Dato for udgivelse
20 Nov 2001 12:57
SKM-nummer
SKM2001.555.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4029-00074
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattepligt, vandforsyningsselskab, vedtægter
Resumé

Ligningsrådet fandt, at et vandforsyningsselskab ikke var fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4
Ligningsvejledningen 2000 S.A.3


Spørgsmål

Kan selskab XX Vandforsyning A/S fritages fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 under forudsætning af, at selskabets vedtægter ændres?

Svar

Nej.

Se efterfølgende sagsfremstilling og begrundelse.

XX Vandforsyning A/S blev stiftet i 1997 med en aktiekapital på kr. 550.000. Samtlige aktier ejes af A, B, C, D og E kommuner, hvoraf A og B kommuner ejer ca 73%. Årsagen til stiftelsen var, at A kommune har og fremover forventes at få et væsentlig behov for drikkevand, der ikke kan inddækkes fra egne boringer

XX Vandværker A/S har i februar 2000 indgået aftaler om det fremtidige vandsamarbejde, der forventes organiseret som følger:

  • Syv vandværker beliggende F og G kommuner, leverer vand til det af dem stiftede a.m.b.a..
  • A.m.b.a. leverer vand til XX Vandværker A/S
  • XX Vandværker A/S leverer vand til A kommune, der slutleverer til forbrugerne.

Grundlaget for prisberegningen for vandet mellem de juridiske enheder er aftalt til de enkelte producenters produktions omkostninger, fastsat i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 52 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1999. Hertil lægges afskrivning og forrentning af leverandørens anlægsudgifter og andre direkte omkostninger, samt administrationsomkostninger relateret til leverancen. Afskrivningen foretages lineært over aftalens løbetid.

Prisfastsættelsen giver således ifølge revisor ikke mulighed for indregning af overskud hos de enkelte juridiske enheder.

De med samarbejdet forbundne anlægsinvesteringer forventes herefter udført således:

  • A Kommune anlægger en rørledning til en central fordelerstation.
  • A.m.b.a. opfører fordelerstationen samt rørføringen mellem denne og de enkelte værker.XX Vandværker A/S vil således ikke eje anlægsaktiver, bortset fra muligvis et overvågningssystem.

Aktiviteten i XX Vandværker A/S forventes herefter fremover udelukkende at omfatte køb af vand fra a.m.b.a. og salg heraf til A kommune. I etableringsfasen skal selskabet medvirke gennem godkendelseskompetence af anlæg og betaling heraf.

Grundet de ændrede forudsætninger for selskabets fremtidige virke, ønskes selskabet fritaget for skattepligten.

Selskabets formål var i henhold til vedtægternes § 2:

"...at etablere og drive et eller flere anlæg, der kan levere renset grundvand i drikkevandsskvalitet samt at leve rådgivning indenfor drikkevandsområdet."

Selskabets ledelse har derfor fremsat forslag om ændring af selskabets formål, idet det ikke længere vil være aktuelt at der i formålet gives mulighed for at yde "levering af rådgivning indenfor drikkevandsområdet". Således vil selskabets formål, således som det fremgår efter vedtægtsændring, alene være "at etablere og drive et eller flere anlæg, der kan levere renset grundvand i drikkevandskvalitet".

Denne vedtægtsændring af selskabets formål er gennemført den 11. august 2000.

Revisor oplyste, at såfremt der måtte kræves yderligere vedtægtsændringer for at kunne opnå den ønskede skattefritagelse, er selskabets ledelse indstillet på det. I denne forbindelse oplyste revisor, at prisfastsættelsen hindrer selskabet i at generere overskud, hvorved bestemmelsen omkring udlodning ved likvidation, der ikke må ske med mere end den indskudte kapital kan efterleves.

Told-og Skattestyrelsen bemærker:

For besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt XX Vandværker A/S er eller ved en ændring af vedtægterne vil blive skattefritaget med hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det afgørende at foretage en fortolkning af den i bestemmelsen anvendte betegnelse "vandværk".

Det bemærkes i denne henseende, at der ved anvendelse af skattefritagelsesbestemmelserne anlægges en indskrænkende fortolkning, da der er tale om en undtagelse til hovedreglen om fuld skattepligt efter selskabsskattelovens § 1.

Ved fortolkning af, hvad et "vandværk" i § 3, stk. 1, nr. 4s forstand er, er det Styrelsens opfattelse, at der må anlægges en objektiv fortolkning på basis af bestemmelsens ordlyd. Der er således ikke her mulighed for at undergive bestemmelsen en dynamisk fortolkning, hvor der tages hensyn til den udvikling, der er sket siden selskabsskattelovens vedtagelse.

Det fremgår af det, revisor anfører i anmodningen om bindende forhåndsbesked, at "Aktiviteten i XX Vandværker A/S forventes herefter fremover udelukkende at omfatte køb af vand fra a.m.b.a. og salg heraf til A Kommune.

Således er det, ifølge det oplyste, ikke hensigten, at XX Vandværker A/S skal indvinde vand og viderefordele dette til slutbrugerne.

Skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens §3, stk. 1. nr. 4 omfatter vandværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende anvendes til værkets formål.

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 (elskatteloven) blev 2. pkt. i selskattesskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ophævet. Den tidligere bestemmelse havde følgende ordlyd: "Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, "selvom de ikke fremstiller elektricitet". Elektricitetsværker, der fremstiller elektricitet er heller ikke længere omfattet af nr. 4, 1.pkt. da de ved elskatteloven blev gjort skattepligtige.

Desuagtet gælder fortolkningspraksis efter § 3, stk. 1, nr. 4 fortsat.

Det er styrelsens opfattelse, at indvinding af vand i hvert fald må sidestilles med det tidligere for elværker gældende fremstilling af elektricitet.

Derimod kan det ikke antages, at bestemmelsen i 1. pkt. kan udstrækkes til at omfatte fordeling af vand, når der ikke samtidig indvindes vand. Bestemmelsen gjaldt udtrykkeligt kun for elektricitetsværker og er i øvrigt ophævet.

Den oprindelige selskabsskattelov er fra 1960, jf. lov nr. 255 af 11. juni 1960. Det er dette tidspunkt, der er afgørende for at finde ud, hvad lovgiver havde til hensigt at lade omfatte af bestemmelsen, idet eventuelle senere udvidelser af begrebet ikke kan omfattes af den objektive ordlydsfortolkning.

Til brug for afgrænsning af, hvad der kan anses for at være et vandværk omfattet af selskabsskattelovens skattefritagelsesbestemmelse, har styrelsen som fortolkningsbidrag anvendt betænkning nr. 298 om vandforsyningslovgivningen, afgivet i 1961, og bemærkningerne til forslag om vandforsyning (L 36, fremsat den 3. oktober 1968 af indenrigsministeren), Folketingstidende 1968-1969, side 561 ff. Før vedtagelsen af lov om vandforsyning var området reguleret forskellige steder i lovgivningen. Den vedtagne lov følger i vid udstrækning forslagene i betænkning nr. 298 fra 1961, jf. lov nr. 169 af 18. april 1969.

Der ses hverken i betænkningen eller i bemærkningerne til lovforslaget en klar, entydig definition af, hvad et vandværk er. Det fremgår dog, at et vandindvindingsanlæg er det anlæg (boringer, brønde m.v.), der anvendes til selve indvindingsanlægget, tillige fordeler vandet via ledninger. Det kan således med rimelig sikkerhed udledes, at disse allerede dengang var omfattet af begrebet "vandværk".

Det fremgår derimod ikke, at et anlæg, der alene fordeler vand, var omfattet.

Indvinding af vand kræver vandindvindingstilladelse, medmindre der er tale om indvinding i meget begrænset omfang (indvinding, der ikke indgår som del i den almene vandforsyning).

Det fremgår af betænkningen, at de primære vandressourcer også dengang stammede fra grundvandet, og at det på det tidspunkt tillige kunne være aktuelt at rense vandet til brug for drikkevand. I Natur-og Miljøpolitisk Redegørelse 1999, kapitel 23, anføres det, at der til rensning af grundvand til brug for drikkevand, normalt kun kræves en begrænset vandbehandling, som regel en simpel iltning efterfulgt af filtrering i et sandfilter. Et anlæg, der udover at indvinde vand, tillige renser vandet, må også anses for at have været omfattet af begrebet allerede dengang.

Derimod ses der ikke historisk set at have været rene fordelingsanlæg/fordelingscentraler. Samarbejde om udnyttelse af vandressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde ses ifølge betænkningen at være sket ved fælleskommunalt samarbejde eller andre interessentskabslignende samvirker.

På baggrund af ovenstående, skal Told-og Skattestyrelsen indstille til Ligningsrådet, at der svares benægtende på stillede spørgsmål.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.