Dato for udgivelse
17 Oct 2002 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27. september 2002
SKM-nummer
SKM2002.523.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-2712-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Klage, skatteankenævn, tidsfrist, klageadgang, udnyttelse
Resumé

Sagsøgeren var ved skrivelser af 15. maj 2000 med klagevejledninger meddelt forskellige forhøjelser af skatteansættelsen. Sagsøgeren påklagede først forhøjelserne til Skatteankenævnet den 10. juli 2000. Skatteankenævnet afviste herefter klagen som for sent indgivet. Landsskatteretten afviste en klage over Skatteankenævnets afvisning under henvisning til, at lovgivningens bestemmelser om klageadgang ikke var udnyttet, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 2. Landsretten tiltrådte, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som anført i skattestyrelseslovens § 23, stk. 2, der gjorde, at Landsskatteretten skulle realitetsbehandle klagen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 23, stk. 2
Procesuelle regler 2002, H1, H.7.1, H.7.2, H.7.4


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Otto Werner, Karen-Anke Tørring og Mette Brock Hansen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 18. september 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, As, for sene klage over Kommunens skatteansættelse til Skatteankenævnet er undskyldelig, således at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at Landsskatteretten skal bortse fra den manglende udnyttelse af klageadgangen og dermed realitetsbehandle sagsøgerens klage.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Landsskatteretten tilpligtes at realitetsbehandle sagsøgerens klage af 1. marts 2001 vedrørende sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1996-1998 (begge inkl.).

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 10. juli 2000 påklagede sagsøgeren den kommunale skattemyndigheds kendelse om ændring af skatteansættelsen for årene 1996-1998, der var blevet meddelt sagsøgeren ved brev af 15. maj 2000 med klagevejledning. Skatteankenævnet afviste ved kendelse af 21. december 2000 klagen som for sent indgivet. Sagsøgeren klagede herefter ved skrivelse af 1. marts 2001 til Landsskatteretten. Landsskatteretten afviste ved kendelse af 27. juni 2001 klagen under henvisning til, at lovgivningens bestemmelser om klageadgang ikke var udnyttet, jfr. skattestyrelseslovens § 23, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne bortses fra den manglende udnyttelse af lovgivningens bestemmelser om klageadgang.

Procedure

Sagsøger har til støtte for sin påstand anført, at det er undskyldeligt, at hun klagede for sent over den kommunale skattemyndigheds ansættelse. Det skyldtes en misforståelse mellem hende og hendes revisor. Hverken hun eller hendes revisor var klar over, at det var for sent at klage. Der foreligger derfor særlige omstændigheder, således at Landsskatteretten må realitetsbehandle hendes klage.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 23, stk. 2 er berettiget til at afvise en klage, hvis en lovhjemlet adgang til klage til en anden administrativ myndighed ikke er udnyttet. Sagsøger ikke har udnyttet klageadgangen til Skatteankenævnet, idet der er klaget for sent. Dette kan der alene bortses fra, hvis der foreligger særlige omstændigheder jfr. skattestyrelseslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. Efter forarbejderne til loven er dette bl.a. tilfældet, hvis den manglende udnyttelse af klageadgangen må anses for helt undskyldelig. Sagsøger har ikke godtgjort, at det er helt undskyldeligt, at klagen blev fremsat næsten en måned for sent. Det er derfor berettiget, at Landsskatteretten har afvist klagen.

Landsrettens bemærkninger

Landsretten finder ikke, at det er godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som anført i skattestyrelseslovens § 23, stk. 2, hvorfor Landsskatteretten har afvist sagen med rette.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

T h i  k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter