertid gerne kunne tilbyde A det nødvendige antal behandlinger i forbindelse med forebyggelse og/eller behandling af skader, og derfor foreslås der indført en ordning, hvorefter X stiller lokale og massøse/zoneterapeut til rådighed, og hvor A har fri adgang til at modtage den nødvendige behandling i arbejdstiden. Derudover skal der for hver behandling - ud over den første i hver måned - ske en reduktion i bruttolønnen svarende til den aftalte pris for en behandling.

Den eksisterende ordning vedbliver således med at bestå, og der vil derfor alene ske et træk i bruttolønnen, dersom A modtager mere end en behandling om måneden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter fast praksis har arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, så som en massage-/zoneterapiordning, ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, jf. bl.a. SKM2001.252.LR (TfS 2001, 602 LR) (akupunktur) og SKM2001.253.LR (TfS 2001, 605 LR) (zoneterapi) samt bemærkningerne til lovforslag (L 149) om alkoholafvænning fremsat den 17. december 1998. Dette gælder imidlertid kun forebyggelse og/eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Ønsker A flere end en behandling pr. måned, kan dette lade sig gøre, mod at der sker et træk i bruttolønnen svarende til den aftalte pris for behandlingen. Dette indebærer, at A medfinansierer en del af behandlingen (den del, der overstiger en behandling pr. måned).

For de yderligere behandlinger gælder imidlertid, at A tillige har mulighed for at modtage dem på arbejdspladsen og i arbejdstiden.

Det forhold, at X er villig til at afholde udgiften til lokalet samt afholde den udgift, der relaterer sig til den mistede arbejdskraft skaber en formodning for, at der er tale om behandling af arbejdsrelaterede skader.

Det forhold, at X medfinansierer en del af behandlingen via en nedgang i bruttolønnen, medfører ikke, at A skal betale skat af ordningen. Der henses her specielt til, at X bekoster et lokale til behandlingen, ligesom A får fri fra arbejde for at modtage behandlingen, og at ordningen gælder for alle medarbejdere generelt.

SKATs indstilling og begrundelse

Udgangspunktet er, at medarbejderen er skattepligtig af sundhedsydelsens markedsværdi. Efter den særlige bestemmelse i ligningslovens § 30 kan medarbejderen dog modtage sundhedsydelsen skattefrit, såfremt godet er ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden. Samtidig er det et krav, at der foreligger en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter kan også være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Efter praksis er det ikke et krav, at der skal foreligge en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor. Sundhedsydelsen behøver endvidere ikke at være ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, fx akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden.

Massage og zoneterapi kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade fx massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader. Se f.eks. SKM2001.253.LR om arbejdsgiverbetalt zoneterapi. Der skal således være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsudgifter, for at der kan være skattefrihed for den ansatte.

A modtager én arbejdsgiverbetalt behandling pr. måned. De resterende behandlinger betales ved en reduktion i bruttolønnen svarende til den aftalte pris for en behandling.

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret vederlagsaftale i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode. Den overordnede betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny ændret vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlagsstigning.

En aftale, hvorved et allerede erhvervet krav på pengeløn efterfølgende konverteres til en naturalieydelse, vil imidlertid være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Denne bestemmelse afskærer også parterne fra at aftale, at den kontante løn løbende reguleres i forhold til arbejdsgiverens omkostninger til naturalieydelser, jf. TfS 1994.599 ØLD. Bestemmelsen indebærer således, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed forstås, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed.

Der er herudover en række betingelser, der skal være opfyldt for at sådanne ordninger kan godkendes.

For det første skal arbejdsgiveren rent faktisk have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heri ligger, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller direkte være forpligtet overfor ejeren af godet.

Dernæst skal arbejdstagerens kontantlønnedgang være reel. Dvs. at den ændrede vederlagssammensætning skal være i overensstemmelse med de bindende overenskomster, der gælder på det pågældende område, og at beregningsgrundlaget for feriepenge og pensionsbidrag er i overensstemmelse hermed jf. SKM2005.287.LR.

A's kontantlønnedgang er ikke et konstant fastsat beløb. Den månedlige kontantlønnedgang afhænger netop af, hvor mange behandlinger A har behov for den enkelte måned, og kontantlønnedgangen vil således være afhængig af A's forbrug måned til måned.

Det er herefter SKAT's opfattelse, at betingelserne for en fremadrettet og ændret vederlagsaftale, som beskrevet i ovenstående, ikke er opfyldt.

Samtidig er det SKAT's opfattelse, at såfremt der etableres en ordning med bruttolønnedgang for massagebehandlinger mv., må der være en formodning om, at der ikke er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, idet A selv betaler for behandlingen.

SKAT finder endvidere ikke, at behandlingerne er omfattet af bagatelgrænsen i ligningsloven § 16, stk. 3, idet behandlingerne ikke er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, hvilket understreges af, at A skal kompensere X for at modtage behandlinger ud over den første månedlige behandling. SKAT skal i den forbindelse henvise til SKM2004.456.LR om arbejdsgiver betalt avis og SKM2004.522.LR om arbejdsgiverbetalt beklædning.

Det er herefter SKAT's opfattelse, at A vil være skattepligtig af de behandlinger, der betales ved en nedgang i bruttolønnen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.