Dato for udgivelse
27 Jun 2006 12:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Jun 2006 11:53
SKM-nummer
SKM2006.427.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 155/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendomsvurdering, grundforbedring, jordforurening
Resumé

Appellanten, der havde erhvervet en forurenet ejendom, fik ikke medhold i, at en af appellanten foretaget oprensning af grunden berettigede til fradrag i grundværdien for forbedringer.

Højesteret udtalte, at det ikke fremgår af ordlyden af vurderingslovens § 17, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedringer, at hverken forarbejderne til eller formålet med vurderingslovens § 17 giver grundlag for at anse det for en grundforbedring, der berettiger til fradrag i grundværdien, at en ejer, der har forurenet sin grund selv sørger for oprensning, og at der efter Højesterets opfattelse i en sådan situation er tale om en genopretning og ikke om en forbedring. Højesteret fandt, at foranstaltningen må karakteriseres som en genopretning og ikke som en grundforbedring også i tilfælde, hvor det er en ny ejer, der sørger for oprensningen. Højesteret bemærkede videre, at dette resultat også støttes af, at det i almindelighed vil være den tidligere ejer, der reelt må betale for oprensningen, f.eks. i form af en lavere salgspris.

Reference(r)
Vurderingsloven § 17
Henvisning
Vurderingsvejledningen 2006-2 C.3

Parter

Boligforeningen H1
(advokat Svend Erik Holm)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam og Poul Dahl Jensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 18. april 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, Boligforeningen H1, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Boligforeningen H1 har navnlig gjort gældende, at der foreligger en forbedring i vurderingslovens § 17's forstand, hvis foranstaltningen har gjort grunden bedre, end den var på erhvervelsestidspunktet. Denne forståelse er i overensstemmelse med fortolkningen af det tilsvarende begreb i statsskattelovens § 6, stk. 2.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at en oprensning, der genopretter grundens tilstand, som den var, før den blev forurenet, ikke er en foranstaltning, der er omfattet af forbedringsbegrebet i vurderingslovens § 17.

Parterne er enige om, at der ikke ville være tale om en fradragsberettiget grundforbedring, hvis det var den ejer, der havde forurenet grunden, som selv sørgede for oprensningen.

Supplerende sagsfremstilling

I Overskyldrådets publikation "Bestemmelser vedrørende Vurdering til Ejendomsskyld og til Grundskyld i henhold til Lov af 7. august 1922 om Beskatning til Staten af Faste Ejendomme m.m." (1931) hedder det side 94-95 bl.a.:

"Som Eksempler paa fradragsberettigende Forbedringer skal nævnes Hedeopdyrkning, Dræning og anden Afvanding, Udtørring, Overrisling, Opfyldning og Udgravning af Grunden, Vejanlæg og Istandsættelse af tilstødende Gader eller Veje, Kloakanlæg og Anlæg af Gas-, Vand- og elektriske Ledninger (udenfor selve Ejendommen).

I øvrigt bemærkes følgende:

...

2) Som det fremgaar af de ovenfor nævnte eksempler paa fradragsberettigende Forbedringer falder herunder ikke alene Forbedringer, der bestaar i Foranstaltninger ved Grunden til selve den paagældende Ejendom, f. Eks. Afvanding, men ogsaa Værdiforøgelser, som skyldes Foranstaltninger udenfor Ejendommen.

..."

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, at lovens § 17 og § 18 i hovedsagen svarede til de tidligere regler om fradrag i grundværdien for forbedringer i loven af 7. august 1922 (Folketingstidende 1955-56, tillæg A, sp. 1071).

Højesterets begrundelse og resultat

Det fremgår ikke af ordlyden af vurderingslovens § 17, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedringer. Hverken forarbejderne til eller formålet med vurderingslovens § 17 giver grundlag for at anse det for en grundforbedring, der berettiger til fradrag i grundværdien, at en ejer, der har forurenet sin grund, selv sørger for oprensning. I en sådan situation er der efter Højesterets opfattelse tale om en genopretning og ikke om en forbedring. Højesteret finder, at foranstaltningen må karakteriseres som en genopretning - og ikke som en grundforbedring også i tilfælde, hvor det er en ny ejer, der sørger for oprensningen. Til støtte for dette resultat taler også, at det i almindelighed vil være den tidligere ejer, der reelt må betale for oprensningen f.eks. i form af en lavere salgspris.

Højesteret tiltræder herefter, at Boligforeningen H1s oprensning af grunden ikke kan anses for en grundforbedring i vurderingslovens § 17's forstand. Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Boligforeningen H1 betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter