Dato for udgivelse
17 Apr 2002 09:45
Dato for afsagt dom/kendelse
7. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.219.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-2134-99, B-2135-99
Dokument type
Dom
Emneord
Anparter, salgssum, markedspris, tvangsindløsning, singulær gældseftergivelse, genvundne afskrivninger, skibe, kommanditist
Resumé

Salg af kommanditistanpart med gældseftergivelse.
To kommanditister solgte anparter til kommanditselskaberne selv. I forbindelse med overdragelsen blev kommanditisterne frigjort for en gæld.
Sagens første spørgsmål var, om den frigjorte gæld var en del af overdragelsessummen eller en gældseftergivelse. Aftalen indeholdt ingen angivelse af, hvilken pris anparterne var blevet overdraget for. Efter en række forhold, bl.a. afregningsprisen ifølge omsætningslisten fra F1 Børsservice A/S og oplysning om handelsprisen fra G1 Fondsbørsmæglerselskab A/S, fandt landsretten ikke grundlag for at anfægte, at markedsprisen på afhændelsestidspunktet udgjorde kr. 1.900,- pr. anpart, og at denne værdi var lagt til grund for parternes aftale.
Sagens andet spørgsmål var, om gældseftergivelsen var skattepligtig eller ej. Bl.a. efter, at F1 Administration A/S havde indhentet nærmere oplysninger om sagsøgerens økonomiske forhold i forbindelse med fastsættelsen af det beløb, sagsøgerne skulle indbetale, og sagsøgernes forklaring, fandt landsretten det godtgjort, at fordringerne ved gældseftergivelsen ikke blev nedsat til en lavere værdi, end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt

Reference(r)

Kursgevinstloven § 5 stk. 2 
Kursgevinstloven § 6A (dagældende)
Afskrivningsloven § 13 jf. § 6 (dagældende)
Ligningsloven § 7P
Ligningsvejledningen 2001 E.F.2.3, E.L.2.3.1 og E.L.2.7.2

Henvisning
Ligningsvejledningen A.D.2.7.1

Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke).

og

B
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne

Sigrid Ballund, Ulrik Jensen og Niels Klitgaard (kst.)

Den 28. juni 1999 afsagde Landsskatteretten to i det væsentlige identiske kendelser vedrørende fastsættelsen af kapitalindkomsten for indkomståret 1996 for sagsøgerne, A og B.

Af kendelsen vedrørende A fremgår blandt andet:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomst:                                                                    

Beskatning af genvundne afskrivninger samt frigivelse af gæld i forbindelse med afståelse af anparter i F1 77. Beskatning er foretaget med 85%, jf. ligningslovens§ 7 P. Forhøjelse herefter:

            28.544 kr.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor. Repræsentanten har ligeledes haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter ved et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 3. juli 1991 har erhvervet 2 anparter á 50.000 kr., i alt 100.000 kr., i K/S F1 LXXVII (K/S F1 77). Klagerens ægtefælle har pr. samme dato anskaffet 4 anparter á 50.000 kr., i alt 200.000 kr., i K/S F1 LXXVII (K/S F1 77), og ægtefællen har den 27. december 1991 ligeledes erhvervet 3 anparter á 50.000 kr., i alt 150.000 kr., i K/S F1 LXXVIII (K/S F1 78).

Ægteparret har i perioden efter anskaffelsen af anparterne oparbejdet en gæld til kommanditselskaberne, der dog er søgt afdraget ved betaling af i alt 1.500 kr. månedligt til F1.

Ved sålydende brev af 12. juli 1996 har F1 Administration A/S accepteret en endelig afvikling af ovennævnte anpartsinvesteringer mod betaling af i alt 80.000 kr. kontant:

"..........

Under henvisning til Deres fax af 9. ds. har sagen været forelagt direktør LG som på kommanditselskabernes vegne har accepteret at der vil blive afgivet saldokvittering ved indbetaling af det nævnte beløb kr. 80.000,00.

Ved beløbets modtagelse vil anparterne blive overtaget af kommanditselskaberne hvorefter A og B vil være udtrådt af samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til tegningsaftalerne.

Beløbet imødeses således indbetalt inden 14 dage fra dato.

.........."

Selskabet har den 23. juli 1996 kvitteret for modtagelsen af beløbet til fuld og endelig afgørelse af restancerne ved de omhandlede anparter. Det fremgår af kommanditselskabets skrivelse, at selskaberne ifølge aftale har overtaget anparterne pr. nævnte dato, hvorefter klageren og klagerens ægtefælle er udtrådt af samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til tegningsaftalerne.

F1 Administration A/S har over for skattemyndighederne oplyst, at selskaberne i forbindelse med afviklingen af ægteparrets investeringer har tilbagekøbt anparterne til markedsværdien, 1.900 kr. pr. anpart, svarende til i alt 17.100 kr. Til dokumentation herfor har selskabet over for Landsskatteretten fremlagt kopi af F1 Børsservice A/S' omsætningsliste pr. 16. juli 1996, hvoraf det fremgår, at anparter i K/S F1 LXXVII senest har været omsat den 21. maj 1996 for en handelspris af 4.000 kr., hvilket efter fradrag af kommissionshonorar og administrationsgebyr har udmøntet sig i en afregningspris på 1.900 kr., og at anparter i K/S F1 LXXVIII senest har været omsat den 24. maj 1996 for samme handels- og afregningspris.

Der er for Landsskatteretten herudover fremlagt en af F1 Administration A/S hos G1 Anparter indhentet erklæring vedrørende handelsværdien for anparter i K/S F1 LXXVII og K/S F1 LXXVIII pr. 23. juli 1996, i henhold til hvilken et salg gennem G1 Anparter havde indbragt sælgeren 2.200 kr. respektive 3.200 kr. pr. anpart i de nævnte kommanditselskaber. Det fremgår af erklæringen fra G1 Anparter, at beløbene er nettopriser efter omkostninger til G1 Anparter samt overdragelsesgebyr til F1 Administration A/S, og at honoraret, hvis sælgeren ved salget ønskede en udregning af de skattemæssige konsekvenser ved salget, ville have udgjort 1.875 kr., uanset om sælger havde valgt at sælge anparter i det ene eller begge projekter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens gæld til K/S F1 77 ved aftalens indgåelse kunne opgøres til 51.645 kr. Ægtefællens gæld til K/S F1 77 kunne i henhold til sagens oplysninger opgøres til 103.790 kr., mens hans gæld til K/S F1 78 kunne opgøres til 66.242 kr., i alt 170.032 kr.

Det er mellem aftaleparterne og de lokale skattemyndigheder enighed om, at indbetalingen til kommanditselskaberne skal fordeles således mellem ægtefællerne på de respektive gældsposter:

Klagerens andel af indbetalingen:

                         

18.638 kr.

     

Ægtefællens andel af indbetalingen:

 

61.362 kr.

Heraf vedrørende K/S F1 77:

37.456 kr.

Og vedrørende K/S F1 78:

23.906 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Bikuben i .... har bistået klageren og klagerens ægtefælle med afviklingen af anpartsinvesteringerne, idet der er udarbejdet en vurdering af ægteparrets formueforhold samt en beregning over deres samlede økonomi, hvoraf det fremgår, at der ville være balance mellem indtægter og udgifter, hvis ægteparret årligt indbetalte i alt 18.000 kr. til kommanditselskaberne. Der er dog ikke fra bankens side foretaget en egentlig kreditvurdering af klageren og ægtefællen.

F1 Administration A/S har over for Landsskatteretten oplyst, at F1 i forbindelse med sin vurdering ved afviklingen af anpartsinvesteringerne har taget udgangspunkt i ægteparrets årsopgørelser for indkomståret 1994, samt i formueopgørelserne og budgettet, udarbejdet af Bikuben, sammenholdt med oplysningerne om gældens størrelse og forrentning.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens skattepligtige formue ved udgangen af indkomståret 1995 kunne opgøres til -70.955 kr. og ved udgangen af 1996 kunne opgøres til -47.284 kr. Klagerens ægtefælles skattepligtige formue udgjorde ved udgangen af nævnte indkomstår -337.267 kr. henholdsvis -225.980.

Klagerens bruttoindkomst udgjorde i henhold til sagens oplysninger 162.799 kr. i indkomståret 1995 og 133.553 kr. i indkomståret 1996, mens ægtefællens indkomst for nævnte år udgjorde 269.848 kr. respektive 300.604 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at F1 Administration A/S ved brev af 2. december 1996 har beregnet de skattemæssige konsekvenser for klagerens og ægtefællens afhændelse af de nævnte anparter uden ved beregningen at medtage den eftergivne del af ægteparrets gæld. F1 Administration A/S har i den forbindelse oplyst over for ægteparret, at det er administrationens opfattelse, at det eftergivne beløb ikke skal påvirke beregningen af de skattemæssige konsekvenser, men at denne opfattelse ikke nødvendigvis er den samme som skattevæsenets.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens kapitalindkomst med 28.544 kr., svarende til 85% af de af skatteankenævnet opgjorte genvundne skattemæssige afskrivninger, jf. ligningslovens § 7P.

Det fremgår af afgørelsen, at nævnet til grund for denne har lagt,

at    

klageren ikke løbende har indbetalt de opkrævede likviditetstilskud i anpartsprojektet til tiden,

 

at

restgælden i projektet på udtrædelsestidspunktet udgjorde 51.645 kr.,

 

at

det ikke foreligger oplyst, om der er tale om en tvangsindløsning eller et almindeligt salg,

 

at

klageren ikke på gældseftergivelsestidspunktet umiddelbart var insolvent, og

 

at

F1 sandsynligvis ud fra en forretningsmæssig begrundelse har accepteret en forholdsmæssig andel af de 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Ankenævnet har herefter fundet, at der er sket en form for tvangsindløsning af anparterne, idet de krævede likviditetstilskud ikke er blevet betalt til rette tid. Nævnet har i den forbindelse bemærket, at dette bekræftes af, at det er F1, der har taget initiativ til møde og indgåelse af aftalen.

Under henvisning til, at F1 har accepteret tilbudet på betaling af en forholdsmæssig andel af klagerens gæld til selskabet og har givet kvittering herpå, således at al gæld inklusive ikke betalte likviditetstilskud og andel af kommanditselskabets gæld er afviklet, har ankenævnet opgjort den del af klagerens gæld, der ikke er blevet betalt ved kontant betaling til:

Gæld udgør:

kr. 51.645

Indbetalt (andel af 80.000 kr.):

kr. 18.638

 

kr. 33.007

Da nævnet har fundet, at der ved opgørelsen af den eftergivne del af gælden skal gives fradrag for anparternes værdi på salgstidspunktet, og da nævnet ikke har fundet grundlag for at anfægte den aftalte værdi af anparterne til 1.900 kr. pr. anpart, svarende til i alt 3.800 kr, har nævnet herefter opgjort gældseftergivelsen til 29.207 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse fundet, at en aftale om gældseftergivelse skal ses som en del af afståelsesvederlaget, og dermed at den eftergivne forpligtelse skal tillægges afståelsessummen. Nævnet har herved henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende tvangsindløsning, optrykt i TfS 1996, nr. 144, samt en tilsvarende dom fra Østre Landsret, offentliggjort i TfS 1998, nr. 384.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen henvist til, at eftergivelsen efter nævnets opfattelse falder uden for reglerne i kursgevinstlovens § 6A, idet der ikke er tale om en samlet kreditordning og idet det ikke kan anses for godtgjort, at klageren har været at anse som insolvent på gældseftergivelsestidspunktet. Nævnet har ligeledes henvist til, at beskatningen af genvundne afskrivninger inklusive gældseftergivelsen foretages i henhold til afskrivningslovens §§ 6 og 13, og at det beskattede beløb efter fradrag af anparternes værdi på salgstidspunktet udgør 28.544 kr., der i henhold til ligningslovens § 7P beskattes med 85%.

...........

Da klagerens og klagerens ægtefælles indbetaling på i alt 80.000 kr. er anset for forholdsmæssigt fordelt i forhold til klagerens gæld til K/S F1 77 henholdsvis ægtefællens gæld til K/S F1 77 og 78 i forhold til gældens størrelse, har ankenævnet opgjort den samlede frigjorte gæld som følger:

F1 77:

Restgæld

= kr.

51.645

Indbetalt

= kr.

-18.638

Værdi af anparter på indfrielsestidspunktet

= kr.

  3.800

Frigivelse af gæld

kr.

29.207

Nævnet har herefter opgjort de skattemæssige genvundne afskrivninger således:

Skattemæssig saldoværdi pr. 31.12.95:

kr.

49.583

Skattemæssig afgang, 2 anparter x 24.460 kr.:

kr.

-48.920

Frigivelse af gæld:

kr.

-29.207

Genvundne afskrivninger:

kr.

-28.544

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens kapitalindkomst med 29.207 kr. Han har herved bemærket, at der beregningsteknisk er tale om, at det fulde beløb skulle selvangives som genvundne afskrivninger ved ophør af skibsvirksomhed, hvorefter der skattemæssigt blev givet et nedslag på 15%.

...........

Repræsentanten har over for Landsskatteretten anført, at F1 i sin kreditbedømmelse har taget udgangspunkt i årsopgørelsen for indkomståret 1994, i henhold til hvilken klageren havde en negativ formue på 42.533 kr., samt i det af Bikuben udarbejdede budget for klageren og hendes ægtefælle for 1996, i henhold til hvilket der var balance mellem indtægter og udgifter, forudsat at der indbetaltes 18.000 kr. årligt til F1. Han har herved bemærket, at dette beløb imidlertid ikke ville dække renterne af gælden til K/S F1 77 - og K/S F1 78, hvor klagerens ægtefælle tillige havde anparter - idet gælden samlet udgjorde 221.677 kr., og renten var 15% p.a. Repræsentanten har under henvisning hertil anført, at det kan anskues, at akkordbeløbet, der udgjorde 80.000 kr., svarede til ca. 6 års indbetalinger á 18.000 kr., når der tillige tages hensyn til renteudgifterne.

Landsskatteretten skal udtale

Ved en kommanditists afståelse af en kommanditanpart opgøres salgssummen under hensyntagen til den ideelle anpart af kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidig overdrager, og til kommanditistens gæld til kommanditselskabet, som han frigøres for.

Landsskatteretten finder, uanset den af parterne anvendte formulering i forbindelse med overdragelsen af anparterne, og uanset at F1 ikke har foretaget en opgørelse, som den der var foretaget i Mercandiasagerne, at klageren og klagerens ægtefælle ved overdragelsen af anparterne er blevet frigjort for deres forpligtelse til at indbetale restgælden til kommanditselskaberne med undtagelse af de 80.000 kr., som ægteparret tilsammen har indbetalt. Retten finder derfor, at de stedlige skattemyndigheder med rette har medregnet det pågældende beløb, der indeholder skyldige likviditetstilskud, ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved klagerens og ægtefællens afståelse af anparterne. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Da Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger endvidere kan tiltræde skattemyndighedernes fordeling af det indbetalte beløb og af den restgæld, som klageren og ægtefællen i henhold til aftalen med F1 Administration A/S er blevet frigjort for, mellem ægtefællerne og på de respektive gældsposter, finder retten herefter, at der mangler grundlag for at tilsidesætte ankenævnets opgørelse af den skattemæssige fortjeneste ved afståelsen af anparterne. Dette er ligeledes tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Det tilføjes, at retten ikke på baggrund af Sanexco-sagerne, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af 15. maj 1996 og Højesterets dom af 22. februar 1999, offentliggjort i TfS 1999, nr. 261, har fundet grundlag for at komme til et andet resultat. I Sanexco-sagerne var forholdet det, at der var indgået en samlet rekonstruktionsaftale mellem långiver, Finansieringsselskabet Gefion A/S, og en række Sanexco-kommanditselskaber, hvorved et selskab i Gefionkoncernen, Freja A/S, tilbød kommanditisterne at købe disses andele i kommanditselskaberne. Overdragelsen skete således til tredjemand - et selskab, der ligesom hovedkreditor, Finansieringsselskabet af 9/10 1992, tilhørte Gefion-koncernen. Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at afkøbstilbuddet fra Freja A/S oversteg værdien af kommanditisternes medejendomsret til selskabets aktiver, og at differencebeløbet indeholdt en skattepligtig gældseftergivelse for kommanditisterne, der skulle betale mindre for at komme af med anparterne. Dette er tiltrådt af Højesteret - i en sag hvor kommanditisten var solvent, jf. TfS 1999, nr. 261.

Landsskatteretten bemærker herefter, at omstændighederne i den her foreliggende sag og Sanexco-sagerne ikke er ens, og at sagerne ikke vedrører samme problem, hvorfor retten ikke har fundet belæg for at antage, at Højesteret ved den i TfS 1999, nr. 261, offentliggjorte dom har afgjort spørgsmålet om, hvorvidt en kommanditist, som i forbindelse med salg af sin anpart til kommanditselskabet, bliver frigjort for sine skyldige likviditetstilskud, skal medregne beløbet ved avanceopgørelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Af kendelsen vedrørende B fremgår yderligere, at han ultimo 1996 ejede 2 anparter á 100.000 kr. i K/S G2. Anparterne var anskaffet den 27. september 1994, og den skattepligtige indkomst og formue vedrørende dette projekt udgjorde henholdsvis -40.096 kr. og -105.114 kr. for indkomståret 1996.

Under disse sager, der er anlagt den 28. september 1999 og efter rettens beslutning behandles samlet, har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:

Sagsøger As skattepligtige indkomst for 1996 nedsættes med 24.826 kr. (kapitalindkomst). Sagsøger Bs skattepligtige indkomst for 1996 nedsættes med 81.065 kr. (kapitalindkomst).

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært påstået ansættelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Det er oplyst for landsretten, at hverken vedtægterne for K/S F1 LXXVII eller K/S F1 LXXVIII indeholder bestemmelser vedrørende tvangsindløsning af anparter i forbindelse med misligholdelse. Selskabet er berettiget til at afhænde en kommanditists anparter til anden side, såfremt en pligtig indbetaling udebliver mere end 14 dage. Ved en sådan misligholdelse pådrager kommanditisten sig et erstatningsansvar efter almindelige regler.

Af en telefaxskrivelse af 14. maj 1996 fra F1 Administration A/S til HJ vedrørende sagsøgerne fremgår blandt andet:

"....

Under henvisning til Deres brev af 13. ds. skal jeg venligst anmode Dem om at fremsende kopi af følgende:

Selvangivelse for 1994/1995
Husstandsbudget
Seneste lønsedler el. lign.
Årsopgørelser pr. 31.12.1995 fra pengeinstitut

Såfremt kommanditselskaberne overtager anparterne i forbindelse med en kommende aftale vil følgende beløb blive beskattet som kapitalindkomst:

A

 

K/S F1 77 - 2 anparter

kr. 16.000,00 ca.


B

 

K/S F1 77 - 4 anparter

kr. 37.000,00 ca.

K/S F1 78 - 3 anparter

kr. 30.000,00 ca.

Ovennævnte beløb er oplyst med forbehold af vor skatteafdeling ved Eva Krogh Pedersen.

Sagen vil blive genoptaget til videre behandling når ovennævnte er modtaget.

...."

Af årsregnskabet for 1995 for K/S F1 LXKVII fremgår blandt andet, at selskabet har erhvervet 472 af egne anparter til en anskaffelsessum på 1.900 kr. pr. stk. I årsregnskabet for 1996 er antallet af egne anparter forøget med 3 til i alt 475, og anskaffelsessummen pr. anpart den samme: Det er i regnskaberne anført, at anparterne er erhvervet ved tvangstilbagetagelse fra kommanditister.

Det fremgår af årsregnskabet for 1995 for K/S F1 LXXVIII, at selskabet har erhvervet et datterselskab - F2 78 A/S med det ene formål at overtage nødlidende anparter i K/S F1 LXXVIII. Af regnskabet for 1995/96 for F2 78 A/S fremgår, at der er erhvervet 519 anparter til 1.900 kr. pr. stk. Samtlige anparter angives tvangstilbagetaget i forbindelse med misligholdelse.

I en skrivelse af 11. december 2001 til sagsøgerens advokat har statsautoriseret revisor NP anført følgende om den regnskabsmæssige behandling af tilbagekøbte anparter:

"Jeg henviser til Deres forespørgsel vedr. opgørelsen af posten "Tilgang 1996" i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for K/S F1 LXXVII 77 for 1996. Posten udgør 2.131 pr. anpart.

Som det fremgår af regnskaberne, er antallet af anparter reelt reduceret med 475 fra 6.590 til 6.025 ved køb af 475 "egne" anparter.

Alle disse anparter er erhvervet for en anskaffelsessum på kr. 1.900 pr. anpart, som det også fremgår af regnskabet.

Da beskatning og skattemæssige afskrivninger foretages af den enkelte kommanditist, vil selskabets køb af anparter blive behandlet som en yderligere investering fra de tilbageværende kommanditisters side. Disses samlede afskrivningsgrundlag skal således ved selskabets erhvervelse af egne anparter forhøjes med anskaffelsessummen for andelen af det underliggende afskrivningsberettigede aktiv, d.v.s. skibet.

Beløbet på kr. 1.900 pr. anpart er et nettobeløb, idet der til erhvervelsen både knytter sig en medejendomsret til selskabets aktiver og en andel af dets gæld. Fra udgangspunktet på 1.900 kr. skal man således beregne en købesum for den erhvervede forholdsmæssige andel af skibet.

Dette sker ud fra den betragtning, at mindreværdien af anparterne i forhold til deres forholdsmæssige andel af egenkapitalen må antages at være en mindreværdi på skibet i forhold til dets bogførte værdi.

Idet der henvises til regnskabstallene i 1995-regnskabet, der er benyttet ved beregningen, fremkommer følgende:

Egenkapitalen pr. anpart er kr. 10.268. Med en anskaffelsessum pr. anpart på kr. 1.900 er der således tale om en mindreværdi pr. anpart på kr. 8.368. Skibets regnskabsmæssige værdi pr. anpart (6.500 anparter) er kr. 35.394. Herfra trækkes den anførte mindreværdi, og der fremkommer en nedreguleret værdi af skibet pr. anpart på kr. 27.026.

Selskabet har købt 475 anparter, svarende til en skibsinvestering på i alt kr. 12.837.518.

Dette giver kr. 2.131 pr. anpart for de tilbageværende 6.025 anparter.

Anparterne er erhvervet fra investorer med uerholdelige restancer - ofte betydelige. Disse restancers værdi er således ikke betragtet som en del af anskaffelsessummen og er ikke indgået i de tilbageværende kommanditisters afskrivningsgrundlag."

Sagsøger B har forklaret, at sagsøgerne betalte til K/S F1 LXXVII og K/S F1 LXXVIII i overensstemmelse med aftalen fra 1991 til 1994. Fra slutningen af 1994 blev de ad flere omgange opkrævet i alt ca. 270.000 kr. yderligere. De kunne betale en del af opkrævningerne ved at optage lån, men brugte en væsentlig del af det lånte beløb - ca. 60.000 kr. til en adoption. Herudover købte han anparter i G2 for at kunne betale med den skattebesparelse, som han fik ved investeringen. På et tidspunkt indgik de en afdragsordning med F1, hvorefter de skulle betale 1.500 kr. om måneden. I 1995 lånte de 20.000 kr. af en af hans arbejdskammerater og i 1996 et tilsvarende beløb af hans fader. En del af lånet fra faderen blev brugt til at modernisere badeværelset, hvorefter han optog et realkreditlån for at nedbringe deres banklån. Lånet fra arbejdskammeraten skulle anvendes til udgifter i forbindelse med adoptionen. På en generalforsamling i F1 talte han med HJ, der var aktiv i investorforeningen og førte sager mod F1. HJ nævnte, at det var lykkedes for andre at komme ud af investeringen ved at betale et engangsbeløb til F1, men han nævnte ikke noget om beløbets størrelse. Sagsøgerne rettede i august 1995 henvendelse til deres daværende pengeinstitut, Bikubens afdeling på ...., der imidlertid ikke ville låne dem penge til at komme ud af anpartsinvesteringen. Det samme gjorde sig gældende for Unibank og Lån og Spar Bank i ..... I juni 1996 lykkedes det sagsøgerne at få en anden afdeling af Bikuben til at yde sig lån under visse forudsætninger. Ud over de 80.000 kr., som F1 skulle have, lånte de 27.500 kr. til "oprydning af klatgæld". Som et led i aftalen med Bikuben skulle sagsøgerne spare op til skatten med 2.600 kr. hver måned. Efter to måneder fandt sagsøgerne ud af, at det ikke kunne gå rundt. Han lånte derfor uden sikkerhed 30.000 kr. hos Unifinans og påtog sig mere arbejde. Han har således arbejdet i sin sommerferie i 6 år. Det var ikke muligt for dem at betale hele gælden til F1. Han har betalt lånet fra arbejdskammeraten tilbage, men ikke lånet fra faderen.

Sagsøger A har forklaret, at sagsøgerne havde sparet op til adoptionen forud for denne, men opsparingen blev anvendt til ekstraopkrævningerne fra F1. Til brug for adoptionen fik de derfor en kassekredit efter aftale med banken. I juli 1996 bestod deres gæld - ud over gælden til F1 - af et lån på 150.000 kr. hos BG Bank, to lån på 20.000 kr. hver fra henholdsvis Bs arbejdskammerat og fader, samt noget klatgæld. De betalte arbejdskammeraten tilbage over to gange i 1996. Deres økonomiske situation var forfærdelig i 1994 og 1995. Efter afviklingen af anparterne gik det bedre. De kunne dog ikke spare 2.600 kr. op til skatten på grund af hendes forældreorlov, men måtte optage lån. Hun var på forældreorlov indtil juli 1996.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at ordningen med F1 indebærer en afståelse af anparterne til markedsværdien og en gældseftergivelse, som er afståelsesbeskatningen uvedkommende, og som i dette tilfælde er skattefri. Ifølge F1s tilbagekøbspraksis og bogføring samt prislisterne fra G1 Fondsmæglerselskab A/S kan markedsværdien af en anpart fastsættes til 1.900 kr. Det kan endvidere udledes af den skatteberegning, som F1 foretog for sagsøgerne, at aftalen med kommanditselskaberne bygger på en afregningspris på 1.900 kr. pr. anpart. Det fremgår desuden af Landsskatterettens kendelser, at skatteankenævnet ikke har fundet grundlag for at anfægte, at en anparts markedsværdi er 1.900 kr. pr. anpart. Skattemyndighedernes opfattelse fører til en gennemsnitsværdi pr. anpart på 15.742 kr., og denne værdi er så urimelig, at den ikke kan godtages som udtryk for et acceptabelt skøn. Skattemyndighedernes opfattelse medfører endvidere, at værdien af anparterne ikke er ens, men derimod afhænger af den enkelte investors gæld til kommanditselskaberne og størrelsen af det beløb, han er i stand til at indbetale. F1 har i forbindelse med gældseftergivelsen haft detaljerede økonomiske oplysninger om sagsøgerne og har på den baggrund foretaget en forretningsmæssig vurdering af, hvad der var mest hensigtsmæssigt for F1, som repræsenterede omkring 75 procent af sagsøgernes samlede usikrede gæld. Fordringens værdi for kreditor har ikke oversteget 80.000 kr. De almindelige krav til en skattefri akkord med en hovedkreditor er herefter opfyldt, og gældseftergivelsen er derfor skattefri. Sagsøgerne har til støtte for, at gældseftergivelse til kommanditister i forbindelse med en afståelse af anparter ikke kan anses for vederlag for anparterne, når den er begrundet i andre forhold, henvist til Højesterets dom af 22. februar 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 868).

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgernes salgssummer for anparterne omfatter hele den gæld, som de blev frigjort for ved annulleringsaftalen med F1. Situationen svarer til den, som er behandlet i Højesterets dom af 19. februar 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 863). Frigørelsen skete som et led i overdragelsen, og det påhviler herefter sagsøgerne at løfte bevisbyrden for, at der er tale om et åbenbart misforhold mellem anparternes værdi

og afståelsessummerne inklusiv gældsfrigørelsen. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er aftalt en pris på 1.900 kr. pr. anpart, eller at dette skulle være markedsværdien. Tværtimod taler en opgørelse af kommanditselskabernes indre værdi for en markedsværdi, der ligger tættere på den værdi, der følger af skattemyndighedernes standpunkt. Såfremt der foreligger en gældseftergivelse, er denne skattepligtig, jf. den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens § 4 eller den dagældende kursgevinstlov § 6 A. Sagsøgerne var solvente på indgåelsestidspunktet, idet de begge var i arbejde, deres gæld ultimo 1995/medio 1996 udgjorde formentlig under 100.000 kr., og de opnåede lån hos finansielle institutioner på daværende tidspunkt. Lånet på 80.000 kr. var i realiteten uden sikkerhed i sagsøgernes ejendom, ligesom de havde opnået andre lån uden reel sikkerhed. Der er endvidere ikke tale om en samlet gældseftergivelsesordning, og sagsøgerne har ikke godtgjort, at betingelserne for skattefrihed af en singulær gældseftergivelse er opfyldt.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at landsretten finder det godtgjort, at sagsøgerne var delvist insolvente.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgernes aftale med F1 Administration A/S blev indgået på sagsøgernes initiativ, efter at de havde misligholdt deres betalingsforpligtelser. Aftalen, der ikke var udtryk for en annullering af sagsøgernes anparter, men som indebar, at sagsøgerne udtrådte af samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til tegningsaftalerne mod betaling af 80.000 kr. og overdragelse af anparterne til kommanditselskaberne, indeholder ingen angivelse af, hvilken pris kommanditselskaberne har betalt for anparterne. Efter årsregnskabernes angivelse af, hvilken pris egne anparter er erhvervet til, afregningsprisen ifølge omsætningslisten fra F1 Børs Service A/S, og oplysningen om handelspriserne fra G1 Fondsmæglerselskab A/S, finder landsretten ikke grundlag for at anfægte, at markedsprisen på afhændelsestidspunktet var 1.900 kr. pr. anpart, og at denne værdi er lagt til grund for parternes aftale. Det bemærkes herved, at det har formodningen imod sig, at kommanditselskaberne hos kommanditisterne skulle erhverve anparter til en højere pris end markedsprisen.

Det lægges til grund, at F1 Administration A/S fastsatte det beløb, som sagsøgerne skulle indbetale, efter at have indhentet nærmere oplysninger om sagsøgernes økonomiske forhold, og aftalen må anses for indgået efter en forretningsmæssig vurdering af, hvad der var mest hensigtsmæssigt for kommanditselskaberne. Det lægges endvidere til grund, at sagsøgernes gæld til K/S F1 LXXVII og K/S F1 LXXVIII udgjorde ca. 3/4 af deres samlede usikrede gæld. Herefter og efter sagsøgernes forklaringer om deres økonomiske situation på afhændelsestidspunktet er det godtgjort, at fordringerne ved gældseftergivelsen ikke blev nedsat til en lavere værdi, end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt. Gældseftergivelsen må herefter anses for skattefri, og landsretten tager derfor sagsøgernes påstande til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøger As skattepligtige indkomst for 1996 nedsættes med 24.826 kr. (kapitalindkomst).

Sagsøger Bs skattepligtige indkomst for 1996 nedsættes med 81.065 kr. (kapitalindkomst).

I sagsomkostninger betaler sagsøgte, Skatteministeriet, til sagsøgerne 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter