Dato for udgivelse
05 Sep 2006 10:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 May 2006 09:09
SKM-nummer
SKM2006.535.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-089275
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, kontrolafgift, ulovlig parkering, private pladser
Resumé
Skatterådet har truffet afgørelse om, at kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser i sin helhed er omfattet af momspligten.
Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8

Henvisning
Momsvejledningen 2006-3 D.11.8

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medlemmerne ikke skal betale merværdiafgift af kontrolafgift, jf. momsloven § 4, stk. 1, når kontrolafgiften udstedes i forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det er gratis at parkere?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at medlemmerne alene skal betale merværdiafgift af 6% af kontrolafgiften, jf. momsloven § 4, stk. 1, idet det alene er denne andel på 6%, der indgår i momsgrundlaget, jf. momsloven § 27, når kontrolafgiften udstedes i forbindelse med ulovlig parkering på parkeringspladser, hvor det ikke er gratis at parkere?

Svar

Ad 1. Nej

Ad 2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Medlemmerne forestår overvågning m.v. af parkeringspladser, der er ejet af forskellige pladsejere. Betalingen for denne overvågningsopgave aftales individuelt mellem det enkelte medlem og pladsejeren og moms af vederlag for overvågningsydelsen afregnes efter sædvanlige regler. Medlemmerne håndterer omkring 80% af de danske private parkeringspladser, som serviceres af ekstern operatør.

Parkeringsbilletter og -kort, der sælges af eller for de private parkeringspladser, har til stadighed af de danske skattemyndigheder været betragtet som momspligtige ydelser. Det samme gælder endvidere de kontrolafgifter, som de private parkeringsselskaber pålægger bilisterne i forbindelse med parkeringsforseelser.

Medlemmerne er i lyset af de senere års praksis fra EF-domstolen og Landsskatteretten af den opfattelse, at praksis vedrørende den momsmæssige behandling af kontrolafgifter formentlig ikke er korrekt, hvilket er baggrunden for denne anmodning om bindende svar. Som følge af den hidtidige praksis har medlemmerne ikke foretaget en specifik registrering af årsager til opkrævning af kontrolafgift, men dette vil i givet fald kunne ske fremover af hensyn til korrekt opgørelse af momsgrundlaget, jf. den nedenfor omtalte stikprøveundersøgelse, som medlemmerne har foretaget til brug for afklaring af momsspørgsmålet.

Opkrævning af kontrolafgift

Parkeringspladserne som medlemmerne forestår overvågningen af, er enten betalingsparkeringspladser eller gratisparkeringspladser.

Gratisparkering

Gratisparkeringspladser fungerer typisk på den måde, at der må parkeres i et vist tidsrum på pladsen, men uanset om den maksimale parkeringsperiode overskrides, skal der ikke betales parkeringsafgift. Parkering er gratis, idet pladsen er ejet af f.eks. en kommune, et hospital, idræts- og konferencecentre, skoler eller forretningsdrivende, der ønsker at stille parkeringspladser til rådighed for besøgende eller kunder. Ved parkeringsforseelser opkræves dog en såkaldt kontrolafgift, der hermed udelukkende har et pønalt eller ordensmæssigt sigte. Kontrolafgiften skal sikre, at bilen bliver kørt væk fra pladsen, inden tidsfristen udløber. I denne situation skyldes tidsbegrænsningen således udelukkende, at biler ikke skal parkeres på pladsen i længere tid eller at de eventuelt slet ikke må holde på den pågældende plads. For pladser ejet af kommuner, hospitaler, forretningsdrivende m.v. har dette f.eks. det sigte, at biler ejet af beboere i området ikke skal langtidsparkeres på pladser, som ejeren ønsker forbeholdt for besøgende og kunder. F.eks. for forretningsdrivende skal tidsbegrænsningen sikre, at der hele tiden kan komme nye kunder til forretningerne i området, som kan få en parkeringsplads tæt ved indkøbsmulighederne. For pladser i tilknytning til beboelsesejendomme pålægges uvedkommende kontrolafgift, da de ganske enkelt ikke må parkere på pladsen, uanset varighed.

At tidsbegrænsning for parkering overholdes, sikres ved at bilens fører enten løser en gratis parkeringsbillet eller stiller p-skiven. Ved manglende billet eller indstilling af p-skive opkræves ligeledes en kontrolafgift - stadig med samme sigte, at biler ikke holder på pladsen udover den maksimale parkeringstid.

Betalingsparkering

På betalingsparkeringspladser opkræves der kontrolafgift f.eks. ved manglende betaling af afgift, hvis p-tiden er udløbet, eller hvis p-billet ikke er anbragt synligt. I disse situationer kan kontrolafgiften i et vist omfang dække betaling for parkering i en yderligere periode, men herudover vil afgiften have pønal karakter som ovenfor beskrevet, dvs. ikke være vederlag for en modydelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Praksis - udvikling

Et af medlemmerne, A A/S, har for nogle år siden været part i en retssag om moms af kontrolafgift pålagt i anledning af parkeringsforseelser. Sagen blev afsluttet med Højesterets afgørelse refereret TfS 1996, 357. Dommen vedrører kontrolafgift opkrævet for 1993.

Dommen fastslog, at den forhøjede parkeringsafgift måtte anses for momspligtig, da den fandtes at være vederlag for en ydelse, selvom den var fastsat som en standardsats, der var betydeligt højere end normaltaksten for parkering og var begrundet i ønsket om at undgå parkering uden korrekt betaling. I dommen blev det i øvrigt lagt til grund, at det ikke har været muligt at foretage en opdeling af beløbet, der opkræves i kontrolafgift.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der foreligger vederlag for en ydelse eller et momsfrit gebyr er der på basis af den praksis, som i den mellemliggende periode er udviklet ved EF-domstolen sket en ændring også af dansk praksis. Således opkræves nu ikke længere moms af rykkergebyrer m.v. Denne praksisændring er sket ud fra den betragtning, at disse gebyrer ikke udgør vederlag for en modydelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelser der er refereret SKM2003.541.LSR (TfS 2004, 19) og SKM2004.273.TSS (TfS 2004, 620), som tillige refererer til en række afgørelser fra EF-domstolen.

I den godt 10-årige periode, der er forløbet siden er der tillige sket en ændring af de faktiske forhold, der blev lagt til grund for Højesterets dom. Eksempelvis pålægges kontrolafgift også for parkeringsforseelser på pladser, hvor parkering er gratis. Her er det klart, at kontrolafgiften ikke udgør betaling for parkering, ligesom det i andre situationer rent teknisk er muligt at foretage en opdeling af kontrolafgift i et beløb, der må anses for at udgøre betaling for parkering og et restbeløb som har pønal karakter og dermed ikke udgør betaling for en modydelse.

Som følge af disse ændrede forhold vil kontrolafgiften langtfra altid kunne anses for vederlag for en parkeringsydelse eller eventuelt som en biomkostning hertil, som forudsat i Højesterets præmisser i afgørelsen TfS 1996, 357.

Stikprøveundersøgelse

Kontrolafgifter opkrævet af medlemmerne har karakter af en konventionalbod (pønal karakter) for alle pålagte afgifters vedkommende på gratisparkeringspladser og for størstedelen af afgiftsbeløbets vedkommende på betalingspladser.

I mange tilfælde pålægges kontrolafgiften således på gratisparkeringspladser, hvor bilisten har forsømt at indstille p-skiven ved tidsbegrænset parkering, har glemt at placere sin (gratis) parkeringstilladelse synligt eller har parkeret udenfor afmærkede båse eller lignende.

På betalingsparkeringspladser kan forseelsen være af samme karakter som ovenfor beskrevet og bilisten vil således blive pålagt en kontrolafgift, selvom han faktisk har betalt parkeringsvederlaget. Består forseelsen i, at parkeringsvederlaget ikke er betalt, udgør pladsbetalingen omkring 20-30 kr. af den pålagte kontrolafgift, der for tiden er på 510 kr. incl. moms.

Set under ét udgør pladslejen efter foreningen og medlemmernes bedste skøn omkring 1-2% af alle kontrolafgifter udskrevet af medlemmerne.

Dette skøn er underbygget med en undersøgelse af de pålagte kontrolafgifter, som medlemmerne har pålagt på tre vilkårligt valgte dage. Kopi af undersøgelsens resultat er vedlagt som bilag 1.

Det fremgår af undersøgelsen, at på disse tre dage blev der pålagt i alt 1.837 kontrolafgifter. Ud af det samlede antal pålagte kontrolafgifter var der 319, der vedrørte betalingsforseelser på betalingsparkeringspladser. Herudover var der yderligere 13 forseelser vedrørende betalingsparkeringspladser. I alt 332 forseelser blev begået på betalingsparkeringspladser. De resterende 1.505 forseelser blev begået på gratisparkeringspladser.

De registrerede betalingsforseelser udgør ca. 18% af det samlede antal kontrolafgifter.

Taksterne for betalingsparkering ligger indenfor følgende intervaller, idet taksterne varierer betydeligt mellem landsdelene, fra by til by og i enkelte byer:

Timeparkering kr. 5,00 - 25.00
Dagsparkering kr. 40,00 - 480,00
Månedsparkering kr. 300,00 - 3.000,00

De anførte beløb er incl. moms.

Langt de fleste af betalingsforseelserne vedrører det forhold, at p-tiden er udløbet. Den gennemsnitlige tidsmæssige overskridelse er derfor beskeden. Dette anslås til 1-3 timer.

Med en timetakst på kr. 5,00 - 25,00 incl. moms udgør den gennemsnitlige timepris kr. 15,00. I gennemsnit er en overskridelse på 2 timer, hvilket medfører, at den unddragne betaling for pladsleje i gennemsnit er kr. 30,00 incl. moms. Ud af en parkeringsafgift, der for tiden udgør kr. 510 incl. moms, udgør dette beløb ca. 6%.

Den 28. april 2005 rettede jeg på vegne foreningen henvendelse til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få afklaret spørgsmålet om moms af kontrolafgift.

SKAT har den 3. november 2005 besvaret min henvendelse. Det følger af SKATs besvarelse, at SKAT er af den opfattelse, at kontrolafgiften på kr. 510 udgør et momspligtigt vederlag for parkering, uanset om der er tale om kontrolafgift for parkeringsforseelser på pladser, hvor parkering er gratis eller hvor parkering sker mod betaling.

SKAT har ved denne bedømmelse lagt til grund, at der ved indkørsel til alle pladserne tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner, der gælder for den enkelte plads. På den baggrund har SKAT anset opkrævning af kontrolafgift ved parkeringsforseelser som opkrævet i et aftalelignende forhold, hvor afgiften må anses som vederlag for parkering i strid med de gældende restriktioner.

Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens kendelse i SKM2003.541.LSR ikke kan føre til et andet resultat.

Momsretlig vurdering

Ad spørgsmål 1)

Det følger af den grundlæggende bestemmelse om momspligtige transaktioner i momsloven § 4, stk. 1, at der skal betales moms af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momsvejledningen afsnit D.2 følger det, at momspligten forudsætter, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Det er min opfattelse, at kontrolafgift alene kan anses at være momspligtigt i det omfang, kontrolafgiften kan sidestilles med et vederlag for en parkeringsydelse. I de situationer hvor parkering er gratis, er der netop ikke tale om levering af en ydelse mod vederlag.

Kontrolafgifter, der opkræves ved uretmæssig parkering på en gratisparkeringsplads, kan ikke anses for at være udtryk for vederlag for en leverance/ydelse, hvorfor de må falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1. Modydelsen der stilles til rådighed for bilisterne er gratis. Der kan alene anses at foreligge levering mod vederlag, når der mellem medlemmerne og bilisterne består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser. Ved bedømmelsen af nærværende spørgsmål er der netop ikke tale om denne gensidige udveksling, når der er tale om gratisparkering.

I den forbindelse kan jeg henvise til Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, der er offentliggjort i SKM2003.541.LSR. Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab skulle betale moms af rykkergebyrer i forbindelse med opkrævning af momspligtige leasingydelser. Landsskatteretten fastslog i kendelsen, at rykkergebyrer ikke kunne anses som vederlag for en leverance og derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk. 1.

Det er min opfattelse, at kontrolafgifter på gratisparkeringspladser fuldt ud kan sammenlignes med de rykkergebyrer, som Landsskatteretten havde til bedømmelse i SKM2003.541.LSR. De kunder, der indgik aftale med leasingselskabet, var klar over, at der ville blive afkrævet et gebyr i forbindelse med udsendelse af rykker. Herefter må det af SKAT fremhævede synspunkt om, at der ved indkørsel til parkeringspladserne tydeligt er markeret ved skiltning, hvilke restriktioner der gælder for den enkelte plads, afvises.

Opkrævning af kontrolafgift ved parkeringsforseelser kan ikke anses som opkrævet i et aftalelignende forhold. Der er tale om et standardiseret gebyr, der alene er fastsat til samme niveau, som opkræves for ulovlig parkering af kommuner, som i øvrigt ikke afregner moms af opkrævede parkeringsafgifter eller kontrolafgifter. Der er endvidere - ligesom tilfældet er ved rykkergebyrer - ingen nødvendig sammenhæng mellem ydelse og betaling. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT vil anse afgiften som vederlag for parkering.

Jeg kan også henvise til, at Told- og Skattestyrelsen i SKM2004.273.TSS har udtalt, at en række restancegebyrer inden for forsyningssektoren ikke er omfattet af momsloven. Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2003.541.LSR.

Såfremt Skatterådet ikke er enig i, at kontrolafgifterne falder udenfor momslovens område, jf. momslovens § 4, stk. 1. skal jeg henvise til, at det af momsloven § 27, stk. 2, nr. 2 følger, at der i momsgrundlaget skal medregnes biomkostninger som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af aftageren.

Her kan der også henvises til Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, der er offentliggjort i SKM2003.541.LSR. Landsskatteretten fandt, at rykkergebyrerne ikke var omfattet af begrebet biomkostninger i momsloven § 27, stk. 2, nr. 1. Herefter kunne rykkergebyrerne ikke med hjemmel i momsloven medregnes som en del af moms- grundlaget for den leverede leasingydelse.

Det er min opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i relation til de kontrolafgifter, som medlemmerne opkræver. Kontrolafgifterne kan således ikke betragtes som en del af momsgrundlaget.

Med hensyn til Højesterets afgørelse i TfS 1996, 357, hvor et af medlemmerne, A A/S, havde en tilsvarende sag til bedømmelse vedrørende spørgsmålet, er det min opfattelse, at Højesterets afgørelse ikke længere er udtryk for gældende ret på området. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom med samme begrundelse som landsretten. Landsretten fandt, at de opkrævede kontrolafgifter blev opkrævet i et aftalelignede forhold, der måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af momsloven § 4, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8) 2. pkt.

Som nævnt er de faktiske omstændigheder i dag ikke de samme, som da Højesteret havde sagen til bedømmelse. Endvidere er landsskatterettens praksis på området som nævnt ændret på baggrund af en række afgørelser fra EF-domstolen.

Det er således min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.

Ad spørgsmål 2)

Der kan i det væsentligste henvises til det ovenfor anførte vedrørende spørgsmål 1.

Det er min vurdering, at den eneste forskel mellem betalingsparkering og gratisparkering består i, at der mellem medlemmerne og bilisterne består et retsforhold, der netop begrunder, at der skal betales moms af den del af vederlaget, der kan henføres som en modydelse for parkering.

Medlemmerne har netop lavet en sådan opgørelse. Denne opgørelse viser, at det alene er ca. 6% af kontrolafgiften, der kan anses at udgøre vederlag for en modydelse, hvorfor det er min opfattelse, at momsgrundlaget alene udgør 6% af kontrolafgiften i de situationer, hvor der er tale om, at kontrolafgiften udstedes i forbindelse med en forseelse på et betalingsparkeringsanlæg.

Den anførte procentsats er som det fremgår baseret på en stikprøve over 3 tilfældigt udvalgte dage, som medlemmerne har foretaget. Det skal bemærkes, at medlemmerne fremover vil kunne foretage en registrering af de kontrolafgifter, der opkræves ved overskridelse af parkeringstiden på betalingspladser, således at den anførte procentsats fremover kan justeres og opgøres konkret hos medlemmerne. Ved vurdering af om spørgsmålet kan besvares bekræftende kan det således forudsættes, at de 6 pct. lægges til grund for de kontrolafgifter, der er opkræves på pladser med betalingsparkering, svarende til 1-2% af de samlede opkrævede kontrolafgifter på alle overvågede pladser, indtil registreringsgrundlaget hos medlemmerne er fremkommet.

Det er således min opfattelse, at det stillede spørgsmål kan besvares med ja.

Høringssvar:

For så vidt angår SKATs indstilling til besvarelse af anmodning om bindende svar skal bemærkes, at SKAT ikke nærmere har begrundet, hvorfor man finder, at Landsskatterettens afgørelse, der som nævnt i anmodningen er i overensstemmelse med praksis fra EF-domstolen, ikke er relevant i den foreliggende situation. Det er således fortsat vores opfattelse, at opkrævning af kontrolafgift må sidestilles med rykkergebyrer, jf. i øvrigt den nærmere begrundelse i anmodningen om bindende svar.

SKAT har i sin indstilling endvidere henvist til momslovens § 27, stk. 1, angående tilskud forbundet med en vares eller ydelses pris, uden i øvrigt nærmere at redegøre for, hvorledes denne bestemmelse har relevans for den fremsendte anmodning om bindende svar. For god ordens skyld skal bemærkes, at de opkrævede kontrolafgifter ikke kan anses for at udgøre et momspligtigt tilskud. Det skyldes, at det er en forudsætning for at medregne et beløb til beskatningsgrundlaget som et tilskud, at et sådant tilskud er direkte forbundet med transaktionens pris. Det er ikke situationen her, hvor kontrolafgiften kun udløses i tilfælde af ikke-forskriftsmæssig parkering. Kontrolafgiften udløses således kun under særlige omstændigheder, mens parkering i øvrigt enten er gratis eller undergivet betaling som beskrevet i anmodningen.

SKAT har endvidere henvist til EF-domstolens sag C-16/93, R. J. Tolsma, som begrundelse for, at der skulle foreligge et retsforhold mellem selskaberne og bilisterne. I denne anledning skal bemærkes, at det ikke bestrides, at der skal betales moms af en eventuel parkeringsafgift, men den fremsendte forespørgsel vedrører et andet spørgsmål, nemlig moms af kontrolafgifter.

Afslutningsvis skal bemærkes, at vi fastholder vores synspunkter om, at de opkrævede kontrolafgifter, i det omfang de ikke udgør en yderligere betaling for parkering som beskrevet i relation til spørgsmål 2, skal sidestilles med momsfri rykkergebyrer, således som der indgående er redegjort for i den fremsendte anmodning om bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår det, at ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Den tilsvarende bestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at beskatningsgrundlaget er:

"Ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra de under litra b), c) og d), omhandlede, den samlede modværdi som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Af EF-Domstolens dom af 3. marts 1994 i R. J. Tolsma (sag C-16/93), præmis 14, fremgår:

"Det kan herefter fastslås, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren."

I TfS 1996, 357 driver selskabet en række parkeringsanlæg, der er tilgængelige for alle bilister. Bilisterne betaler en parkeringsafgift, der varierer fra 1,50 til 6,00 kr. i timen. Såfremt bilisterne undlader at indløse parkeringsafgift, eller på anden måde overtræder de forskrifter, der gælder for parkeringen, debiteres bilisterne en tillægsafgift, der udgør 400 kr. Forskrifterne for parkering i anlægget angives i forbindelse med indkørsel til parkeringsanlægget.

Højesteret fandt, at uanset at den forhøjede parkeringsafgift er fastsat som en standardtakst af betydelig størrelse i forhold til den sædvanlige parkeringsafgift begrundet i sagsøgerens ønske om at undgå parkering i strid med forskrifterne, findes den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et aftalelignende forhold, at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af momslovens § 4, stk. 1, § 27, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, pkt. 8).

I SKM2003.541.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige. Landsskatteretten finder, at de på forhånd aftalte rykkergebyrer må anses for et standardiseret og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse af betalingskravet, som selskabet kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet består i denne situation af udgifter til iværksættelse af rykkerproceduren m.v. Den godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne, må anses for at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b, omfattede biomkostninger, og ses i hvert fald ikke med hjemmel i den danske momslov at kunne medregnes som vederlag for en leverance, og må som følge heraf anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk. 1.

I SKM2004.273.TSS har SKAT udtalt sig om, hvorvidt en række gebyrer inden for forsyningssektoren er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Med henvisning til Landsskatterettens kendelse i SKM2003.541.LSR fandt SKAT, at en række specifikke gebyrer falder uden for lovens anvendelsesområde.

Ved indkørsel til pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering og pladser i forbindelse med beboelsesejendomme, hvor der ikke må parkeres, er det ved skiltning tydeligt markeret, hvilke restriktioner, der gælder for den enkelte plads.

Bilisterne er således forpligtet til at betale medlemmerne en kontrolafgift, såfremt de gældende restriktioner ikke overholdes. Der foreligger derfor et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det af medlemmerne modtagne vederlag i form af kontrolafgiften udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres af medlemmerne i form af at stille parkeringsplads til rådighed for køretøjet - og det uanset, hvilke vilkår der i øvrigt gælder for den enkelte plads. 

Det forhold, at Landsskatteretten i SKM2003.541.LSR har truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige, kan - alene af den grund, at gebyret skal dække selskabets tab - ikke føre til et andet resultat.

Det indstilles således, at både spørgsmål 1 og 2 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har på møde den 16. maj 2006 tiltrådt indstillingen med den givne begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter